Viser opslag med etiketten Pædagog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pædagog. Vis alle opslag

Leg med!

Jeg har haft en video liggende ret længe efterhånden. Når du ser den vil du kunne se hvor længe, ved at kigge på vores tøj.



I videoen har jeg nemlig en af mine yndlings beklædningsgenstande; min voksen-flyverdragt på.
Hvilket jeg gerne lige starte med at give flyverdragt til voksne mine varmeste anbefaling.


Jeg er ikke typen der har særlig meget tøj, der ikke kan tåle at blive brugt og generelt her jeg helt klart til 'funktion' frem for 'form'. Men derfra og så til at sætte sig ned i en sandkasse, i sandet og klatre på klatrestativ i regnvejr er der alligevel et stykke. En voksen flyverdragt gør virkelig en forskel for, hvor meget man som voksen involverer sig i leg uden for.
Jeg opdagede det den gang jeg arbejdede i institutioner. I en af de institutioner jeg var, havde de voksen flyverdragter til alle de voksne (man fik en hver det var ikke en dele dragt, det tror jeg også gør en forskel) og alle havde dem på når de var ude med børnene. Som sagt har jeg aldrig tænkt at jeg på nogen måde holdt mig tilbage på grund af mit tøj eller kulde, men når man er pakket godt ind og ikke skal tænke på at fryse, blive våd eller ødelægge noget, så ændre det bare små men vigtige ting i det man gør, som bliver til store ting i legen og interaktionen. Det samme gælder jo for børn, men det er vi voksne som regel ret opmærksomme på.
Så hvis du ikke allerede har en, så få en!

Videoen er en mere generel anbefaling. Nemlig om at sætte lidt tid af til at lege med.
Det lader batterierne op hos børn og voksne. Og det går lyn hurtigt.


Det er lidt pudsigt at det er lige nu at jeg endelig har fået klippet videoen sammen, for jeg har lige haft en periode hvor jeg ikke rigtig har orket at være med så meget som jeg plejer. Sådan nogle perioder skal man jo også ha lov til at have. Men samtidig kan jeg bare se hvor stor en forskel forholdsvis lidt gør. Og det er nu engang sjovere at bruge 15 min på at kaste bold end det er at bruge 30 min på at sige "mor gider/kan ikke spille boldt lige nu".

Videoen har også nogle tips til hvordan man leger.
Det er der nemlig nogle voksne der tilsyneladende har glemt, så skal man lige tilbage på sporet.

Videoer til forældre + pædagoger + lærere

Faktisk startede jeg med at blogge, så jeg havde et sted at samle information, som jeg kunne henvise til med links og billeder, i stedet for at forklare stolpe op og ned om alle mulige og umulige ting, igen og igen for folk jeg kendte. Nu har jeg noget nyt, som er lidt i samme ånd...

Jeg har nemlig lavet nogle små videoer, med logopædisk information for ikke logopæder.
Videoerne samler jeg på playlisten HER efterhånden som de bliver lagt ud. Hvis du vil ha en notifikation når der kommer nye videoer, så abonner på min YouTube og slå notifikationer til (se hvordan HER).

I videoerne forklarer jeg forskellige ord, koncepter, kategoriseringer, strategier, metoder eller modeller er altså målrettet typisk forældre, pædagoger eller lærere. Hvis du tilhører denne gruppe og har noget du godt kunne tænke din en forklaring på så send mig en mail/besked. Hvis du er logopæd er du velkommen til at dele videoerne (og selvfølgelig også skrive hvis du har ønsker til hvad folk vidste allerede før du mødte dem første gang).

https://www.youtube.com/playlist?list=PLHjH-uQQcW1YtlxKjv78hqaWC0w3gL9EE

På nuværende tidspunkt har jeg lagt 3 videoer ud.
De er om Rim&Remser, Artikulationssteder og Artikulationsmøder. Videoerne er hver ca mellem 2 og 12 minutter.

Jeg lægger 1 ny op hver fredag de næste par uger. Og så laver jeg flere efterhånden som der kommer gode ideer ind...

Ligesom med min julekalender (og alt andet jeg laver, kan jeg bedst lide at lave one-takes og springe korrekturen over), så der er bestemt flere ting jeg måske kunne formulere lidt bedre eller mere præcist. Færdig er bedre end perfekt! Men hvis du hører noget som forvirrer dig eller som du gerne vil have uddybet, må du meget gerne lige skrive til mig.


Jeg håber videoerne kan bruges til at forældre, pædagoger og lærere får endnu mere ud af den kontakt de har med deres logopæder. Hvad enten det er for at få noget forforståelse, få en forklaring igen, blive inspireret eller lærer en ny detalje.

Se videoerne HER

EMU får sprogpakke

Fornylig læste jeg, lettere overrasket, Ulla fra Sprogkiosken's blogindlæg om at Sprogpakken nedlægges - se det HER.

Efter at have downloadet de handouts som jeg gerne ville gemme (se hvilke længere ned i dette indlæg), gik jeg ind på EMU, som er den portal Socialstyrelsen rykker de af Sprogpakkens materialerne, som de vil gemme, over på under 'Dagtilbud' (man ved ikke hvilke på forhånd, hvorfor et download kan være en god ide hvis der er noget du er meget glad for).

Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen (= EMU)'s mission er at være en gratis læringsportal med inspirationsmateriale for undervisere og ansatte i dagtilbud.
Derfor tog jeg lige et kig omkring for at se om der var noget sjovt. Jeg ER jo ret nysgerrig.

Deres katalog af læringsaktiviteter for børnehaveklassen (HER) så ud til at have mange meget simple aktiviteter, som man smart kunne søge i med forskellige filtre. Der er fx denne læringsaktivitet, hvor man får skåret helt ud, hvordan man i løbet af 1 uge kan arbejde med 3 bogstaver (deres lyd+navn+form) samt begyndende lydsyntese.

Jeg fandt et link til en playliste med videoer omkring opdagende skrivning i børnehaveklassen, fra Nationalt videnscenter for læsning's (HER). Samt nogle skønne små film med Hr. Skæg i Indonesien HER. Hvis I ser dem opdelt i 10 kapitler, så er det mere oplagt at stoppe om i mellem kapitlerne og tale om det man ser (for jeg har altså ikke kunne få siden med opgaverne til at virke, så dem ved jeg ikke om er gode). Og så er der også en side målrettet forældre HER.


En rigtig emu - bare lige hvis du havde glemt hvordan de så ud
 

Hvis du skal downloade noget fra Sprogpakken, så skal det gøres inden 30 juni 2018 - lige HER.
Noget af det gode ved Sprogpakkens handouts er at de findes på 9 forskellige sprog (engelsk, arabisk, polsk, rumænsk, somali, thai, tyrkisk, urdu og vietnamesisk).

Det jeg blandt andet downloadede fra Sprogpakken var deres handout om Understøttende Sprogstrategier. Som vi fornylig til tilsendt fra Cleos fritidshjem, som del af velkommen til fritidshjemmet pakken - det synes jeg egentlig er rigtig god stil da vigtigheden og hverdags strategierne til sprogstimulering har det med at blive lidt glemt efterhånden som børnene blir ældre.
Den lidt mere udviede version af oversigten som hedder 'Børn lærer sproget af deres forældre' har jeg også hentet på alle 9 sprog.


Samt deres hurtige overblik over Dialogisk læsning.
Det er et handout jeg har udleveret mange gang til forældre (så sent som i dag), da det er nemt at få et overblik over mulighederne i løbet af læsningen og der hverken står for meget eller for lidt til at starte en samtale.



Derudover har jeg også lavet en playliste med alle sprogpakkens videoer HER

10 strategier til at få dit lille barn til at samarbejde

I dag vil jeg gerne dele et indlæg fra bloggen Planning with kids med jer.

Jeg læste det for efterhånden flere år siden, men jeg synes stadig, at Nicole simpelthen har skrevet en rigtig god liste med strategier du kan bruge til at få dit lille barn til at samarbejde med dig.

Indlægget hedder "10 strategies to gain co-operation from a toddler" og du kan se det lige her.



Lille Cleo

Herunder har jeg oversat overskrifterne for de 10 punkter. Måske bruger du nogle af dem i forvejen, måske ikke, men jeg synes helt sikkert at de er en godt startpunkt.


Hvad siger du til?
  1. Fjern fristelser
  2. Gentag
  3. Distraher 
  4. Visualiser og forklar
  5. Lyt
  6. Rutiner
  7. Vælg dine kampe
  8. Gør det sjovt
  9. Brug tid med barnet
  10. Valgmuligheder
Mange af strategierne er nogle vi bruger dagligt.
 
 

Guf fra Danmarks Læringsfestival (del 2)

Nå, hvad så vi ellers ude over en masse gode bøger da vi var til Danmarks Læringsfestival i denne uge.
Her er et lille udpluk:
Kuglestol / Protac SenSit
Hos Protac prøvede vi deres store kuglestole, hvor man kan sidde og blive krammet af de store flapper fyldt med kugler. Jeg synes godt man kan mærke en beroligende effekt når man sidder i dem, men det er lige før man ønsker at de er endnu tungere. De havde også veste med tyngende kugler i, som jeg heller ikke har set før.
Hvis du ikke kende til konceptet med de krammende/tyngende kugler eller hvilke børn der kan have gavn af dem, så se mere her.

Hos Koncepthuset Heckmann fik jeg de her rigtig fine postkort, mednogle udemærkede værktøjer/huskeregler:

Jeg har tidligere hørt navnet Filmkompagniet, men jeg vidste slet ikke hvor mange små film om eksemplarisk undervisning og lærering de har produceret og liggende gratis på deres hjemmeside.
For eksempel skal jeg lige have set følgende:
- Den sproglige dimension; om hvordan man kan integrere dansk som andetsprogs undervisningen i den generelle faglige undervisning.
- Opdagende skrivning: om ja, opdagende skrivning
- Bag enhver handling ligger et behov; en serie på 5 små film om konflikthåndtering i skolen
- Inklusion i klassen; en serie på 3 små film hvor man følger 2 lærere der modtager vejledning omkring elever med opmærksomhedsvanskeligheder og bruger pyramiden fra De utrolige år.

Jeg kiggede på Hogrefe's Psykologisk førstehjælp materiale, som giver børn en 6 trins skabelon og hjælper børn til at identificere, sortere og tale om følelser. Alle oplever vanskelige følelser, men hvordan kan man tackle det så Materialet - rigtig fint umiddelbart. Der var også en udgave til unge.


Vi hilste på den kæmpe store matematikfessor-mand der gik rundt på udstillingen. Cleo kendte godt ordet matematikfessor, fordi Bjørn nogle gange har lektier for i matematikfessor (det fungerer super godt), men synes det var super forvirrende at ordet dækkede over den der kæmpe dukke der forsøgt at high-five hende. Jeg har efterhånden, med en helt overdreven entusiasme, krammet VIRKELIG mange sære kæmpe-dukke-figurer diverse steder. Fordi ingen af mine børn nogensinde har været særligt vilde med den der type kæmpe-dukke-figurer, hvilket altid resulterer i jeg jo så må være den der viser at de ikke er farlige og søde.

Vi opdagede også det gratis spil lognumber, hvor man gratis kan lave plus og gange stykker med lige og ulige tal, i en matrix, på dansk og engelsk. Ikke hverken revolutionerende eller videre kønt, men bestemt et spil jeg tænker både Bjørn og Cleo vil synes er sjovt, og med flere forskellige niveauer.

Vi prøvede også FitLight lysene, som er lidt ligesom de der lys på tagene på tårnlegepladsen. Men disse lys kan man selv placere, rykke rundt på og programmere, så man kan bruge dem til en masse forskellige aktiviteter. Rigtig smart til at få en masse bevægelse ind i opgaver som normalt ikke kræver bevægelse - gamification er sagen - Se deres idebank her.

Også til bevægelse i hverdagen, prøvede vi iMO-learn, som er nogle dynamiske siddemøbler med indbygget bevægelsessensor. iMO'erne er nærmest skæve kasser, man kan vende og dreje, gynge og vippe på. Vi så en demonstration hos SiS, hvor kasserne udover siddepladser skulle bruges til at afgive svar i både en quiz og i en lille staveopgave.

Og nu er jeg jo lidt en sucker for at lege og legetøj, så var også glad for det katalog vi fik fra av form. For eksempel har jeg drømt om sådan en papirreol længe. Man kan få en masse andet legetøj i forskellige kategorier det meste rettet mod institutioner og lignende. 
Efter vi prøvede sådan et to-vejs mikroskop for nylig til Naturdag i byhaven i Nørrebroparken er det helt klart også kommet på ønskelisten. Det var overraskende sjovt også at kunne se de små dyr vi fandt nedefra. En bænkebidder er markant sjovere nedefra end oppefra for eksempel.
Av form har også en masse inspiratinsvideoer, se fx alle de sjove flette, knytte og perleideer her.

Vi talte også lidt med en flink dame fra HøjtBegavedeBørn.dk og lærte Quizizz (ligesom Kahoot) at kende ved et af IT-torvet oplæg.

Og så spiste vi simpelthen den lækreste mad fra Bella Centerets catering. Normalt synes jeg konference mad er super kedelige sandwiches eller salatbarer, men mums mums mums hvor der var både udvalg og lækre kvalitetsretter - glædelig overraskelse.

Alineas materiale til at arbejde med semantik i forbindelse med læsningen.

Vi købte nogle rigtig fine og simple dækkeservietter hos LærLet. De dækkeservietter som børnene har brugt når de tegner (som jeg skrev om her) er ved at være slidt helt ulæselige og de her passer designmæssigt lidt bedre ind i stuen, så jeg tænker, at vi måske også skal have en lille periode med dækkeserviettet når vi spiser aftensmad.
Det var svært at vælge men jeg endte med den med tabellerne og mål&vægt til Bjørn og alfabetet med små og store bogstaver til Cleo.

Hos Symbolia fik jeg en gennemgang af deres Boardmaker lignende program og besked om at Widgit Go denne sommer kommer på dansk.

De store forlag havde alle deres forskellige serier med til læseundervisningen i indskolingen, men jeg talte også med:

Jonas fra Lær og lev, som var godt i gang med en række bøger og opgavehæfter på forskellige niveauer, som vil kunne bruges som supplerende materiale til indskolingens grundsystemer.

Birgitte fra Se Lyden, som var et omfangsrigt system til indskolingen. Konceptet går mere eller mindre ud på at lærer børnene alle bogstavernes betingede udtaler fra starten af grafem/fonem introduktionen. Dette gøres via bogstavkort med en grafem forside og lydsymbol bagside,  plancher børnene kan bruge til enten læsehjælp eller stavehjælp, interaktiv og online version.

Alt i alt ender der med at være rigtig mange tegninger, kort og plancher at holde styr på og det springende punkt, som efter min mening er at finde ud af præcis hvilken lyd bogstavet siger netop i det ord barnet er ved at læse eller hvilket bogstav barnet skal vælge til at symbolisere en specifik lyd, er der stadig ikke megen hjælp til. Så som startpunkt i læseprocessen synes jeg ikke systemet fungerer, men som supplement, til at tale om konceptet (ét bogstav kan have flere lyde og én lyd kan komme fra flere forskellige bogstaver) og måske vælge nogle plancher ud som man vil arbejde med i en periode tænker jeg dele af systemet kan være rigtig fint.

Guf fra Danmarks læringsfestival (del 1)

I dag var jeg på Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret (du kan måske huske at du læste lidt om det i indlægget her). Det var rigtig godt, selvom det ikke helt forløb som forventet...

Cleo var nemlig noget sløj her til morgen, så tog hende med på min planlagte tur ud og få ny inspiration. Derfor fik jeg ikke rigtig hørt så mange oplæg som planlagt, men ellers gik det ok at have ende med. Man skal jo kun gå ca 4 m før man blir tilbudt et nyt stykke messe-slik, så der var konstant (omend forholdsvis usund) underholdning.

Jeg hørte om festivallen sidste år, men først efter den var afholdt, så jeg har gået og holdt øje med hvornår den kom igen. Og jeg skal helt sikkert med igen næste år.

Læringsfestivallen, der arrangeret af Styrelsen for IT og læring og Center for Undervisningsmidler i Danmark, har et stort udstillerområde som er gratis og et program med flere gratis oplæg i løbet af dagene. Derudover er der et 2 dages konferenceprogram, som man skal betale for at deltage i.

Herunder har jeg samlet et lille udpluk af de ting jeg så i dag, som jeg synes var allerbedst.
God fornøjelse :)

For det første har jeg opdaget hvor mange forskellige systemer med digitale læsebøger der findes. Jeg må indrømme at jeg har glemt alle de forskellige navn, men bed mærke i fx Læsemaskinen, som havde rigtig mange små letlæsnings faktabøger med emner fra Daniel Agger over Mø til Ertebølletiden og Pandaer.

Hvis du læser med her (og måske især på Instagram), ved du nok godt at jeg er lidt af en sucker for en anderledes, sjov eller god børnebog. Og hos familieforlaget Lamberth, som jeg ikke kendte til før, fandt jeg flere både rigtig gode, sjove og anderledes bøger.
Vi kom hjem med:

  • Åh nej - en bog uden tekst, hvor hver anden side er gennemsigtig med en smule tryk, som ændre illustrationens fortælling markant og gør det oplagt at sige "Åh nej"
    Jeg tænker at jeg vil bruge bøgen som samtale starter, både til generel sprogstimulering og elicitation af spontantale.
  • Godt eller Skidt - om en kanin og en mus der er venner. Her er også meget lidt tekst. Der står faktisk kun enten "godt" eller "skidt" på hver side. Tænker den også vil være en god samtale starter og så vil den fungerer godt sammen med en betragting som vi har haft talt en del om; nemlig at der er noget godt ved alting og noget dårligt ved alting. Vi leger tid med at finde det dårlig og det gode ved noget. Det kan nemlig være rart at være vant til, når man en gang imellem bare synes alt ved en situation er noget lort.
  • Lidt af hvert - et format som der findes mange andre bøger med, hvert opslag er nemlig en samling af illustrationer og ord der alle tilhører en semantisk kategori. Men hvor rigtig mange andre bøger altid bruger de sammen overbegreber (typisk mad, dyr, farver, transportmidler...) så har kategorierne lige fået et lille twist i denne bog - Ex: Steder man kan opholde sig, Våde ting, Ting der bevæger sig og Om hvad og hvor man kan læse.
    Min plan er at bruge den til stimulering af ordforrådet (se mere om dette i indlægget her)
  • Alle har en bagside - super sjov bog, som også skal bruges som ordforrådsstimulerende samtalestarter, men for skolebørnene. Den handler om kroppen, både på mikro- og makroplan. Hvordan er kroppen forskellig, hvad er hvad hos hvem. Tegningerne er sjove og overraskende detaljerede og den er ikke bange for at gå i detaljer som andre bøger ofte skipper hen over.
  • Den fineste prinsesse - højtlæsningsbog til herhjemme, som passer perfekt ind i Cleo på 4 år som helt klart er inde i en fase hvor alt er lort og prut. I hendes børnehave har hun hørt nogen sige at prinsesser ikke prutter, det modbeviser denne bog klart og tydeligt (Bjørn der overhørte en af gennemlæsningerne blev nød til at sige "Ad" på et tidspunkt).
Derudover kiggede jeg også på deres Kig og snak om serie, med masser af mylderbilleder og ting man skal finde. Især den om Transport tænker jeg ville være et hit blandt mine småt talende drenge.
Samt den nye udgave af De første 100 ord, billedordbog opdelt efter emner og med en tilhørende ordliste (her), hvor du kan læse hvad ordene hedder på engelsk, albansk, arabisk, kinesisk, polsk, rumænsk, russisk, serbokroatisk, thai, tyrkisk eller vietnamesisk.

 
 
Hos forlaget Turbine fik vi et par bøger til 10 kr stykket (!?!) blandt andet:
Hos Akademisk forlag fik jeg en bog om Læseforståelse gennem strukturerede tekstsamtaler og hos forlaget Carlsen et lille mini PIXI-bibliotek, med 8 små Rasmus Klump historier samlet i 1 tyk PIXIbog (se mere om vores yndlings PIXIbøger i indlægget her) - helt gratis, blot ved at skrive mig op til deres nyhedsbrev.

Nu kigger jeg lige på uret og ser at jeg hellere må gå i seng.
Så jeg vil slutte dette indlæg her, og fortsætte med en del 2 i morgen, for jeg så mange flere interessante produkter, ideer, programmer, spil, materialer og koncepter.

Hvis du læser dette onsdag d.16/3, så kan du måske stadig lige når ud i Bella Centeret inden de lukke kl 17. Og hvis du ikke vil gå glip af Læringsfestivallen næste år, så tilmeld dig deres nyhedsbrev her.