7. juli 2016

Få struktur på sommerferien

Jeg ved der er mange der bruger mine børnekalendre til at hjælpe deres børn med at opnå overblik.
Du kan læse mere om mine 2016 kalendre i indlægget her.

Lige nu er det sommertid! Der er mere luft og spontanitet i luften, hvilket jo rigtig skønt på rigtig mange måder for rigtig mange mennesker.  Men det er også en tid hvor hverdagens naturlige struktur og dermed overskuelighed kan mangle lidt, hvilket for nogle børn og familie kan give en del udfordringer.

http://selz.co/E1FLezDUZ

Derfor har jeg lavet en særlig sommerferie udgave af min børnekalender. Kun med månederne juni, juli og august. Du kan se den lige her.

Der er 1 måned pr side og hver dag har en lille kasse hvori du kan skrive eller tegne dagens aftaler eller andet.

Mange børn trives med forudsigelighed og nogle børn har i særlig grad brug for udefra kommende struktur og støtte til overskue situationer/aktiviteter for at trives.

Det er rigtig godt at tegne dagenes illustrationer sammen med barnet, der skal bruge kalenderen, måske endda få barnet til selv at tegne. Og husk det behøver ikke være kønt, det skal bare være tydeligt for barnet hvad det repræsenterer.

Før jeg lavede mine årlige børnekalendre lavede jeg bare det hele i hånden, men det er noget nemmere at gå til, nu hvor selve kalenderen bare skal printes ud og der er god plads til tegninger og styr på datoerne. Se indlægget her med vores sommerferiekalender i 2014.

Vi har skrevet hele vores aktiviteter ind for hele perioden, så børnene visuelt kan få en ide om hvor lang tid der er til vi skal i fx sommerland sjælland (for det skal vi), hvor mange nætter de skal sove hjemme hos mormor og ikke mindst HVOR lang tid der er til skolen starter igen.

Børnene kan pludselig meget bedre forholde sig til det ellers uhåndgribelige abstrakte som om 3 uger". Børnekalenderen laver på den måde en visuel ramme for forståelsen af, hvad der skal ske på længere sigt, hvilket giver ro på kortsigt. Og barnet har altid et sted at vende tilbage til, hvis der er behov for at blive mindet om hvad der skal ske, hvad der allerede er sket og hvor I er lige nu.

I år har Cleo og Bjørn for først gang hver sin kalender, da der er så mange dage hvor de skal noget forskelligt.


Hent sommer børnekalenderen helt gratis lige HER.

Og tag meget gerne et billede af jeres sommeferiekalender og del med mig i en kommentar herunder eller @MinKusineMaria #børnekalender på instgram.