17. juli 2016

Pokemon Go - årets app
(ja det er jeg sikker på allerede)

Det kan godt være vi kun er i juli måned, men jeg vil vove at påstå, at der ikke kommer en federe app i 2016. Så derfor kan jeg ligeså godt udnævne årets app med det samme: Pokemon Go!


I dag er Pokemon Go endelig blevet released i blandt andet Danmark. Og det er altså et spil du blir nød til at prøve. Du har sikkert allerede hørt om appen, da den jo meget hurtig er blevet super populær og derfor bevæget sig ud til indslag i ex tv-avisen og andre mainstream medier.

Pokemon Go fås både til Android og iOs og er gratis begge steder, men har dog IAP, som en konstant fristende mulighed.

Spillet følger og foregår i det kendte Pokemon-univers. Og går ud på at man skal: Finde og fange så mange pokemons som muligt med sine pokeballs. Udvikle, power uppe og bytte de pokemons, så man får de stærkeste pokemons. Træne sine pokemons, så det hold man tilhører bliver stærkere. Kæmpe imod pokemons fra de 2 modstander hold for at vinde territorier.

Udover, at spillet er super sjovt og afhængighedsskabende, så er det også super god motion.
For spillet kræver nemlig, at man fysisk går rundt for at finde:
  1. Pokemons man kan fange
  2. Pokestops hvor man kan skaffe poke balls og andet godt
  3. Gyms hvor man kan træne og kæmpe mod andre
På den ca lille uges tid, hvor mig og Bjørn bare har spillet Pokemon Go (vi hentede det nemlig rundt om landerestriktionerne sådan her), har vi gået ca 15 km for at spille Pokemon Go!
Og vi har endda kun spillet lidt her og der når vi har haft tid og været i en by (for helt ude på landet hvor vi er i sommerhus lige nu, er der altså ikke meget at finde).


Helt seriøst, jeg har om aftenen skulle stoppe mig selv for at gå ud i bilen og kører 10-15 til nærmeste by for at løbe rundt og spille. Normalt er der altså ikke meget der kan hive mig op af sofaen efter en lang dag, hvor jeg har løbet rundt efter sommerferie børn (ferie med børn, er sgu noget helt andet end ferie uden - tak til HuskMitNavn for denne beskrivelse af fænomenet). Og appen virker ikke på samme måde hvis man forsøger at "snyde" ved at køre, den vil ha man går/løber.
Så det er bare på med løbeskoene!

Appen bruger google maps's viden om veje og bygninger m m og når du finden en pokemon på din telefon ser det ud som om den står lige foran dig i virkeligheden (altså når du kigger på din telefon skærm (og kun hvis du har AugumentetReality slået til (og du kaster faktisk dine poke balls en lille smule mere præcist hvis du slukker for AR))).

Herunder er et billede af en Eevee vi fandt i vores stue og Bjørn ved siden af en Weedle vi fangede på gågaden i Nykøbing :-) Men rundt omkring på nettet er der allerede en masse billeder af sjove steder folk har fundet pokemons (se her og her).


Rundt om appen findes der allerede masser af diskussions/hjælpe/planlægnings/event/udvekslingsgrupper og sider, da Pokemon-verden jo i forvejen var/er kæmpe stor. Se Reddit subforumet r/pokemongo og det (synes jeg) lidt bedre r/TheSilphRoad subforum, eller Facebooks Pokemon Go: Danmark sider og grupper (dette er blot 2 af flere).

Hvilket er rigtig godt for information fra udvikleren er forholdvis sparsom (her).
Især hvis du ikke i forvejen er inde i Pokeuniverset (hvis du ikke er det så tjek lige min indlæg her: "Pokemon - for forældre" kommer snart)

Og der er allerede blevet lavet en masse smarte relaterede services og oversigter. Næsten alt dette er 100% bruger drevet, som fx dette verdenskort over Pokemon Go stops, gyms og Pokemon spawn steder (der findes flere kort med dette skulle være det største).

Bulbapedia, som er et wikipedia kun om Pokemon.

Serebii's del om Pokemon Go, hvor der fx er en liste over hvad de forskellige km æg spawner (her), men også meget andet.

The Pokemon Database, der har de bedste oversigter over Pokemon typernes indbyrdes forhold (her) og hvilke typer pokemons er. Dette type/element system, synes jeg virker total uoverskueligt. Jeg kunne lige være med på Ninjagos 4 elementer, men Pokemon er meget mere avanceret. Og rygtet siger at man sagtens kan slå Pokemons der er 600 CP over ens niveau, hvis man blot sørger for at have styr på type fordelen. Derfor har jeg sat Bjørn til at sætte sig ind i typerne og deres forhold, da det lige er den type viden er noget af det han er super god til at huske (se dagens talhuskemester in action i videoen her). Han har allerede godt styr på de fleste af pokemonernes udviklinger fra hans Pokemon kort. Og ellers må jeg få denne her oversigt klistret bag på min telefon.


For de super nørdende findes der enorme mængder mere info og detaljeringsgrad fx dette forholdsvis nørdende spreadsheet, som kan hjælpe dig med at finde ud af hvor god den version af en specifik Pokemon du har fanget er. Men det er jo også netop disse ting der gør spillet så godt som det er. Der er noget som er nemt at gå til og en masse dybde derunder som man kan vælge at udforske og nørde med. Der er et kæmpe socialt element i spillet og alle de tilstødende produkter og tiltag. Og man kan altid liiiige tage et pokestop mere eller se om der ikke er en ny pokemon om det næste hjørne...

Der findes jo også uanede mængder af mere eller mindre kommercielle gaming/computer/digitale blogs og portaler som skriver side op og side ned med tips og tricks til Pokemon Go. Jeg kan rigtig godt lide de tips Twinfinite.net, her har de fx en godt liste med svar på typiske spørgsmål og denne her liste med "30 things I wish Pokemon Go told me" eller Attackofthefanboy.com.

Charmanders udviklinger

Når du registrerer dig skal du enten gøre det med din Google konto eller en Pokemon Trainer Center konto (PTC). Vi havde en PTC i forvejen, fordi Bjørn har spillet nogle pokemon kortspil så vi brugte bare denne i første omgang. Men hele dagen i dag har spillets servere været helt utilregnelige fordi så mange nye spillere kom på kombineret med et muligvis hacker angreb der alt i alt har gjort at man siden i eftermiddag ikke har kunne spille stabilt. Her til aften kom Google kontoerne op igen, men PTC er vist stadig nede (men tidligere på ugen var det omvendt) - så hav lidt toldmodighed med appen, hvis du ikke kan få det til at virke er det nok ikke dig, men serverne der er nede eller ustabile.

Som en lille sidebemærkning... Hvis du i forvejen har et forhold til Pokemon, vil du som os sikkert gerne ha fat i Pikachu. Så kan jeg fortælle at dette trick til at få fat i Pikachu som din allerførste pokemon virker!



Go fornøjelse!

Håber vi ses derude og at du ikke går ind i noget.
(her til aften er jeg gået ind i et træ og næsten trådt på en 1 meter lang sno, da jeg gik rundt i haven for at tjekke at det der Pikachu trick virkede :-D)