5. februar 2016

Grå tid

Mange synes det er en lidt trist tid. Ja det er lidt gråt. Ja det er lidt trist udenfor (eller indenfor, hvis man går indenfor og kommer til at se noget politisk i tv), men jeg synes nu alligevel at denne sen-vinter/snart-forårs tid har flere ting der kan gøre mig helt glad og positiv.

Jeg indrømmer at det kan være mit positive udsyn er påvirket af at jeg senere på måneden vil være at finde i den svømmepøl du ser herunder:


Men se lige alle de gode ting jeg ellers ser frem til lige nu...
Måske er der nogle af dem som også kan få din grå tid til at få lidt flere farver?

I dag er der for eksempel fastelavn i vores institutioner og skoler - det er altid festligt synes jeg.

Så i dag har vi sendt hhv en regnbue-fe, en katte-mus og en dreng-der-ikke-er-så-vild-med-at-klæde-sig-ud afsted.

 
 

Om ikke så længe er det tid til LEGO world.

Jeg har skrevet om det før (her og her) for vi har efterhånden været der hvert år, de sidste mange år. Det er bare sådan en sjov dag, der er alle pengene værd efter min mening.
Så jeg kan simpelthen ikke anbefale det nok, hvis du har børn mellem 3 og 99 år.


Så er der også det faktum at Februar er en kort måned. I år er der kun 29 dage i Februar og derfor er det lønningsdag før end du ved det.

Når jeg får løn skal jeg købe nogle flere chokolade/kanel kålchips fra Inspiral. Ja du læste rigtigt... kål med cacao. Jeg købte dem for et stykke tid siden i SuperBrugsen (på Nørrebrogade - jeg tror den har et lidt atypisk sortement), men de kan også købes en masse steder online. De smagte simpelthen så godt, at jeg har drømt om dem lige siden... men .... til næsten 1000 kr pr kg må det altså lige vente til lønningsdag.



I næste måned skal jeg til Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret. Jeg har aldrig været der før, men synes det ser ud som om der kommer rigtig mange spændende udstillere og flere præsentationer jeg tænker vil være interessante, både blandt de gratis oplæg og på konferencen - så jeg glæder mig!

Danmarks Læringsfestival 

Så skal mig og Cleo også ind og se en børnedanseforestilling i Dansehallerne d.3/4-16. Det koster kun 50 kr og du kan endda få 4 billetter for 3's pris, hvis du melder dig ind i deres SØNDANS klub (gratis). Vi skal se forestillingen En kort en lang, som du kan læse mere om lige her
Forestillingen er inspireret af Kandinsky, så det bliver 1 time med dans, form, farve, bevægelser, genkendelighed, abstrakt, gentagelse og rytme. Med andre ord lige noget for de mindste.

 

Og så er der jo både vinterferie OG påskeferie på vej. Og så snart det har været påske starter perioden med alle helligdagene og så er sommeren lige om hjørnet. Så op med humøret!