13. september 2015

Materiale til træning af
nutid og datids endelser

I dag vil jeg gerne dele endnu et lille materiale jeg har haft brugt til at træne forskellige morfologiske konstruktioner.



Det handler om udsagnsord og jeg har samlet nogle illustrationer af forskellige udsagnsord som børn kender.

Illustrationerne har jeg sat op så de bliver til små kort i min standard størrelse (5,5 x 5,5 cm).

Så passer de nemlig ned i mine lækre opbevaringsbokse (se dem i indlægget her).

Under hver illustration har jeg skrevet hvad det skal forestille i navneform.

Kortene kan hentes gratis via min Selz butik. findes ikke længere i denne simple version, men en mere omfangsrig version med blå kan kan købes HER (update 2023)

Kortene dækker både ord som er:

  • Regelmæssige/svagt bøjede udsagnsord der får en af følgende endelser i datid:
    -ede (vent+ede), -te (læs+te) eller -de (hav+de).
  • Uregelmæssige/stærkt bøjede udsagnsord der får enten et -t i enden (finde-fandt) og/eller ændring inde i ordet i stedet for endelsen (drikke-drak) i datid.
Nogle af siderne har kun s/h illustrationer andre er i farver.

Du kan bruge kortene på mange måder, du kan for eksempel:

Printe 2 kopier af kortene og bruge dem til vendespil eller andre spil der kun kræver 2 ens brikker for at spille (se indlæg her - kommer snart).

Bruge dem til at øve sætninger med "jeg".

Bruge dem som udgangspunkt for at tale rundt om et ord (se mere om at tale rundt om i indlægget her).

Eller det som jeg personligt har brugt dem mest til... Træne nutids og datids endelser.

Her har jeg ofte brugt en baggrund/sætnings skabelon som du også lige kan få med.
Den er gratis HER.

Den består af 2 afdelinger - øverst er nutid og nederst er datid.
Og ja det er ALLERBEDST at lave denne aktivitet dagen efter det har regnet eller i det mindste i solskin, da det støtter barnet i forståelsen af i dag og i går, som ellers kan være overraskende før selv for forholdsvis store børn.

På linien skriver man barnets navn og så vælger barnet selv et udsagnsords kort, lægger det i nutidsrammen og siger sætningen: "I dag går Pernille". Herefter rykkes kortet ned i datidsrammen og barnet siger nu sætningen: "I går gik Pernille".
Nogle gange giver det mening at lave en masse nutidssætninger før man går til datid, lave en masse datidssætninger for at synligøre systemet, holde sig til et mindre antal udsagnsord (reglmæssige eller uregelmæssige) og skiftes til at sige de forskellige dele.