Viser opslag med etiketten Udflugter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udflugter. Vis alle opslag

Igen

Tidligere på året var mig og Franka og Cleo i Dansekapellet og se Åben Dans' forestilling 'Igen'.
Den forestilling vi så, var desværre den sidste der var sat op på det tidspunkt, så det gav ikke så megen mening at anbefale den her på bloggen efterfølgende. Hvilket jeg ærgrede mig, fordi den var virkelig god!

Men nu har jeg lige set på Teaterbilletter.dk at den blir sat op igen d. 11 januar på Laboratoriet, Musicon 30+31 januar i Baltoppen 2019. Derfor dette indlæg :-)

Teaterbilletter er en super julegave til børn og børnefamilier.
Og husk at du får en ret stor rabat, hvis du købet billetter til 3 eller flere forestillinger i 1 sæson (HER).

 

'Igen' er helt klart den bedste danseforestilling for de helt små vi har set, siden Polar Bear (her) som vi så for første gang for nogle år siden.

I materialet omkring forestillingen kan man se at den er tiltænkt børn fra 6 mrd til 4 år og deres voksne. Jeg ville nok anbefale den til 1½ til 6 årige. Og det er virkelig sjældent at jeg oplever forestillinger som virkelig kan give oplevelser der er turen værd for så små børn. Tit er det mere bare et spørgsmål om, at man godt kan have små børn med, men reelt ville de få lige så meget ud af en tur i s-tog. Denne forestilling var anderledes.

Siddepladserne er sat op, så alle sidder på gulvet helt op af scenen, næsten som en del af scenografien. Brugen af lys og strukturer, kombinationen af stor og små, genkendelige og overraskende bevægelser og især gentagelserne i koreografien (forestillingen hedder jo 'Igen') rammer de helt små børn rigtig godt.

'Igen' varer kun 30 minutter, hvilket også er helt perfekt til aldersgruppen og i forlængelse af forestillingen blev børnene inviteret ind i scenografien, hvor de selv kunne udforske videre i de rekvisitter som klart lagde op til at mærke og sammenligne indtryk.

Se traileren herunder...



Forestillingen er af Catherine Poher og Thomas Eisenhardt og du kan læse mere om den HER hos Åben dans. De har også lavet forestillingen Ai-Ai-Ai for de lidt større børn, som jeg nu overvejer om vi skal tage ind og se også (læs om den HER).

Hvis du ikke kender dansekapellet (hvor jeg tidligere har haft mine sprog hold, se HER), er det altså også et sted jeg virkelig kan anbefale. Har du små børn så prøv at se på deres søndans koncept.
Til jul skal vi nok ind og se deres Nisse Twins forestilling (HER). For nogle år siden så vi en ikke-juleversion af forestillingen som var ret festlig og sjov. 

Sommerkalender 2018

Jeg har godt nok hørt at det måske blir regn og torden i morgen... Men jeg vælger ikke at tro det er sandt :-D

Det er sommer, det er skønt vejr og sommerferien nærmer sig.


Derfor vil jeg lige minde om min sommerferiekalender, som vi bruger til at hjælpe børnene med at holde styr på hvad der sker hvornår, få lidt tidsfornemmelse, kunne forberede og glæde sig til de forskellige ting der sker som er udenfor normalen.

Du finder sommerkalenderen HER.
Sommerkalenderen er børnekalenderen, men bare kun juni+juli+august måned.
I år har vi kørt med børnekalender helt fra marts måned, fordi Cleo er stoppet i børnehave, startet i fritidsklub og både Adam og jeg har nogle dage hvor vi ikke er hjemme i træk.


Måske så du indlægget med mine sommerideer HER.

Måske så du også på Facebook (HER) at der var en event jeg ikke fik med i indlægget. Som faktisk er denne weekend - 26+27 maj.

Det er Designmuseets Design X-change, som er masser af bæredygtigt design sjov både for børn og voksne - helt gratis. Se eventen på Facebook HER eller se programmet HER, mere om eventen HER.

Her kan du se hvordan børnekalenderne ser ud:

Sommer-ideer 2018

Denne her sommer skal vi (som så ofte) holde ferie derhjemme. Vi tager nok ud og besøger folk i deres sommerhuse og kolonihaver. Og ellers skal vi bare være det hjemme og tage på ture i forskellige konstellationer af familien. Børnene skal også på ferie hos mormor og sidst på sommerferien skal Bjørn (for 4.år i træk) på koloni med Københavns lærerforenings kolonier.

Op til sommerferien og undervejs bruger vi altid en sommerferie-børne-kalender, som hjælper os og børnene til at planlægge, overskue og glæde sig til de ting vi skal.
Husk at du kan hente min børnekalender gratis HER, læs mere i indlægget HER.

Herunder har jeg lige samlet et par events som vi nok også tager til i løbet af sommeren, måske er der noget du blir fristet af til din sommer. Skriv gerne en kommentar, hvis du har noget du glæder dig til i sommeren, som måske også kunne være noget for andre.

Bloom

Gratis festival om natur og videnskab i Frederiksberghave 26+27 maj arrangeret af Golden Days.
Hele familien var derude sidste år, da Adam skulle deltage i en panel snak og det var godt vejr. Det viste sig at være en super hyggelig dag! Der var foredrag, diskussioner, musik, kunst, telte med forskellige aktiviteter og god mad mellem rolige og hyggelige træer. Altså totalt det åndehul af viden, betragtninger og fakta i en sanselig ramme, som arrangørerne går efter.

Programmet er hovedsageligt for voksne, men sidste år var der altså også en del af aktiviteterne der var målrettet børn. Blandt andet stod Brorfelde Observatorium for et område, hvor man kunne lave sin egen raket af papir og efterfølgende deltage i en konkurrence om at have lavet den længst flyvende konstruktion i løbet af festivallen. Affyringen blev afviklet over flere timer, hvor især én super engageret Brorfelde-nørd holdt både børn og voksne fuldt underholdt og involverede (Brorfelde kommer også i år og jeg håber for dem de kommer i samme opstilling).

Derudover var der altså bare hyggelig stemning og masser at kigge på. Og hvis man har store børn eller børn der er meget nørdede med noget af det som er programmet, kan det være god næring til nysgerrigheden. Det fulde program er lige kommet op HER (obs se det på mobil eller tablet), så jeg har ikke fået kigget i detaljer hvad der er, men kan se der er en børnescene. Som sagt er festivallen overordnet gratis, men enkelt aktiviteter koster penge. Og hvis I vil siger hej kommer vi nok og hører Adam om lørdagen kl.12:00 og kl.14:45 på 'Under the Oak' scenen.

Herunder er der nogle billeder af nogle af de ting børnene synes var sjovest i 2017

 
 

Cleo laver flotte mønstre (det er en blomst) med gammelt laboratorie udstyr og farvet vand som hun først har lavet med grøntsager.
 
 

Bjørn udvinder sit eget DNA, ved at blande og røre forskellig ting i sit eget spyt. DNA strengen fik vi med hjem i en halskæde med en lille glasflaske. Denne aktivitet er på programmet igen i år.

Arla Foodfest

1+2 september i København og 7-9 september i Århus.
Vi har faktisk været der næsten alle årene med det ene eller andet barn. I år tror jeg at det er Cleo og Franka vi tager derind med. Musikprogrammet er langsomt blevet mere og mere tamt og småt, men der er masser af andre aktiviteter for børn fra børnehave og op i mellemtrinnet.

Jeg har skrevet om Arla food fest før, se indlægget HER, hvis du vil se hvad der plejer at sker, hvad der plejer at foregår og hvordan det plejer at ser ud. For i år er festivallen i København noget anderledes, den rykket fra Kongens Have ud på Islands Brygge. Entre betalingen er fjernet, men tilgengæld skal man købe et turpas til 75 kr til aktiviteterne (de 250 første der køber turpas til søndag får også gratis brunch). Så det blir også lidt spændende at se hvordan denne nye konstruktion fungerer. Læs mere HER.

Roskilde dyreskue

8-10 juni Roskilde dyreskueplads - voksne 120 kr, børn 50 kr
Vi har aldrig før været på Roskilde Dyreskue, men det skal vi i år. Tror lige det er noget for Cleo, som er meget vild med bløde og søde dyr. Så hvis du har nogle tips til en god dag på dyreskue, så skriv meget gerne en kommentar. Læs mere om dyreskuet HER.



Cirkus Summarum

Uge 26 - 31 i København og Århus - halvdyrt 
Mig og Cleo har været til Cirkus Summarum de sidste 2 år, og vi gør det igen i år. Cleo synes det er rigtig sjovt, men jeg synes egentlig det er lidt for dyrt (både indgang, det mad man kan købe og det merchandise man kan købe). Lege/aktivitetsområdet på teltpladsen synes jeg faktisk er det bedste og man kan godt nøjes med at tage derud og lege, men det tror jeg ikke mange børn vil gå med til.

Copenhagen Pride Parade

Lørdag d.18 august kl.13 - gratis.
En anden gammel kending, som er noget vi har gjort hvert år i mange år efterhånden er at se københavns PrideParade lige HER. Som du også kan se i mit indlæg 'Alternative Helligdage' - HER.
Det ser ud til at ruten i år kommer til at gå fra Frb Rådhusplads, via Frb Alle og Vesterbrogade, til Rådhuspladsen (så igen i år kan vi desværre ikke stå på vores yndlingshjørne på Vesterbrogade, men det går nok). Det er nok nemmest at følge med i information fra deres FB side HER.

Københavns Maraton

Søndag d.13 maj - gratis 
Ja, som du kan se i indlægget HER, er maraton også en af vores faste sommerholdepunkter. Maraton har også ændret rute de senere år, så nu løber de mere eller mindre lige forbi vores hoveddør :-)
Lige i år bliver det ekstra spændende lige i nærheden af hvor vi bor. For i år falder Maraton samme med både Stefansgade (HER) OG Jægersborggades (HER) store loppemarkeder, der normalt totalt overtager hele området med boder og mennesker. Men tænker en eller anden i kommunen har sovet i timen. En ting er sikkert, vi er spærret inde på alle sider den dag, så vi er helt sikkert at finde ved både maraton og loppemarked ;-) Når hele Maraton er løbet forbi, plejer afspærringerne at blive stående indtil tidligt på aftenen. Her kommer der som regel masser af rulleskøjter og cykler ud på gaden, hvilket plejer at give en super stemning i stilheden. Man skal bare ikke planlægge forsøge at komme ud eller ind af området i løbet af dagen (for så kan man godt blive lidt frustreret).

Vandlegeplads

Gratis
Vi satser på en varm sommer og derfor skal vi helt klart på byens vandlegepladser.
Den vandlegeplads der ligger i Fælledparken er blevet renoveret for nogle år siden og er altså bare helt vildt go. Se den i mit indlæg HER.
Vi kan også godt lige bassinet og vandlegepladsen i Lindevangsparken (læs HER). I forbindelse med FRB-dage (læs HER) er der byens bedste børneloppemarked i parken. I år er det 10 juni kl.11-15.
Der er også de 3 københavnske havnebade (se dem HER), men der skal børnene have en voksen med og der er alt for mange mennesker når det er varmt, så vandlegepladserne er nok der vi blir at finde. I år må vi også bare glæde os til at Vestbadets frilufts afdeling åbner igen i 2019, det har været under restaurering så længe, at det MÅ blive super fedt når det åbner (se mere HER)
Vores yndlings og mest hemmelige vandlegeplads (så hemmelig at jeg er i tvivl om jeg overhoved skal nævne den i dette indlæg), er dog vores bank (Nykredit)'s springvand der ligger 'Under krystallen' på Kalvebod Brygge. Det er ret uofficielt som badested (hvilket betyder at man somregel har det helt for sig selv, men nok skal huske at gå i bad når man kommer hjem ;-))
Du kan se hvor sejt det er og læse om det og se billeder HER og HER.



Reptil og terrariemesse

5 maj + oktober + november - voksne 85 kr, børn 45 kr, 0-5 år gratis.
Mig og Bjørn og Cleo var forrige år til reptil-messe i Rødovrehallen og jeg tror vi skal det igen på lørdag. På messen kan man se masser af, ja... hvad skal man sige... hvis jeg skulle sige det kort, ville jeg nok beskrive det som... klamme dyr :-D
Der er flere dyre kategorier: krybdyr (slanger, gekkoer, firben, øgler m m), padder (tudser, frøer), leddyr (knælere, ederkopper, biller, krebsdyr, tusindben, vandrende pinde og andre insekter), pattedyr (mus, rotter) andre dyr (snegle og særligt exotiske pattedyr). Men det er altså også rigtig sjov bare at gå rundt og kigge på alle de vilde dyr, mange jeg i hvert fald aldrig nogenside har set før! Og i løbet af de 1-2 timer man kan bruge der blir dyrene helt klart mindre klamme og mange. Der er ikke rigtig noget mad så spis inden/efter. I maj og oktober er messen i Rødovre, men i april og november er den i Hedensted. Læs mere HER.

Herunder er nogle  billeder fra sidst vi var der.


De vildeste vandrende pinde
 
 
 
Plastbøtter med lidt af hvert, så langt øjet kan se. Og et gnavent marsvin - GIV AGT!

 
Baby krybdyr.
 


Ja, det er frosne gnavere til fodder og flere krybdyr på pinde.

Sommerferie - Hvad skal du?

Skolernes sommerferie er over os. Hvad skal du?
Vores ferie starter nu. Her er lidt om hvad vi skal...

Vi rejser sjældent på sommerferie. Det koster mange penge og der er dejligt der hvor vi bor (det er derfor vi bor der ;-P). Hvis vi rejser er det typisk om vinteren, hvor jeg synes man får meget mere ud af at rejse både økonomisk op oplevelsesmæssigt (det vi rejser efter er typisk varme, vand, mad og se andre menneskers hverdag).


I år skal Bjørn igen med på en af Københavns læreforenings fantastiske kolonier og de 2 største skal en lille uge på skift på ferie hos mormor. Derudover skal vi bare ca lave det vi plejer i weekenden: lege på en legeplads, spise mad, se på noget, sove lur, besøge venner og så forfra dagen efter.
Vi går ret meget på legeplads, som dem der er med på instagram muligvis ved #gætenlegeplads?

Vi skal også lidt op i bedsteforældrenes sommerhus, som ligger ved Rørvig i Odsherred på Sjælland.
Nå man er på sommerferie nær Stranden er jo lidt et must. En klassiker, men faktisk så hader jeg stranden sand, men børnene og Adam elsker det så der er nok igen vej udenom :-)
En fast tradition da jeg var barn var at tage på Vig tuske og kræmmermarked med min farmor og farfar, det forsøger jeg stadig at holde fast i når vi nu er i nærheden. Derudover er vi rigtig glade for en tur på gågaden i Nykøbing Sjælland, der indeholde både en god legetøjsbutik, en bog og ide, en fiskehandler og lidt af hvert - meget ferieagtigt. Og hvis det regner tager vi i Vig bio, Nykøbing svømmehal eller besøger Nykøbing Sjællands bibliotek, der indeholder et ganske udmærket børnebibliotek.

Men derudover er der nogle mindre udflugter vi ofte tager på når vi er i sommerhus, som jeg virkelig kan anbefale. Derfor tænkte at jeg lige ville skrive lidt om dem, hvis der skulle være nogen derude der manglede en god ide til en sommerferie aktivitet i det nordsjællandske.

Hvert af stederne får deres eget blogindlæg, som du kan komme til ved at klikke på stedet herunder.
Sommer i Odsherred 
  • Sommerland Sjælland
    Jeg har allerede for nogle år siden skrevet om Sommerland Sjælland (HER), vi synes der er både rart og sjovt så vi er der næsten hvert år. For i år tror jeg vi prøver Bonbonland, hvor vi aldrig har været. Så det kan være der kommer en sammenligning senere på sommeren.
  • Hempel Glasmuseum
    Uanset årstid er vi næsten altid et smut forbi.
  • Andelslandsbyen Nyvang
    Stille og roligt
  • Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage
    Super hyggeligt og alsidigt
  • Koldskål
    Det er ikke et udflugtsmål, men det er helt sikker noget vi kommer til at lave nogle gange i løbet af sommeren. Det er nemt at lave og at have børn med til at lave. Og du kan se vores opskrift lige HER.
God sommer!

Sommer i Odsherred - Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage

Den socialøkonomiske virksomhed Nygårdens Gårdbutik og Plantage's navn er forholdsvis underspillet. Ja, du kan købe varer, ligesom i andre gårdbutikker, men derudover har Nygården også Kirsebærhaven, hvor der er dyr og så mange aktiviteter at man godt kan sætte en hel dag af med børn
(Hvorfor det også er helt fair at de fra denne sæson tager entre - 50 kr pr person, 25 kr hvor man først kommer om eftermiddagen).


Stemningen er rigtig hyggelig os sommeragtig (ok vi har også været der på nogle gode solrige dage, men alligevel), lige sådan som det er på landet når man forestiller sig det inde i hoved.

Vi har underholdt hele familien med aktiviteter som:
  • gynger og legeredskaber og -cykler
  • snobrødsbagning
  • selvpluk af frugter og bær
  • trækketur på pony
  • klappegeder
  • kaniner, gæs, påfugle
  • løbeænder (ja de få deres eget punkt, fordi de simpelhen bare er SÅ sjove når de går/løber rundt i flok)
Herudover er der en hyggelig cafe og butik.
Samt masser af plads til at sidde ned og nyde sommerferielivet.

Franka hilser på en gnom
Cleo får en tur på Lille Fod
Utoldmodige snobrødsbagere
Adam laver kaffe, selvom te-udvalget er stort
aaahhh



Og SÅ kører vi hjem...

Se alle Sommer i Odsherred udflugtsideerne i indlægget HER

Har I været i Nygården?
Hvad synes I om det?
Skal i derhen?
Skriv en kommentar!

Sommer i Odsherred - Andelsbyen Nyvang

Sidste sommer var første gang vi var det. Nok fordi jeg egentlig synes det lød lidt for kedeligt.
Men Andelsbyen Nyvang er både rigtig hyggelig og sjov.

Der sprøjtes med brand-vand ved vognmandsforretningen
Nyvang er et lille (læs: ret stort) landsbyområde, med alle mulige forskellige huse fra midten af 1900-tallet med forskellig funktion. Altså da olde var ung ca. Inkl folk i det rigtige tøj fra tiden, der gør eller kan hjælpe de besøgende med at gøre som man gjorde den gang.

Vi kunne især godt lige mejeriet, købmanden, postgården, smedien, der hvor de sad og lavede håndarbejde og området foran hovedbygningen, hvor man kunne lege med gammeldags legetøj da vi var der. Du kan se en oversigt over husene HER.



Der er en del særarrangementer og særlige sommerferie aktiviteter, som man kan se mer om på hjemmesiden.

Man kan også køre en rigtig hyggelig tur med hestevogn rundt på området, hvilket er godt hvis man har små børn med, for ellers kan det være svært at nå rundt og se det hele.


 

Du kan tage din egen mad med (eller spise i cafen) og børn op til 7 år er gratis.

Se alle Sommer i Odsherred udflugtsideerne i indlægget HER

Har I været Andelsbyen?
Hvad synes I om det?
Skal i derhen?
Skriv en kommentar!

Sommer i Odsherred - Hempel Glasmuseum

På toppen af en kæmpe bakke ud mod havet ved Nykøbing Sjælland ligger Hempel Glasmuseum.

Den store bakke museet ligger på, er altså lidt af en attraktion i sig selv. Det er umuligt ikke at få lyst til at løbe op eller ned af den - uanset om man er barn eller voksen.

den lille hvide prik lidt under flaget, er et af vores børn - jeg har glemt hvem af dem :-)

Indenfor er der altid noget at kigge på, også selvom man kommer oftere, for den store udstilling skifter hvert år. Og glas er altså ikke bare vaser og noget man kan drikke af. Det er al mulig forskellig slags glaskunst. Med børn skal man selvfølgelig lige være lidt obs på at der ikke blir smadret noget, for man kommer ofte helt tæt på.

En glas havbund
Lige i starten af den store bakke ligger Glasspiren. Et lille hus, hvor børn og voksne kan lave deres egne sandblæste glas ting. Man køber glas af en eller anden art og køber klistermærker som man dekorerer med inden glasset sandblæses. Ja vi har en del forskellige glas efterhånden :-)
 
 

Verdens mindste hus.
 
 

Hylderne er fyldt med forskellig slags glas, inkl julepynt, som jeg synes er rigtig fint.
 
 

Når man har valgt glas, vælger man klistermærker. Der er en del forskellige eller man kan snitte noget selv hvis man er ekstra krea.
 
 

Det er ret nemt at vælge og sætte klistermærkerne på, så selv børn ned i 2 år kan også være med.

 
 

Når man er færdig skal glasset ind i sandblæseren. Det er de ansatte i Glasspiren der sandblæser, men der er skammel og vindue så man kan følge med.


Hvis man blir sulten er der en god restaurant med super udsigt - Anneberg Cafe og Restaurant.
Og hvis man har lyst til en lidt længere udflugt, kan man også gå forbi Odsherreds Museum, som ligger lige ved siden af.

Se alle Sommer i Odsherred udflugtsideerne i indlægget HER

Har I været der?
Hvad synes I om det?
Skal i derhen?
Skriv en kommentar!

And eller kanin - inkl. giveaway

Jeg har laget et par nye bøger på mine YouTube-playlister:

og 

En af dem er den rigtig sjove "Se den..." af  Amy Krouse Rosenthal og . Hvor 2 personer diskuterer om det de kigger på er en and eller en kanin. Undervejs finder de på en masse argumenter uden at blive enige. Man skulle tro det var lige til at se, men det er det ikke for dyret er den slags optisk illusion hvor den samme illustration på én gang ligner 2 forskellige ting. Lige HER er nogle af de rigtig klassiske og DENNE her er måske en moderne version.


Denne slags billeder er sjove at kigge på med børn fordi de kan lede til diskussion om noget konkret, men samtidig abstrakt fordi samtalen bliver om hvad man tænker og hvorfor. Ikke mindst; en diskussion hvor den voksne ikke har eneret på det "korrekte" svar og derfor også en mere ærlig diskussion end typisk.

Bogen fra 2009 er desværre udslogt fra forlaget nu, men man kan jo altid bestille den på biblioteket, hvis det er. Og så spiller Anemoneteateret i indre København lige nu børneforestillingen: "Hvem bestemmer - om forskellighed og venskab" der også tager udgangspunkt i det her med om 2 forskellige meninger godt kan være sande uden at blive enige? Hvem er det som bestemmer hvad vi skal lege? hvad der er pænt eller grimt? Om noget er rigtigt eller forket? Forestillingen kører indtil 23/4-17, flere gange dagligt og mig og Cleo har købt billetter til at se den i påskeferien


Teater Hund som har lavt forestillingen har også sørget for lidt inspirationsmateriale til de 3-6 årige (HER) og undervisningsmateriale til 0.2.klasse (HER), som kan bruges i forlængelse af forestillingen.

Og husk hvis du i løbet af 1 år ser minimum 3 forskellige forestillinger (børn, voksen, ung, teater, dans mm), så kan du få rigtig stor rabat, hvis du køber på samme log-in - se mere HER. Når du først har kvalificeret dig til rabatten får du den automatisk resten af året.


Men hvis du føler dig heldig kan du også være med i lodtrækningen omkring hele 4 billetter til forestillingen en valgfri dag (hvor der er plads, aftales direkte med søde May Britt fra Anemoneteateret). Så hele familien kan komme afsted eller du kan tage afsted med et par børn fra børnehaven der trænger til en teatertur. Anemoneteateret ligger lige bag ved Kultorvet, så selv små ben kan gå fra Nørreport. Man kan købe lidt godt i deres lille cafe og der ligger en legeplads lige udenfor døren, hvis der skal brændes lidt energi af bagefter.

Du deltager ved at skrive en kommentar til billede på Facebook LIGE HER eller Instagram LIGE HER. Hvor du helt ærligt fortæller hvad du så allerførst da du så billederne herover.

Jeg trækker lod allerede på fredag d.7/4 kl.12. Så skynd dig at være med!

Få struktur på sommerferien

Jeg ved der er mange der bruger mine børnekalendre til at hjælpe deres børn med at opnå overblik.
Du kan læse mere om mine 2016 kalendre i indlægget her.

Lige nu er det sommertid! Der er mere luft og spontanitet i luften, hvilket jo rigtig skønt på rigtig mange måder for rigtig mange mennesker.  Men det er også en tid hvor hverdagens naturlige struktur og dermed overskuelighed kan mangle lidt, hvilket for nogle børn og familie kan give en del udfordringer.

http://selz.co/E1FLezDUZ

Derfor har jeg lavet en særlig sommerferie udgave af min børnekalender. Kun med månederne juni, juli og august. Du kan se den lige her.

Der er 1 måned pr side og hver dag har en lille kasse hvori du kan skrive eller tegne dagens aftaler eller andet.

Mange børn trives med forudsigelighed og nogle børn har i særlig grad brug for udefra kommende struktur og støtte til overskue situationer/aktiviteter for at trives.

Det er rigtig godt at tegne dagenes illustrationer sammen med barnet, der skal bruge kalenderen, måske endda få barnet til selv at tegne. Og husk det behøver ikke være kønt, det skal bare være tydeligt for barnet hvad det repræsenterer.

Før jeg lavede mine årlige børnekalendre lavede jeg bare det hele i hånden, men det er noget nemmere at gå til, nu hvor selve kalenderen bare skal printes ud og der er god plads til tegninger og styr på datoerne. Se indlægget her med vores sommerferiekalender i 2014.

Vi har skrevet hele vores aktiviteter ind for hele perioden, så børnene visuelt kan få en ide om hvor lang tid der er til vi skal i fx sommerland sjælland (for det skal vi), hvor mange nætter de skal sove hjemme hos mormor og ikke mindst HVOR lang tid der er til skolen starter igen.

Børnene kan pludselig meget bedre forholde sig til det ellers uhåndgribelige abstrakte som om 3 uger". Børnekalenderen laver på den måde en visuel ramme for forståelsen af, hvad der skal ske på længere sigt, hvilket giver ro på kortsigt. Og barnet har altid et sted at vende tilbage til, hvis der er behov for at blive mindet om hvad der skal ske, hvad der allerede er sket og hvor I er lige nu.

I år har Cleo og Bjørn for først gang hver sin kalender, da der er så mange dage hvor de skal noget forskelligt.


Hent sommer børnekalenderen helt gratis lige HER.

Og tag meget gerne et billede af jeres sommeferiekalender og del med mig i en kommentar herunder eller @MinKusineMaria #børnekalender på instgram.

Guf fra Danmarks Læringsfestival (del 2)

Nå, hvad så vi ellers ude over en masse gode bøger da vi var til Danmarks Læringsfestival i denne uge.
Her er et lille udpluk:
Kuglestol / Protac SenSit
Hos Protac prøvede vi deres store kuglestole, hvor man kan sidde og blive krammet af de store flapper fyldt med kugler. Jeg synes godt man kan mærke en beroligende effekt når man sidder i dem, men det er lige før man ønsker at de er endnu tungere. De havde også veste med tyngende kugler i, som jeg heller ikke har set før.
Hvis du ikke kende til konceptet med de krammende/tyngende kugler eller hvilke børn der kan have gavn af dem, så se mere her.

Hos Koncepthuset Heckmann fik jeg de her rigtig fine postkort, mednogle udemærkede værktøjer/huskeregler:

Jeg har tidligere hørt navnet Filmkompagniet, men jeg vidste slet ikke hvor mange små film om eksemplarisk undervisning og lærering de har produceret og liggende gratis på deres hjemmeside.
For eksempel skal jeg lige have set følgende:
- Den sproglige dimension; om hvordan man kan integrere dansk som andetsprogs undervisningen i den generelle faglige undervisning.
- Opdagende skrivning: om ja, opdagende skrivning
- Bag enhver handling ligger et behov; en serie på 5 små film om konflikthåndtering i skolen
- Inklusion i klassen; en serie på 3 små film hvor man følger 2 lærere der modtager vejledning omkring elever med opmærksomhedsvanskeligheder og bruger pyramiden fra De utrolige år.

Jeg kiggede på Hogrefe's Psykologisk førstehjælp materiale, som giver børn en 6 trins skabelon og hjælper børn til at identificere, sortere og tale om følelser. Alle oplever vanskelige følelser, men hvordan kan man tackle det så Materialet - rigtig fint umiddelbart. Der var også en udgave til unge.


Vi hilste på den kæmpe store matematikfessor-mand der gik rundt på udstillingen. Cleo kendte godt ordet matematikfessor, fordi Bjørn nogle gange har lektier for i matematikfessor (det fungerer super godt), men synes det var super forvirrende at ordet dækkede over den der kæmpe dukke der forsøgt at high-five hende. Jeg har efterhånden, med en helt overdreven entusiasme, krammet VIRKELIG mange sære kæmpe-dukke-figurer diverse steder. Fordi ingen af mine børn nogensinde har været særligt vilde med den der type kæmpe-dukke-figurer, hvilket altid resulterer i jeg jo så må være den der viser at de ikke er farlige og søde.

Vi opdagede også det gratis spil lognumber, hvor man gratis kan lave plus og gange stykker med lige og ulige tal, i en matrix, på dansk og engelsk. Ikke hverken revolutionerende eller videre kønt, men bestemt et spil jeg tænker både Bjørn og Cleo vil synes er sjovt, og med flere forskellige niveauer.

Vi prøvede også FitLight lysene, som er lidt ligesom de der lys på tagene på tårnlegepladsen. Men disse lys kan man selv placere, rykke rundt på og programmere, så man kan bruge dem til en masse forskellige aktiviteter. Rigtig smart til at få en masse bevægelse ind i opgaver som normalt ikke kræver bevægelse - gamification er sagen - Se deres idebank her.

Også til bevægelse i hverdagen, prøvede vi iMO-learn, som er nogle dynamiske siddemøbler med indbygget bevægelsessensor. iMO'erne er nærmest skæve kasser, man kan vende og dreje, gynge og vippe på. Vi så en demonstration hos SiS, hvor kasserne udover siddepladser skulle bruges til at afgive svar i både en quiz og i en lille staveopgave.

Og nu er jeg jo lidt en sucker for at lege og legetøj, så var også glad for det katalog vi fik fra av form. For eksempel har jeg drømt om sådan en papirreol længe. Man kan få en masse andet legetøj i forskellige kategorier det meste rettet mod institutioner og lignende. 
Efter vi prøvede sådan et to-vejs mikroskop for nylig til Naturdag i byhaven i Nørrebroparken er det helt klart også kommet på ønskelisten. Det var overraskende sjovt også at kunne se de små dyr vi fandt nedefra. En bænkebidder er markant sjovere nedefra end oppefra for eksempel.
Av form har også en masse inspiratinsvideoer, se fx alle de sjove flette, knytte og perleideer her.

Vi talte også lidt med en flink dame fra HøjtBegavedeBørn.dk og lærte Quizizz (ligesom Kahoot) at kende ved et af IT-torvet oplæg.

Og så spiste vi simpelthen den lækreste mad fra Bella Centerets catering. Normalt synes jeg konference mad er super kedelige sandwiches eller salatbarer, men mums mums mums hvor der var både udvalg og lækre kvalitetsretter - glædelig overraskelse.

Alineas materiale til at arbejde med semantik i forbindelse med læsningen.

Vi købte nogle rigtig fine og simple dækkeservietter hos LærLet. De dækkeservietter som børnene har brugt når de tegner (som jeg skrev om her) er ved at være slidt helt ulæselige og de her passer designmæssigt lidt bedre ind i stuen, så jeg tænker, at vi måske også skal have en lille periode med dækkeserviettet når vi spiser aftensmad.
Det var svært at vælge men jeg endte med den med tabellerne og mål&vægt til Bjørn og alfabetet med små og store bogstaver til Cleo.

Hos Symbolia fik jeg en gennemgang af deres Boardmaker lignende program og besked om at Widgit Go denne sommer kommer på dansk.

De store forlag havde alle deres forskellige serier med til læseundervisningen i indskolingen, men jeg talte også med:

Jonas fra Lær og lev, som var godt i gang med en række bøger og opgavehæfter på forskellige niveauer, som vil kunne bruges som supplerende materiale til indskolingens grundsystemer.

Birgitte fra Se Lyden, som var et omfangsrigt system til indskolingen. Konceptet går mere eller mindre ud på at lærer børnene alle bogstavernes betingede udtaler fra starten af grafem/fonem introduktionen. Dette gøres via bogstavkort med en grafem forside og lydsymbol bagside,  plancher børnene kan bruge til enten læsehjælp eller stavehjælp, interaktiv og online version.

Alt i alt ender der med at være rigtig mange tegninger, kort og plancher at holde styr på og det springende punkt, som efter min mening er at finde ud af præcis hvilken lyd bogstavet siger netop i det ord barnet er ved at læse eller hvilket bogstav barnet skal vælge til at symbolisere en specifik lyd, er der stadig ikke megen hjælp til. Så som startpunkt i læseprocessen synes jeg ikke systemet fungerer, men som supplement, til at tale om konceptet (ét bogstav kan have flere lyde og én lyd kan komme fra flere forskellige bogstaver) og måske vælge nogle plancher ud som man vil arbejde med i en periode tænker jeg dele af systemet kan være rigtig fint.