14. oktober 2018

Minimale VOKAL Par Matrix

Jeg hader vokaler.

De er svære at høre, svære at beskrive, svære at forstå teorien omkring, helt vildt variable og de kan simpelthen bare gøre mig skør ("Er det den ene eller den anden? ja, nej, måske, hmm, ja, eller nej") og ikke mindst svære at instruere artikulation af.

Det går ok så længe vi holder os til de 9 vokaler i alfabetet (A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø, Å), men når man arbejder med udtale, fonemer og fonetik blir det straks mere kompliceret (i, e, ɛ, æ, a, ɑ, y, ø, œ, ɶ, u, o, ɔ, ɒ, ʌ, ɐ, ə). Oven i alle de forskellige vokalkvaliteter, kommer der forskellige længder og ikke mindst stød - aaarhhgh.

https://selz.co/4k7-yo2qS

Heldigvis er det sjældent vokalerne, som volder børn med udtalevanskeligheder problemer.
Men en gang i mellem er det og derfor har jeg startet op på en Minimal Par's Matrix med vokallyde, lige som jeg længe har haft med Minimale KONSONANT Par (HER) og Multiple KONSONANT Oppositioner (HER).
Matrixen kan du bruge til at finde vokal minimalpar, lige i den kombination som du mangler til det barn du arbejder med.

Klik HER for at komme til matrixen.

For at jeg kan få et overblik over hvor meget min matrix blir brugt, får du linket til den (gratis) via et dokument du henter i min butik.

På samme måde, som med de andre matrixer kan du sende mig kommentarer inde i dokumentet. Se hvordan du laver en kommentar i videoen HER. Send mig meget gerne forslag til flere vokal minimal par, hvis du finder på nogen som ikke allerede er i matrixen. På den måde vil matrixen langsomt blive udvidet til gavn for alle. Dette har fungeret ret fint med matrixen med konsonanter.

Du må også meget gerne sende en kommentar, hvis du finder en fejl.
Jeg synes som sagt det er super svært at arbejde med vokaler (og til sidst i matrixen tilblivelse var jeg om noget endnu mere træt af dem), så jeg regner med at der nok både er slå fejl, men også bare direkte forkerte vurderinger.
Derudover er der nok også nogle steder hvor vi nok kommer til at blive uenige omkring udtalen af vokalerne i diverse ord, for det vi hver især går og synes er den helt normale udtale af et ord blir knap så lige til når man hører hvordan andre udtaler samme ord. Hvilken vokalkvalitet er vi ude i??? For at kommet dette bedst i møde tænker jeg der er mest hensigtsmæssigt hvis minimal parene optræder flere steder i matrixen, hvis de har variable udtale rundt om i landet/aldersgrupper/kulturer.

Jeg vil umiddelbart vurdere at min udtale er forholdsvis progressiv københavnsk. Det vil sige at jeg har en del ord hvor jeg bruger en vokallyd, som nogle ældre ville sige at "det er ikke sådan det udtales". Og sandheden er jo at mange ord udtales forskelligt når vi kommer helt ned i vokalkvalitets detaljerne.

Hvis du vil læse mere om udtale, kan jeg anbefale schwa.dk bloggen, se fx dette indlæg.

Jeg er også klart på ET hamster-holdet, har kun 2 stavelser når jeg siger "billeder" ([beðlɐ]), bruger ordet "blir" på skrift og hiver med jævne mellemrum nedenstående grafik frem.

Hvis du gerne vil have lidt inspiration til simpel vokal aktivitet, så er der er hen sang jeg har omskrevet en smule fra 2 sprogpædagoger jeg arbejder med: Vokalsangen HER.

8. oktober 2018

Er mit pokemon kort falsk eller ægte?

Det kommer lidt i bølger. Nogle bølger har været lange og nogle bølger har været korte, men lige nu er Pokemon bølgen skyllet tilbage ind over Bjørn.
Så der bliver byttet Pokemonkort i frikvarterer, jagtet Pokemonkort på loppemarkeder og jagtet Pokemonner i Pokemon Go efter skole for tiden.

Og ja, det er også lykkedes ham at få mig med tilbage i gamet :-D
Det er altså bare hyggeligt at spille noget sammen og Pokemon Go er altså en super gameification af at gå tur!

Vi stoppede ellers begge 2 med at spille sidste vinter (fordi jeg ikke gider gå ud når det er koldt), hvorefter vi kom så langt bagud på legendary pokemons at jeg ikke gad at spille mere. Så vi havde egentlig aftalt bare at glæder os og go wild når det nye Harry Potter version af Pokemon Go spillet der hedder Wizards Unite skulle komme i her i efteråret. Men så startede Pokemonbølgen op på Bjørns skole og samtidig ser det ud til at Wizards Unite blir udskudt. Så nu er vi på igen (hvis du også spiller så brug endelig min vennekode så vi kan bytte gaver osv: 6964 7862 2965).

Se videoen til dette indlæg HER
Se indlæg op Pokemon Go HER
Se mit materiale med Pokemons opdelt efter ordinitialt fonem HER

https://www.youtube.com/edit?o=U&video_id=bP_z3GpYwK4

For et stykke tid siden havde Bjørn hørt om en måde hvorpå man med sikkerhed kunne finde ud af om ens Pokemonkort var ægte eller falsk. Det sker nemlig at man får byttet sig til et falsk eller købt et når man køber brugt. Og man skal altså være lidt af en kender for at kender forskel.
Metoden er ret simpel, men også ret invasiv, da det kræver at man river kortet over og dermed ødelægger det. Derfor skulle han lige overveje det lidt og finde det helt rigtige kort før han turde prøve. Men det virkede sørme og det har vi lavet en lille video om. Se den HER

https://www.youtube.com/edit?o=U&video_id=dpK64DHInB8

Inden man river sit kort over for at tjekke det, er der nogle ting man kan gøre, men de kræver lidt indsats.

Visuelt
  • Tjek farverne - mit pokemon øje kan nogle gange se at bagsiderne er lidt for flade/uden dybe, men Bjørn kan også se når forsiderne bare har forkerte farver
  • Skrifttype - pokemon kort har uanset generation åbentbart samme skrifttype, så den kan man også tjekke
  • Skriftstørrelse - mange falske kort har for lille eller for stor skrifttype
  • Trykfejl - pokemonkort er forholdsvis dyre tilgengæld er det altså også styr på hvad de laver, så er der rystet tekst, dobbeltstreger på billeder eller udtværinger er kortet nok også falsk
Kvalitet
  • Fake holografi - hvis et holografisk kort har en printet holografisk effekt og ikke en rigtig holografisk effekt er det falsk
  • Gennemsigtighed - ægte pokemonkort er tykke, så hvis du kan skinne et lys igennem det er det falsk
  • Tykkelse - som sagt er de ægte pokemonkort tykke, så hvis du bøjer det i en blød bue skal det gerne give lidt igen, ellers er det falsk. Sammenlign med et kort du ved er ægte
  • Mørk midte - Pokemonkort er tykke fordi de er lavet af flere lag papir, i midten er der et mørkt lag, som man nogle gange kan være heldig at se på siden af kortet (ja den der helt tynde kant)
  • Struktur - overfladestrukturen på de falske kort er ofte mere glatte end de ægte
  • Størrelse - hvis kortet ikke er ligeså stort eller større end dine andre pokomonkort, så er det nok falsk

Indhold
  • HP - hvis et kort har urealistisk høj HP (over 250) er det falsk
  • Attack damage - det samme gælder urealistisk attack damage   
  • Type - hvis en Pokemon eller et angreb har et forkert typesymbol så er det falsk. Det kræver dog en del viden eller noget googling at tjekke
  • Udvikling - hvis en Pokemon har er forkert udvikling så er det falsk. Men igen det kræver lidt viden.

Men hvis du vil være helt sikker, så må man rive det over. Se hvad du skal kigge efter i videoen HER