9. marts 2018

Chokoladekage med 1 barn og 1 hånd

I weekenden sker det tit at vi bager en kage, laver smoothies, popcorn eller lignende sammen med børnene. Det er mad og noget hyggeligt at lave i et.

Der er faktisk rigtig mange fordele ved at lave noget lækkert spiseligt sammen som weekendaktivitet;
  • Det er overskueligt
  • Børnene er ofte top motiverede til at være med, især når vi er i dessert (slik/snack/mums) kategorien
  • Man kan nemt lave en lidt sundere versioner end hvis man havde købt fx kage (generelt fjerner eller erstatter jeg sukkeret, sniger revede grøntsager eller blendede bønner og putter ekstra æg/protein i). 
  • Det er forholdsvis billigt
  • I ender med et spiseligt resultat, som man kan servere for folk man inviterer og få lidt socialt 

MEN det kan altså også nemt blive lidt et kaos at lave mad med børn.
Mine bedste tips til at dæmme op for kaoset er nok:
  1. Hav god tid
    Så den voksne ikke blir presset 
  2. Klargøre lidt på forhåndsom old school tv-køkken, læs opskriften igennem og se hvad der giver mening at gøre før børnene kommer til
  3. Giv plads
    til barnets initiativer og (langsomme) hastighed 
  4. Sørg for at børnene hele tiden har noget at lave
    Find endelig bare find på proforma opgaver som du kan sætte børnene til, børn vil gerne være med/have en rolle/være nogen man har brug for, de gider ikke kigge/vente.
  5. Lad målet træde i baggrunden
    Husk at det ikke er den store bagedyst, det I laver behøver ikke blive perfekt, smage vildt godt, eller overhoved være det som i startede ud med at skulle lave. Når I laver mad sammen for at have det hyggeligt, så er processen den største del både i forhold til tidsforbrug og vigtighed.
"Det lyder fint og godt, men hvordan ser det ud i praksis Maria?"

Ja, det skal jeg vise dig, for jeg har nemlig lavet en video af forrige weekend, hvor vi bagte DENNE chokoladekage. Se den herunder og subscribe på min YouTube kanal, hvis du gerne vil se flere videoer.





Chokoladekagen er total svampet og mumset og kan virkelig anbefales!

 Se flere forældre tips i indlæggene HER og HER.