31. oktober 2013

Øv

Det er lidt svært at tage et godt billede af. Det er faktisk måske mest HVOR mange fedt-fingre der er på skærmen, som springer mest i øjnene.

Men se hvad der før sommerferien skete for min arbejds-iPad....
Jeg aner ikke hvordan eller hvornår det er sket. Uanset hvad så er synes jeg det er lidt øv.

Jeg havde iPadden et Apple Smart Cover, men det er tydeligvis ikke nok beskyttelse. Dog har jeg allerede fundet et nyt cover til den. Se mere i kommende indlæg.

Sprækkerne kan kun mærkes med neglen i nærheden af homeknappen og hele touchskærmen virker upåklageligt, så indtil videre har jeg ikke fået gjort noget ved det... Kan simpelthen ikke overskue at skulle undvære min iPad som arbejdsredskab bare en enkelt dag! Så den uge telebutikken siger det vil tage at undersøge pris på reperation + reperations tid, virker helt uoverskuelig.

Og nu har den faktisk fungeret fint med sprækker i 5 måneder uden den er krakeleret mere, så mon ikke det går lidt endnu.

Faktisk har den sprækkede skærm været et udmærket redskab til spontan samtale med de børn jeg ser på mit arbejde. Alle kan se hvad der er foregået, men har spørgsmål til detaljerne som de forsøger at få svar på. Alle kender følelsen af at noget er gået galt og kan derfor relatere og føle med min historie, hvilket engagerer lytten meget mere end noget der føles ligegyldigt.

Der er sgu altid en silver lining.


27. oktober 2013

Billedeserier med børn og familier - del 3

Velkommen til anden del af indlægget om billedserier med børn og familier.
Første del viser portrætserier, hvor fotografen ikke er i familie med dem på billede - se dem lige her.
Anden del viser billedserier der er mere i reportage stil - se dem lige her.
Og denne tredje del  handler det om fotografer der tager billeder af deres egne børn.

Der findes også mange, mere eller mindre professionelle, fotografer der tager billeder af deres egne børn - den kan man jo godt forstå de slet ikke kan lade være med. Billeder af børnene kan laves på rigtig mange mere eller mindre sjove, anderledes, opstillede, tids- og photoshopkrævende måder.
Måske er der en ide du selv vil prøve...

Nogle gange opdager man tilfældigt at ens baby eller barn lige har placeret sig på en måder, der vil blive et rigtig godt fotografi. Se fx en lille baby Cleo her på vores gulvtæppe:


Andre gange skal der mere planlægning til for at få det billede man vil have.



Men mor der, efterhånden længe har taget meget opstillede og ret søde billeder af først sin datter Mila og senere sin søn Vincent, er Adele Enersen. Hun har også udgivet 2 bøger med hendes baby-foto-opsætniner: When my baby dreams og When my baby dreams of fairy tales. Se flere billeder her.
 
 

Hvem der bare fødte sådan en tungt sovende baby...


Mange andre mødre har givet sig i kast med lignende opsætninger, nogle bedre end andre og nogle næsten bedre end originalen, som Adele påstår at være og nok en del som helt uafhængigt har fået samme ide.
Se fx Queenie Liao's søn i Wengenn in Wonderland:


En sjov og simpel baggrund til sovende baby er at bruge tavle og hvidt kridt, som den amerikanske babyfotograf Anna hos CuteMomentsPhotography gør her:


Lignende billeder laver Adele Enerson også. Hun tager billede af baby Mila på hvid baggrund og indsætter bagefter en tegning hun har lavet på hvidt papir med sort tush, som danner konteksten.

 
 



Bevæger man sig endnu mere over i Photoshop land er Emil Nystrøms billeder af datter Singhild også fine.
 
 

Eller Rachel Hulin's søn Henry der flyver rundt i serien Flying Henry.
 
 


Se mit indlæg om billederedigering i GIMP - lige her.


David, som med Engledow's Art Photography tager mere eller mindre opstillede og photoshoppede billeder af sin datter. Har næsten altid sit World's Best Dad krus med. Se flere her eller på hans Facebook side.
 


 
 


Samme koncept, bare endnu mere gennemtænkt, gennemarbejdet og veludført er Jason Law's billeder af hans to skønne og tilsyneladende ganske toldmodige døtre Kristin & Kayla, se flere billeder her eller følg med på bloggen her.
 
 

 





Nogle forældre holder sig indfor et bestemt tema. Fx Bill Gekas med billeder af sin 5 årig iscenesat som klassiske malerier eller Jamie Moore's datter Emma, som forskelige kendte kvinder.




Det er bare med at komme i gang ;) Har du et barn og et kamera, så har du næsten alt hvad du skal bruge...

Se mit indlæg om hvordan børn selv kan bruge digital kameraer - lige her.

26. oktober 2013

Billedeserier med børn og familier - del 2

Velkommen til anden del af indlægget om billedserier med børn og familier.
Første del viste portrætserier, hvor fotografen ikke er i familie med dem på billede - se dem lige her.
Denne anden del viser billedserier der er mere i reportage stil og illustrerer dele af forskellige børns verdener.
Tredje del viser billeder af børn som deres velfotograferende forældre selv har taget

Disse billedserie er fuld af små detaljer, opdagelser og potentielle samtaler. Både interesante, men også sprogstimulerende.
Så kig på dem sammen med dine børn.
Beskriv det I ser.
Undr jer sammen.
Overvej og diskuter med hinanden.

En rigtig interessant billedserie er James Mollison's Where children sleep, der viser os børn fra hele verden og det sted hvor det sover. Det er rigtig sjovt at se hvor forskellige ideer man har om en god soveplads. Og det er rystende hvormeget man selv tager for givet.
Se billede serien sammen med dit barn, tag evt et lignende billede af jeres sovearrangement og tal om hvad de ser, hvad er anderledes, hvorfor det er sådan, hvad om barnet bruger den der pind til, hvordan vil det mon være anderledes at sover der, hvad holder barnet varmen med, hvad bruger barnet til at få tryghed osv...

Se de fascinerende billeder i stor udgave lige her.

Øjenåbnende på andre folks helt anderledes liv er også Gabriele Balimberti's Toy Stories.
Her har børn fra hele verden udvalgt deres yndlingslegetøj, som de poserer stolt med.
Billedeserien er også rigtig god at kigge på sammen med børn. Der er utrolig meget samtale i at beskrive børnenes legetøj og tale om, hvordan de leger med det, hvor de mon har fået det fra, hvorfor de mon har valgt lige netop det og om barnet egne yndlings ting.
Læg mærke til at I kan se hvad børnene hedder og hvor de bor, når i holder musen stille over billederne.
 
 




På turen rundt i verden Hvis din familie samlede alt det mad I købte på én uge, hvordan ville det så se ud? I Peter Menzels billedeserie Hungry Planet kan du se hvad en masse forskellige familier i forskellige dele af verden og samfundslag køber på én uge. Du kan se flere af billederne her.
Tal om hvad de forskellige familier køber, hvorfor og sammenlign med jer selv...
 

Gå tilbage til del 1 - lige her
Eller frem til del 3 - lige her

25. oktober 2013

Billedeserier med børn og familier - del 1

Ligesom mine børn elsker jeg også at tage billeder (se indlægget om kamera til børn her).

Jeg kan også godt lide at se andres billeder, både venners feriebilleder, men også professionelle fotografers. Nogle er bare smukke, andre giver noget at tænke over eller gode ideer til billeder man selv kan tage.

Jeg har her samlet links til nogle billedeserier, som jeg synes er rigtig gode, der handler om familier elle børn.
I denne Del 1 er det billedserier med portræt billeder af professionelle fotografer.
Del 2 (som du finder lige her) er billedserierne mere reportagestil, der illustrerer dele af forskellige børns verdener.
Del 3 (som du finder lige her) handler det om fotografer der tager billeder af deres egne børn.

God fornøjelse!

----------

En efterhånden klassisk billedeserie er Jill Greenbergs "End Times", hvor fotografen gav nogle børn noget slik, kun for at tage det fra dem kort tid efter. Resultatet er stortudende, men også meget smukke børn. Se eksempler herunder og flere billeder her og her. Seriens egentlig formål var politisk motiveret, nemlig kritik af Bush æraen i USA.

 
 

 
 


I en, opstillings mæssig, lignende billedeserie tager David Wile og April Marciborka billeder af børn der smager citron for første gang. Ganske underholdende (ligesom i virkeligheden) billeder bliver det til. Man kan næsten mærke på sin egen krop og tung hvordan børnene har det... Det er godt, men suuuuurt - se dem alle her.

 
 

Fotograf Susan Anderson's billedeserie High Glitz, med pagent (skønhedskonkurrence) piger, syne jeg også er rigtig fin. Læs mere om hendes projekt her og se alle billederne her.
 
 


Også facinerende, men på en helt anden måde er Ulric Collette's Portraits Génétiques, hvor han sammensætter 2 billeder af familiemedlemmer. Der er både søskende, forældre og børn og det er utroligt at se hvordan de på én gang ligner hinanden, ikke ligner hinanden og forudsiger hinanden!
Det giver også en lyst til at se hvordan man selv ville se ud sammensat med sine egne familie medlemmer - måske det skal være mit næste billedredigerings projekt :-)
Se flere overbevisende billeder samlet her eller se dem alle på fotografens hjemmeside.
 
 





I næste del af dette indlæg zoomer kameraet ud, og vi får indblik i børn fra hele verdens omgivelser, vilkår og dagligdag.
Denne type billeder fuld af opdagelser, samtaler og er oplagt at kigge på sammen med dit eget barn
- del 2
- del 3

20. oktober 2013

Fin fin finmotorik

Motorik deles ofte op i to: Grovmotorik og Finmotorik

Grovmotorik - er de store linier i kroppens bevægelser, arme, ben, ryg, knæ og lignende.

Finmotorikken - er de små detaljerede, præcisionskrævende bevægelser man typisk laver med sine hænder og fingre.

Det er tydeligt at Cleo, som lige nu er ca 1 år og 9 måneder, har meget bedre finmotorik end Bjørn havde, da han var på hendes alder. Hun er mere præcis, kan udføre mere detaljerede og fintfølende bevægelser, men hun har samtidig også meget stærkere muskler end Bjørn havde så hun kan udnytte hendes finmotorik bedre til at opnår mere.
Det samme gælder faktisk grovmotoriken.

Hvor Bjørn mere sad og betragtede verden.
Løber Cleo hen til den og piller ved den.

Cleo bruger hele sin krop; hun hopper, løber, kravler og vil gerne gå hele vejen hjem fra vuggestuen. Hendes bror har man altid skulle overtale til så meget som at dreje hoved.
Allerede nu griber, kaster og forsøger hun at sparke til en bold, det er også kommet helt bag på os :)

Der er mange finmotoriske aktiviteter hun er vild med at lave, fx tegne på papir med tush og lege med hendes små Sylvanian families dyr.


Se hvor fint hun har stillet katten op til frokost.
Hvis Bjørn havde forsøgt det samme havde han væltet bordet, da han satte stolen, væltet stolen og bordet da han satte katten og det havde helt klart krævet flere forsøg at få tallerknen på bordet, hvis han da ikke havde givet op inden da.

Der er mange ting man kan lave for at træne finmotorikken, mange af tingene er helt normale dagligdags ting, som man bare kan lade børnene forsøge sig med selv...

Se videoerne herunder, hvor Cleo henholdsvis piller æg og åbner en lille bitte leende-ko-oste-firkant.
Det sidste er især rigtig svært synes jeg, fordi man ikke må holde for hårdt så smatter osten (og det hader hun) samtidig med at man faktisk skal hive ret hårdt i den lille dims. Den hun har fat i her har så over i købet tabt det lille røde "håndtag".




Se hvor god hendes finmotorik er blev når hun navigerer rundt i apps - lige her (kommer snart)