17. november 2018

Gratis webinar guld

Jeg har fundet guld til jer!

I mandags holdt jeg for første gang et webinar.

I webinaret, som var for Audiologopædisk forening (se mere HER), talte jeg om hvad man som logopæd skal tænke over når man vælger en aktivitet til intervention for udtalevanskeligheder. Jeg har ikke rigtig gjort så meget reklame for det, for pladserne blev udsolgt inden jeg rigtig nåede det. Hvilket jo p den ene side er lidt ærgeligt og på den anden side er super dejligt, Tak!

Aktiviteter i interventionen for udtalevanskeligheder – på tværs af vanskeligheder og metode

 

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg holder et oplæg eller lignende online!
Som oplægsholder, synes jeg det fungerede overraskende godt, især til sidst hvor der kom lidt mere interaktion via spørgsmål, kommentarer og evaluering.
Og som deltager har jeg længe været stor fan af webinarer senest hos fx SLP summit (læs mere i indlægget HER), tidligere har jeg brugt speechpathology.com og audiologyonline.com (se mere HER) og jeg har også haft prøvet slpsolution.com.

Nu til mit fund...


For lang tid siden efterhånden, så jeg nogle amerikanske logopæder der på Facebook talte om et nogle gratis CEU point de havde fået fra ASHA fra et online kursus med Edythe Strand omkring CAS og DTTC (læs mere HER, hvis du ikke ved hvad CAS og DTTC er). CEU point er de efteruddannelses/videruddannelses/vedligeholdelses-point som alle certificerede amerikanske logopæder skal samle sammen, hvert år, for at bevare deres certificering - tænkt hvis vi havde det i Danmark...
Jeg var inde og tjekke siden ud og kunne se det var noget med ASHA (som jeg ikke er medlem af) og at man skulle logge ind. Så jeg gemte det i bunken af ting jeg skulle gøre hvis jeg engang meldte mig ind som international affliated member (det kan man via aftale de har lavet med ALF).

Men nu har jeg lige været inde på siden igen lidt tilfældigt og jeg ser nu, at det kun er hvis man vil have points at man skal være medlem af ASHA. Hvis man bare vil se selve webinaret er det åbent og gratis for alle. Det kræver blot man oprette et login hos deres kursus portal. Så det har jeg nu gjort og ved hvad jeg skal lave i min juleferie.
Jeg skal se hele 8 videoer, som er mellem 30 og 40 minutter lange med Edythe Strand. Helt gratis og hjemme i min egen sofa. Er det ikke det vildeste logopæd guld du har set denne uge??

Jeg har allerede deltaget i én DTTC trænings workshop med Edythe Strand i Stockholm sidste år, men det er kompliceret stof, der i hvert fald krævede reorgainsering af i noget af min eksisterende logopædiske viden og det var simpelthen sådan et fantastisk kursus og en fantastisk dame, som virkelige fik sat så mange tanker i gang (generelt om at være kliniker, ikke kun omkring CAS) at jeg sagtens kan høre det et par gange til.

Du finder online oplægget hos University of Texas' Dallas Callier Center fo Communications Disorders - lige HER.

God fornøjelse...
Tidlig julegave ;-)