19. maj 2012

Læse Apps

Her kommer der så et par anbefalinger af apps der træner læsefærdigheder. Ligesom med stave apps'ne, så bør man øve sig i bogstavernes navne og lyde inden man begynder at sætte dem sammen til ord (ser mere i kommende indlæg).

De 2 første kan bruges både af begynderlæsere og mere trænede læsere - hvad enten barnet er i den logografiske-, alfabetiske-, fonologiske- eller ortografiskefase (Se en smule her om læseudvikling og indlæring). Da man bare selv udvælger og lægger de ord ind, som barnet skal læse.
 
Little Reader Free (Gratis - 6 kr)
Denne app findes i både en gratis version, en version til 6 kr og en version med (engelske)ord på 4 bogstaver. Vi har bare den gratis, da den er fuldt customizable, så alle lyde og items kan redigeres. Man kan altså lave signe egne ordlister og selv lægge lige de ord og billeder ind eller ændre stavemåden og lyden på de ord producenten har lagt ind. Der vises mellem 2 og 6 billeder afgangen og så skal man glide billede over til den rigtige stavemåde (eller omvendt) én af gangen (med eller uden auditiv støtte). Herunder har jeg oversat nogle af de ord appen kommer med til dansk:
 
 
Sight Words og  Fry words (Gratis)
Disse 2 apps er ens de starter bare med forskellige ord lagt ind fra udvikler's side, men det er jo ligegyldigt når du alligevel taster dine egne danske ord ind. Funktionerne minder meget om Little Reader. Forskellen er at her er der ingen billeder at støtte sig op af, kun tekst og lyd. Der er 2 måder at spille på - i "Learn mode" ser du ordene 1 af gangen og kan øve dig i hvordan de staves/læses, i "Game mode" skal du finde det ord som stemmen siger blandt de 2 - 6 ord der vises (alt efter hvad du vælger).
Igen kan du lave dine egne ordlister, vælge om der skal skrives med store ellert små bogstaver, hvilken rækkefølge ordene skal komme i m m. Herunder er en af Bjørns ordlister:
 
 
 


Lydret Dingo (Gratis / In-app-purchase)
Denne app er til børn der er klar til næste skridt - at læse sammenhængende tekst, eller i al fald synes det er sjovt at lege med ord i et handlingsforløb. Gyldendal har flere serier af papirbøger i Dingo familien (se mere om hele Dingo familien her). Bøgerne bliver sværere og sværere jo længe op du kommer i serien. Den serie der hedder Lydret Dingo er tiltænkt 0-1.klasse og beskrives sådan af Gyldendal:
Lydret Dingo er for begynder-begynderlæseren. Serien er inddelt i fem niveauer, der benævnes med 1-5 prikker. Bøgerne er stringent opbygget med tydeligt afsæt i det fonologiske princip. Der er mange gentagelser og meget korte ord uden konsonantklynger. Historien er enkel, men understøttes og videreudvikles af levende og sjove illustrationer, som appellerer til målgruppen. Her finder man serierne om Sif og Søs, Max og Alf og de små historier om dyr og nisser i Ådal.

 
 

I denne app får man 1 af bøgerne fra serien (Jon & Max som har 1 prik) gratis,  efterfølgende bøger koster 36 kr stk, eller 246 kr for alle 10. Du kan bladre rundt i bogen og enten få bogen læst op i sin helhed, læst ordene op en af gangen eller optage og afspille din egen læsning. Sproget bliver lidt "Søren og Mette agtigt, men alle de lydrette, kendte enstavelsesord gør at bogen virker for begynderlæseren og det fungerer rigtig godt at man kan trykke på ordene en af gangen og få dem læst op.

Lav din egen bog!
Der findes en masse apps, der hjælpe én til at lave sine egne bøger. Disse apps er oplagte til at træne læsning. Du kan styre antal sider og tekst selv. Og du kan lægge dine egne billeder ind eller selv tegne helt nye, enten i selve appen eller i en anden tegne app (se kommende indlæg om tegne/kreative apps).
Her er de "Lav selv bøger" apps vi har ind til videre:

    
          Little Story Maker                                       Picvo                                         Scribble Press                                        My Story

Se mere i min samlede liste over de apps vi har på vores iPad - her