Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag

Sommer i Odsherred - Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage

Den socialøkonomiske virksomhed Nygårdens Gårdbutik og Plantage's navn er forholdsvis underspillet. Ja, du kan købe varer, ligesom i andre gårdbutikker, men derudover har Nygården også Kirsebærhaven, hvor der er dyr og så mange aktiviteter at man godt kan sætte en hel dag af med børn
(Hvorfor det også er helt fair at de fra denne sæson tager entre - 50 kr pr person, 25 kr hvor man først kommer om eftermiddagen).


Stemningen er rigtig hyggelig os sommeragtig (ok vi har også været der på nogle gode solrige dage, men alligevel), lige sådan som det er på landet når man forestiller sig det inde i hoved.

Vi har underholdt hele familien med aktiviteter som:
  • gynger og legeredskaber og -cykler
  • snobrødsbagning
  • selvpluk af frugter og bær
  • trækketur på pony
  • klappegeder
  • kaniner, gæs, påfugle
  • løbeænder (ja de få deres eget punkt, fordi de simpelhen bare er SÅ sjove når de går/løber rundt i flok)
Herudover er der en hyggelig cafe og butik.
Samt masser af plads til at sidde ned og nyde sommerferielivet.

Franka hilser på en gnom
Cleo får en tur på Lille Fod
Utoldmodige snobrødsbagere
Adam laver kaffe, selvom te-udvalget er stort
aaahhh



Og SÅ kører vi hjem...

Se alle Sommer i Odsherred udflugtsideerne i indlægget HER

Har I været i Nygården?
Hvad synes I om det?
Skal i derhen?
Skriv en kommentar!

AltanTomat?

Vi bor jo på 4.sal på Nørrebro, men sidste år fik vi altan og derfor har jeg i år tænkt lidt på hvordan jeg kunne gå lidt mere grøn og dyrke nogle flere planter på altanen sammen med børnene.
Og med planter mener jeg spiselige planter, må indrømme at jeg ikke er meget til blomster nemlig.

At plante noget, passe det, se det gro, høste og starte forfra er en super aktivitet at dele med børn.

Der er mange dele af processen, hvor de kan være med på lige fod med de voksne og de fleste synes med det samme det er rigtig sjovt.

Der er masser af indtryk, til flere sanser, som man kan tale om undervejs og det er lige netop ved denne type aktiviteter for eksempel nyt ordforråd lagres allerbedst.

Til min familie, skal det dog helst ikke være et projekt der er alt for krævende tidsmæssigt, for at være helt ærlig:-D Derfor skal det vi ender med meget gerne være selvvandende.

Jeg har set de her rigtig fine selvvandende super genbrugs køkkenplantekasser fra TagTomat, men der er ikke rigtig så meget plads på vores altan, så vi skal bruge al gulvplads til at sidde på hvis vi alle sammen skal kunne være der.

Derfor har jeg forsøgt at bestille TagTomats bog TagTomat - vejen til grønne fællesskaber i byen, på biblioteket for at få lidt mere inspiration. Men bogen var simpelthen for ny til den kunne bestilles. Så nu må vi se hvor lang tid det tager mig at finde et hul hvor jeg kan gå ud og købe den - det kan være at bibliotekerne overhaler mig, der er mange ting der skal gå op i en 3 børns familie med 2 fuldtidsarbejdende voksne (som jeg sagde forleden til den håndværker der forsøgte at finde et tidspunk hvor vi var hjemme og vi ikke var ved at spise, tage tøj på eller gå ud af døren).

Hvis du ikke kender til TagTomat, så kan du se lidt om firmaet her, fuldt af kærlighed til planter, fællesskab, genbrug, byen og optimering. Bedre blir det ikke i min bog.

Ville rigtig gerne ha noget der kan hænge vertikalt på væggen (men har også meget begrænset vægplads og vil helst undgå at skulle bore i væggen... hmm). Og ville helst have noget i en højde så vi ikke konstant skal stoppe Franka i at spise jord, samtidig med hun med en lille skammel eller noget gerne skal kunne røre ved det, uden at hun kommer så højt op at hun kan falde ud (argh! det er mange krav, bange for det ikke går op... måske skal jeg bare lige tænke lidt mere...).

Jeg skal nok lige lægge nogle billeder når jeg på et eller andet tidspunkt finder ud af noget smart.
Og læg rigtig gerne et link eller et billede i kommentarerne herunder hvis du har en god ide til mig!

http://www.tagtomat.dk/produkt/tagtomat-vejen-til-groenne-faellesskaber-i-byen/

Det bedste sted i København
på en rigtig varm dag

Der er rigtig mange dejlige steder i København, på en varm dag er der nogle der er bedre end andre.

På en overdreven super hed dag, som i dag, gælder der om at finde et godt åndehul i byen.

Plads, luft og vand er godt at gå efter, men mange af de steder hvor disse findes, er der typisk også fyldt op af andre mennesker.

I dag brugte vi formiddagen, på et af vores lidt hemmelige yndlingssteder - det store springvand foran Nykredit bygningen lige bag politigården fra 2011.

Pladsen som springvandet ligger på hedder Under Krystallen og hører til den store Nykredit bygning der hedder Krystallen.
Du kan læse mere om bygningen og pladsen lige her.

 

Jeg synes det er en super fin plads i solen med de mange reflekterende flader og om aftenen med lys på blir den kun endnu finere.

I midten af pladsen er der et stort rundt bassin ca 20 cm dybt og fordelt i lange striber på hele pladsen, er der en masse små fontæner der sprøjter op mellem fliserne. Fontænerne er forskellige højder og til stor morskab for alle tænder, slukker og skifter de højde helt uforudsigeligt (det er eftersigne et avanceret computersystem der styrer det udfra ændringer i blandet andet vinden).

 
Det er som sagt perfekt til de meget varme dage.
Fordi man er tæt ved havet er der ofte en lille brise. Springvandet er en super måde at blive kølet yderligere af på, uden at børn bliver for kolde. Og det bedste af det hele er at selvom pladsen er kæmpe stor, er der næsten aldrig er mere en 1-4 grupper mennesker/familier. Hvilket er heldigt, da der kun er en 5-6 små bænke i kanten af pladsen man kan sidde på i skyggen.

 
Cleo sidder og tørrer i dag i 2015
Bjørn sidder og tørrer i gang i 2012
 

Et af vores allerbedste tips er hermed givet videre, pas godt på det ;-)

I sandhed et byrum, midt i byen, med gule busser og det hele.

Plukselv øko jordbær

Mums i marken
I sidste weekend var vi ude og plukke vores egne økologiske jordbær, det var super hyggeligt, nemt og billigt - helt sikkert noget vi skal igen!

Vi var ude på den økologiske Ventegodtgaard, som ligger i Lille Skendsved ved Solrød Str.

Ventegodtgaard og Bakkegården (ved Ringsted), er de eneste økologiske selvpluk jeg har kunne finde i rimelig afstand fra Nørrebro, hvor vi bor, samt med udvalg og åbningstider der var klarer og tydelige. Hvis der er nogen derude som kender til andre steder (også gerne andet end jordbær), så giv endelig lyd! Skriv fx en kommentar nederst til dette indlæg.

Mums derhjemme
Da det havde regnet om natten, havde vi taget gummistøvler på, hvilket helt sikkert kan anbefales. Næste gang vi skal afsted skal vi helt klart også have nogle større skåle eller måske ligefrem baljer med, som vi kunne se de erfarne plukkere brugte :-)

For man kommer hurtigt op på mange jordbær! Der var masser af bær, de smagte fantastisk godt og til en pris langt under det vi normalt betaler for øko bær.

Her er lidt billeder
 
 


 
 
Som det ses var det også muligt at plukke ærter, det skal vi klart også ud og prøver.
Ved den lille butik var der 2 geder som også var ganske underholdende.
Cleo: "det er moren og det er babyen". Hvorfor tror du det er moren? "Fordi hun står oppe på den der".

Plukningen fungerede rigtig godt som en aktivitet med børn...
  • Det er let at forklare hvad man skal
  • Børn i alle aldre kan finde ud af det
  • Plukning (når det ikke er ens faste arbejde) blander ro og koncentration på en god måde
  • En fælles aktivitet, hvor alle laver det samme, på lige vilkår, med det samme mål og med succes giver en skøn fællesskabsfølelse
  • Børnene er nemme at holde styr på og finde selvom de kunne gå frit i de lange rækker.
  • Bær er sunde og smager godt
  • Det er sjovt
For at få sproget med så huske at:
  • Markerne og aktiviteten har masser af stof til samtale indenfor alle sanserne
    (smag, lugt, syn, taktil og hørelse)
  • Der er mange oplagte afledte aktiviteter, hvor man efter man har været afsted, igen kan tale om de indtryk man fik da man plukkede:
    • spisning af jordbær
    • nedfrysning
    • produktion af div syltetøj, grød, kage, is m m
    • inviter venner og familie til at spise jordbær

Her er hvad de fleste af vores bær blev brugt til :-P

Mums jordbær med fløde

Natur og Teknik apps

I indlægget "Fysik Apps" listede jeg en masse apps hvor man kunne lære noget om problemløsning, men også om den fysiske virkelighed.
Vi har også et par andre apps, som jeg også synes er lidt i science kategorien, men anderledes end dem jeg anbefalede i det andet indlæg.
De kommer her:


Little Alchemy (Gratis)Et rigtig sjovt og lærerigt spil, der simpelthen går ud på at blande ting sammen og se hvad man får. Du starter med 4 elementer: Vand, ild, jord og luft. Opgaven er klar, med disse elementer skal du blande dig frem til 360 andre elementer, materialer og reaktioner.

Det er oplagt at lege med spillet sammen og tale med barnet om hvor man kender de forskellige elementer fra og hvorfor de forskellige reaktioner sker.

Hvis I sidder fast (det kommer I til) og har brug for hjælp, kan man få hints og hjælp lige her.
Hvis I ligefrem giver op så kan i se den komplette liste med opskrifterne på alle 360 elementer lige her.
Little Alchemy fås både til iOS, Android, Google Chrome browser app og online!


Chemical Reaction LITE (Gratis)
Denne app har ikke rigtig noget at gøre med kemi at gøre, men den er meget sjov er med kemi-tema, kunne man måske kalde den.

En masse små partikler fiser rundt mellem hinanden, opgaven er at tappe på alle partiklerne inden der er gået 60 sekunder.

Det lyder let, men de er virkelig hurtige, så det er faktisk rigtig svært.

 
Solar walk (25 kr)
Den fyldte virkelig meget på min iPad (hvor der er ret mange apps, kan I nok forestille jer) så nu har jeg altså slettet den, men den er en super flot app der gør det muligt at flyve rundt i rummet og se nærmere på lige præcis det man har lyst til. Se deres demo video lige her.


How it works (16 kr)
Titlen siger det meste... Her er appen der fortæller dig hvordan forskellige ting fungerer.
Se de enkelte dele i fx en bil, græslåmaskine, vandpumpe eller hårtørrer. Saml delene som et puslespil og se hvordan de fungerer sammen og får det forskellige maskiner til at virke.
 
 

DragonBox (39kr og 65kr)
Som var ugens app fornylig, læs om den i indlægget her og se hvordan børn helt ned til 5år kan lære at løse ligninger via leg.


Disse apps har jeg puttet på den app anbefalingsliste der hedder"Apps til voksne og større børn".

Alternativ boble leg i badekaret


Forleden da Bjørn og Cleo var i bad opdagede Bjørn noget sjovt...

Legen kan man let lave i sit eget badekar og er samtidig et godt eksempel på ideer, viden og lege der kan komme ud af at undre sig sammen.
Fysik er sjovt.

Vores badelegetøj indholder blandt andet en lille pipette/sprøjte-gummi-bold, som jeg faktisk ikke helt ved hvor vi har fra. Den bruger de som vandpistol når de er i bad.

Vi har mange gange talt om at den i udgangspunktet skyder med luft, men hvis man først suger vand op så skyder den med vand. Og hvordan gør man så det?
1.Tryk den så flad som muligt
2. Holde den under vandoverfladen
3. Slip den langsom, så den suger vand ind.

Men hvad sker der hvis man gør det omvendte?
Hvis man tager den ned under vandoverfladen fyldt med luft og så trykker på den?
Ja så puster den med luft under vandet, som samler sig som bobler, der stiger op til overfladen.
 
 
Det sad Bjørn og legede med et stykke tid og pludselig havde han opdaget noget nyt.
Hvis der lå en skumklud i vandoverfladen der hvor boblerne forsøgte at stige op, blev boblen fanget inden under den våde klud.
Med fingeren kan man så puffe den lille bobel rundt under kluden.


Se videoen herunder:


Se mine "fysik app" anbefalinger i linket her og her (kommer snart).

Toys from trash

Bjørn har det sidste stykket tid ageret lidt af en ting finder. Hver dag er han kommet hjem med en ny skat, som skulle i hans hemmelige pose (som var en særlig fin pose han også havde fundet).

Jeg må indrømme at jeg har været rimelig træt af hans pose og hans fund... sådan lidt; "aj nu skal der ikke mere i... vi har ikke plads... husk at vaske fingrene der kan godt være bakterier... hvad vil du dog bruge det til... jeg gider ikke have mere halløj ind i huset...".


Normalt synes jeg nu ellers at jeg er god til at se potentialet i ting, meget glad for at lave ting ud af gamle papkasser og lignende...., men lige med denne pose, synes jeg bare ikke vi har haft at gøre med det rene, pæne, praktiske og oplagte overskudsmateriale, som det du ser hos Shane Brox.
Meget af det han har ville have med hjem, har efter min (sure-mor) mening. været straight up skald.
Hvilket nok også forklarer hvorfor han kalder den hans hemmelige pose ;-)
(Edit: viste sig at den kun var hemmelig fordi han ville fylde hele bæreposen helt op med ting og så vise dem til mig som en særlig overraskelse :-)

Jeg har også forsøgt at komme hans, tydelige interesse, for ting-finderi i møde på en måde der kunne fungere for os begge.
"Hvad med at du puttede det hele i en spand og så sad og vaskede det der kunne tåle det, mens du var i bad og vi så smed de ting ud der ikke kunne tåle vand?"
Vi har også været oppe på loftet for at finde en tom papkasse, som vi skulle lime tingene på og så male det hele i en farve, så de kom til at ligne en maskine. Denne plan synes han faktisk var god, men den strandede lidt da vi ikke lige kunne finde lim-pistolen på loftet.


 
 

På TED faldt jeg så i dag over Arvind Gupta's talk: Turning trash into toys for learning.

Hvilket fik mig på rette spor igen...
Fra i morgen vil jeg tage mig sammen...! Jeg vil holde fast i at man skal vaske hænder, men også:
  1. Støtte hans interesse.
  2. Bede om at blive lukket ind i hans univers.
    Ved i første omgang foreslå at vi sammen stille hans ting op, tale om dem og tage billeder af dem til dette blog indlæg (se herover).
  3. Sætte pris på hans fantasi og blik for potentialer.
  4. Dyrke hans instinktive forståelse for noget der bliver essentiel i fremtiden = genbrug.
  5. Gribe dette kæmpe lærings potentiale han selv har fundet frem til og hjælpe ham til at få endnu mere ud af hans skatte.

Se selv videoen herunder. Når du er færdig med videoen kigger du op fra skærmen og ser uendelige muligheder for læring og for at lave stimulerende legetøj sammen med dit barn, med alt du ser omkring dig - også ting du normalt ville smide i skraldespanden.




På Arvids hjemmeside Toys from Trash finder du instruktioner til flere hundred små sjove og lærerige opfindelser, dimser, maskiner og lege. Mange af dem findes endda i video versioner.


De 2 stykker legetøj jeg er især vild med og vil starte med at prøve er gør-det-selv-velcro-tegnetavlen og sugerørs fløjten.

Pinterest kan du også finde rigtig mange ideer af denne type, men Arvinds ideer er så uprætentiøse og mange i antal, at man blir helt glad!

Fysiske aktiviteter både udenfor og indenfor

Ja, alle herhjemme kan godt lide at sidde foran en lille firkant (som vi kalder aktiviteter med computer, TV, consol, iPad, Smartphones eller Nintendo) og hvis vi selv kunne vælge på alle hylder, ville 3 ud af 4 personer i husstanden, nok forholdsvis ofte vælge en aktivitet foran en lille firkant.


Men det duer ikke kun at sidde ned foran en lille firkant. Kroppen blir sløv og slap og humøret blir tungt, hvis man ikke også får hoppet, danset og kæmpet - ved vi godt alle sammen. Og der findes SÅ mange sjove ting man kan lave der samtidig indeholder en masse fysisk aktivitet.


Fysiske aktiviteter udenfor huset
Hver uge går Bjørn og Cleo til svømning, det er noget de får rigtig meget ud af og synes er rigtig sjovt, selvom det godt kan være lidt hårdt arbejde for de voksne at komme afsted og få plads i kalenderen.


lalandia Feb11 (21) lalandia Feb11 (42)IMG_0405
 
En gang om ugen tager Bjørn + en valgfri voksen til familieidræt, hvor vi går på Turboholdet.
Her er det muligt både for børn og voksne at få pulsen op, klatret, hoppet og løftet sin egen kropsvægt et par gange.

 150612 (9)
 230612 (3)

I weekenden (og på sommer-hverdage) leger vi tit på både lokale legepladser og legepladser det er en lidt længere udflugt at komme på. Vi synes det er rart at skifte lidt rundt mellem legepladserne. Og elsker at prøve nye legepladser af så snart vi høre om dem.
Vi kan fx rigtig godt lide alle Superkilens legepladser, Nørrebroparkens legepladser ,Valbyparkens legeplads, Remisen inddørslegeplads, Guldberggade skoles legeplads, Trafik- og Tårnlegepladsen i fælledparken og Fredensparkes legeplads.

Mange større kommuner har deres egne online oversigter over deres legepladser, som fx Københavns Kommune har her.
Du kan også bruge Galle&Jessens Legepladsen.dk til at finde legepladser i hele landet (eller få ideer til hvad I skal lege).


Fysisk/sproglige lege på stuegulvet
Hvis man ikke har lyst/tid/råd/overskud/overtøj/mulighed for at tage uden for huset, findes der er masser af fysiske lege man kan lave på stuegulvet eller i mors og fars seng.
Vi laver tit lege, hvor:
  1. Bjørn blir pakket ind i tæppe eller dyner og så fx skal kæmpe sig ud det igen.
  2. Vi slås med puder og dyner.
  3. Spiller frem og tilbage med ballon eller bold til hinanden.
  4. Sætter musik på og danser.
  5. Papkasser, kufferter eller lignende skal pakkes, flyttes eller klatres ind og ud af.
Farlige bakugan positure (23)
Disse typer lege kan også rigtig let få sprogligt indhold.
  1. I kan fx leget at det man er ved at lave er en dej, en pizza eller en kage og så skal man sige alle de ingredienser man putter i højt samt bruge en masse udsagnsord for hvad man gør med ingredienserne (drysser, hakker, ælter m m).
  2. Sætte bestemte lyde på puderne, så en pude siger "sss sss sss" når den rammer og en anden siger "p p p".
  3. Aftale noget bestemt man skal sige hver gang man puffer til ballonen. Det kan være lyde eller ord i bestemte kategorier (ting man kan spise, fjolle-ord der rimer på hinanden eller navne på forskellige Skylanders). Men det kan også være at den ene stiller et spørgsmål som den anden så skal tænke og svare hurtigt på inden ballonen har været frem og tilbage (1,2 eller 5 gange). En klassisker er selvfølge også at tælle hvormange puf man kan komme op på uden at ballonen rammer jorden og på den måde øve talrækken.
  4. Syng med. Lyt til og snak om teksten og musikgenren.
  5. Vi leger at vi er postbud og afsender/modtager, der skal skrive og læse adresser på de pakker vi leverer.
270612 (8)


Forleden læst jeg om en ny bog der så ud til at have en masse gode ideer til simple lege man kan lege sammen uden at det kræver det helt store set-up.
Den hedder Bevæg dig med dine børn - 130 gode lege og så super god ud - jeg har straks bestilt den på biblioteket!

Se en kort video med ideer til 3 små fysiske lege - klik her.

hår fra flere vinkler (3)

Vi har ellers Politikens Leg med din baby og Leg med dit barn bøgerne. Det er jo ikke fordi der står noget i disse bøger, som man ikke kender eller kunne ha fundet på, men man glemmer tit alle de tumlelege der findes selv om man godt kender dem. Og Bjørn har altid synes at det er sjovt når man tager en bog frem. Så prøver vi legene en af gangen eller skifes til at vælge en leg. De lege man bedste kan li har det med at snige sig over i hverdagen for en periode - og så finder
 
Apps, hvor man ikke sidder stille
Jeg har da selvfølgelig også et par ideer til apps, der kan bruges til at sætte gang i lidt bevægelse.
Se dem i indlægget her og særligt om skattejagt apps i indlægget her.