25. januar 2015

Vind fra Duckie Deck
(bla. sidste uges app)

Ugens app var i sidste uge; Huff n' Puff (som du kan læse om her) - en super fin app der bruger pust som interaktionsform.

Hvis du synes den lød spændende, så bliver det rigtig spændende nu...
For nu kan du nemlig vinde et gratis eksemplar af Huff n' Puff, ved at tilmelde dig Rafflecopter-lodtrækningen nederst i dette indlæg.

Du får samtidig chancen for også at vinde en anden sjov, simpel og cute app fra Duckie Deck...

Den hedder Card Wars, kan købes både til iOs og Android,

Card Wars (25 kr) er det klassiske kortspil "krig", i fine pastelfarver.
De 2 spillere trækker hver et kort, det kort med lavest værdi gives/hives over til vinderen. Så man få chancen for at øve sig i og tale om størst/mindst, høj/lav værdi, samt få fornemmelsen af en masse små tab/vind men hvor man spiller videre uden man hænger fast i det som noget endeligt (og for nogle børn frygteligt).

Som du kan se i videoen herunder, er det et spil hvor mennesker i alle aldre kan være med.




Det er så dejligt når børn begynder at være en alder, hvor man kan spille spil med dem, som begge parter kan være med til på lige vilkår OG som begge parter kan blive optagede af.
Krig er et af de tidlige spil til at opnå dette.

Eksempelvis er billedlotteri et af de første spil som børn og voksne kan spille, hvor barnet har ligeså stor chance for at vinde som den voksne. Men til forskel har jeg aldrig mødt en voksen som reelt synes det var spændende i sig selv at spille billedlotteri.
Derfor kan det nu være ganske sjovt at spille billedelotter alligevel, fordi man laver noget sammen og barnets glæde er smittende. Men voksne aggerer anderledes når de er i situationer med "ligeværdige modstandere", som jeg tror på er rigtig behageligt, sundt og selvværdsopbyggende for barnet.

Cleo som lige er blevet 3 år kan faktisk godt være med til at spille spillet. Hun kan ikke aflæse tallene, kender ikke deres værdi og forstår ikke større end/mindre end konceptet til fulde. Men, hun kan jo ikke rigtig gøre noget forkert i spillet, hun synes det er sjovt og så opfanger hun jo også langsomt noget omkring tal og forhold når vi spiller og de samtaler dette afleder.
Ellers er det mest mig og Bjørn på 7år der har været i krig.

Jeg har tilføjet Card Wars til listen "Diverse spil/app - til voksne og større børn". Du finder alle mine lister med anbefalede apps HER.

Nu er det bare og tilmelde dig lodtrækningen herunder, senest tirsdag d.3/2 kl.12 - og krydse fingre :-)

Og hvis du er en af de 5 (!) heldige vindere, så får du BÅDE Huff n' Puff OG Card Wars.

a Rafflecopter giveaway