24. februar 2019

MouseTimer - Ugens App

Ugens app er en timer app.
Jeg har tidligere skrevet om Outlouds Timer 2 (9 kr) HER og et helt blog indlæg om brug af online time timers HER. Og denne uges app er sørme også en timer nemlig Mouse Timer (Gratis/IAP kr).

Det visuelle udtryk er en tegneserie mus der spiser æbler indtil den når hen til en ost (?!), hvis man sætter timeren på lang tid er der mange æbler og kort tid få æbler.
Det er ret simpelt. En smule forvirrende at kigge på i forhold til andre timere (se HER), men tilgengæld sødt og gratis.

Se min gennemgang her:


Hent MouseTimer HER og se andre apps i accessories kategorien HER.

16. februar 2019

Hvordan hører man?

Man hører med øret.

Eller faktisk hører man med hjernen, lyden går bare igennem øret for at blive forstærket og blive ændret på en måde der gør, at vi fx kan finde ud af hvor henne en lyd kommer fra.

Det er meget ofte at jeg forklarer ørets dele og deres funktion for både børn, forældre og andre professionelle. Så man har et lidt mere fælles udgangspunkt, når man taler om fx mellemørebetændelser, dræn, hørelse, høretab, APD, støj, opmærksomhedspunkter og eventuelle sammenhænge med det sproglige.

Når jeg gør det laver jeg altid en tegning af øret, øregangen, trommehinden, mellemøret med de 3 små øreknogler (de mindste knogler mennesker har), det eustatiske rør, det ovale vindue, øresneglen, de små fimrehår, til sidst hørenerven og hjernen. Der er mange strukturer der har forskellige opgaver, så folk kan som regel ikke huske alt efter min gennemgang. Men sådan er det med mange ting, man skal høre det flere gange og hver gang hænger mere og mere fast, fordi det har flere kroge at hægte sig op på (ligesom ordforrådet). Og i den proces hjælper tegningen som den visuelle støtte.


Forleden dag, sad jeg med pigerne og så Bamselægen på Ramasjang, som er et super fint, hyggeligt og lærerigt program, hvor et barn kommer på hospitalet med sin bamse. Den søde læge, gennemgår bamsens vanskelighederne med barnet, de laver undersøgelser sammen og finder en løsning. Undervejs lærer man uundgåeligt både noget om kroppen og hvordan lægers arbejdsproces er.
Hvert afsnit har et nyt barn, med en ny bamse, med et nyt problem og deraf forskelligt kropsligt fokus.

Det afsnit vi så forleden dag handlede om øret.
Ca midt i udsendelsen, stod den lidt mere forvirrede "skøre" professoragtige læge for en kort gennemgang af ørets funktion. Personligt havde jeg foretrukket at det var Bamselægen der også gav disse forklaringer ved det store whiteboard (og jeg kunne også fint leve uden den nervøse hypokonder portør, som altid er med i en sidehistorie). Men gennemgangen var i og for sig god nok, derfor har jeg valgt at dele den på min YouTube kanal, i håb om at videoen kan bruges af især børn og forældre til at opbygge viden om øret og hørelsen, før eller efter deres gennemgang med mig. Måske også inden en aftale hos øre-næse-halslægen.

Se den herunder og del gerne linket her: https://youtu.be/pr93rnd86dw med de familier du taler ører og hørelse med.


Du kan se hele afsnittet af Bamselægen om øret HER.

Hvis man godt kan lide at lege læge, kan jeg virkelig anbefale appen Dr. Pet Play (25 kr), som er et super element at inkludere i sin leg. Den er mere eller mindre en app udgave af Bamselægen. Man bruger appen til at tage historik på den syge bamse, få præciseret symptomer og lave 'proforma' undersøgelser som røgten og blodtryk.
Du kan købe appen lige HER. Der findes også en gratis udgave (HER), men jeg vil anbefale den betalte hvor der er 10 forskellig dyr at vælge imellem.

10. februar 2019

Orchard - Ugens App

Denne uges app er en digital udgave et brætspil jeg har spillet rigtig meget. Og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste logopæd der har det sådan.


Orchard (35kr) fra HABA er nemlig 'Frugthave' spillet, som jeg altid har kendt under det tyske navn: Obstgarten. Jeg mener jeg spillede spillet første gang på mit fritidshjem en gang 90erne og for et par år siden købte jeg et lille miniudgave af spillet i en metal æske som er super nem at have med rundt.


Det rigtig smarte med spillet er at man kan være flere spillere, men at spillerne spiller sammen om at slå kragen i stedet for at slå hinanden. Nogle børn motiveres positivt af konkurrenceelementer og nogle er rigtig gode vindere/tabere. Men det er ikke alle børn der har det sådan og her kan samarbejdsspil som Orchard være lige sagen.

Se min anmeldelse herunder:


Hent Orchard HER
Og se flere gode børneapps HER på min liste over anbefalede spil apps til børn




4. februar 2019

Webinar?

Jeg har brug for jeres hjælp.

Der er flere som har givet (kraftigt) udtryk for at de godt kunne tænke sig at jeg afholdt flere webinarer. Nogle af dem der har henvendt sig, nåede ikke at få plads da jeg holdt webinar for ALF (se indlæg her). Andre var med ved ALF-webinaret og kunne bare godt tænke sig at jeg holde nogle flere om andre emner.

Det har ikke været super let at finde en løsning på dette som virkede holdbar i begge ender, men nu tror jeg det er lykkedes. Så jeg i Marts eller April kan afholde mit første webinar!

Men inden da har jeg altså brug for hjælp, til at afprøve om den opsætning/sammensætning/løsninger fungerer når vi kommer op over de 2-5 mennesker, som jeg har prøvet med indtil nu. Inden jeg tør lægge webinar dato og tage imod betalinger.

Derfor holder jeg 2 test-webinar dage, hvor det jeg har brug for fra dig er 3 ting:
  1. du tilmelder dig en eller begge test-webinarer
    (så jeg kan tjekke at tilmeldings procedure fungerer korrekt)
  2. følger min login instruktion
    (så jeg får testet om denne indeholder alt hvad man har brug for at være klar på det rigtige tid og sted)
  3. på test-webinar tidspunktet logger ind, følger med og deltager i 5-15 min
    (hvor vi tjekker lyden, afprøver chatten og ser hvilke problemer der evt opstår)
Kan du hjælpe mig med det?
Du tilmelder dig HER

For at deltage skal have adgang til en pc/tablet/telefon med internet adgang.
Og alle der tilmelder sig og deltager ved et af test-webinarer får 20% rabat på mit første rigtige webinar!

Jeg har valgt at begge test-webinarer bliver på hverdage. Det ene i traditionel "arbejdstid", det andet i traditionel "fritid" mere specifikt "efter-putte-tid" for børnefamilier.

Hvis du yderligere har nogle indput eller ønsker til fremtidige webinarer både rent praktisk og på indholdssiden, så må du meget gerne svarer på det spørgeskema jeg har lavet om dette lige HER


Så hvis du har mod på at give mig en hånd med at få dette op at køre er jeg meget taknemmelig.
Du melder dig til lige HER