29. november 2018

Min Kusine Maria's Julekalender

Jeg har lavet en julekalender! Min Kusine Maria's Julekalender.

Du finder den lige HER, men du kan ikke se alle afsnittene endnu... Der kommer et hver dag kl. 6:00, så man evt kan se det sammen om morgenen. Man kan også vente med at se den til om eftermiddagen aftenen. eller se den i sin børnehave eller skole måske...



Julekalenderen er tiltænkt skolestartere (de kommende og de nyeste), men den kan godt bredes lidt ud til de 3-8 årige, afhængigt af deres vidensniveau og interesser. De kan godt se afsnittene alene, men som alt andet sprogstimulering vil der være mere effekt ved at se det sammen med voksne, der kan fortsætte samtaler, støtte ideer, svare på spørgsmål/undren, kommentere, kæde sammen og tage indholdet med i ud i virkeligheden efterfølgende. Husk at man kan trykke pause og spole tilbage, hvis der er noget som børnene har kommentarer til eller undring omkring.

Fokus for kalenderen er fonologisk opmærksomhed, sproglig opmærksomhed, ordforråd, bogstavkendskab og lidt introduktion til den kompleksitet der er i det lyd-skriftsystem vi har.
Hver dag snakker jeg lidt løst og fast ud fra et bestemt fonem. Hvis du abonnerer/subscriber (se hvordan HER) på min YouTube kanal, så ved du at jeg er en 'one-take kind of girl' og alle afsnittene er altså også lavet uden nogen form for manuskript. Delvist fordi det ellers ville blive for omfattende et projekt, men også fordi jeg godt kan lide at ingen (inkl mig selv) aldrig helt ved hvad det næste der sker er og at det går lidt galt her og der - ligesom virkeligheden er hver dag. Det er nemlig tit når der sker noget uforudset eller overraskende at det bliver rigtig interessant. Og det er først når det bliver interessant, at der er noget at tale om. Ja, mere samtale er nok det jeg allerhelst vil give flest muligt børn og voksne i julegave i år. Mange børn har også brug for at se voksne som er ærlige omkring deres undren/tvivl/fejl og håndterer denne aktivt/sprogligt. Når noget er mærkeligt eller undtagelser definerer det samtidig det typiske og reglen. Det er vitterligt 'undtagelsen der bekræfter reglen'. Samtidig oplever jeg at mange både børn og voksne trænger til at se noget som er uperfekt. Udfra devisen 'startet er bedre end perfekt'.

Jeg har lavet lidt kopimateriale/opgaver/følgemateriale, som I kan lave når i har set dagens afsnit.
Dem henter du gratis HER i min butik.

Jeg håber I bliver glade for julekalenderen og får en skøn december!

Herunder kan du klikke på de enkelte datoer for at komme til dagens afsnit.

https://youtu.be/r51u7LUmhzM

https://youtu.be/KDXnePvq63o

https://youtu.be/v2spUHF1ecE

https://youtu.be/fD4L1S9WrPk

https://youtu.be/YpDBSsXpjuE

https://youtu.be/vrWeQje4qII

https://youtu.be/fvGvlNUXR30

https://youtu.be/xhehselALoI

Glædelig jul!

19. november 2018

Vind en klistermærkebog

Jeg har skrevet om klistermærkebøgerne jeg har fået fra CIHA.dk et par gange.
Se indlægget HER og HER.

Og jeg ved du sidder og godt gad at have dit eget sæt med baggrunde og klistermærker du kunne bruge igen og igen.

Det får du nu mulighed for at få helt gratis, du kan nemlig vinde op til hele 2 valgfrie klistermærkesæt fra CIHA.dk - et til dig og et til din veninde, kollega eller din egen kusine?


Du deltager i konkurrencen ved at fortælle mig hvilken klistermærkebog du kunne tænke dig, hvis du vandt. Hvis du også har en ven, som du også tror ville elske en klistermærkebog, så tag hn i kommentaren og skriv hvilken klistermærkebog hn skulle have hvis i vinder.
Skriv det som en kommentar til konkurrencebillede på Facebook lige HER.
Jeg trækker lod blandt kommentarerne torsdag d.29/11.

Herunder er 3 af klistermærkebøgerne fra Melissa og Doug , men du kan se dem alle HER
Dress up
Forhistoriske
Feer


Held og Lykke

17. november 2018

Gratis webinar guld

Jeg har fundet guld til jer!

I mandags holdt jeg for første gang et webinar.

I webinaret, som var for Audiologopædisk forening (se mere HER), talte jeg om hvad man som logopæd skal tænke over når man vælger en aktivitet til intervention for udtalevanskeligheder. Jeg har ikke rigtig gjort så meget reklame for det, for pladserne blev udsolgt inden jeg rigtig nåede det. Hvilket jo p den ene side er lidt ærgeligt og på den anden side er super dejligt, Tak!

Aktiviteter i interventionen for udtalevanskeligheder – på tværs af vanskeligheder og metode

 

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg holder et oplæg eller lignende online!
Som oplægsholder, synes jeg det fungerede overraskende godt, især til sidst hvor der kom lidt mere interaktion via spørgsmål, kommentarer og evaluering.
Og som deltager har jeg længe været stor fan af webinarer senest hos fx SLP summit (læs mere i indlægget HER), tidligere har jeg brugt speechpathology.com og audiologyonline.com (se mere HER) og jeg har også haft prøvet slpsolution.com.

Nu til mit fund...


For lang tid siden efterhånden, så jeg nogle amerikanske logopæder der på Facebook talte om et nogle gratis CEU point de havde fået fra ASHA fra et online kursus med Edythe Strand omkring CAS og DTTC (læs mere HER, hvis du ikke ved hvad CAS og DTTC er). CEU point er de efteruddannelses/videruddannelses/vedligeholdelses-point som alle certificerede amerikanske logopæder skal samle sammen, hvert år, for at bevare deres certificering - tænkt hvis vi havde det i Danmark...
Jeg var inde og tjekke siden ud og kunne se det var noget med ASHA (som jeg ikke er medlem af) og at man skulle logge ind. Så jeg gemte det i bunken af ting jeg skulle gøre hvis jeg engang meldte mig ind som international affliated member (det kan man via aftale de har lavet med ALF).

Men nu har jeg lige været inde på siden igen lidt tilfældigt og jeg ser nu, at det kun er hvis man vil have points at man skal være medlem af ASHA. Hvis man bare vil se selve webinaret er det åbent og gratis for alle. Det kræver blot man oprette et login hos deres kursus portal. Så det har jeg nu gjort og ved hvad jeg skal lave i min juleferie.
Jeg skal se hele 8 videoer, som er mellem 30 og 40 minutter lange med Edythe Strand. Helt gratis og hjemme i min egen sofa. Er det ikke det vildeste logopæd guld du har set denne uge??

Jeg har allerede deltaget i én DTTC trænings workshop med Edythe Strand i Stockholm sidste år, men det er kompliceret stof, der i hvert fald krævede reorgainsering af i noget af min eksisterende logopædiske viden og det var simpelthen sådan et fantastisk kursus og en fantastisk dame, som virkelige fik sat så mange tanker i gang (generelt om at være kliniker, ikke kun omkring CAS) at jeg sagtens kan høre det et par gange til.

Du finder online oplægget hos University of Texas' Dallas Callier Center fo Communications Disorders - lige HER.

God fornøjelse...
Tidlig julegave ;-)