 |
Bjørn's Canon IXUS 70
(der står PowerShot SD1000 på det fordi det er købt i udlandet) |
De fleste voksne har sikkert forgæves forsøgt, at tage et billede af et barn, som i stedet for at smile pænt, kaster sig efter kameraet for at se det billede du har taget. Tilsyneladende uden forståelse for at billede altså lige skal tages før man kan se det :-)
Rigtig mange børn er vilde med at se billeder.
Efter lidt introduktion til kameraet er de fleste børn også ret vilde med at tage billeder selv.
Hvornår og hvilket kamera?
Når barnet kan pege kameraet i den rigtige retning, tænde/slukke, trykke på udløseren og lade vær med at smide med det - er det en god ide at lade barnet bruge kamera.
I tidernes morgen havde jeg en del forskellige digitale lommekameraer, dem jeg bedst kunne lide var klart
Canon IXUS. Ingen jeg har haft har gået i stykker, de var super hurtige til at tage billeder (ja i 2000'erne var det et selling point hvor lang tid der gik fra man trykkede på udløseren til billede blev tager) og deres autofokus rammer nærmest altid plet.
Det er samtidig lige præcis disse ting du har brug for i et kamera til børn.
Det sidste digitale lommekamera jeg havde, inden jeg overgik til
spejlrefleks, var et Canon IXUS 70. Dette kamera har Bjørn arvet, så han nu har sit eget kamera. Hvis du kigger i
DenBlåAvis kan du få sådan et
IXUS 70 kamera ned til en 200kr!!! Mange børn har også (på godt og ondt) nedarvede Smartphones eller iPods med kamera, som kan bruges. Og så selvfølgelig familiens iPad. Det skal bare være noget som mor og far ikke er så ømme overfor, så barnet kan tage apparatet med sig på eventyr.
Vi har kameraet i en lille pung fra
Walk on Water, af neopren, der tager de værste stød og tab.
 |
| 'Aftensmad' af BjørnGB |
Hvad skal en 4-årig med et kamera?
Billeder kan hjælpe børn (og voksne) til at huske og genfortælle begivenheder.
Både dem som foregik i går og dem som ligger år tilbage.
Jeg foreslår Bjørn, at tage sit kamera med sig, når han skal et sted hen uden mig. Hvis det er noget jeg gerne vil have han fortæller mig om bagefter. For eksempel når han skal på tur med en af sine bedste forældre eller hjem og overnatte hos sin onkel.
Hvis vi skal noget sammen, som jeg tænker indeholder meget information og som det kan være godt at vende tilbage til og tale om på et senere tidspunkt. For eksempel kigge på et nyt hus eller hvis han skal lære en rute hen til et bestemt sted.
|
|
 |
| Tur gennem byen med onkel |
|
|
Jeg foreslår ham også at tage kameraet med, hvis vi skal noget sammen som jeg forudser han ikke rigtig gider eller som hvor han kommer til at kede sig. Hvis han har som opgave at dokumentere det vi ser med hans kamera, så har han en mission han har ansvar for og så bliver det pludselig interessant, at gå ned og handle eller tur i skoven.
 |
| Tur i Silvan |
|
|
 |
| Fine ting på Rosenbor |
|
Bjørn tager også billeder af ting han gerne vil huske, fordi han senere vil tegne dem af på papir med tusser. Symboler har han især været facineret af. Se mere om Bjørns logo og symbol fascination og hvad man kan bruge den til i
indlægget her.
|
|
 |
| DET skal tegneslledtekst |
|
|
Der er også en masse samtale og læring i de billeder der går galt... Beskriv hvordan billede ser ud. Hvad kan der være gået galt? Hvorfor er det sket? Hvordan kan man undgå det? Hvis det ikke kan undgås, hvad kan man så forsøge at gøre i situationen?
 |
| Hvad er der galt her? |
|
 |
| Hvad skal man ændre her? |
|
 |
| Hvordan kan man undgå dette look? |
|
Hvorfor kigge på billeder med sine børn?
Udover billedernes funktion, som små hukommelsespiller er de som sagt rigtig gode at tale udfra.
Spørger jeg Bjørn hvad ham og morfar så på den blå planet fx. Får jeg sandsynelig et svar der ikke er på meget mere end 3 sætninger. Hvis jeg derimod sætter mig ned med ham+kamera og beder ham om at fortælle mig om de billeder han har taget på den blå planet et af gangen, så vælter det ud med fortællinger, observationer og detaljer. Samtidig er det lettere for mig at spørge ind til situationer, forløb og specifikke ting, da jeg jo også har billederne at støtte mig til. Alt i alt giver billederne altså mere kvantitativ samtale af højere kvalitet.
Samtale ud fra billeder styrker alle områder af sproget (forståelse, udtale, ordforråd, grammatik, pragmatik). Jo mere og bedre samtaler vi har, jo mere lærer barnet om verden og det sprog vi bruger når vi tænker, beskriver og taler om den.
 |
| Spændende politimand... |
|
 |
| Måske er dette sporet han leder efter? |
|
De ting barnet har taget billeder af er jo ting der på en eller anden måde, har betydet noget for barnet. Derfor er det for dem ligesom en rigtig spændende bog, de barnet jo selv har skabt den.
Husk at I endda sammen kan lave en rigtig e-bog ud af billederne - se indlægget
lav selv bog-apps.
For den voksne kan det også være meget interessant at se børnenes billeder igennem, hvordan ser verden ud fra den højde de er i, med deres udsyn og med deres fokus. Man opdager at det i virkeligheden er noget helt andet end man går og tror, der er det opsigtsvækkende, interessante eller vigtige for barnet.
Se hvad det kan blive til...
Nogle af de billeder Bjørn får taget synes jeg er utrolig fine og dokumentariske af verden fra hans vinkel...
Andre er tilgengæld rigtig skidte...
Beggedele har nu sin charme :-)
