28. januar 2017

Hanen og uglen

Hvis du er en af dem der følger med på Instagram, så ved du at jeg den seneste uge har været i New York for at få en Hanen certificering i deres program for forældre til småbørn med sproglig forsinkelse "It Takes Two To Talk"/"To skal der til".


Det har været super spændende og derfor har jeg lige nu en masse nyt der skal falde på plads i mit hoved, før jeg kan finder ud af hvordan jeg bedst kan bruge al denne nye viden.

Hanen "Uglen"
Udkig - Giv tid - Lyt

Hvis du i mellemtiden skulle have lyst til at læse mere om forældre kurset kan du gøre det HER.

Hanen er et Canadisk non-profit organisation er holder kurser over hele verden efterhånden. Og du kan se mere om organisationen, deres fokus, filosofi, programmer og certificeringer HER.


17. januar 2017

Læsere

Hvis nogen spørger mig om jeg har læst.... Så stopper jeg dem som regel bare der. For uanset hvad der kommer herefter, så har jeg nok ikke læst det.

Jeg har aldrig været vild med at læse. Jeg er vild med at få den information man kan få af at læse, men hvis jeg har valget vil jeg meget hellere høre eller opleve den samme information.

På trods af det og på grund af det, synes jeg rigtig godt om billederne fra Steve McCurry's bog "On Reading", som jeg så omtale af her.



En masse folk der finder plads til sig selv.
Lukker verden ude og finder rum i deres eget hoved.




Uanset hvad der sker rundt om dem.
Hvad end det er kaos eller ro.


Så er det lige meget når man er i sin egen verden.
Både på den ene siden og den anden side af jorden.


God læselyst.
Hvad du end læser for tiden. Hvad du skal til at læse. Hvad du føler du burde læse.
Og om du kan li det eller ej.

Se nogle andre billedserier som jeg også stadig er vild med i indlægget HER.

4. januar 2017

rim og remser EXTREME

Der er nok rigtig mange, af jer der læser med her, som er vilde med rim og remser!
De fleste er helt med på at lege med rim og remser er en god måde at vække børns nysgerrighed på sproget. En nysgerrighed og interesse der leder lige ind i den fonologiske opmærksomhed, som er en af grundstenene når børnene skal lære at afkode/læse.

kat - hat - nat

Det sjove ved 2 ord der rimer er, at de lyder næsten ens, men så er der alligevel en lille forskel. Via rim og remser kan man opdage og nærmest føle denne forskel uden at tænke bevidst eller (endnu kedeligere) blive undervist disse små dele (fonemers) eksistens.

Det starter simpelt, men bare vent...

Det er ikke noget mere tilfredsstillende og næsten hypnotiserende end ting der rimer. Især hvis der samtidig er en rytme i ordene der får det til at rulle der ud af af sig selv nærmest.
Det er som om der kommer orden og ro i det kaos ord og lyde nogle gange kan være.

Der er nok lidt færre, af jer der læse med her, som er helt vilde med rap?
Det lyder grimt og rodet er der nogle der mener. Men hvis du har lyst til at få din opfattelse af rap udfordret og se rim og remset taget et par niveauer op - til det ekstreme. Så se videoen herunder, hvor forskellige typer rim og rytmer/flows i kombination med beatsne/musikken visualiseres og foldes ud på en måde, så man får et indblik i en kæmpe verden der ellers kan være svær at høre noget i, hvis man ikke lige er vant til det.

Måske opdager du noget smukt, som du ikke kunne se det smukke i før.
Men jeg lover du i al fald bliver imponeret.

Herunder:


Jeg så videoen i sidste år, men jeg kom lige i tanke om den i dag fordi jeg sad og så Charlie Brooker's gennemgang af 2016's gang England, den kan virkelig anbefales! Varer en time og kan fx ses gratis lige her.

Den indeholder et super fedt sammenklip af Donald Trumps taler til Outcasts 'Ms Jackson'. Super sjov og godt lavet. Især hvis man kender teksten, rytmen og rimene i originalen.
Se den herunder:


God fornøjelse!
Og fortæl mig gerne herunder i kommentarerne, hvad du synes om videoerne!

1. januar 2017

Glædeligt nytår!


Uanset hvad...

Så glædeligt nytår!



Den lille grafik herover, har jeg lavet da jeg legede rundt med appen Assembly (gratis) og min ApplePen (se mere her). Det tager lige lidt tid at vende sig til navigationen i appen, men jeg kan allerede nu se at der er rigtig mange muligheder for at lave små collager, logoer, grafik og lignende i appen. Og så er den gratis - skønt!

xM