27. november 2017

Rodløs

Her til aften har jeg ikke fået lavet det jeg skulle - det jeg havde planlagt - det jeg havde forestillet mig. Sådan går det. Med jævne mellemrum.

Når børnene er puttede, så er der tit noget jeg gerne vil læse eller skrive eller undersøge eller lave. Men det er altså langt fra altid det går som jeg havde forestillet mig.

Nogle gange vælger jeg at lave noget andet, andre gange er det som om tiden bare forsvundet og så pludselig skal man i seng (eller skulle ha været gået i seng for 3 timer siden).

Grunden til jeg ikke har fået lavet noget hertil aften er at jeg er kommet til at se alle de 3 første afsnit som i skrivende stund er tilgængelige af DR's dokumentarserie Rodløs.
Serien handler om 5 forskellige drenge/unge, der er flygtet til Danmark som udledsagede flygtninge og nu forsøger at lave et nyt liv i Danmark.

https://www.dr.dk/tv/se/rodloes/-/rodloes-1-6

Drengene og deres nye venner, værger, familier, kontakter her i Danmark er simpelthen så rørende alle sammen. Det er den slags program, hvor man på een gang kan blive helt overvældet over hvor frygtelig grim og fantastisk smuk verden på én gang er.

Du kan finde Rodløs serien lige HER.
Men find også lige nogen du kan kramme og noget toiletpapir frem. For du blir både glad og trist. Og jeg kom i al fald til at græde af alle de 3 første afsnit.

Og når du så har set et afsnit, og får lyst til at dele noget med nogen der er nye i Danmark. Så kan du fx starte hos Dansk Røde Kors der bruger frivillige i mange aktiviteter HER. For eksempel mangler de lige nu 400 som gerne vil være frivillige venner eller venskabsfamilier med flygtning - lige her. Eller finde en lokal Venligbo-gruppe eller aktivitet. Du kan fx gå på Facebook og skrive 'venligboerne' og evt et bynavn i nærheden af dig, så er der gode chancer for at der dukker noget op.
Du kan jo starte helt i det små og se om du har noget du kan give væk til et andet mennesker der måske står og mangler det i gruppen; Venligboerne giver væk til flygtninge (nyankomne) - lige her.

"Borders - What's up with that" - M.I.A

Sådan spiller du indkøbsspillene

Man skal jo holde hvad man lover, også selvom man er lidt langsom :-)

Da jeg lavede blogindlægget om mit indkøbsspil (se indlægget HER), som er det spil jeg ofte bruger når jeg arbejder med minimalpar. Så lovede jeg, at der ville komme en video med instruktioner til spillet. Jeg fik også filmet det jeg skulle bruge, men alle andre dele af processen endt med at tage lidt længere tid end ventet. Men i dag har jeg fået videoen op på min YouTube kanal. 

Du kan se videoen HER eller herunder:


Spillet er som du kan se forholdsvis let at lære. Da det baserer sig på 'Købmandsleg', som de fleste børn jo kender.

I videoen vælger Cleo at bruge de lange indkøbssedler, hvilket 95% af børn i min erfaring gør, når de lige har prøvet en kort først. De korte indkøbssedler kan være gode til starte ud med eller til de få børn som er meget usikre på egen præstation. Men det som jeg i virkeligheden bruger de korte indkøbssedler mest til er, at have liggende, så jeg kan rose børnene for at vælge en lang og at være modig eller "klar på en udfordring".


Jeg håber det går godt for jeg med spillene, skriv til mig, hvis I har nogle sprøgsmål eller kommentarer. Eller... hvis der er et bestemt fonempar, som du ønsker jeg lavet indkøbsspil med næste gang.

22. november 2017

Grinebider

For tiden sender Ramasjang tegnefilmserien Grinebider. Måske har de sendt den før? Men det har jeg så bare ikke lige opdaget.

Cleo (5år) og Franka (3år) kan godt lide at se det og derfor har Grinebiderens Face Race app fået en opblomstring her hjemme.
Cleo som udspekuleret Lotte Langøre
Børn kan godt lide at figurer og universer blander sig over forskellige situationer og platforme. Fordi de kan tage sine oplevelser, erfaringer, mulige handlingsforløb og personligheder med sig på tværs og på den måde nemt få gentaget elementer som barnet er interesseret i eller hurtigt komme i gang med leg/forståelse. Du kender det godt barnet ser Paw Patrol i TV/iPad, har kasketten og ønsker sig legetøjet til jul.

Jeg skrev om Gigglebug's Face Race appen sidste år i indlægget HER.

Far slår sig løs
I tv-serien er der en rigtig fin fortæller-stemme, som er god til at sætte ord på hvad der sker i handlingen, så der ikke er så meget underforstået og man undervejs får sat ord på hvad figurerne gør og tænker. Og fortælleren er også god til at bruge nogle lidt overraskende og detaljerede ord i en forklarende kontekst synes jeg.

Gigglebug konceptet er fra Finland og går også efter at hjælpe børn til at tage et positivt perspektiv i interaktion.

400x400bb
Grinebideren
Grinebideren har 2 yderligere apps i appstore (HER), men da de ser lidt dyre ud i forhold til mængden af indhold, har vi ikke prøvet dem.

(igen)

13. november 2017

Sådan fungerer veer - og tungen

Den er gået rimelig viralt de seneste par dage, men hvis du ikke allerede har set videoen, hvor Liz Chalmers bruger en ballon og en bordtennisbold til at vise hvordan livmoderens sammentrækkende bevægelser i toppen presser barnet ud i bunden af livmoderen, så vil jeg klart anbefaler at du gør det.

Liz er medejer og arbejder på kontoret hos Puget sound Birth Center i USA og lavede videoen til sin niece efter hun havde været på en workshop hos Passion for birth.

Hendes Facebook-video har lige nu 2,6 millioner afspilninger, og hun skriver at der er mange der har bedt om at få en Youtube version så det har hun nu lavet, se videoen herunder:


Det er jo ikke fordi det er ny viden eller nogen man ikke ville kunne forestille sig, hvis man fik det forklaret.
Men video er altså bare et super medie til at videregive viden.
Man lever sig helt ind i det, får på den måde en bedre forståelse og blir altså helt imponeret af menneskekroppen af videoen synes jeg.

Kroppen er altså helt vild fantastisk, kompleks, åndssvag og smart.
Og jeg synes man blir glad af at se hvordan den fungerer uden at vi egentlig ved det.
Det er lidt ligesom når jeg forklarer fx artikulationssteder og artikulationsmåder til forældre. Meget ofte udbryder de noget i stil med: Hvor er det vildt kompliceret, det har jeg aldrig tænkt over! og det gør vi hele tiden uden at vide det.

Tidligere på året delte jeg en video på MinKusineMaria's facebookside, hvor man skal se et lille barn der er faldet i søvn under amning, men i søvne "ammer videre" så man kan se hvor imponerende bevægelser babyens tunge går når hn ammer. Det er bestemt ikke bare at lukke og suge eller klemme og malke, som man måske forestiller sig, hvis man ikke rigtig har tænkt over det.
Se videoen herunder.



Hvis du gerne vil vide mere om amning eller tror du ved alt (for det kan jeg love at du ikke gør) kan jeg forresten virkelig anbefale ammenet.dk. I deres wiki HER (= leksikon om ammning og relateret viden) er der samlet utrolig meget viden!

Der kan stilles spørgsmål, søges støtte og råd via deres facebookgruppe HER, man kan tale med andre kvinder der ammer (0-2 år) HER og (+2 år) HER, hvor der også er ordstyrere fra ammenet, som guider, hvis samtalen glider af sporet eller der videregives ukorrekte oplysninger omkring ammerelaterede emner.

Hvis du gerne vil have mere fantastisk viden om kroppe, så SKAL du altså tage forbi min mands udstilling 'Mind the Gut' på Medicinsk Museion i Bredgade i Kbh. Udstillingen handler om kroppens anden hjerne; vores tarme. Og jeg garanterer du vil få en oplevelse.

Hvis du bare, som mig, er lidt vild med babyer og fødsler og lignende, så kan du se de vilde billeder i indlægget 'Mennesker og familier der lige er startet' HER.

Og hvis du snart selv skal føde, har jeg samlet de apps jeg brugte da jeg fødte i 2014, i indlægget HER og HER - måske er der noget for dig.