25. juli 2012

Pop Farm til /k/ og /g/

Update dec 2014: Pop-farm har i en længere periode ikke været til at købe i AppStore. Da spillet er blevet opkøbt at en større udvikler, som vil udvikle videre på det.

I forgårs faldt lige over en app, som I kan bruge til at lege lidt med de uvulære lukkelyde/klusiler K og G.

Det drejer sig om Pop Farm fra DevStormApps

Spillet er meget simpelt: Der falder en masse dyr ned fra oven, det gælder om at poppe så store grupper af dyr (3+) som man kan så hurtigt som muligt. Efterhånden som man klarer de forskellige levels skiftes dyrene lidt ud.
Spillet er i sig selv meget sjovt, men det er også oplagt til at øve sig lidt i lydene /k/ og /g/, hvis det tilfældigvis er nogle man (eller ens barn) har vanskeligheder med. Det er nemlig sådan at de første 3 dyr man skal poppe er henholdsvis:
  • Kylling
  • Ko
  • Gris
Samt en bonus Kløver.
Ved at ændre reglerne en smule kan man derfor let få sagt en masse K'er og G'er.
Man kan fx sige at hver gang man tapper på kyllingerne skal man sige "kylling" osv.
Eller man kan sige, at det er barnet der bestemmer hvad den voksne skal tappe, og derfor skal sige hvilket dyr den voksne skal poppe højt, "kylling!" osv.

Efter et par levels begynder dyrene at blive skiftet ud (men man kan også bare vælge at starte forfra, hvis man bare vil holde sig til Kylling, Ko og Gris) og man møder også:
  • Får (som man jo kan vælge at sige hedder Gustav, Gitte, Kamilla eller Krølle)
  • Kanin (der dog ligner en bjørn ret meget!?) 
Jeg håber i når at få fat i den mens den er gratis, da jeg ikke ved hvad normal prisen er og man kan se på udviklerens hjemmeside at de er ved at udvikle på appen og tilføjelser bliver gratis for dem der har appen i forvejen.
Update 30. juli 2012: Pop Farm's normalpris er 6 kr :) 
Update 13. aug 2012: Appen er er gratis denne uge!



















Se alle de apps MinKusineMaria anbefaler - klik her

www.MinKusineMaria.dk

Bloggen skifter navn!
Men ikke særlig meget og det nye navn er meget lettere at husk, så alle kan stadig følge med...

Forleden nat flyttede jeg bloggen over på mit eget domæne, så i stedet for www.minkusinemaria.blogspot.com finder du nu bloggen direkte på:

www.MinKusineMaria.dk

Og nej man behøver ikke skrive ordene med stort, jeg synes bare det er lettere at læse sådan:)

Hvis du har bloggen lagt ind som bogmærke i din browser bør du lige gå ind og ændre adressen.
Hvis du har lagt links ud til bloggen ude i den store verden (så mange tak ført og fremmest!) virker disse fortsat, men du må meget gerne lægge den nye www de samme steder også.

Hvis du kender nogen som du tænker ville kunne bruge noget fra min blog eller bare ville synes om den, så må du meget gerne gøre dem opmærksomme på den. Du kan gøre det ved:
Hvad synes om det nye kortere navn, er det lettere at huske?
Skriv en kommentar til mig herunder :)

20. juli 2012

Semantiske Apps - Benævnelse


Her er det første indlæg med semantiske apps. Disse apps handler hovedsageligt om at benævne og genkende benævnelser af ting. Næste indlæg hedder "Kategorisering" og fokuserer mere på apps, der arbejder med at kategorisere, sortere, sammenligne og matche ord og koncepter. Om ikke så længe kommer der også et indlæg, hvor der er forslag til apps I kan bruge når I arbejde med børns emotionelle ordforråd.

Udvidelse og træning er ordforråd er et af de områder det er aller lettest, at lave sine egne apps til... Vælge en customizable app, find eller tag selv nogle billeder af de ord du vil bruge, optag lyd og appen er færdig. Se dette indlæg om at lave sine egne apps.

Nogle af de nedenstående apps træner kun det receptive ordforåd, nogle bruger billeder som sitimulation, andre lyd, andre skrift. Nogle af dem har et format, hvor det er mest oplagt at lære og øve sig i ordene, andre er udformede mere som quizzer eller spil med mulighed for modstandere/medspillere.

HUSK: Alle apps (og alt i hverdagen) kan faktisk bruges til at motionere, styrke eller udvide et barns ordforrådet. Det eneste man skal gør er at tale rundt om alle de ting man ser, hører, gør, tænker og føler. Sammenlign indtryk, forklar ord og adskillende detaljer, byg videre på situationerne og lad alle samtaledeltagere deltage i samtalen, så det ikke bare bliver ene-tale fra den voksne til barnet.

EducaFood Free (Gratis)
Denne app bruger nogle klare naturlige fotos af mad (mest frugt og grønt). Når iPad holdes som på den brede led, er et stort billede man kan rulle op og ned i, når man tapper på de enkelte billeder, hører man hvad billede forestiller. Holder man iPad på den høje led, ser man 1 billede af gangen, med tekst under. Udvikler har lagt ord og lyd ind på engelsk og fransk, som man kan skifte imellem i indstillingerne. Appen giver dog mulighed for at indtale sin egnen lyd, dette har vi udnyttet og overskrevet alle de franske optagelser med vores egne danske ord og lyd. På denne måde kan appen enten bruge til at øve dansk ordforråd eller lære engelske ord.

Ordspillet (Gratis)
Denne app er fra en af de (ikke så mange) danske udviklere af apps, Fusentast. Den er ikke vildt spændende, men den virker godt, er fint og simpelt og lavet på dansk. Når barnet tapper på et billederne, der er inddelt i forskellige kategorier, så forstørres billede, en stemme siger hvad det forestiller og du hører en lille lyd (der passer mere eller mindre godt til billede :-). Her kan selv de mindste følge med.

2 andre apps der fungerer på ca samme måde som Ordspillet er de udenlandske apps, der dog er oversatte til dansk:

SoundTouch LITE (Gratis) og Mine første ord (Gratis)
Apps'ne virker en smule billigere end Ordspillet og i begge disse gratis versioner er der reklamer, som børnene kan komme til at klikke på.
Hvis reklamer ikke er noget problem for dit barn, er der dog et par gratis helt fine benævnelses "peg og lyt" soundboards med disse 2 apps.
Der findes også betalte versioner af begge apps, som er uden reklamer og med flere ord. Husk at ændre SoundTouch's sprog til dansk, gøres i iPaddens settings.

Både SoundTouch og Mine første ord fås også til Android.

Flash Cards & Game (Gratis / 6 kr / 12 kr)
Fra udvikleren AlligatorApps kommer der en serie af Flash Cards & Games apps. Det er muligt at tilføje sine egne billeder/ord, med hvilket som helst indhold man ønsker, hver app kommer med et basis sæt billeder med forskelligt tema: Dyr, Mine første ord og Mad. I gratis versionerne får man et begrænset antal billeder, for 6 kr pr app får man låst op for alle billeder konstant.
Det er også muligt at købe den store udgave, hvor du får alle kategorierne af billeder i appen My first 1000 words til (den yderst fornuftige pris a) 12 kr. Dette har vi valgt at gøre efter et stykke tid, da appen er rigtig god ville vi gerne have adgang til hele deres billed bibliotek også selvom vi for det meste bruger vores egne billeder og ord.


I alle Flash Cards & Game apps'ne, kan du selv vælge om du vil høre hvad tingene hedder (Learn/Flashcards mode) eller om du vil se om du kan huske hvad tingene hedder (Games mode). Indenfor hver mode er der mange yderligere valgmuligheder, så appen arbejder på lige netop den måden man har brug for. Alle billeder, lyde og tekst kan customizes, så de fungerer på dansk. 

Mini Adventure (Gratis)
Også fra AlligatorApps (der virkelig har nogle gode og billige/gratis apps!) kommer Mini Adventure app serien med 3 udgaver: Dyr, Musik og Maskiner/Køretøjer. I disse (must have) apps kan man enten "Browse", hvor man kan se alle appens ord i alfabetisk rækkefølge, på den måde lærer barnet også noget om hvilken lyd og bogstav ordet begynder med. Desværre er det kun muligt at benytte A-Z, så ikke nogen mulighed for Æ, Ø og Å. Du kan også vælge "Play", hvor ordene vises en af gangen. Alle de ord, som apps'ne indeholder, kan man customize billede, tekst og lyd. Du kan også slette ord og tilføje helt nye ord du selv finder på. Og på den måde lave din helt egen interaktive-ordforråds-motionerende-alfabet-app. Tilforskel fra Flash Cards & Games apps'ne er det i Mini Adventures muligt, at associere flere forskellige billeder med hvert ord samt yderligere et antal youtube videoer (dine egne eller andres). Denne feature gør, at appen er endnu bedre til at komme rundt om hele det koncept som ordet dækker over. Flere indgange til ordet, mere detaljeret og dermed dybere og tydeligere forståelse af ordet.

Preschool Games - Farm Animals by Photo Touch (Gratis)
Dette (ligesom mange af GrasshopperApps andre apps) er en must have app!
Appen kommer med et sæt billeder af dyr, al lyd og tekst kan customizes og du kan lave spil med lige netop billeder/ord du har lyst til, da du kan uploade dine egne billeder, som jo ikke behøver at være dyr. Herefter siger en stemme "find hesten" (eller hvad man nu har valgt at indtale selv), barnet får 1-10 billeder at vælge imellem (igen alt efter hvad man nu har valgt) og tapper på det rigtige billede.
Speak Colors (Gratis / 24 kr)
Barnet ser 2 billeder, det ene er en farve det andet er en ting i den farve. Når man tappe på billederne siger de fx hhv "Gul... Dinosaurus". Denne tilføjelse af elementet farve er meget sjov og som en rigtig god ting er det med denne app også muligt at øve sig i at bruge ordene i en sætning "The Dinosaur is blue". Du kan indtale din egen danske lyd til alle billederne og indtaste danske stavemåder for alle navneordene. Du kan også indtale dansk lyd til de bærende sætninger, men det ser desværre (!) ikke ud til at det er muligt at ændre på sætningernes tekst, hvilket gør at sætningerne hurtigt vil forvirre børn visuelt. App findes i en gratis version og en HD version til 24 kr. I 2.0 betalingsversionen er der dobbelt så mange billeder, flere sætninger at vælge imellem, mulighed for at tilføje helt nye billeder selv samt en rigtig fin funktion, hvor barnet selv kan optage at han/hun siger ordet og så sammenligne det med den lyd den voksne har indtalt. Customizingen kan være lidt svær at finde rundt i, hjælp her.

 
 



Little Finder (Gratis)
Hvis man gerne vil træne sit ordforråd sammen/imod andre, er Little Finder en mulighed. Du kan nemlig sætte appen til 1 og 2 player. Du kan selv vælge hvor mange valgmuligheder der skal være og så gælder det ellers om først at finde det rigtig ord.
I videoen herunder prøver (en meget uengageret) Bjørn, Little Finder appen:

Du kan ikke lave nye kategorier eller tilføje dine egne billeder, men i de 3 kategorier der findes; Dyr, Mad og Ting i hjemmet kan du vælge ord til og fra, samt indtale og indtaste din egnen danske lyd og stavemåde. Herunder indtaler en snottet mor nogle danske lyde til mad kategorien.
1 player med mange valgmuligheder
2 player med 2 valgmuligheder

Billederne er fine og klare og sørger for at man kommer godt omkring indenfor hver kategori.














My little suitcase - the memory board (Gratis)
Appen minder en smule om Little finder herover (og er også af samme udvikler), men denne app kan sættes både til 1, 2, 3 eller 4 player, hvor man sidder på hver sin side af iPadden. Dette er rigtig godt, da det er herligt at spille sammen med andre, man også lærer noget af at kigge på og lytte til modstandernes ord og fordi man så kan tale sammen om orderne undervejs og bagefter og på denne måde styrke ordforrådet i en af de sammenhænge det ofte bruges i - samtale. Du kan optage din egen lyd til alle billederne ved at gå ind i settings>customize, men vær opmærksom på at der er en fejl i appen, så når du trykker på customize ryger du over i AppStore's review sektion. Så går du bare tilbage i appen, så er du i customize menuen. Spillet er simpelt, det gælder om at finde det ord som bliver sagt, som en blanding af vendespil og bingo. Men man kan også tappe de billeder man har og hører hvad det er og sammenligne med det man selv sagde osv.

Se den samlede liste, med alle de apps vi har anbefalet her

18. juli 2012

Cleo (6 mrd) leger med apps til babyer

I forlængelse af indlægget "Min første App - Apps til de HELT små" får I lige en video jeg har optaget her til morgen.

Cleo er blevet 6 måneder nu og er derfor blevet meget bedre til at følge ting med øjnene, forstå at hendes bevægelser kan have konsekvenser (vi er begyndt at smide en ske på gulvet for at se om den forsvinder eller kommer tilbage) og kan bedre styre sine (stadig forholdsvis ustyrlige) kropsdele.
Så allerede nu får hun meget mere ud af apps'ne...


På videoen sker det tit at hun kommer til at lukke appen eller skifte tilbage til forrige app. Det er fordi jeg har tændt for Multi-Touch gestures, som gør at der sker en masse smarte ting når man bruger flere fingre på iPadden. Det er bare ikke så pisse smart når det er en baby der bruger iPadden, hun bruger nemlig sjældent 1 enkelt finger, hun bruger hele hånden og pincher alting i et forsøg på at samle det op, hvilket iPadden tolker som at hun bruger Multi-Touch. Så det burde jeg lige ha slukket for først.

Se hvordan man slukker (disabler) og tænder (enabler) Multi-Touch på iOS 5 iPads i videoen her.

De apps hun leger med er de 6 apps jeg omtaler indlægget "Min første App - Apps til de HELT små"
+ den ny app Baby Disco, som er gratis og lavet af en dansk far.



Se den samlede (efterhånden rimelig lange) liste over apps vi kan lide - klik her

16. juli 2012

Ordforråd og Semantik

Inde i hovedet ligger alle vores ord hulter til bulter... NEJ!

I vores hjerner findes et kompliceret spindelvæv af et bibliotek, hvor alle koncepter (ord, navne, ting, begreber og viden) ligger med alle deres forskellige betydninger, tilhørsforhold og sammenhænge med andre ord.

I starten, når man er ved at fylde sit bibliotek op, er alle koncepter lidt usikre og uklare (både udtalen og betydningen).

Ord kan ikke læres enkeltvis
Det vil fx være svært at forstå fuldt ud, hvad ’tør’ betyder, hvis man ikke ved hvad ’våd’ betyder. Vores ordforråd er nærmest en flydende masse, der ændrer sig lidt flere steder, hver gang der bliver tilføjet ny viden – og ikke kun der, hvor det nye tilføjes.

Hver gang et barn hører eller bruger et ord, bliver dette ords koncept tydeligere og bedre defineret i barnets semantiske bibliotek, som vi ofte kalder ordforrådet.

Træning af ordforrådet er derfor ikke blot at øve sig i navnene på forskellige genstande. Det er også at arbejde med de forskellige kategorier, der findes; Hvad har forskellige ting til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvilken præcis samling af detaljer definerer et koncept? Hvordan hænger alle disse ting, koncepter og detaljer sammen?

Vi voksne tænker ofte ikke over hvor svært det egentlig er at vide hvor et ord stopper og et andet begynder. For et barn kan det fx være svært at kende forskel på en sabel, et sværd, en stav, en stok, en pind, en linie, en streg, en snor, en grænse, en slutning og en ny begyndelse.

Børn (og voksne) arbejder hele tiden med at udvide og raffinere deres ordforråd. Hver gang vi får ny viden bliver denne viden tilføjet spindelvævet og gør på den måde det samlede spindelvæv stærkere og bedre.

Du kan læse mere om hvordan du kan udvide dit barns ordforråd i indlægget "Tal Rundt Om X" (HER) og måske vil mit TROX materiale være noget for dig - lige her.


Semantiske Apps

I den kommende uge poster jeg nogle indlæg om iPad apps, der arbejder med dette mentale leksikon. Disse indlæg om Semantiske apps har jeg valgt at dele op i to indlæg. Første kommer et indlæg jeg har valgt at kalde "Benævnelse", da disse apps hovedsageligt handler om at benævne og genkende ting. Næste indlæg kommer til at hedde "Kategorisering" og fokuserer mere på apps, der arbejder med at kategorisere, sortere, sammenligne og matche ord og koncepter.

Glæd jer til mange gode apps :)

7. juli 2012

Åh Perry...

Vi har været så heldige at vinde en Perry-bamse ovre på Juniorbusiness.dk :)

Til jer, som ikke kender næbdyret Perry ... så er Perry et kælenæbdyr/hemmelig agent, der bor hjemme hos Phineas & Ferb. Til jer, som ikke kender Phineas & Ferb ... så er de 2 halvbrødre hovedpersonerne i en tegnefilmsserien, af samme navn, der kører på Disney XD.

Er det mon fordi Perry minder os om én vi kender, at hele familien elsker det lille næbdyr?

Udover at optage alle afsnittene i TV, så vi kan se dem, når det passer os og i det antal, der passer os, går vi tit ind på deres danske hjemmeside, hvor man kan se hvornår programmet bliver sendt, læse om programmet, se billeder og videoer, downloade forskellige ting og (ikke mindst) spille onlinespil med figurerne. På tv-kanalernes hjemmesider har Bjørn selv også opdaget mange nye serier og figurer han synes er sjove, som ikke bliver sendt på dansk TV (YoGabbaGabba, Danny Phantom, Umizoomi) vi har også en app med Phineas & Ferb, men den ville vi nok ikke gide at spille, hvis det ikke var fordi det var med vores yndlingshalvbrødre. Bjørn har også nogle Phineas & Ferb blade som vi læser i sammen og lave de spil og opgaver der findes i bladet.

Ved at tage udgangspunkt i noget, han synes er rigtig sjovt (Phineas & Ferb), kan vi (så længe en voksen holder øje med potentialet i historien, situationen eller opgaven) let få brugt en masse sprog sammen og talt, om ALLE mulige ting, på en sjov og afslappet måde. Vi taler meget om hvad der sker i afsnittene, hvorfor der sker, det der sker og hvilke følelser der ligger bag det figurerne gør og siger. Vi genfortæller også tit handlingen til hinanden, som små sekvenser, og hjælper hinanden med at huske detaljer. Det er også klart sjovere at sige og lettere at huske "P som Perry" end "P som papegøje" og et hvilket som helst spil bliver sjovere, hvis vi spiller det med brikker, som er små udklippede billeder af Phineas&Ferb.

Aktiviteter med udgangspunkt i et TV program, kan selvfølgelig også gøres med mange andre TV programmer (og ting der ikke er kendt fra TV), alt efter hvad dit barn kan lide. Nutildags har næsten alle børne TVprogrammer en dansk hjemmeside, international hjemmeside, produkter man kan købe, apps, materiale man kan downloade og klip på youtube.
Nedenstående programmer, er dem vi synes godt om (nu, og da Bjørn var mindre):
Dora the explorer
Jake og piraterne
Diego
SuperTrio
I Drømmehaven
Skæg med bogstaver/tal (spil med Skæg med bogstaver/tal)
Wubbzy (Wubbzy's sang)
Lille Nørd


Phineas & Ferb et program, som hele vores familie synes er sjovt (hvilket ikke er tilfældet med fx Super Hero Squad, Ben10, Richard Scary eller LazyTown) og der er ikke noget hyggeligere end at sidde og grine af noget sammen. I Phineas & Ferb er der også en del ganske fine sange, som sangen herunder, hvor den onde Dr.Doofenshmirtz (den figur, jeg synes er sjovest) endelig har mødt en kvinde på speeddating, som ikke bliver skræmt væk af hans onde hobbyer eller her, hvor han bliver venner med sig selv fra en anden dimension.

Og så tror jeg, at denne blog også snart skal have nogle konkurrencer/giveaways... Skal bare lige finde på nogle præmier der er ligeså fantastiske som den Perry vi lige har vundet hos Juniorbusiness.

2. juli 2012

Leg med Flashcards / Alfabetkort

Dette billede har intet at gøre med flashcards, jeg synes bare det var så sødt :)
For at fejre de nye danske alfabet flashcards jeg har oversat for Mr.Printables, kommer der her nogler ideer til hvordan man kan bruge flashcards.

Disse aktiviteter er tiltænkt alfabetkortene og er derfor alle sammen aktiviteter der gennem leg lærer dit barn alfabetet.
Der findes et væld af andre flascards ude i verden, der arbejder med forskellige ting som ordforrådet, læsning, matematisk og andre kognitive elementer.

Generelt når vi laver aktiviteter eller leger med bogstaver, gør vi det udfra en eller flere af nedenstående 5 indgange. Det er disse 5 indgange bogstavindlærende aktiviteter for begyndere kredser om, så børnene langsomt kan opbygge 1 samlet fornemmelse/forståelse af hvert bogstav.
  1. Bogstavet's navn (F)
  2. Bogstavet's lyd (fffffffffff)
  3. Bogstavet's udseende som majuskel/STORT BOGSTAV (F)
  4. Bogstavet's udseende som minuskel/lille bogstav (f)
  5. Bogstavet's protoord - et eller flere ord som tydeligvis starter med bogstavet og er let at huske (fisk, finger, fis)

Alfabetkortene kan bruges på mange måder, i kan fx:
  • Bare sidde med kortene i en bunke og læse dem/snakke om dem, som var det en bog med bogstaver.
  • Hæfte kortene sammen, så de bliver til en rigtig bog eller putte kortene i de små plastlomme bøger, som fx kommer med pokemon-kort og lignende.
  • Receptiv flash af kortene enkeltvis - Vis kortene til barnet én af gangen, mens du siger et (eller flere) af bogstavets "indgange" til barnet.
  • Receptiv spørgeleg - Læg kortene spredt med forsiden op af. Spørg barnet "hvor er F?", "hvor er ffffff" eller "hvor er Abe?"
  • Ekspressiv spørgeleg - Vis kortene til barnet én af gangen. Spørg barnet "Hvilket bogstav er det?", "hvordan lyder det her bogstav?" eller "hvilke ord starter med det her bogstav?"
  • Print to sæt og spil vendespil eller bingo med kortene.
  • Klip kortene over på midt, så det store bogstav er på den ene halvdel og det lille bogstav på den anden. Spred kortene ud med forsiden op og find så de 2 rigtige halvdele og sæt sammen - tal om det store og det lille bogstav.
  • Som ovenstående, men læg de halve kort med bagsiden op ad og spil vendespil.
  • Krøl kortene sammen og kast med dem (De er jo næsten gratis :-). Se om i kan ramme ned i en i spand. Dem som lander i spanden skal man bagefter folde ud og sige hvad er for nogle.
  • Krøl kortene sammen og pust til dem. De kugler der først kommer i mål (=en streg et sted) har vundet, skal foldes ud og siges.
  • Tæl kortene.
  • Sorter kortene - vokaler/konsonanter, dem jeg kender navnet på/dem jeg ikke kender navnet på, dem der kun har lige streger/dem der har buede streger, de lyde jeg har svært ved at sige/de lyde jeg synes er lette at sige, dem som er i mit navn/dem som ikke er i mit navn.
  • Find ord der rime på kortenes protoord (abe+tabe).
  • Stav ord med kortene - print evt flere sæt så du har nok af de hyppige bogstaver og fold evt billederne væk.
  • Læg kortene ud på gulvet på en række, find ting i lejligheden eller på værelset der starter med samme bogstav og læg det ved det rigtig flashcard. Det flashcard der til sidst har den længeste række med ting har evt. vundet. Find evt tingene på tid.
  • Gem kortene i lejligheden og leg tampen brænder.
    Bogstavversion: Når barnet er går væk fra der hvor et kort er gemt siger du: "det blir koldere og kolder og..." når barnet bevæger sig tætte på kortet siger du: "det blir varmere og varmer og..." indtil kortet er fundet.
    Fonemversion: Du kan også vælge at sige bogstavets lyd (fx "fffffffff") når barnet bevæger sig tættere på kortet og ikke sige noget når barnet bevæger sig væk.
    Husk at bytte roller når i leger denne leg.
  • 20 spørgsmål til professoren (eller nok nærmer 1-4 spørgsmål til professoren) - Barnet trækker et kort uden at se på det, holder det på panden og skal så stille spørgsmål for at gætte hvilket kort han/hun har trukket. Og så byttes der roller.
  • Printe 2, 4 eller 6 af pdf siderne på en enkelt A4 side og få små kort du kan have med hvor som helst
  • Hvis du gerne vil have at dine kort holder længere, så print kortene på almindeligt papir og laminer papiret, print på karton eller print på papir og lim derefter papiret på pap eller træ.
  • Brug dem som dekoration på børneværelset

Husk, uanset aktivitet:
I behøver ikke at bruge alle kortene på én gang. Færre kort gør opgaven mere overskuelig.
Udvælg evt hvilke bogstaver du vil arbejde med, fx dem der er i barnets navn eller andre ord barnet kender godt. Tænk over om barnet brug for bogstaver han/hun kender godt, bogstaver som barnet ikke kender så godt, har svært ved at huske navnet eller lyden på eller en kombination.
Det er sjovt at bytte roller! Hvis barnet har rigtig godt fat i en aktivitet, så prøv at bytte roller, så den voksne også skal lede og barnet også skal være den der siger lydene og styre legen.


Og...
Nogen kan måske huske scenen i filmen Parenthood, hvor Rick Moranis kamptræner sin datter med den traditionelle måde at bruge flashcards, helt derud skulle vi ikke så gerne. Så leg med kortene så længe både du, dit barn OG din partner synes det er sjovt :-)

Skiv gerne en kommentar, hvis i har flere ideer i vil dele!
Og hvis du downloader alfabetkortene, skriver du så ikke lige en kommentar til indlæget her - Tak :)