1. december 2022

Julgaverideer

I dette indlæg har jeg samlet lidt julegave inspiration til familier og børnelogopæder....

 

Det allerbedste gaver, synes jeg stadig er dem som ikke bare står og fylder, dem kan du få ideer til i mit indlæg HER. Og apropos gamle blog indlæg, så synes jeg altså at det er super fedt at se hvor meget der er sket de sidste 10 år, siden jeg i 2013 skrev DETTE INDLÆG om kønsneutrale julegaver. 


Siden da er jeg selv gået over til en mere matrix eller cirkulært spektrum forståelse af (en masse ting som jeg tidligere mere så som et kontinuum) fx køn, se fx HER, hvilket kun gør den nye måde at strukturere børnelegetøj efter emner i stedet for køn helt oplagt.

Børnegaver

Noget af det allerførste jeg juleindkøbte til børnene i år var en fidget julekalender, som jeg købte hos kalendergaver.dk. Til både Bjørn og Cleo som begge har rigtig stor gavn af fidget ting og der kan godt være lidt uforudsigeligt hvilke der fungerer godt for dem i forskellige situationer og perioder, derfor er det perfekt med sådan en kalender hvor man kan prøve lidt af hvert også noget som man måske ikke selv havde tænkt på at købe. Lige nu er den færdiglavede fidget julekalender udsolgt kan jeg se, men man kan jo også sammesætte den selv af fx alle de mange fidget ting man selv kan finde som fx HER eller HER.


For nogle år siden købte jeg nogle vandperler hos aquaperler.dk. De er altså rigtig sjove! Man kan bruge det til altmuligt. Pigerne synes de er rare at røre ved, de ser flotte ud at have stående og jeg bruger dem også nogle gange på arbejde som reinforcers eller til at gemme ting nede i.
Jeg har købt multifarvepakkerne (se dem HER), fordi min yndlingsfarve jo er regnbuer og de ofte er billigere. Og de holder altså rigtig godt, hvis man holde dem rene, så har stadig masser. Men alligevel overvejer jeg at købe nogle af DE HER gennemsigtige vandperler, som jeg på det seneste har set videoer med over det hele. Hvis man fylder en gennemsigtig vase med gennemsigtige vandperler og fylder op med vand, kan man få ting til at ligne at de svæver i luften fx små pynteting eller afskårne blomster. Og overvejer også at købe nogle af de vandtætte små lys til Cleo i julegave, så hun kan lave en lille dekoration med vandperlerne.

For nogle år siden købte vi en masse tyggeperler i sillicone til Cleo, fordi hun har det med at gå og bide og tygge i (alle mulige) ting. Ud af perlerne lavede vi sammen nogle forskellige armbånd og halskæder og snore, som hun kunne have med sig. Dengang var vi lidt i tvivl om de ville blive et hit, men det har altså holdt virkelig godt. Eneste ulempe er at de har det med at blive væk, men så dukker de op igen.

Dengang jeg købte dem kunne man ikke få dem i DK. Jeg fandt ovenstående på Etsy, hvor man jo lige skal holde øje med hvor det sendes fra (indenfor EU hvis du ikke vil have told og gebyr oven i prisen). Men efterhånden kan også købe dem i Danmark, fx HER eller HER.

Hvis man er lidt bogstav-glad, som mig, vil man helt sikkert også kunne finde nogle gode ting hos Designletters. Jeg må indrømme at jeg ville synes det var sjovt at have hele alfabetet i enten hvide krus eller sorte krus. Jeg skal ikke ha det, for vi har nemlig virkelig mange krus i forvejen, fordi vi har en masser Pantone krus (igen regnbuefarve er min yndlings) og krus som vi maler i Creative Space (som også har gavekort man kan købe som julegaver), men jeg gad godt. Men hvis jeg kendte en baby der mangler en gave, så ville jeg købe spisersættet HER eller til et lidt større barn super fine guld bogstavvedhæng til halskæder HER.

Sidste år købte jeg en af disse lipgloss'er til Cleo, jeg faldt over dem i en butik og de lugtede bare vildt godt! Lidt i samme genre, har jeg til jul og fødselsdage ofte købt vandbaserede børneneglelakker fra Snails (de går af med vand hvis man gnubber lidt) til pigerne. De kan begge godt lide at vi laver mønstre og har flere forskellige farver, så sådan et sæt med 6 små neglelakker ville være perfekt. Jeg synes især at deres glimmer farver er flotte, min yndlings er den hvide med glimmer som er del af julepakken.


Jeg har overvejet DE HER svømmebriller til Franka, for er de ikke bare skønne!? men jeg er lidt bange for at de bliver for små, så det kan godt være at det bare ender med nogle kedelige nogle som DEM HER. Alle 3 børn går til svømning en gang om ugen + vi tager ofte i svømmehallen. Hvilket betyder vi har dykkerbriller over det hele og har doneret MANGE til diverse svømmehaller - derfor mangler vi også altid dykkerbriller og hvis vi ikke gør, så gør vi om 14 dage :-D Så dykkerbriller er tit på gavelisten hos os til jul og fødselsdag.

Hvis du skal købe en gave til et lille barn, som du ikke kender så godt, så er et Djeco spil et rigtig godt bud, der findes mange og de fleste af dem er gode, vi har blandt mange fx DETTE og DETTE (som jeg også bruger på mit arbejde)

Et andet spil jeg også har været glad for er CIHA's 'Alle mine følelser udenpå og indeni'. Det er ikke så meget fordi det er er spil der tænder ens konkurrence lyst, men spillet fungerer som et rigtig godt udgangspunkt til samtaler omkring følelser. Du kan se min video om spillet HER.

Og hvis du kender et barn der gerne vil lære klokken på et "rundt"/analogt ur, så er jeg ret vild med DENNE her ur-model, hvor viserne hænger sammen med et digital ur, så man kan øve sig på sammenhængen - og så er det også bare pænt på en skør professor måde.

Børnelogopædgaver

Børnelogopæden i mig drømmer stadig om at have et Lena device tilgængeligt, men jeg tror desværre slet ikke at det er en mulighed. Du kan læse mere om det på foreningens hjemmeside HER, i reviewet HER eller i videoen HER - men det er mere eller mindre et lille apparat som man kan give et barn på og på den måde trackke hvor mange ord barnet møde på forskellige tidspunkter i løbet af en dag, på forskellige dage og forskellige perioder. Jeg er jo lidt vild med at trackke ting, så tænker det ville være den perfekte gave til mig, med en masse sjove ting man kunne afprøve og følge... Så hvis nogen har en connection - please hook me up :D

Noget som er lidt nemmere at få fat i, men som jeg har været rigtig glad for at bruge, er mit magnettape.


Det er hvad det lyder som: tape som er magnetisk. Jeg har især brugt det på laminerede ting og sager, det går lyn hurtigt, så har man en magnet som jeg kan rykke rundt på. Jeg har købt mit HER. Jeg købte også noget af det tykke, men jeg endte med at være gladere for det tynde.

Noget jeg også bruger rigtig meget er mine klistermærkebøger, du kan se nogle forskellige ideer til hvordan jeg bruger dem i indlægget HER.


Jeg har den med dyr, huset og den med piger, men jeg kan se at der er kommet nogle nye som jeg også godt kunne tænke mig; en med feer, køretøjer og eventyr-tema.

Hvis jeg havde et større kontor, ville jeg også rigtig gerne have DET HER kæmpe '4 på stribe spil', jeg tænker det ville fungere som en skøn reinforcer til diverse træning.
Men det har jeg ikke :D Så noget af det jeg ofte bruger er mine bingo tusser, som DISSE. De er gode fordi man får lyst til bare at dutte = træne derud af. 


Der er faktisk rigtig mange krea-ting som er gode reinforcers. Jeg bruger også nogle gange pom pommer som DISSE til at tælle gentagelser eller som præmier. 

Fra samme butik har jeg haft rigtig meget lyst til at købe det HER glimmersne, men jeg har bare ikke kunne finde på hvad i al verden jeg skulle bruge det til, men ligeså snart jeg ved det....

Hvad ønsker du dig?

OBS: Indlægget indeholder affiliate links, på den måde støtter i bloggen ved at købe nogle af de samme ting som jeg har købt, alle mine køb er betalt af mig selv og derfor ikke reklame.