Viser opslag med etiketten Hukommelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hukommelse. Vis alle opslag

Tekstbaseret Julematematik med visuelt opdelt struktur


Jeg ved ikke om i kender det...

Det er tit de samme anbefalinger jeg kommer med igen og igen, i forhold til de skolebørn jeg møder. Det er for eksempel rigtig til at jeg hører mig selv sige at opgaver i alle fag:
  1. deles op i mindre enheder
  2. får struktur og mål, der tydeliggøres/gøres mere eksplicit for barnet
  3. støttes visuelt
Dette kan man blandt andet gøre ved at bruge faste skabeloner der guider barnet både ind og ud af opgavernes forløb.
Efterhånden samlet mig en del forskellige skabeloner til arbejde med ordforråd/semantik, men også til matematik. Der er nemlig mange børn med sproglige vanskeligheder, læsevanskeligheder eller kognitive vanskeligheder, som får vanskeligheder med matematik efterhånden som matematikopgaverne bliver mere tekstbaserede matematik (imodsætning til de opgaver, hvor der bare står nogle tal og nogle tegner der viser dig hvad du skal gøre ved tallene).


I dag så jeg de sødeste juleregnehistorier, som man kan hente helt gratis hos Matematiknørden lige HER. (OBS man behøver ikke logge på OneDrive for at downloade, bare luk popuppen, hvis du ikke bruger OneDrive).

Det er 10 små addition og substraktions opgaver til 1-2.klassetrin, som alle sammen har juletema og illustration.

Opgaverne er tekstbaserede men kommer med en skabelon, som minder meget om den jeg plejer at anbefale, til at dele opgaven op i mindre dele og på den nemmere forstå hvad opgaven kalder på, hvad matematikken skal gøre, hvordan den gør det og kommer frem til et resultat.

Trine Klavsen som har FB siden Matematiknørden starter opgaverne med et eksempel, så de 10 opgaver er lette at gå til.



En rigtig lille god julehygger :-)

Og en god skabelon, hvis du ikke har sådan en i forvejen :-)

Hvis du gerne vil have flere Matematik opgaver, så har Trine en profil HERBubbleminds (som er lidt en dansk mini TeachersPayTeachers)

test

Få struktur på sommerferien

Jeg ved der er mange der bruger mine børnekalendre til at hjælpe deres børn med at opnå overblik.
Du kan læse mere om mine 2016 kalendre i indlægget her.

Lige nu er det sommertid! Der er mere luft og spontanitet i luften, hvilket jo rigtig skønt på rigtig mange måder for rigtig mange mennesker.  Men det er også en tid hvor hverdagens naturlige struktur og dermed overskuelighed kan mangle lidt, hvilket for nogle børn og familie kan give en del udfordringer.

http://selz.co/E1FLezDUZ

Derfor har jeg lavet en særlig sommerferie udgave af min børnekalender. Kun med månederne juni, juli og august. Du kan se den lige her.

Der er 1 måned pr side og hver dag har en lille kasse hvori du kan skrive eller tegne dagens aftaler eller andet.

Mange børn trives med forudsigelighed og nogle børn har i særlig grad brug for udefra kommende struktur og støtte til overskue situationer/aktiviteter for at trives.

Det er rigtig godt at tegne dagenes illustrationer sammen med barnet, der skal bruge kalenderen, måske endda få barnet til selv at tegne. Og husk det behøver ikke være kønt, det skal bare være tydeligt for barnet hvad det repræsenterer.

Før jeg lavede mine årlige børnekalendre lavede jeg bare det hele i hånden, men det er noget nemmere at gå til, nu hvor selve kalenderen bare skal printes ud og der er god plads til tegninger og styr på datoerne. Se indlægget her med vores sommerferiekalender i 2014.

Vi har skrevet hele vores aktiviteter ind for hele perioden, så børnene visuelt kan få en ide om hvor lang tid der er til vi skal i fx sommerland sjælland (for det skal vi), hvor mange nætter de skal sove hjemme hos mormor og ikke mindst HVOR lang tid der er til skolen starter igen.

Børnene kan pludselig meget bedre forholde sig til det ellers uhåndgribelige abstrakte som om 3 uger". Børnekalenderen laver på den måde en visuel ramme for forståelsen af, hvad der skal ske på længere sigt, hvilket giver ro på kortsigt. Og barnet har altid et sted at vende tilbage til, hvis der er behov for at blive mindet om hvad der skal ske, hvad der allerede er sket og hvor I er lige nu.

I år har Cleo og Bjørn for først gang hver sin kalender, da der er så mange dage hvor de skal noget forskelligt.


Hent sommer børnekalenderen helt gratis lige HER.

Og tag meget gerne et billede af jeres sommeferiekalender og del med mig i en kommentar herunder eller @MinKusineMaria #børnekalender på instgram.

4 gode børne-app-udviklere

Der er efterhånden helt utroligt mange firmaer er udvikler apps til børn.

Nogle udviklere er kæmpe store med mange ansatte, andre består af én enkelt person der laver det hele selv. Nogle er kæmpe pengemaskiner, andre er mere i kategorien hjertebarn. Nogle lave bare én eller få apps, andre sprøjter apps ud i en lind strøm. Nogle laver kun en enkelt god app, andre gennemarbejder tilsyneladende den ene vildt gode ide efter den anden.

I dette indlæg har jeg samlet 4 app-udviklere, som alle har lavet en del apps, og som efter min mening samtidig nærmest ikke har lavet én dårlig app.

Toca Boca

Mange kender den svenske app-udvikler Toca Boca, som med en rund, glad og dejlig kønsneutral stil har lavet rigtig mange både sjove og gode apps. Efterhånden er Toca Boca blevet en af de allerstørste udviklere af børneapps med merchandise og alt mulig andet fancy. Men det er lykkedes dem at blive ved med at lave gode nærværende sjove apps. Dem som vi har været gladest for har været:


Paint my Wings (25 kr) som er en simpel app hvor man farver en sommerfugls vinger.
Toca Lab (25 kr) der har ramt lige ind i at Bjørn er blevet helt vild med det periodiske system og her kan børn lege med konceptet og systemet på en sjov måde.
Toca Tea Party (25 kr) og Toca Birthday Party (9 kr) som bare er nogle af de allerbedste apps der findes til at få børn til at lege og tale sammen via iPadden.
De 2 Toca HairSalon 1 og 2 (25 kr), men især udgaven hvor man kan sætte sit eget billede ind Toca HairSalon ME (25 kr) har Cleo (og jeg) synes har været sjove. Ikke mindst at se hvor meget vi herhjemme ligner hinanden fysisk. Den lidt androgyne avatar uden alder Toca HairSalon ME laver, ser næsten ens ud uanset om man starter ud med et billed af mig, Bjøn eller Cleo ind.
Toca Builders (25 kr) som fungerer lidt som et mini Minecraft til mindre børn.
Toca Nature (25 kr), en af deres nyeste apps med et lidt andet visuelt look end deres andre apps og et lidt anderledes gameplay.
Toca Pet Doctor (25 kr), hvor du kan lege læge for nogle søde dyr.
Toca Kitchen Monsters (Gratis), som jeg egentlig tror jeg er glad for fordi det var vores allerførste Toca Boca app. Monsterne i appen skal have mad og du kan hakke, stege, blende m m en masse lækker og ulækker mad til dem.

Alle Toca Bocas apps fungerer med iOs, men nogle af dem findes også i Android udgaver.
De fleste af deres apps koster i udgangspunktet 25 kr, men som regel er en af deres apps gratis og de kører flere gange om året med tilbud hvor alle eller specifikke apps koster ex 8 kr.

Via MinKusineMaria's facebookside gør jeg opmærksom på prisnedsættelser på disse og andre gode apps. Så husk at sætte notifikationerne til (sådan her), hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

MyFirstApp

Hvor de andre udviklere i dette indlæg kan siges at lave apps, der er underholdende og som børnene også lærer noget af - ligesom al anden leg. Så laver MyFirstApp mere lærringsfokuserede apps, der dog også er underholdende før børnene.

Næsten alle deres apps er lavet efter en betalingsmodel, som jeg synes er rigtig god. Deres apps er nemlig gratis at downloade og så får man typisk de 2 første af appens baner som 'prøvebaner'. Hvis det viser sig at man kan lide appen kan man så vælge efterfølgende, via IAP (In-App-Purchase), tilkøbe resten af appens banerne for 25 kr. Så her er der ingen risiko for at købe katten i sækken.
 
 

Både på arbejde og derhjemme, har jeg været rigtig glad for deres apps.

Deres serier (der er 1-3 apps i hver af serierne): Match it up, Series, Families, Sorting game, Build it up, Sort it out og Complete the series handle alle sammen om at sortere, matche og ordne forskellige ting og sager.
Den type opgaver er super gode for ordforrådet, hvorfor de også er listet under apps til "Semantik/Ordforråd"´lige her. Ligesom deres apps Opposites, Whats different og Whats weird.
Appsne, hvor man kan indtale lyd selv er også rigtig smarte: My House, My Scene og My Profession.

Hvis man, efter et par prøve baner, ved at man gerne vil købe den fuld version af flere af deres apps, kan det betale sig at købe deres bundles: TeachersPack 1 /279 kr) eller TeachersPack 2 (279 kr).

En del af deres apps fås også til Android, se hvilke her.

Sago Sago

Ligesom med Toca Boca og MyFirstApp er nærmest alle de apps udvikleren Sago Sago laver rigtig gode.
Sago er placeret i Canada, men er ejet at svenske Bonnier Group ligesom Toca Boca.

Allerbedste app synes jeg er Pet Cafe (25 kr), hvor man kan lave nogle små opgaver med de små Sago Mini figurer (katten, hunden og fuglen) der omhandler mad og så Sago Mini Doodlecast (25 kr) som jeg bruger til undervisning.

Alle Sago Sago's apps er i samme tegnestil og stemning, samt et gameplay der minder om hinanden. Bestående af (meget) små universer, hvor man kan bevæge sig rundt og lave simple opgaver igen og igen - lige noget for de små børn. Derfor kan du evt starte med at hente Ocean Swimmer (gratis) som er gratis, Monsters eller Mini Friends (som begge stadig er gratis, fordi de fornylig har være Apple Editors choice!) og se om man kan lide dem og så evt hente nogle flere.


Udover Pet CafeOcean Swimmer og Monsters har vi også Forest Flyer (25 kr) og på min ønske/overvågningsliste er både: Mini Toolbox (25 kr), Fairy Tales (25 kr), Road Trip (25 kr), Bug Builder (25 kr) og Space Explorer (25 kr).

Sago Mini's apps kommer også i såkaldte bundles (app-pakker), hvor man sparer penge ved at købe flere apps på en gang. Prisen kommer ned på ca 15 kr pr app med Sago Mini Startpakke med 4 apps (til 59 kr), Sago Mini Playtime Bundle med 5 apps (79 kr) og Sago Mini Fantastiske 8 med 8 apps (119 kr).

4 af Sago Sagos apps fås også til Android, se dem her.

Bamba

Bamba har ikke helt ligeså mange apps som de andre 3 udviklere, men de har nogle ganske udmærkede apps med mange timers leg i og ofte til en god pris.

Da Cleo var ca 1,5 år begyndt på spil som Bamba Burger (gratis), som jeg dog har valgt at liste på app anbefalingslisten for børn der starter ved 2,5 år "Diverse spil - til børn (fra 2,5 år).
Her laver man sin egen burger udfra forskellige valgmuligheder og samme koncept har Bamba i flere af deres apps som: Bamba Ice-cream (gratis) , Bamba Pizza (8 kr) og Bamba PostOffice (8 kr).

mzl.jtgyewxf.pngmzl.vzizvwnb.pngmzl.rngbzpom.png

Den eneste af Bamba's apps der findes til Anroid er Bamba Burger (gratis).

De apps jeg har fremhævet i dette indlæg har jeg puttet på lidt forskellige af app anbefalingslisterne du finder lige her.

Skriv gerne en kommentar til dette indlæg med din ydnlings app-udvikler.
Er der nogen du har rigtig mange fra?

Apps til de små 1,5 - 2,5 år

I dette indlæg har jeg samlet de apps som Cleo var gladest for da hun var omkring 2 år - altså til børn på ca 1,5 - 2,5 år.
Jeg er ikke så meget for at sætte aldersbegrænsninger på apps, da jeg oplever at mange apps kan bruges af børn på vidt forskellige aldre - de bruger dem bare forskelligt.

Nogle apps kræver dog en hvis kognitiv udvikling, finmotorik, forforståelse, selvstændighed og/eller erfaring, der gør at jeg godt synes man kan sætte en minimumsalder.

Overskriften skal altså forstås således:
Disse apps kan børn starte med at få noget ud af fra de er 1,5 - 2,5 år og til de ikke synes de er sjove mere. Ikke at børnene bør være minimum 1,5 år og maximum 2,5 år når de bruger disse apps.

Forskellen mellem disse apps og dem til aldersgruppen ½-1 år, som du finder på min liste "Apps til eln 1 årig" og "Apps til de HELT små" er, at der her er behov for større forståelse af årsag-virknings forhold, mere avanceret hypotese dannelse eller brug for erfaringer med virkeligheden for at forstå eller opleve gensynsglæden med app udgaven af virkeligheden.

Finmotorisk er der også højere krav til. Barnet kunne tappe på et bestemt tidspunkt og/eller kontrolleret flytte elementer fra et sted til et andet for at disse apps er sjove.

De apps jeg omtaler i dette indlæg kan, sammen med lidt yderligere anbefalinger, findes på den App Anbefalingsliste der hedder "Apps til de små 1,5 - 2,5 år", som du finder HER.

Apps med sange

Der findes flere, men de 2 sang apps Cleo har synes bedst om har været:

mzl.gkovxpen.pngDe små synger (39 kr)
I appen kan du høre 10 udvalgte sange fra de klassiske bøger (Lyt og Syng) mens du kigger på illustrationen fra sangbogen og teksten eller bare læse/synge teksten selv uden musik (Læs og Syng). Altså jeg synes den er lidt kedelig, men Cleo er blevet ved med at gå tilbage til den og det er sange de fleste voksne kender hvilket også gør det lettere at synge videre uden appen.

mzl.gbhbgqcq.pngSangLege (Gratis/IAP) Med denne app er det nemmere at finde rundt og vælge den sang man gerne vil høre. Når man vælger en sang afspilles en video hvor sangen synges roligt, lunt og med tilhørende fagter af Nina (se ex Giraffen Gumle her).
Det er muligt at spole i sangen, sætte en sang på repeat og vælge at se teksten til sangen. Det sidste er rart, da der nok er et par af sangene ikke alle kender på forhånd selvom der mere eller mindre køres med det typiske institutions repertoire.

Efter den nyeste opdatering kommer appen med 3 gratis sange, mulighed for at hente 9 sange yderligere gratis og mulighed for at tilkøbe 2 sangpakker (25 kr stykket) med hver 15 sange i (OBS Betalingsmodellen har dog skiftet flere gange for denne app).

Påklædnings apps

Hun har også været rigtig glad for påklædningsdukke apps som:

Funny Baby (8 kr).
mzl.ftsintca.jpgDer findes 1000vis af denne type påklædnings apps, men jeg synes at netop Funny baby har en hyggelig streg og så er den sat op på en meget simpel måde så man nemt kan finde rundt i mulighederne og får ro til at vælge sine beklædningsdele uden hele tiden at blive distraheret.


mzl.wtmzptdm.pngMini-U Boutique (29 kr) påklædnings app, hvor man først vælge hvilken af de 4 forskellige piger man vil klæde på og herefter er det bare at slå sig løs med tøj og accessories. Tegnestilen i Mini-U Boutique er super retro sød og meget mere behagelig, krummeluret og dushet end de fleste apps. Hvilket er rigtig rart for øjet og godt for variationen.

PopAppFactory har også lavet nogle påklædningsdukker så man kan lege videre med de 4 piger fysisk, du kan hente dem gratis HER. Husk forresten at se min retro-ordforråds-påklædnings-piger i indlægget her, hvis du er til krummelurer og eller påklædningsdukker.




pr_source.pngGuess the Dress (16 kr) er også en påklædningsdukke app, der også har et lille twist. Her er skal man nemlig sørge for at vælge det tøj som passer til årstiden dukken befinder sig i. Altså vinterstøvler hvis man kan se ud af vinduet at det sneer og sandaler hvis solen skinner fra en skyfri himmel. På grund af dette er det oplagt at tage udgangspunkt i appen til samtale om for eksempel hvad der passer sammen, årstider eller barnets eget tøj.

Det er nogle af funktionerne i denne app som børnene skal have lidt hjælp til, men generelt synes jeg også børn i denne alder bør spille sammen med voksne. Foreksempel er det af en eller anden grund næsten ligeså svært som i virkeligheden at putte snørebåndene i støvlerne.

Andre apps

Pepi Tree (16 kr)
mzl.mipjkpll.pngEr sød app hvor barnet, i 6 minispil, går på opdagelse blandt de forskellige dyr i et træ. Der er både en fuld udgave til 16 kr og en gratis LITE version. Og det er en af de få apps hvor jeg kan holde ud at have baggrundsmusikken tændt uden at blive skør. Det bedste af minispillene er det allerøverste hvor man styrer den lille kålorm rundt og spise blade. Det er næsten meditativt på den måde animationen bevæger sig på.

mzl.hrdcjvca.pngRamasjang (Gratis)
Er en af de allerbedste gratis apps til børn - tak DR god brug af licenspenge :-)
Du kan spille med mange af de figurer eller koncepter som børnene måske kender fra Ramasjang på TV. Men man behøver ikke at have set programmerne for at spille spillene.
Til de små kan vi især godt lide Vilde Venner, Bamse og Oline spillene. Appen bliver ofte opdateret med nye minispil og programkoncepter.

mzl.mcgwpdgs.pngTwinMatch (Gratis/IAP) er en børneudgave af en introduktion til det kinesiske spil Mahjong.
Det fungerer ligesom et åbent vendespil/huskespil, hvor man skal finde 2 brikker med det samme billede. Hvilket jo er forholdsvis nemt selv for små børn når huske elementet er fjernet ved at spille åbent (= med forsiden op, så man kan se hvad der er på brikkerne), men brikkerne er placeret så de dækker lidt over hinanden systematisk og man kan kun vælge de brikker som ikke har noget oven på sig. Spillet gælder om at få tømt bordet.
Der findes jo et hav af forskellige vendespils app (nogle bedre end andre), denne app er en lille twist.
Du får gratis banerne med forskellige frugter på brikkerne. Spillet er en oplagt mulighed for at tale om frugternes navne, farve, smage m m samt om konceptet ens/forskellig og ovenpå/nedenunder.

mzl.unoxmhts.jpgDisney Junior Leg! (Gratis/IAP) var en af den type apps jeg hentede lidt modvilligt, da jeg frygtede den ville have for lidt gratis og brugbart indhold i forhold til mængden af reklamer for IAP. Men det er faktisk gået ok med at holde sig til det gratis indhold uden sure miner fra børnene og så ER Cleo altså bare rigtig glad for Disney Junior karaktererne hun kender fra TV.

mzl.zlkzqgru.jpgHuskespillet (29 kr) er også en app hvor der skal tænkes lidt. Det er en simpel kimsleg, hvor det gælder om at huske hvad det var man så lige før. Man ser først en kuffert med et antal ting i (stigende sværhedsgrad). Her er det oplagt at bruge lidt tid på at tale om hvad tingene hedder og lidt rundt om dem (se HER hvad det betyder at tale rundt om), hvis man spiller med et lille barn. Når man er klar tapper man på kufferten som tømmes og nu skal man så blandt valgmulighederne under kufferten (også stigende sværhedsgrad) skal finde de ting man så lige før. Appen har norsk tale, som man kan vælge at skrue helt ned for.


Du kan finde flere apps til denne aldersgruppe i indlægget "4 gode børne-app-udviklere".

Dette indlæg er en naturlig efterfølger til "Apps til de HELT små" og "Apps til en 1 årig".
Snart vil der også komme et indlæg med "Apps til en 3 årig" (kommer snart).

Toiletsedler

A hvaffor noget?

Hvis der er noget man skal huske, vil mindes om eller lære kan det være en god ide at hænge en seddel op et synligt sted.

Traditionelt hænger mange sedler op på deres køleskabe, men det er min erfaring at man ofte har for travlt, med at lave mad eller andet, til overhoved at se disse køleskabs-sedler. Samtidig kan der på køleskabe og opslagstavler ofte hænge så mange ting, at man ikke se "skoven for bare træer" - og så virker de jo ikke rigtig efter hensigten.

Et langt bedre sted at hænge sedler op til sig selv (eller andre) er toilettet! Og det er fordi:
  • Her kommer alle, én til flere gange om dagen.
  • Her har man ofte ikke så travlt og der sker ikke så meget andet der kan tage ens opmærksomhed.
  • Her er der ikke så megen visuel støj, så sedlen træder tydeligt frem.
  • Her er man ikke vant til at der hænger noget og lægger derfor særligt mærke til det.
  • Her har man tiden til at tænke over det man ser og dermed lagre det bedre i hukommelsen.  

Toiletsedler er noget jeg har brugt, siden dengang jeg læste og der, især op til eksamener, var mange modeller, lister og anatomiske struktur, der skulle læres mere eller mindre uden ad.
Gentagelser hjælper på hukommelsen.
Og ved at hænge tegninger, lister og huske-remser på min toiletdør, som var lige ud for toilettet. Er jeg sikker på at jeg forholdsvis smertefrit, har fået det antal gentagelser der skulle til, for at indarbejdet en masse faktuel information i min samlede viden.

Som sagt kan du bruge toiletseddel-tricket til hvad som helst du har brug for gentagelser af.
Både hvis du har behov for at lagre ny viden, hvis du vil mindes om at ringe til oldefar, hvis du vil minde et andet menneske om at trække ud i toilettet og/eller at du elsker dem og hvis du har et særligt citat eller mantra du har brug for at få gentaget (se mine yndlings citater i indlægget her).

Du skal hænge dine toiletsedler der, hvor du ikke kan undgå at se dem.
Herunder kan du se vores toilet og hvor jeg placerer vores toiletsedler.


Personligt er jeg meget til tegninger, visuelle modeller og infographics, fordi min hukommelse er mest effektiv når den arbejder visuelt.
Men toiletsedlen kan være lige det som fungerer bedst for dig.

Se indlægget her, hvordan jeg printer mine egne post-its.

Hvis der er noget man ved, at man vil gentage for sig selv for evigt... Så er det jo meget moderne at få en tatovering.
Måske er du ikke helt sikker på det skal være for evigt, men i al fald mere end et par måneder... Det kan være en mere generel eller måske poetisk betragtning. Så kan man også vælge at få lavet en wallsicker med beskeden, det er da en lidt sjov ide (se indlægget her, hvordan familievejleder Lola Jensen har sin egen serie med citater som wallstickers).

LEGO til piger

Bjørn var i november i LEGO Store for at bruge nogle penge han havde tjent.

Så snart han så The Research Institute (som jeg skrev om i indlægget her), var der ingen tvivl om hvad han ville købe med sine penge.

Så nu har jeg endelig set det rigtigt og det er altså super fedt sæt, især skelettet.
Men endnu federe synes jeg det er, at Bjørn på intet tidspunkt har bemærket noget som helst omkring det faktum at figurerne, tilforskel fra de fleste andre LEGO sæt, er kvinder.

Forleden dag så jeg så Maritsa Patrinos fra Seasonal Depression lille tegneserie om LEGO til piger. Du kan se HER- og hvor er det bare helt rigtigt set! Kom ind i kampen LEGO :-)
Se interview med Maritsa lige her hos Rebecca Hains der har skrevet "The Princess Problem".

http://seasonaldepressioncomic.com/2014/12/06/lego-friends/Og hvis du, ligesom jeg, elsker at lege med LEGO, så husk også lige at se dette indslag, på Politiken.dk, hvor Politiken har fået lov til at komme ned i det hemmelige LEGO museeum, hvor de har samlet ALLE de LEGO sæt der er blevet lavet nogensinde.
Et sted de helt klart burde åbne op for alle!

Se tidligere LEGO indlæg - lige her

Phonetic Birds - Ugens App

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzDUgens app, der hedder Phonetic Birds, fås både til iOs (19 kr) og Android (8 kr) og kan bruges til at lege med og træne auditiv opmærksomhed og hukommelse.

De små fløjtende fugle er super søde og æstetikken er generelt meget glad og indbydende.

Det er sjældent jeg finder en app, som både jeg og Cleo (på 2,5 år) begge to reelt synes er sjov og udfordrende. Men Cleo er vild med de små fugle, selvom hun har meget svært ved at få noget som helst rigtigt. Og jeg blir vildt irriteret på de små forbandede søde fugle, når de driller mig og jeg liiige må prøve igen.

Det kan godt være at spillet er nemt, hvis man er mere musikalsk end mig eller har bedre auditiv arbejds-/korttidshukommelse, men jeg bliver i al fald gang på gang overrasket hvor svære jeg synes flere af opgaverne er - især i forhold til hvor indlysende svaret virker når man har fundet det.

Derfor bliver man simpelthen nød til at være fuldt opmærksom, være stille og roligt spidse ører, hvilket i sig selv kan være krævende for nogle børn.

Sådan spiller du...

Spillet går ud på at sammenligne lyde og sortere dem efter forskellige parmetre. Lydene man arbejder med er fuglenes forskellige fløjt.

I Quick Play mode, vælger man først hvilken af de 3 måder man vil spille på:
    https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
  1. Matche enslydende fløjtemønstre
    Ved at sætte enslydende fugle parvis på samme gren.
  2. Placere fuglene i rækkefølge
    Så den højeste pitch eller volumen sidder øverst på stigen.
     
  3. Genskabe en længere fløjtesekvens
    Ved at sammensætte den sekvens som fuglen i buret fløjter, ud af de små fløjtemønstre fuglene på ledningen fløjter.
Derefter vælger man om man vil arbejde med: Tone (-mønstre), Pitch eller Volumen.
Tilsidst vælges sværhedsgrad.

Quick play er en god, hvis man er ude på at træne for eksempel volumen specifikt. Eller hvis opgaverne er meget svære for barnet, og man der derfor er brug for mange gentagelser eller fuld kontrol over opgaven.


https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Matche enslydende fløjtemønstre
https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Genskabe et længere fløjtesekvens


Regnbuespillet
Vælger man i stedet Adventure mode sammensættes de tre ovenstående spil samt et fjerde regnbuespil, med stigende sværhedsgrad, til ialt 72 levels.

Regnbuespillet trækker i højere grad på den visuelle hukommelse, da man skal huske og genskabe den rækkefølge fuglene viser sig fra kasserne, indtil hele regnbuen er dannet.

Alt i alt et rigtig sjovt og udfordrende auditivt spil, som egner sig både til små, større og de helt store. Både de som har auditive vanskeligheder og dem som bare vil spille for sjov.

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD&ct=PhoneticBirds

Se flere auditive apps under "Auditive Apps" her.

Se flere apps til Android under "Android Apps" her.

Børnekalendere - for større børn

Som jeg skrev i indlægget her, har vi i lang tid brugt Børnekalendere for at hjælpe Bjørn med at overskue tid, strukturere dagligdag og lære om tid.

Efterhånden er Bjørn blevet lidt større (ja det sker jo) og derfor har layout og design af vores Børnekalendere ændret sig lidt. Så de passer til større børn.


I stedet for at bevæge sig i en slange som tidligere, forløber kalenderne nu fra venstre mod højre og så ned på næste linje - ligesom læseretningen og det meste andet i vestlige lande.

Vi bruger nu kortere tid på at lave dem sammen, men længere tid på at gennemgå og tale om hvad der skal ske.

Det er heller ikke altid vi når at få fine farver på, det går han heller ikke så meget op i mere.
Funktion frem for form :-)


De 2 kalendere herover har vi lavet til sommerferiens sidste par uger (den vakse læser kan se de overlapper med 2 dage) og de har hjulpet Bjørn rigtig meget. Både til at forstå hvad der skal ske og til at vide hvornår det sker. Der sker nemlig rigtig mange ting i denne tid.

Vi har været på ferie, Bjørn har været på ferie alene, Bjørn stopper i Børnehave, starter først i fritidshjem og så i skole.

Kalenderen har hjulpet ham til at slappe af og dermed bedre sætte pris på de sidste børnehavedage og glæde sig mere til alt det nye. Selvom man er ved at blive stor kan det være rart med lidt struktur. Selv ved jeg ikke hvordan jeg skulle leve uden vores kalendere - se indlægget her.

Og så er der fri gætte konkurrence om hvad vi skal de forskellige dage i kommentarfeltet ;-)

Hvormange logo'er kan du huske?

Alle herhjemme elsker en god quiz. På iPadden har mig og Adam spillet en del LogoQuiz sammen. Appen er gratis og det er rigtig sjovt (og skræmmende) at se, HVOR mange forskellige logoer der ligger lagret i ens hukommelse. Hvis man selv kunne vælge ville jeg måske heller bruge lidt af den opbevaringsplads på noget andet...

Appen er simpel, der er forskellige levels, på hvert levels er der nogle logo'er der er blevet ændret en smule (ingen tekst, manglende bogstaver, dele er fjernet eller lignende). Man tapper på dem og skriver hvilket produkt, firma, forening eller organisation logo'et tilhører. Gætter man korrekt får man et grønt hak, gætter man næsten rigtigt (mangler et ord eller har stavet forkert) får man en gul og hvis det er forkert et rødt symbol. Efterhånden låser man op for nye levels med logo'er.

Børnehjerne kan nogle ting!

Sidste år faldt Bjørn over LogoQuiz appen på iPaden og spurgte hvad det var. Jeg forklarede ham spillet og vi klikkede lidt rundet sammen. Som nævnt i indlægget "Tegn og vind" har Bjørn været rigtig interesseret i symboler, loger og piktogrammer, så det var lige noget for ham at forsøge at tyde illustrationerne sammen med mig.

Vi talte om hvad vi troede logo'erne hørte til udfra deres æstetik:
"De der lyn gør at man tænker det er noget med fart på", "der er mange forskellige farver, det ligner at det er noget til børn", "de her bogstaver ser meget gammeldags ud"...

Og kiggede på hvilke logo'er mig og Adam ikke kunne gætte.

Et af logoerne havde drillet os rigtig meget, vi mente begge at vi kendte det og at det var noget computer hardware relateret, men vi havde i flere omgange måtte give op på dette logo.
Efter jeg forklarer Bjørn at vi desværre ikke kunne gætte dette logo og at det var vildt irriterende, tager han 1 kig på det og siger: "jeg tror det er det som er på Eva's printer nede i børnehaven!"
Dagen efter da jeg hentede ham i børnehaven gik vi ind på børnehavens kontor og kiggede på lederen Eva's printer, og minsandten om han ikke havde ret. På printeren var der et lille Konica Minolta logo, som han åbentbart har lagt mærke til på et eller andet tidspunkt.

Børnehjerner er lavet til at lære

Vores hjerne er lavede til at sætte ting i sammenhænge og strukturer som den bruger til at holde styr på information og opfange ny viden. Dette gælder ikke mindst for børn's hjerner, der de først år er top tunede til at opfange og indlære.

Nogle dage efter filmede jeg videoen herunder, hvor Bjørn og jeg bare sidder og klikker lidt rundt i LogoQuiz appen. Læg mærke til hvor hurtigt han bevæger sig rundt i appen for det første, men i endnu højere grad overskuer en side, scanner og zoomer ind på det relevante elementer. Holder styr på hvilket level vi er nået til for mest effektivt at se alle levels. Nogle af logoerne kender han rigtig godt, andre har han kun set enkelte gange og andre igen har jeg virkelig ingen ide om hvor han har mødt!?



Udover en iOS version findes der også en Android version.
Hvis du sidder fast i spillet og spillets indbyggede hjælpe funktion ikke er nok, så kan du få snyde hjælp her ;-)


LogoQuiz (Gratis) finder du også, sammen med andre apps som de voksne herhjemme morer sig over, på listen over "Diverse Apps til Voksne og Større børn" i oversigten over de apps jeg anbefaler - klik her.

Bøhmandsfordriver

Forleden aften lavede vi en bøhmandsfordriver. 
Og hvad er så det tænker du måske?
Det er en særlig opfindelse til at fordrive bøh-mænd selvfølgelig!

Det starede med at Bjørn og hans far Adam, om morgenen, læste siden om bøhmandsfordriveren i bogen: Kalle & Palles sære opfindelser.

Denne bog er en af vores yndlingsbøger og vi har fået den af Bjørn's fætter, fordi den også har været en af deres yndlingsbøger. I bogen ser man flere af, de 2 venner, Kalle & Palle's fantastisk smarte og hyggelige opfindelser.
Bogen er rigtig god fordi der er så meget indhold man kan tale om på hver side, opfindelserne er sjove både for børn og voksne. Bogen opfordrer børn til selv at tænke kreativt, er godt afsæt for masser af samtaler...
  • hvordan fungerer denne opfindelse? 
  • hvad er opfindelsen lavet af? 
  • hvordan er andre ting lavet? 
  • ville den virke i virkeligheden? 
  • kunne vi tænker os sådan en? 
  • hvad kunne vi ellers tænke os at opfinde? 
  • hvorfor er det sjovt?
Hver opfindelse kan ses som små afsluttede forløb, som barnet selv kan forklare hvordan fungerer, og dermed forstå dybere, når bogen er blevet læst et par gange.
Udover Kalle & Palle's sære opfindelser har vi Kalle & Palle på arbejde af samme finske forfattere og højt på vores ønskeseddel står de 2 nye bøger: Kalle & Palle i børnehave + Kalle & Palle's sære bog om søvn

Efter Bjørn og Adam havde læst bogen blev de enige om at det ville være sjovt selv at bygge en bøhmandsfordriver. Efter børnehave fandt mig og Bjørn så siden frem og byggede vores egen bøhmandsfordriver.

Sådan hælder du masser af sprog og kognitivt indhold på denne type aktivitet
Da vi byggede fordriveren startede vi med at læse og tale om alle bøhmandsfordriverens dele igen - gentagelse er guld. Bagefter tog vi delene en af gangen...


Jeg spørger Bjørn: Hvad skal vi bruge?
Bjørn: En pind!
Mig: Hvad skal pinden bruges til?
Bjørn: Den skal bruges til at holde i og sætte de andre ting på, den er pinden!
Mig: Har vi en pind?
Bjørn: Hmmm.... Jov i min våben kasse!
Mig: Ja, find den!
Bjørn: Her er den. Hvad skal vi så ha?
Mig: Ja hvad skal vi så ha? Nu har vi pinden...
Bjørn: Så skal vi ha grønt bånd!
Mig: Hvad skal vi bruge det til?
Bjørn: Det skal rundt om pinden
Mig: Jeg tror ikke vi har noget grønt bånd. Er der noget andet vi kan bruge istedet?.... Hvad med tape?
Bjørn: Tape! Det kan vi godt bruge
Mig: Har vi noget tape et sted?
Bjørn: Ja, men hvor?
Mig: Så hent tapen, den ligger inde i skuffen under computeren.
Mig (lidt efter): Hvad skal vi mere bruge?

Og sådan fortsætter vi...
Jeg forsøger at få Bjørn til selv at regne ud hvilke dele vi skal bruge, om vi har dem, hvor vi har dem og hvad vi evt kan bruge i stedet. Han henter tingene og vi snakker sammen om hvor og hvordan vi skal sætte det sammen. På denne måde øver han sig i at se delene af helheden, regne ud hvilke funktioner de forskellige ting har, lærer noget om både konstruktion og samarbejde. Træner sin hukommelse når han prøver at huske hvad vi har og hvor (samt hvad det var han løb ud i køkkenet efter), sin motorik når han finder og samler opfindelsen. Han øver sig i at følge min instruktion og samtidig er der masser af sprogligt indhold (både ekspressivt og receptivt), da vi begge ord på alle dele af processen, hele tiden taler sammen om hvad vi gør og hvorfor vi gør det.

Du kan gøre præcis det samme med andre bøger: Bag en kage ud fra en kogebog eller byg det samme legehus som Totte. Og I behøver ikke gå ud fra en bog... Ved at dele opgaver op i flere på hinanden følgende instruktioner kan børn finde ud af rigtig meget. Hvis barnet skal have støttes i at overskue den samlede opgave, så tydelig gør processen ved først at skrive/tegne alle trinene sammen og start så fra starten og plant en blomst i en urtepotte, gør cyklen forårsklar eller rens toilettet.

Mens jeg skrev dette indlæg faldt jeg over denne her dreng der har lavet Kalle & Palle's multifunktionelle briller i lego

Tilsidst skal vi selvfølgelig prøve om bøhmandsfordriveren virker:



Pixi bogs alfabet

Af farfar fik Bjørn for nogle år siden "Pixi-alfabetet - lær bogstaver med Pixi". Sættet kommer i en lille pap-kuffert og består af 28 pixibøger + et stort plastik ophæng og koster mellem 190kr og 280kr afhængig af hvor man købe det.

I hver bog er der en lille historie hvor et bestemt bogstav går igen i mange af bogens ord.
Det bogstav som bogen handler om skrives med rødt hele vejen igennem bogen, eks.:
Karl Krokodille er kaptajn på et kejserligt krigsskib, der kontrollerer de kinesiske kyster.


Det er en meget fin detalje, som gør at man fx også kan lege "find ord med B så læser jeg dem" eller "tæl hvor mange B'er der er i denne bog" og på den måde også styrke barnets visuelle repræsentation af bogstavet.


Plastik ophænget gør at man kan hænge bøgerne på væggen og bruge dem som bogstav-pynt. Barnet kan overskue hele alfabetet, tage den bog han/hun har lyst til at læse og sammen kan man øve sig i alfabetet eller synge alfabet-sang mens man bliver støttet visuelt af bøgerne.

Vores yndlings bøger i serien er Gitte Gris, Jens Jaguar, Dværgdragen, Normas Niecer, Viggo Vaskebjørn og Isbjørnen Ib.

Vi læser tit bøgerne mange gange i træk, på videoen herunder har jeg optaget 2 af de gange en forkølet mor op af Jens Jaguar. 
Når vi læser stiller jeg løbende spørgsmål til Bjørn ("Hvad tror du der sker nu?", "Hvorfor siger han sådan?", "Hvem kommer der?", "Kan du se alle J'erne"), dette gør jeg for at involvere ham mere i læsningen, så der bliver mere dialog og dermed kommunikation og mindre oplæsning.
På videoen har vi allerede læst bogen 2-3gange uden spørgsmål, så han har en chance for at hjælpe med at fortælle (/læse) historien når jeg spørger, men vi har ikke læst den så mange gange at jeg forsøger at lade ham tage styringen, hvilket jeg nok ville gøre senere.



Selvom det er forholdsvis simpel bøger, er der elementer og detaljer som jeg undervejs forklarer for ham. Dette gør jeg også altid hvis der er udtryk jeg er i tvivl om han forstår.
Når jeg fx. har læst en sætning: Egon var meget forbavset over at ingen var hjemme i lejligheden.
Så spørger jeg bagefter: "Ved du hvad det betyder at være forbavset?" og hvis han siger nej siger jeg fx: "det betyder at man er overrasket....Så da drengen kommer hjem bliver han helt overrasket over at der ikke er nogen hjemme." og så læser jeg sætningen igen med lidt lydlig understregning af det nye ord: "Så Egon var meget FORBAVSET over at ingen var hjemme i lejligheden".

Spørgeskemaer til børn

Det er en god støtte for børns sprogudvikling, at hjælpe dem med at sætte ord på deres oplevelser. Både dem de oplever i nuet, men også oplevelser der ligge ude i fremtiden (fx ved hjælp af børnekalendre) og oplevelser i fortiden.

Når man taler sammen om oplevelser lærer begge parter hinanden bedre at kende. Det er oplagt at den voksne i samtale med et barn, tager den sprogudvidende rolle. Den voksne gør dette ved for eksempel at tage de ord eller sætninger barnet selv sætter på sin oplevelse og gentage en mere avanceret udgave uden at bryde samtalens rytme (= man skal stadig tale sammen og altså ikke kun tale til eller afhøre barnet). Man kan gøre dette ved at:
  • Bruge det samme ord som barnet, men udtale det korrekt;
    Barn: "dor hes!"
    Voksen: "Ja en stor hest!"
  • Bruge et nyt eller mere præcist ord end det barnet vælger;
    Barn: "der var en hest og anden hest"
    Voksen: "Du så både en hest OG en zebra"
    (her går jeg så ud fra at den voksne ved at det var en zebra barnet mente :-D)
  • Lave en længere sætning, med samme indhold som barnets korte sætning;
    Barn: "stooooor hest!"
    Voksen: "Du så en stor hest?"
  • Gribe fat i ord og følelser som barnet måske kunne have brug for at tale lidt rundt om;
    Voksen: "Ja, heste de kan være brune eller hvide eller røde eller sorte - Zebra'er de er altid stribede i sort og hvid"
  • Føre samtalen videre og på den måde vise barnet hvad man også kan tale om;
    Voksen: "Hvordan kom i hen til zoologisk have?", "Hvad kunne du bedst li?" eller noget helt tredie
Den mængde papir Bjørn kom hjem med fra Zoologisk museeum
Bjørn elsker brochurer (ja, ligesom sin mor) og snupper altid alt hvad han kan finde af reklamer, postkort, billetter, programmer og flyvers. Faktisk er disse materialer han ofte selv finder rigtig gode når vi skal huske hvad vi har lavet og set, og ikke mindst når vi taler om det.
Ved efterfølgende at læse i brochurerne, tegne ting vi har set og vise billeder til folk, får vi også spredt oplevelsen ud over mange flere timer (dage og uger), end blot de 4 timer vi var i fx zoologiskhave. Vi også mere for pengene, hvilket jo bestemt ikke gør noget!

Denne sommer har Bjørn tilfældigvis været en del steder, hvor han har fået et spørgeskema.
Da Bjørn fx var på Zoologisk museum med børnehaven kom han hjem med et spørgeskema (indsat nederst i indlæget). Og denne sommer prøvede Bjørn for første gang Smålands legeområdet i Ikea, hvor man får et nummer og så leger mens ens forældre handler (vi har kigget virkelig mange gange ind af vinduet til det og nu ville han så gerne prøve).

Det er intentionen med begge spørgeskemaer at man udfylder dem og afleverer dem tilbage til hhv Zoologisk museeum og Ikea, men vi har med stor succes bare brugt dem til at tale om oplevelserne derhjemme. Nogle gange kan Bjørn godt have lyst til at fortælle mig lidt mindre end jeg har lyst til at han fortæller :-) Og her fungerede spørgeskemaerne faktisk rigtig godt. Ligeså snart jeg forklarede Bjørn at vi skulle udfylde dem så Zoologisk museeum kunne få af vide hvad gæsterne godt kunne lide, så næste udstilling de lavede kunne blive endnu bedre. Så var han helt med på at sidde koncentreret og svare på selv et 2 sider langt spørgeskema. Selvom det startede lidt som et påskud endte det med at jeg sendte dem spørgeskemaet, da det føltes som lidt for meget snyd, når han nu havde taget det så seriøst :-)
Ved at udfylde Ikea spørgeskemaet fandt vi ud hvad Bjørn havde leget med, af de mange muligheder, mens vi var væk. Og som det altid er; da han først kom igang med at fortælle væltede det frem for historier gengivelser af samtale.
Spørgeskemaet fra Zoologisk museeum er lavet til voksne. Derfor var der også en masse ord som Bjørn ikke kendte og som vi kunne tale om betydningen af i sammenhæng med hvad ham og hvad han så syntes. Fx: Hvem er mænd/kvinder/drenge/piger og hvad er forskellen? Hvad er en institution? Hvad betyder anspændt?

Men det villa da også være mærkeligt, hvis min kærlighed til spørgeskemaer ikke blev bare en lille smule nedarvet :-)