27. november 2017

Rodløs

Her til aften har jeg ikke fået lavet det jeg skulle - det jeg havde planlagt - det jeg havde forestillet mig. Sådan går det. Med jævne mellemrum.

Når børnene er puttede, så er der tit noget jeg gerne vil læse eller skrive eller undersøge eller lave. Men det er altså langt fra altid det går som jeg havde forestillet mig.

Nogle gange vælger jeg at lave noget andet, andre gange er det som om tiden bare forsvundet og så pludselig skal man i seng (eller skulle ha været gået i seng for 3 timer siden).

Grunden til jeg ikke har fået lavet noget hertil aften er at jeg er kommet til at se alle de 3 første afsnit som i skrivende stund er tilgængelige af DR's dokumentarserie Rodløs.
Serien handler om 5 forskellige drenge/unge, der er flygtet til Danmark som udledsagede flygtninge og nu forsøger at lave et nyt liv i Danmark.

https://www.dr.dk/tv/se/rodloes/-/rodloes-1-6

Drengene og deres nye venner, værger, familier, kontakter her i Danmark er simpelthen så rørende alle sammen. Det er den slags program, hvor man på een gang kan blive helt overvældet over hvor frygtelig grim og fantastisk smuk verden på én gang er.

Du kan finde Rodløs serien lige HER.
Men find også lige nogen du kan kramme og noget toiletpapir frem. For du blir både glad og trist. Og jeg kom i al fald til at græde af alle de 3 første afsnit.

Og når du så har set et afsnit, og får lyst til at dele noget med nogen der er nye i Danmark. Så kan du fx starte hos Dansk Røde Kors der bruger frivillige i mange aktiviteter HER. For eksempel mangler de lige nu 400 som gerne vil være frivillige venner eller venskabsfamilier med flygtning - lige her. Eller finde en lokal Venligbo-gruppe eller aktivitet. Du kan fx gå på Facebook og skrive 'venligboerne' og evt et bynavn i nærheden af dig, så er der gode chancer for at der dukker noget op.
Du kan jo starte helt i det små og se om du har noget du kan give væk til et andet mennesker der måske står og mangler det i gruppen; Venligboerne giver væk til flygtninge (nyankomne) - lige her.

"Borders - What's up with that" - M.I.A