1. august 2014

Simpelt "EN eller ET vendespil"

Inden sommerferien, lavede jeg et lille hurtigt spil til at øve sig i de ubestemt artikel/kendeord en og et.
Det vil jeg gerne dele med jer :-)

Spillet kan hentes gratis i min Selz butik lige her.
Læs mere om butikken i indlægget her.

Spillet

Spillet består af 14 forskellige ord-brikker på 5x5 cm der kan printes sort/hvid og bruges til forskellige spil.
Oplagte til et simpelt vendespil.

Start med at spille med de 7 øverste ord - som alle sammen er fælleskøn = En som kendeord.

Når barnet har styr på disse kort og husker at sige "En" hver gang, så læg disse ord tilside og spil i en periode med de nederste ord - som alle sammen er intetkøn = Et som kendeord.
Ved at spille med kortene på skift bliver barnet først opmærksom på, at nogle ord hører sammen med en, herefter at nogle (andre) ord hører sammen med et - at der er forskel på ord og reglerne for disse.

Intetkøn ordene, er som regel dem børn har vanskeligheder med, hvis de har vanskeligheder med ubestemte kendeord. Da intetkøn forekommer langt sjældnere (ca 25% af danske navneord er intetkøn) end fælleskøn. Derfor vil barnet sandsynligvis oftere komme til at lave fejl som: "En hus".

Hver gang barnet siger kendeordet forkert (eller udelader det) gentager den voksne korrekt, ex: "Ja et hus", måske endda tilføje: "du vendte et hus, så skal vi se om du kan finde et hus mere".
På den måde hører barnet sin egen forkerte produktion af kendeordet 1 gang, men den voksnes korrekte 3 produktion gange.

Når barnet begynder at have styr på kendeordene til disse intetkøns ordene også, så bland en og et ordene sammen og spil med dem alle ord-brikkerne.

Ved at blande ordene sammen, øver barnet sig i at tage stilling til om hun/han vil bruge en eller et, opbygger viden om kønnet på de specifikke ord som findes i spillet og får input til dannelse af den delvise systematik, som et ords køn er relateret til (noget de fleste voksne heller ikke er bevidst om, men som kan støtte bestemmelsen af kønnet - Se Sproget.dk's svar her og Artiklen "Et hamster" her, hvis du vil læse mere om dette).

Sådan spiller du spillet

Spillet fungerer ligesom med alle mulige andre vendespil.
  1. Brikkerne lægges med bagsiden op af.
    Se indlægget her, hvor jeg blandet andet skriver lidt om hvordan man kan fordele brikkerne og hvordan det virker.
  2. Den yngste spiller/barnet starter.
  3. Barnet vender 1 brik - og siger hvad der er på billede ex: "En ko".
  4. Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  5. Barnet vender endnu en brik - og siger hvad billede forestiller 
  6. Igen; Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  7. Barnet, evt i samtale med den voksne, afgører om de 2 brikker passer sammen.
    I denne forbindelse vil det være oplagt at den voksne gentager det korrekte endnu nogle gange ex: "En ko og en saks... er de ens? hmm... en ko... en saks.... nej en ko er et dyr og en saks er noget man klipper med de er ikke ens"
    eller: "En ko og en ko... er de ens? ja en ko og en ko det gir to køer, så har du et stik".
  8. Når den voksne har tur vendes på samme måde 1 brik > siges "En bold" > vendes endnu en brik > siges "En bold" > afgørelse af om de passer sammen eller ej.
  9. Hvis man får et stik, får man endnu en tur.
    Hvis man ikke finder et stik så går turen videre, med uret rundt.
  10. Når alle brikker er væk er spillet slut.
  11. Hver spiller lægger sine stik op på en rækker og man tæller hver spillers stik i fællesskab.
    Der tales om hvem der har så har flest og udpeges en vinder.

Obs

Husk at der meget gerne må sættes ord på alle dine handlinger og overvejelser undervejs.

Hvis du spiller med et barn som virkelig ikke er glad for at tabe - og dem er har vi jo nogle af. Så kan det være en ide at sørgefor at spille flere runder vendespil og føre et øl-regnskab, hvor i sætter streger på et stykke papir efterhånden som i hverisær vinder.
På den måde kan man aflede det værste af taber-fornemmelsen, samtidig med at barnet stadig får lov til at prøve at tabe og arbejde videre med dette. Og ja, jeg skriver får lov, fordi vis man lever de første 6 år af ens liv uden nogenside at have tabt noget, så mangler man disse oplevelser i trygge rammer og med støtte til at komme videre på en konstruktiv måde, som træning til resten af livet.

Hvis du printer ud på normalt papir vil man fra bagsiden kunne ane, hvad der er på brikken.
De hurtige og/eller vinder orienterede børn, vil hurtigt opdage dette og bruge dette til deres fordel, så de bliver ved med at få stik, indtil alle brikkerne er væk og den voksne slet ikke fik tur.
Hvis der er tale om et yngre barn og man spiller for at få en chance for at give barnet feedback (ex træne udtale eller valg af kendeord). Så kan det være en ide bare at spille med på dette "snyd".
Ikke lade som om man ikke kan se hvad de gør (da det er urealistisk at den voksne ikke kan regne den ud når barnet kan og dermed lægger et lag i mellem dig og spillet/barnet hvilket er unødigt og fjerner dig en smule fra situationen), men acceptere det og måske endda rose barnet for den smarte strategi.
På den måde får barnet nemlig sagt alle ordene ikke kun halvdelen og i 'åben' tilstand fordi morer sig imens, med at snyde den voksne og kan forudse sejeren.
Når dette holder op med af være sjovt for en af partene eller hvis i spiller af andre grund (underholdningen ved at spille mod hinanden, vinde og tabe), så klister en pap bagside på brikkerne så man ikke kan kigge igennem eller print direkte på karton i stedet, så holder de også længere.

Se flere af mine materialer til analog-brug lige her!

God fornøjelse :-)