6. august 2021

Fjolle-Mylder-Billeder

Via instagram faldt jeg for nylig over Sean Parkes hjemmeside.

Han er illustrator og på hans hjemmeside har han en masse eksempler og illustationer han har lavet, som man kan downloade gratis.
Det som jeg tænkte jeg ville kunne bruge logopædisk er de illustrationer af forskellige scener han har hvor der sker en masse fjollede ting.

Illustrationerne tænkte jeg at jeg fx ville kunne brug til:

  • spontantale som del af udredning, for der sker en masse fjollede ting
  • spontantale i interventionens sidste faser for udtalevanskeligheder
  • grammatisk/morfologisk indsats omkring bøjning af udsagnsord, for der gøres en masse forskelligt
  • ordforråds indsats, hvor man fx beskriver noget der foregår som den anden skal gætte og udpege

Når man skal have børn til at tale, så hjælpe det at sætte dem i en situation hvor de slet ikke kan lade vær med at sige noget. Hvor de glemmer at det er en atypisk situation og at man måske endda ikke rigtig kender hinanden (endnu). Når der sker noget sjovt eller noget uventet, opstår der ofte et naturligt ønske om at kommunikere, udveksle, dele det der sker. Det fungerer derfor ofte rigtig godt med skøre billeder eller historier. 


De materialer jeg oftest bruge til dette er et gammelt materiale fra MaterialeCentret der hedder Dialogmaterialet (jeg har en ældre version end kan købes nu). Eller en samling af billeder jeg har lavet med dyr der opfører sig som mennesker og gør skøre ting.
Men måske nogle af disse illustrationer også kan bruges til dette formål.


Der sker rigtig mange ting på billederne, men de er altså ikke helt ligeså myldrede som fx Flunkerne eller Find Holger klassikerne.

Du finder fjolle-mylder-billederne i kategorien "Games", hvor der også er en del labyrinter. Vær obs på at der 2 sider med games. Lige HER.