10. juli 2017

Sommerferie - Hvad skal du?

Skolernes sommerferie er over os. Hvad skal du?
Vores ferie starter nu. Her er lidt om hvad vi skal...

Vi rejser sjældent på sommerferie. Det koster mange penge og der er dejligt der hvor vi bor (det er derfor vi bor der ;-P). Hvis vi rejser er det typisk om vinteren, hvor jeg synes man får meget mere ud af at rejse både økonomisk op oplevelsesmæssigt (det vi rejser efter er typisk varme, vand, mad og se andre menneskers hverdag).


I år skal Bjørn igen med på en af Københavns læreforenings fantastiske kolonier og de 2 største skal en lille uge på skift på ferie hos mormor. Derudover skal vi bare ca lave det vi plejer i weekenden: lege på en legeplads, spise mad, se på noget, sove lur, besøge venner og så forfra dagen efter.
Vi går ret meget på legeplads, som dem der er med på instagram muligvis ved #gætenlegeplads?

Vi skal også lidt op i bedsteforældrenes sommerhus, som ligger ved Rørvig i Odsherred på Sjælland.
Nå man er på sommerferie nær Stranden er jo lidt et must. En klassiker, men faktisk så hader jeg stranden sand, men børnene og Adam elsker det så der er nok igen vej udenom :-)
En fast tradition da jeg var barn var at tage på Vig tuske og kræmmermarked med min farmor og farfar, det forsøger jeg stadig at holde fast i når vi nu er i nærheden. Derudover er vi rigtig glade for en tur på gågaden i Nykøbing Sjælland, der indeholde både en god legetøjsbutik, en bog og ide, en fiskehandler og lidt af hvert - meget ferieagtigt. Og hvis det regner tager vi i Vig bio, Nykøbing svømmehal eller besøger Nykøbing Sjællands bibliotek, der indeholder et ganske udmærket børnebibliotek.

Men derudover er der nogle mindre udflugter vi ofte tager på når vi er i sommerhus, som jeg virkelig kan anbefale. Derfor tænkte at jeg lige ville skrive lidt om dem, hvis der skulle være nogen derude der manglede en god ide til en sommerferie aktivitet i det nordsjællandske.

Hvert af stederne får deres eget blogindlæg, som du kan komme til ved at klikke på stedet herunder.
Sommer i Odsherred 
  • Sommerland Sjælland
    Jeg har allerede for nogle år siden skrevet om Sommerland Sjælland (HER), vi synes der er både rart og sjovt så vi er der næsten hvert år. For i år tror jeg vi prøver Bonbonland, hvor vi aldrig har været. Så det kan være der kommer en sammenligning senere på sommeren.
  • Hempel Glasmuseum
    Uanset årstid er vi næsten altid et smut forbi.
  • Andelslandsbyen Nyvang
    Stille og roligt
  • Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage
    Super hyggeligt og alsidigt
  • Koldskål
    Det er ikke et udflugtsmål, men det er helt sikker noget vi kommer til at lave nogle gange i løbet af sommeren. Det er nemt at lave og at have børn med til at lave. Og du kan se vores opskrift lige HER.
God sommer!