22. juli 2017

Little Kitten - Ugens App

Ugens app her i regnvejrs sommerhuset har været Little Kitten - My Favorite Cat (17 kr)


Appen med verdens mest realistiske tegnede nuttede killing, er så sød at både Franka (2 år) og Cleo (5 år) ikke har villet slippe den med god vilje. Ja selv så sød at mig og Bjørn (9 år) også lige måtte se den gøre noget mere.

Appen starter med en lille historie. Den lille killing i en papkasse mangler et hjem og flytter ind i et hus. Når killingen er flyttet ind i huset starter den i entreen, hvor man kan tappe på lidt forskellige ting, som reagerer med lyd og bevægelse. Fra entreen kan killingen gå op på det børne(/katte?)værelse der ligger på første sal.

Oppe på værelset er der en masse forkellige minigames (her mener jeg virkelig mini) og animationer, som min finder frem til ved at klikke lidt rundt på forskellige ting på værelset.
Man kan:

  • få en masse af legetøjet til at reagere
  • fodre killingen
  • nusse killingen
  • hoppe i sengen
  • lægge  3 briks puslespil
  • lægge sig til at sove
  • lege gemmeleg
  • lege med bold
  • lege med bil
  • lege katten efter musen efter osten
  • male et billede, med kattepoter, en god faveblandingsfunktion og mulighed for at gemme/sende det billede katten laver

Og sikkert noget mere som vi ikke har opdater, for det er nemlig ikke heeelt lige til at finde ud af hvad man skal/kan - hvilket bare giver en udforskende følelse. Og hvis du går i stå skal du nok få hjælp fra appen til at finde elementer du eller katten kan interagere med.

Det eneste de små minigames kræver er at du kan tappe, swipe og flytte elementer.


Herover spiller Franka lidt tidligere i dag. Videoen er fra min instagram story. Her lægger jeg tit korte videoer af ting og sager som. Videoer og billeder i instastoryer kan kun ses i 24 timer, så husk at tjek regelmæssigt.

Jeg har hentet Little Kitten tidligere på året, hvor den var gratis i et par dage, men har ikke nået at prøve den før nu. Lige nu står den til 17 kr (tidligere 25 kr).

Appen er lavet af Fox & Sheep som også har lavet appen Børnezoo/Petting Zoo ( kr), som jeg også synes er super god til de helt små børn. Men de skøreste dyr i en sjov og simpel streg.

Fra samme udvikler har vi også Nighty Night! (19 kr), som er på engelsk, men godt kan bruges til danske børn hvis man skruer ned for lyden og selv står for fortællingen om bondegården der skal lægges i seng.

400x400bb

Miaw!