29. september 2014

Lidt til de voksne

Mine giveaways plejer jo at være med præmier du kan bruge med dine børn eller i dit arbejde.
Men denne gang tænkte jeg det skulle være lidt til de voksne.
Det er ved at blive efterår og måske i sidder der ude og har brug for noget lækkert til jer selv tænkte jeg :-)

Da vi var på ferie på Kreta i sommer købte jeg nogle hudplejeprodukter fra den græske serie Korres, da jeg havde hørt de skulle være gode og til yderst fornuftigere priser i Grækenland.


Noget af det allerbedste viste sig at være deres læbepomader med rigtig god og behagelig fugt, en lille smule farve og solbeskyttelse. Så dem købte jeg lige lidt ekstra af.

Især rose farven er jeg blevet helt vild med, fin "bær-farve" i lige den rigtige mængde, så den farver synligt uden man behøver et spejl når man tager den på.

Du kan se de små Lip Butters her og være med i lodtrækningen om de 2 bedste af farverne (efter min mening) Peach og Rose, i Rafflecopteren herunder. Senest lørdag d.11/10-2014.

a Rafflecopter giveaway

25. september 2014

Dine egne post-its

Jeg er vild med små smart tips, tricks og dimser som bare gør det nemmere at være mig.
Dette indlæg handler om, hvordan du kan lave dine helt egne post-it seddler - som den her under.
Meget analogt, men super smart!


Det er selvfølgelig muligt at købe post-it's med tryk, men man skal op i virkelige mange og det er ret dyrt.
Har du bare brug for et par stykker, så er jeg fundet på en herre smart måde at lave dem selv.
Jeg fik ideen fra denne skabelon jeg fandt via Pinterest, men synes min måde er endnu nemmere.

Der er rigtig mange praktiske gør-det-selv tips og tricks der cirkulerer på Pinterest (og en gang i mellem også får sneget sig over på Facebook), dem som jeg kan lide samler jeg på dette Pinterest board.

Et eksempel på en lille dims, som bare har gjort mit liv uforholdsmæssigt meget bedre, er denne lille håndryg-holdte-tape-holder som jeg har arvet fra min veninde.
Jeg har bare været SÅ glad for den hver gang jeg har brugt den.
Det sker nemlig overraskende ofte at jeg få hvivlet mig ind i et eller andet som resulterer i at jeg skal ud og hænge opslag op, på gadedøre og lygtepæle m m.
Og denne lille dims gør det bare virkelig meget nemmere og hurtigere.

Den er også smart når man skal pakke gaver ind til jul, men jeg aner desværre ikke hvor du kan købe den, hvis du nu sidder og tænker det er lige sådan en jeg mangler!

Sådan gør du

1. Først laver jeg et word-dokument, hvor jeg laver en tabel, hvori jeg skriver det jeg gerne vil have til at stå på mine post-its. Dette dokument printer jeg ud på min printer.

1
For at finde ud af hvilken vej din printer tager papiret ind/ud, kan du lige skrive på papiret hvad vej det vendt påvej ind. Ligesom jeg har gjort herunder, hvor jeg har noteret hvilken ende at papiret som var ud af og op. Så er det nemt at lægge det i på samme måde når du omlidt skal køre det samme papir igennem printeren igen.

2. Så sætter jeg post-its på papiret så det dækker hele teksten.

2
Hvis du ikke kan få post-itsne til at dække helt, så justerer du bare lidt på dit dokument i word. Laver evt et ekstra print, for at få det helt perfekt.

3. Så lægger du papiret tilbage i printeren og printer det ud igen.
Og så har du nedenstående resultat.

3
Klar til at bruge som små huske sedler eller hvad du har end har brug for...

16. september 2014

Ipad kursus for børnelogopæder

Igennem Audiologopædisk Forening (ALF) udbød jeg her i september måned en kursusdag onsdag d.24/9-2014. Dette kursus blev dog så hurtigt overtegnet at jeg ikke nåede at skrive ud om det her på bloggen, før man ikke kunne tilmelde sig mere!

Men nu er der kommet en ekstra dato på plads.
Det bliver tirsdag d.30/9-2014.
Se mere og tilmeld dig arrangementet HER.

Hvis du er interesseret i mere information om mine oplæg for professioneller, så klik på "MIG" øverst til højre.


15. september 2014

Brug folkeskolen



Foreningen Brug Folkeskolen har stået for et stort arbejde på Nørrebro (hvor vi bor) for langsomt, men sikkert, at få en større og større procentdel af bydelens beboere til at vælge den lokale folkeskole til deres børn og derigennem ændre skolernes virkelighed, men især rygte.


Foreningen har, udover Nørrebro, efterhånden også afdelinger i Sydhavnen, Bispebjerg og Amager.
Men de dele også gerne viden og erfaringer med andre - se ex her.

Du kan læse mere om foreningen her, men de har blandt andet lavet nogle super fine guides til rekruttering (læs håndbogen her) og bedre skole-hjem samarbejde (læs håndbogen her).


I en samtale om legegrupper i dag kom jeg til at tænke på, at der sidder folk i hele landet som kunne have gavn af håndbøgerne, derfor dette indlæg.
Og apropos legegrupper i skolen, så har forældrefiduser.dk også lavet denne udmærkede gennemgang med tips til legegrupper - kendskab giver venskab.

13. september 2014

Få en email når der er beskeder til dig på forældreintra

Jeg synes, at jeg hørte at skolerne forældreintranet, ville være et helt nyt system dette skoleår, men det er det i al fald ikke på vores skole.

Personligt synes jeg det er meget rodet at finde rundt i forældreintra, så det er ikke et sted jeg glæder mig til at gå ind og finde ting.

Ikke desto mindre er det på forældreintra, at man finder en masse essentiel information og beskeder, både fra lærerene og fra andre forældre.

Så uanset hvad man synes om systemet er det altså nødvendigt at følge med på forældreintra når man har skolebørn.

Der er en ting som gør dette meget nemmere!

Det er nemlig muligt at slå adviseringer til i forældreintra. 
Når adviseringerne er slået til får du en email til din helt normale email-adresse hver dag, hvis der er kommet en ny besked til dig på forældreintra.
På den måde behøver jeg aldrig gå ind på forældreintra for at tjekke om jeg der er noget jeg ikke har set og jeg er samtidig sikker på ikke at gå glip af noget jeg burde have set.

Det er meget nemt at slå til, og du kan se hvordan i videoen herunder.


Ser dit forældreintra anderledes ud så prøv at se om du evt kan finde noget der hedder "indstillinger" eller ligenende et andet sted. Og hvis det ikke lykkes, så ring evt til dit barn's skolen's sekretær og hør om det ikke er muligt og hvordan man gør.

10. september 2014

Mor tror altid det bedste

Billede herunder har jeg for lang tid siden taget af noget Bjørn havde skrevet og ville vise mig.
Jeg har brugt det som home-screen på min iPad og kommer til at smile hver gang jeg ser det .-)

"Kan du se hvad jeg har skrevet mor?" spurgte han interesseret.

Det var før han var startet i skole og den stolte og opmuntrende mor sagde:
 "Ja det kan jeg i hvert fald. Hvor er det flot skrevet også!".

Da han gik tilbage på sit værelse for at skrive flere ord gik jeg ind til min mand og viste papiret.

"Prøv lige at se Adam, er det ikke sødt, han har skrevet trold helt selv!"

Adam kigger lidt, smiler og siger sødt: "Jeg tror ikke der står trold..."

"Jov jov" siger den åbenbart top naive mor "...han har bare ikke fået d'et med".

Nu smiler Adam mere grinende.

Jeg siger: "Hvad!?!"
og kigger på papiret igen... ???

og pludselig ser jeg helt klart:
"aaaaah lort"

Jeg smiler af billede fordi jeg synes det er både sjovt, sødt og rart, som min kærlige-mor-hjerne kiggede på papiret og først og fremmest så, hvor utrolig flot min lille dreng havde skrevet et helt rigtigt ord han selv havde stavet til - trold.

Dette var så tydeligt for mig, at det fuldstændig overskyggede det faktum at det var skrevet nedefra og op, som trods alt er langt mindre oplagt end at han havde skrevet bogstaver oppe fra og ned.

Og et tydeligt eksempel på at vi måske ikke altid tænker helt klart og rationelt når det gælder vores børn, men sådan er det at være forældre.

3. september 2014

Børn - nu med hørelse!

Der cirkulerer en del video der viser mennesker og især børn der får tændt for deres Cochlear Implants for første gang eller får høreapparater på for første gang.

Og det er med god grund, det virker intet mindre end fantastisk når man se interessen, overraskelsen og glæden der vælter ud af øjnene på mennesker der pludselig oplever helt nye dimensioner af en af deres sanser.

I disse dage har baby Lachlan Lever, der i videoen herunder er 7 uger gammel og får høreapparat på for første gang, været alle steder. Han kan ikke andet end at få dig til at smile:


4årige Kai, med høreapparater for første gang:


Jonathan på 8 mrd's CI aktivering:


Cooper på 2 år's CI aktivering:



Anna CI aktivering:
 


Smid gerne en kommentar hvis du kender til en god video så tilføjer jeg den i dette indlæg :-)

2. september 2014

MinKusineMaria's lydsymboler
- nu som separate billedfiler

Som jeg fortalte lidt mere om i indlægget her, er jeg endelig blevet færdig med at tegne tegninger til mine egne Lydsymboler/Fonemillustrationer.

Du har allerede i et stykke tid kunne få alle 18 symboler samlet i én pdf, men nu lægger jeg også grund filerne ud til gratis download, i fuld opløsning og både i jpg & png format.

Tilgengæld beder jeg om at du:
  1. Tilmelder dig mit nyhedsbrev og evt 'like/synes godt om' bloggen via Facebook og/eller Google+
  2. Ikke benytter lydsymbolerne kommercielt.
  3. Giver folk et link her til bloggen, i stedet for fx at downloade og sende lydsymbolerne til dem pr email eller lægge dem til download fra din egen side.
  4. Fortæller folk du taler med om MinKusineMaria.
Se mere om mine egne materialer under "Egne Materialer", øverst oppe.
 http://selz.co/1nq8V72

http://selz.co/1nq9dLg
Der er flere forskelle mellem jpg og png, hvis du ikke selv ved hvad du har brug for så hold til jpg ;-)

Jeg bruger blandet lydsymbolerne til skelneopgaver og de er oplagt til dem af jer som arbejder efter POPT.

Når jeg laver den type materialer er det disse billede-filer jeg bruger.
Jeg sætter dem ind i enten Word eller GIMP, som er de programmer jeg hovedsageligt bruger til at lave materialer, men du kan bruge dem i lige det program som passer dig.
Det er også disse jer bruger til at sætte direkte ind i nogle af de mange apps som er customizable og hvor jeg laver mine egne digitale materialer, som ex TinyTap og BitsBoard.

Du downloader lydsymbolerne via min Selz butik.
JPG filerne er her og PNG filerne er her.