8. april 2015

Gratis materialer til lille læser

MV Nordic (det tidligere MikroVærkstedet)'s app Lille Læser (Gratis/IAP), som er tiltænkt stimulering af de 1-4 åriges skriftsproglige udvikling, består af flere forskellige ord- og bogstavlege.

Appen er gratis at hente, men hvis man vil have adgang til andet end et par smagsprøver, skal man købe abonnement til 19 kr pr mrd. Den findes både til iOs og Android.

Jeg har endnu ikke prøvet de lege der kræver IAP, men den af de gratis lege som jeg synes er sjovest og lettest at bruge er; "Byg ord" i kategorien "Mere". Her leger man med at sammensætte dyrenavne ud af 2 dele, visualiseret ved at dyrene også er delt op i 2 dele (hoved og krop). Se fx den fine ze-gøje, som er halvt zebra halvt papegøje, jeg har lavet herunder.

Legen er god til at introducere børn til at ord/begreber har en lydlig side, som består af mindre dele man kan manipulere betydningsadskillende med, rullet ind i en sjov leg. Der er ikke noget som børn synes er sjovere end når noget er "helt forkert".


Denne lille leg har de også lavet en analog/fysisk version, som du kan downloade materialet gratis, printe ud lige til at lege med - HER.

Materialet består af 8 papir terninger som du klipper ud og limer sammen.
4 af terningerne har 4 forskellige hoveder afbillede, mens de andre 4 terninger har 4 forskellige kroppe på. Så man fysisk selv kan sammensætte sjove blandingsdyr.

På siden her kan du også læse mere om appen.
Og husk du kan se alle mine anbefalede apps lige her.