28. april 2015

Osmo - Ugens App

Ugens app er mere end bare en app.
Det er en iPad accessory og de 4 apps, som der følger med; Osmo.

Osmo består af en hvid iPad holder (der fungerer både med iPad 2, 3, 4 og Air), en lille rød reflektor, som man sætter over iPaddens kamera, der reflekterer kameraet ned på bordet foran iPadden ved hjælp af et lille spejl og 4 forskellig apps.

Jeg nåede ikke at være med, da Tangible Play søgte crowfunding til projektet. De fik nemlig allerede deres første mål på $50.000 på bare 6 timer! Og det er også lige en af den der slags ting, hvor man tænker "hvis det der virker, er det virkelig fedt".

Da de endelig kom til salg, må jeg indrømme at jeg synes det var liiidt dyrt (ca 550 kr, med gratis fragt hvis du køber 3 på én gang, dog sendes de fra USA så der vil komme div told og gebyrer oven i).
Men efter at have prøvet en Osmo jeg havde lånt i 1 uge, fortryder jeg faktisk måske lidt at jeg ikke bestilte én med.
Jeg skal i al fald at holde øje med hvad de tilføjer at spil i fremtiden og så måske skaffe mig én, hvis disse spil bare er halvt så gode som de 4 der eksisterer nu.

4 forskellige spil

Som sagt er der lige nu kun 4 forskellige spil til Osmo lige nu, men på deres hjemmeside står der at der forhåbentlig kommer flere i fremtiden (og Android apps).
2 af spillene kan man dog aldrig blive færdig med (Words og Masterpiece) og de 2 andre spil er der virkelig mange spil-timer i (Newton og Tangagram). Og så er alle 4 Osmo apps gratis.

I videoen herunder kan du se hvordan Tantagram, Words og Newton spillene fungerer.


Tantagram (Gratis) er det af spillene, som Bjørn umiddelbart synes var sjovest. En super app der arbejder med kopiering og det visospatielle. Efter man ha lavet intro tantagrammerne og de første 2-3 rigtige tænker man umiddelbart "det her blir nok hurtigt kedeligt", men sværhedsgraden stiger og de 2 sværeste kategorier synes jeg altså godt kan drille, selvom jeg plejer at være rimelig hurtig til den slags. Spillet er rigtig nemt at guide børn igennem og man har rig lejlighed til at lægge forskellige strategier og øve systematik og god tilgang til problemløsning sammen.

Words (Gratis) tænkte jeg umiddelbart at vi ikke ville kunne bruge da Osmo er engelsksproget, men men men Osmo Words kan customizes :-). På myOsmo websitet kan du oprette en bruger og lave sine egne albums med ordlister og tilhørende billeder. Når du har lavet et album kan du downloade det til din iPad's Words app og/eller publicere det så andre Osmo-brugere også kan hente det.
Der er ingen brikker til de danske Æ, Ø og Å. Hvis du lægger ord ind på dine egne ordlister, der indeholder Å, vil du skulle vise Osmo et A for at stave til ordet. Jeg har afprøvet at lave en Å brikr selv, men kan ikke få det til at fungere ordentligt. Hvis du lægger ord ind der inderholder Æ og Ø, vil disse bogstaver stå der fra starten af. Så spillet vil fungere faktisk ok med alle danske ord, det er bare ikke muligt at få 100% funktionalitet.

Newton (Gratis) er en super app til visuel problemløsning. Appens grundkoncept er simpelthen bare en rigtig god ide. Børnene synes det er sjovt at bruge forskellige ting fra virkeligheden, som på en måde kommer ind i spillet - og det synes de voksne egentlig også.

Min første tegning med Masterpiece - et selvportræt på 45 sek.
Den sidste app Masterpiece (Gratis), er den app jeg selv blev allermest fanget af.
Ved hjælp af appen kan du nemlig tegne de mest utrolige ting. Jeg er rigtig god til at tegne funktionelt, som et kort, en instruktion eller et mønster (og jeg er en haj til Tegn & Gæt), men jeg tegner virkelig ikke særlig kunstnerisk, æstetisk eller smukt.
Derfor er det helt vildt sjovt når man tegner noget med sin egen hånd der ser helt rigtigt ud. Specielt fordi man undervejs lidt bare skal slippe sig løs og følge med appen og ikke kigge ned på det man tegner men istedet på iPad skærmen.

Appen fungerer ved at du tager et billede af et eller andet og så kan få motivet forsimplet på forskellige måde og i forskelig grad, alt efter hvad der fungerer bedst for netop dit motiv.
Så lægger du et papir foran Osmo og så begynder du at tegne på papiret mens du kigger på iPadskærm, for at "tegne korrekt af". Appen kommer også med nogle indbyggede mere "børneagtige" tegninger som man kan vælge imellem.

I starten er det ret svært, sådan lidt som at tegne via et spejl, men man vender sig forholdvis hurtigt til det og begynder at styre mere sikkert.

Da Osmo kun var til låns, nåede jeg ikke at lege med Masterpiece så meget som jeg egentlig gerne ville. Herover kan du se mit første forsøg HER kan du se min anden tegning af Adam der holder et tilfældigt æble i hånden.

Med hjælpe-streger 

Uden hjælpe-streger
Original billede
Tegning

Appen kan lave en timelaps video automatisk og det er også muligt at tage billeder af det du tegner.
Både videoer og billeder kan deles med andre.
Det er rigtig sjovt at se tegningerne blive til.
Herunder er en video af mit tredje billede, som simpelthen bare er et af de andre huse i vores gård.
Det må man vist kalde et hverdagsmotiv :-)


Det var ugens app Osmo.