Sprogillustrationer

Der er mange måder man kan forsøge at forestille sig, stille modeller eller processer op for sprog afhængig af hvad man har fokus på.

For nogle år siden lavede jeg et par illustrationer / infografikker af 2 af de mest brugte modeller, da der var nogen der bedte om det. Jeg troede egentlig at jeg havde skrevet det i et blog indlæg, men jeg har ikke kunne finde dette noget sted, kun selve illustrationerne i min butik HER.

Så her kommer der lige et lille blip om at disse altså findes.
Se dem samlet i minimformat herunder.

 

Du kan hente billederne gratis i min selz butik HER, og hvis du gerne vil høre mere om hvad disse sprog model illustrationer betyder så se denne uges video om logopædi for ikke logopæder HER om Impressivt & Ekspressivt sprog og glæd dig til næste uges HER om Sprogets funktion, indhold og Form.

Videoer til forældre + pædagoger + lærere

Faktisk startede jeg med at blogge, så jeg havde et sted at samle information, som jeg kunne henvise til med links og billeder, i stedet for at forklare stolpe op og ned om alle mulige og umulige ting, igen og igen for folk jeg kendte. Nu har jeg noget nyt, som er lidt i samme ånd...

Jeg har nemlig lavet nogle små videoer, med logopædisk information for ikke logopæder.
Videoerne samler jeg på playlisten HER efterhånden som de bliver lagt ud. Hvis du vil ha en notifikation når der kommer nye videoer, så abonner på min YouTube og slå notifikationer til (se hvordan HER).

I videoerne forklarer jeg forskellige ord, koncepter, kategoriseringer, strategier, metoder eller modeller er altså målrettet typisk forældre, pædagoger eller lærere. Hvis du tilhører denne gruppe og har noget du godt kunne tænke din en forklaring på så send mig en mail/besked. Hvis du er logopæd er du velkommen til at dele videoerne (og selvfølgelig også skrive hvis du har ønsker til hvad folk vidste allerede før du mødte dem første gang).

På nuværende tidspunkt har jeg lagt 3 videoer ud.
De er om Rim&Remser, Artikulationssteder og Artikulationsmøder. Videoerne er hver ca mellem 2 og 12 minutter.

Jeg lægger 1 ny op hver fredag de næste par uger. Og så laver jeg flere efterhånden som der kommer gode ideer ind...

Ligesom med min julekalender (og alt andet jeg laver, kan jeg bedst lide at lave one-takes og springe korrekturen over), så der er bestemt flere ting jeg måske kunne formulere lidt bedre eller mere præcist. Færdig er bedre end perfekt! Men hvis du hører noget som forvirrer dig eller som du gerne vil have uddybet, må du meget gerne lige skrive til mig.

Jeg håber videoerne kan bruges til at forældre, pædagoger og lærere får endnu mere ud af den kontakt de har med deres logopæder. Hvad enten det er for at få noget forforståelse, få en forklaring igen, blive inspireret eller lærer en ny detalje.

Se videoerne HER

Mener du virkelig det?

Har du ild i røven eller ben i næsen?

Der er masser af børn og voksne som hader talemåder - "hvorfor ikke bare sige det man mener?". Men talemåder/ordsprog/idiomer, er altså bare en del af sproget, som man kommer til at støde ind i.

Og især børn med pragmatiske sprogvanskeligheder og begrænsede ordforråd kan slå sig når de støder ind i disse talemåder, som jo nærmer sig sort snak, hvis man ikke i forvejen kender til betydningen.

Alinea har lavet et sæt med Talemådekort, fra deres dansk-serie Skrivevejen, som ligger til gratis download lige HER. Sættet består af 24 små kort med tekst og tegning af en talemåde og 24 kort hvor betydningen af talemåderne er beskrevet i tekst.
Kortene kan bruges til samtale omkring eller spille forskellige spil der indeholder matching af 2 kort.

På den måde kan man lære betydningen af de talemåder der er i sættet, men også blive opmærksom på selve det at talemåder findes, så man evt kan være opmærksom når man møder andre en anden gang.

For der findes virkelig mange talemåder og de er forskellige i forskellige geografiske områder, aldersgrupper, kulturelle grupper eller historiske perioder. Så jeg kan da også sagtens møde en talemåde jeg ikke har hørt før, selvom og jeg alligevel har levet i et vist antal år efterhånden :)

Talemåderne i Alineas sæt er et rigtig fint udvalg af nogle af de klassiske og lidt ældre (med andre ord; jeg kendte dem alle sammen :-)).
Hvis du gerne vil vide hvad de nyere talemåder er så kan jeg anbefale at hænge ud med nogle børn på mellemtrinnet, de dræber bogstavlig talt alle ordsprog, talemåder og slang udtryk de møder og tager ind i deres ordforråd og ordbrug. Så det er RIP til knæ-høj karse og rotter på loftet når de owner de udtryk som er på mode i deres omgangskreds.

Alternativt kan Gade/Dansk ordbog og lidt rap-tekster være en god ide.

Alinea har også Didaktor podcasten, der handler om lidt af hvert indenfor undervisning. Du kan se deres arktiv HER.

Same same, but different

For et stykke tid siden, da jeg sad og lavede det sidste på 2017 kalenderne faktisk (de er lige her) så X factor UK (via DR appen) imens.
I UK udgaven er der en finsk kvinde med, som også har lavet denne her udgave af 'Let it go' fra Frost, hvor hun synger den på 15 forskellige sprog.

Det fik mig til at tænke på videoen herunder, hvor sangerinder fra 25 forskellige lande indspiller hver deres lands 'Let it go' sang.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg synes bare det er super fascinerende. Hvordan de på én gang lyder ens og vidt forskellige, men også på én gang ser lidt ens ud og samtidig helt forskellige.

Mig og Cleo har i al fald set den et par gange.

Og videoen giver et godt afsæt til snak og forskellige sprog, følelser og stemmer - og Elsa.

Hør sangen på:
1. Engelsk
2. Fransk
3. Tysk
4. Hollands
5. Mandarin
6. Svensk
7. Japansk
8. Latin Amerikansk Spansk
9. Polsk
10. Ungarnsk
11. Castilian Spansk
12. Catalan Spansk
13. Italiensk
14. Koreansk
15. Serbisk
16. Cantonesisk
17. Portugisisk
18. Bahas Malaysisk
19. Russisk
20. Dansk
21. Bulgarsk
22. Norsk
23. Thai
24. Canadisk Fransk
25. Flamsk

Hvilket sprog kan du bedst lide den på?

Spaceteam - Ugens App

I juleferien har vi spillet en del Exploding Kittens kortspil, men der er også en app der fik godt gang i både de store og større - Spaceteam.

Appen er mest til voksne, men hvis der er store børn der er gode eller modige til engelsk, kan også være med.

Spillet er et såkaldt cooperative/samarbejdsspil, som kun kan spilles af flere deltagere (minimum 2, maximum 8), der hver har deres eget apparat med appen installeret på (smartphone eller tablet).
Alle spillere skal være på det samme wifi eller bluetooth signal.

Spaceteam er gratis og fås både til Android (HER) og iOS (HER), så alle om bordet kan være med.

I spillet er man et spaceteam, der skal holde et rumskib flyvende. Hver deltager har et lille stykke af rumskibets samlede instrumentbræt og et område øverst i skærmen, hvor der løbende (og med stigende fart) kommer forskellige instruktioner, som fx "tænd for aircondition" og "sænk landingsstel". Men.... og det er et stort men, for det er nu udfordringen kommer ind i spillet :-D

Alle instrumenterne på instrumentbrættet hedder nogle mærkelige, lange, tunge-brækker-lignende ord, som man nok ikke har hørt før. Og efterhånden som I kommer længere ud i rummet og spillet bliver sværere, så begynder nogle af instrumenterne at have symboler i stedet for ord, som du skal skal forklare hvordan ser ud i stedet for bare at læse op.



De instruktioner du får på din skærm, er for det meste til instrumenter der sidder på en af de andre deltageres instrumentbræt. Så du bliver nød til at råbe dine instruktioner til de andre deltagere og den deltager der har det instrument du har fået instruktionen kan udføre det der skal udføres. Samtidig med at du skal lytte efter om der er nogen der råber en instruktion til et af de instrumenter, som du har på dit instrumentbræt. Og jeg skriver 'råber', for det er simpelthen umuligt at lade vær med at stige i stemmestyrke efterhånden som desperationen stiger.

Hver instruktion kan kun ses i begrænset tid og du kan se hvor langt der er igen, men de andre kan ikke og mens I spiller falder rumskibet langsomt fra hinanden, så det bliver sværere at se hvad de forskellige instrumenter hedder. Husk at du kan sætte instrumenter der er faldt ned tilbage på plads og tørre slim væk fra skærmen - hvis du kan nå det. Og hold øje med ormehuller og astroiderne, hvor alle skal flippe eller ryste deres devices på én gang for at I kan komme forbi.

Aaaarh! men sjovt.

Se videoen herunder hvor der spilles SpaceTeam eller den mere officielle trailer for appen HER.

Der findes også en "English as a second language" (ESL) udgave både til iOS (HER) og Android (HER), hvor de ord man skal sige er nogle af de mest normale ord på engelsk, men brugt og sammensat noget atypisk. Så man hører sig selv råbe "stand back flower" og "turn little baby to 3""

Med denne udgave kan Bjørn der går i 3 klasse (men som har meget engelsk fra Mindcraft), godt lige være med. Så jeg tænker appen bestemt kan være relevant i mellem og udskolingens engelsk undervisning. Normalt er han ikke meget for at sige noget på engelsk, af frygt for at sige noget forkert, men her kan han slet ikke stoppe sig selv.

Se video med ESL udgaven herunder:

God fornøjelse.

Og se om du kan lade vær med at hæve stemmen - det er en udfordring!

Sprog er en gave - fra mor og far

For nogle måneder siden skrev jeg et indlæg om nogle små videoer om sprogstimulering af tosprogede børn, som jeg havde fundet.

Nu er jeg faldet over nogle andre af samme type...

Det er Lyngby-Taarbæk kommunes videoer til støtte og inspiration for forældre med tosprogede børn, til at tage en aktiv rolle i udviklingen af barnets sprog: 'Sprog er en gave- fra mor og far'.
Samme navn som social-, børne- og integrationsministeris insirationshæfter til forældre og pædagogisk personale fra 2013, som jeg faktisk lige tror jeg skal have sendt til et par af mine institutioner.

Videoen tager udgangspunkt i en dreng i 0.kl og nogle børnehavebørn og har pointer som:

• sproget er vigtigt
• giv barnet en masse ord
• man kan sætte ord på alt
• sæt ord på det barnet er optaget af 
• tal med dit på det sprog du er mest komfortable
• barnet vil gerne kommunikere
• de voksne er rollemodeller
• læring må gerne være leg
• det er en særlig opgave at lære to sprog, men det er også en gave
• man lærer sprog hvor man bruger det og ved at afprøve det
• at læse og tale om bøger er en god måde at lære sprog, og de kan lånes gratis på biblioteket 
• læs gerne den samme bog flere gange
• barnet skal gøre sig erfaring og ikke kun den voksne der fortæller hvad tingene hedder
• vær nysgerrig på det barnet oplever
• hvis forældre er opmærksomme på at støtte børns sprog fra fødslen så klarer de sig bedre i skolen
• jo større ordforråd, jo nemmere ved at løse opgaver og færdes i sociale sammenhænge 
• (og den måske lidt stramt optegnede:) hvis man har et godt ordforråd når man starter i skolen, så har man også en god chance for at få en god uddannelse senere hen.

Jeg synes Århus kommunes video: 'Tal sproget frem', var lidt mere glade i tonen, men videoerne er jo forholdsvis korte så forældre kan nok godt overskue at se begge video og så måske tage lidt forskelligt med sig fra hver video.

Begge film findes på dansk, engelsk, somali, tyrkisk og arabisk. Derudover er 'Sprog er en gave' også på albansk, urdu, mandarin og polsk hvilket 'Tal sproget frem' ikke er. 'Tal sproget frem' er så tilgengæld på vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto, hvilket denne video ikke er.

Herover ses den danske version, klik på sprogene herunder for at komme til udgaven på sproget.

• Engelsk
• Tyrkisk
• Polsk 
• Somali  (sproget som tales i Somalia, men også i flere lande der støder op til)
• Albansk (sproget som tales af mange i det vestlige Balkan)
• Arabisk (sproget som tales i den arabiske verden)
• Urdu (nationalsproget i Pakistan)
• Mandarin (standard-kinesisk)

På alle sprogene findes også en handout, hvor man kan læse kort om videoen og komme til videoen via en QR kode.

nå!

Jeg er nok ikke den eneste der har set den super sjove, genkendelige og samtidig oplysende infografik, fra Københavns Sprogcenter, på de sociale medier i dag. Jeg så den først over hos Elektronista på Instagram og den handler om det lille ord "nå".

Guiden illustrerer rigtig fint hvorfor dansk er et virkelig besværligt sprog at lære.
Men også hvordan det, på papiret, samme ord kan betyde forskellige ting afhængig af tonen, længden på vokalen, stødet, mimikken eller konteksten. Noget man som dansktalende voksen ikke rigtig tænker over tildaglig, men som børnene også skal holde styr på når de lærer nye ord.

Dette er også en af grundene til at børn ikke bare lærer et ord ved at høre det en gang eller i en kontekst. De lyde vi siger, når vi siger et ord, er blot det lable vi har valgt til et begreb afgrænset på én helt specifik måde. Dette forvirres så yderligere af, at 2 helt enslydende ord kan være labels til 2 helt forskellige begreber (ex pære (frugten) og pære (i en lampe). Held og lykke!

Se mere om at lære ord og ordforråd i indlægget her.

df

Sprogillustrationer

I går sad jeg og manglede en visuel repræsentation af sprogets impressive og ekspressive sider.

Samt en visuel forklaring af sprogets 3 dimensioner.

Og jeg kunne simpelthen ikke google mig til en der så rigtig ud .

Så det endte med at jeg lavet dem selv og kom til at tænke på, at der måske også var nogle af jer andre derude der kunne bruge dem.

Så de kan nu hentes gratis i min Selz butik - lige her.

Du får 4 forskellige pdf filer, da jeg har lavet de 3 dimensioner i 3 forskellige versioner med mere eller mindre indformation på.

Husk at der er masser af andre gratis materialer i min Selz butik.
Som noget nyt er de delt op i kategorier så materialer særligt målrettet til logopæder fx er at finde her.

Og hvis der er noget du går og mangler så give lyd, måske er det noget jeg kan lave, elsker en udfordring ;-)

Kær grøntsag har mange navne

I øjeblikket får vi 1 gang om ugen en måltidskasse fra Aarstiderne.

Tidligere har vi fået de normale frugt- og grøntsagskasser og været glade for mixkassen, dogmekassen og kuk-kassen.
Vi har holdt pauser og prøvet andre leverandører (se ex indlægget her). Men lige i øjeblikket er det altså kvikkassen der bestemmer vores aftensmad 3 gange om ugen.

I indlægget her kan du se hvordan vi bruger kasserne til ordforråds- og andre sprogligeaktiviteter. Men for et stykke tid siden var der disse 3 fyre i vores kasse, som gjorde det ekstra sjov.

Jeg er ved at pakke maden ud og begge børn sidder ved bordet og laver noge tandet.
Cleo spørger: "hvad er det?"
Jeg svarer: "det er en squash"

Og for en gang skyld tænkte mor hurtigt, på trods af ammehjerne og manglende søvn, peger på de 2 næste grønne fyre og sagde: "og det her er en courgette... og det her er en zucchini".

DET synes begge børn var mærkeligt og sjovt, hvordan kunne tilsyneladende ens grøntsager være forskellige grøntsager? Var der måske en lille forskel mellem de 3 grøntsager, som de bare ikke umiddelbart kunne få øje på? Var mor fuld af løgn? Eller hvad var det lige der skete?

Dette ledte os ind i en fin lille samtale om ting der havde flere navne (som lejlighed og bolig og hjem og hus) og forskellige ting der havde samme navn (som pære og pære).

Det endte med, at jeg selv blev helt i tvivl om squash, courgette og zucchini overhoved ER den samme grøntsag. Men fra sidelinien kom far ind med en teori om at navnet på den samme grøntsag i forskellige lande. Efter noget googling viste det sig at han havde ret.

Udvikling af ordforrådet er ikke lige til, men det er altid sjovt!

dfdf

At miste mælet

Sproglaboratoriet på DR's P1 radio har i marts måned haft tema om "at miste mælet".

Indenfor temaet er der lige lavet 6 udsendelser med forskelligt fokus på sprog og stemme.

Se dem her:

Alzheimers sygdom

"Jeg kan se ordene foran mig, men jeg kan ikke nå dem," siger Julianne Moore i sin rolle som lingvistik-professor Alice Howland i den biografaktuelle film "Jeg er stadig Alice" ("Still Alice"). Kvinden får Alzheimers sygdom - en sygdom, der får hukommelsen og talesproget til at forsvinde bid for bid. Medvirkende: Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens og Søren Petersen, arbejdsledig og Alzheimers-patient. Tilrettelæggelse: Helle Solvang (vært) og Anne Termanse

Parkinsons sygdom

Rystende bevægelser og stivhed i kroppen er kendetegn ved Parkinsons sygdom. Den sætter sig på nervesystemet og rammer også sproget. Som sygdommen skrider frem bliver det sværere og sværere at udtale ord, og nogle oplever også, at de glemmer ord. Følg med i Sproglaboratoriets serie "At miste mælet" i hele marts måned. Denne gang om Parkinsons sygdom. Medvirkende: Diana Holm, talepædagog ved Center for Specialundervisning for Voksne; Claus Johansen, tidligere DR-medarbejder og modtager af DRs Sprogpris; Tove Henriksen, overlæge på Neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Tilrettelæggelse: Helle Solvang ( vært) og Anne Termansen.

Stammen

Man kan ikke synge og stamme samtidigt. Følg med i Sproglaboratoriets serie "At miste mælet" i hele marts måned. Denne gang om at stamme. Medvirkende: Ole Kring (stammer), Peter Petersen (tidligere stammer), Lise Reitz, talepædagog. Tilrettelæggelse: Helle Solvang og Anne Termansen.

I et fremmed land

"Jeg ville ikke tale persisk, kunne ikke tale dansk og havde stadig et ret begrænset kendskab til engelsk. Jeg følte mig desperat og mere handikappet end en døvstum", fortæller Farshad Kholghi om sin første tid i Danmark. Følg med i Sproglaboratoriets serie "At miste mælet" i marts og april måned. Denne gang om at blive 'stum' og føle sig dum i et fremmed land. Medvirkende: Dansklærer Ditte Dræby samt Mariylisis Bordun (Brasilien) og Samantha Brown (USA), som lærer dansk på Københavns Sprogcenter. Carsten Hansen, forsker og projektleder på Sprogforandringscentret på Københavns Universitet Tilrettelæggelse: Helle Solvang (vært) og Anne Termansen

Afoni og Afesi

"Da min mand blev erklæret dødssyg, kunne jeg kun hviske i de følgende 2 måneder", fortæller én af Sproglaboratoriets lyttere. Historien viser, hvordan chok kan påvirke vores stemme. Følg med i Sproglaboratoriets serie "At miste mælet" i hele marts måned. Denne gang om at miste talen ved hhv. stress, chok, angst og hjerneblødning. Medvirkende: Tove Henriksen, overlæge på Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital samt Claus Xavier Nielsen, kok og afesi-ramt. Tilrettelæggelse: Helle Solvang og Anne Termansen.

Øøhhhh

"Det er en udbredt trend, at især højtuddannede ustandseligt bruger 'øh' og 'æh' i diverse formiddags programmer. Kunne I ikke tage det emne op, nu I har været i gang med folk, der pga. sygdom ikke kan finde ord", foreslår en lytter. Følg med i Sproglaboratoriets serie "At miste mælet" i marts/april. Denne gang om fyldord som 'æh, øh, "hvad er det, det hedder' og "hvad skal man sige" og om, hvordan man kommer af med dem. Medvirkende: Carsten Hansen fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Helle Solvang.


Den sidste udsendelse i rækken bliver sendt d.24/4 og vil handle om en mulig konsekvens af manglende sprog, nemlig Ensomhed.

Alle sproglaboratoriets udsendelser kan du høre lige når du har lyst som podcast og på et eller andet specifikt ugentligt tidspunkt som det ville føles fortids-agtigt at oplyse :-D

En af mine yndlings udsendelser af sproglaboratoriet er forresten; "Perkerdansk" tilbage fra 2012, hvor de dejligste unge fyre mødes for at tale om hvad de forskellige hverdagsord egentlig betyder og hvor de stammer fra. Tror alle kan lære lidt, både nye ord, men også omkring kompleksiteten og kreativiteten af noget der ofte opfattes som simpelt og fladt - hør den her.

Simpelt "EN eller ET vendespil"

Inden sommerferien, lavede jeg et lille hurtigt spil til at øve sig i de ubestemt artikel/kendeord en og et.
Det vil jeg gerne dele med jer :-)

Spillet kan hentes gratis i min Selz butik lige her.
Læs mere om butikken i indlægget her.

Spillet

Spillet består af 14 forskellige ord-brikker på 5x5 cm der kan printes sort/hvid og bruges til forskellige spil.
Oplagte til et simpelt vendespil.

Start med at spille med de 7 øverste ord - som alle sammen er fælleskøn = En som kendeord.

Når barnet har styr på disse kort og husker at sige "En" hver gang, så læg disse ord tilside og spil i en periode med de nederste ord - som alle sammen er intetkøn = Et som kendeord.
Ved at spille med kortene på skift bliver barnet først opmærksom på, at nogle ord hører sammen med en, herefter at nogle (andre) ord hører sammen med et - at der er forskel på ord og reglerne for disse.

Intetkøn ordene, er som regel dem børn har vanskeligheder med, hvis de har vanskeligheder med ubestemte kendeord. Da intetkøn forekommer langt sjældnere (ca 25% af danske navneord er intetkøn) end fælleskøn. Derfor vil barnet sandsynligvis oftere komme til at lave fejl som: "En hus".

Hver gang barnet siger kendeordet forkert (eller udelader det) gentager den voksne korrekt, ex: "Ja et hus", måske endda tilføje: "du vendte et hus, så skal vi se om du kan finde et hus mere".
På den måde hører barnet sin egen forkerte produktion af kendeordet 1 gang, men den voksnes korrekte 3 produktion gange.

Når barnet begynder at have styr på kendeordene til disse intetkøns ordene også, så bland en og et ordene sammen og spil med dem alle ord-brikkerne.

Ved at blande ordene sammen, øver barnet sig i at tage stilling til om hun/han vil bruge en eller et, opbygger viden om kønnet på de specifikke ord som findes i spillet og får input til dannelse af den delvise systematik, som et ords køn er relateret til (noget de fleste voksne heller ikke er bevidst om, men som kan støtte bestemmelsen af kønnet - Se Sproget.dk's svar her og Artiklen "Et hamster" her, hvis du vil læse mere om dette).

Sådan spiller du spillet

Spillet fungerer ligesom med alle mulige andre vendespil.

1. Brikkerne lægges med bagsiden op af.
   Se indlægget her, hvor jeg blandet andet skriver lidt om hvordan man kan fordele brikkerne og hvordan det virker.
2. Den yngste spiller/barnet starter.
3. Barnet vender 1 brik - og siger hvad der er på billede ex: "En ko".
4. Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
5. Barnet vender endnu en brik - og siger hvad billede forestiller 
6. Igen; Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
7. Barnet, evt i samtale med den voksne, afgører om de 2 brikker passer sammen.
   I denne forbindelse vil det være oplagt at den voksne gentager det korrekte endnu nogle gange ex: "En ko og en saks... er de ens? hmm... en ko... en saks.... nej en ko er et dyr og en saks er noget man klipper med de er ikke ens"
   eller: "En ko og en ko... er de ens? ja en ko og en ko det gir to køer, så har du et stik".
8. Når den voksne har tur vendes på samme måde 1 brik > siges "En bold" > vendes endnu en brik > siges "En bold" > afgørelse af om de passer sammen eller ej.
9. Hvis man får et stik, får man endnu en tur.
   Hvis man ikke finder et stik så går turen videre, med uret rundt.
10. Når alle brikker er væk er spillet slut.
11. Hver spiller lægger sine stik op på en rækker og man tæller hver spillers stik i fællesskab.
    Der tales om hvem der har så har flest og udpeges en vinder.

Obs

Husk at der meget gerne må sættes ord på alle dine handlinger og overvejelser undervejs.

Hvis du spiller med et barn som virkelig ikke er glad for at tabe - og dem er har vi jo nogle af. Så kan det være en ide at sørgefor at spille flere runder vendespil og føre et øl-regnskab, hvor i sætter streger på et stykke papir efterhånden som i hverisær vinder.
På den måde kan man aflede det værste af taber-fornemmelsen, samtidig med at barnet stadig får lov til at prøve at tabe og arbejde videre med dette. Og ja, jeg skriver får lov, fordi vis man lever de første 6 år af ens liv uden nogenside at have tabt noget, så mangler man disse oplevelser i trygge rammer og med støtte til at komme videre på en konstruktiv måde, som træning til resten af livet.

Hvis du printer ud på normalt papir vil man fra bagsiden kunne ane, hvad der er på brikken.
De hurtige og/eller vinder orienterede børn, vil hurtigt opdage dette og bruge dette til deres fordel, så de bliver ved med at få stik, indtil alle brikkerne er væk og den voksne slet ikke fik tur.
Hvis der er tale om et yngre barn og man spiller for at få en chance for at give barnet feedback (ex træne udtale eller valg af kendeord). Så kan det være en ide bare at spille med på dette "snyd".
Ikke lade som om man ikke kan se hvad de gør (da det er urealistisk at den voksne ikke kan regne den ud når barnet kan og dermed lægger et lag i mellem dig og spillet/barnet hvilket er unødigt og fjerner dig en smule fra situationen), men acceptere det og måske endda rose barnet for den smarte strategi.
På den måde får barnet nemlig sagt alle ordene ikke kun halvdelen og i 'åben' tilstand fordi morer sig imens, med at snyde den voksne og kan forudse sejeren.
Når dette holder op med af være sjovt for en af partene eller hvis i spiller af andre grund (underholdningen ved at spille mod hinanden, vinde og tabe), så klister en pap bagside på brikkerne så man ikke kan kigge igennem eller print direkte på karton i stedet, så holder de også længere.

God fornøjelse :-)

Vind Pili Pop - engelsk for børn

Vi har fået en ny app (ja igen ;-)

Den hedder Pili Pop (45kr) og den er lavet til at hjælpe børn med at lære engelsk.

Da jeg var barn så jeg tegnefilm på både dansk, svensk, engelsk og hollandsk. På den måde tror jeg faktisk at jeg lærte meget engelsk.

De tegnefilm mine børn ser, er næsten alle på dansk, så det er faktisk mest i app verden de møder det engelske sprog. Og så selvfølgelig i Dora, som er en tegnefilm der lægger små ord og sætninger på engelsk ind i handlingen (når Dora sendes i engelsktalende lande er det spansk hun sniger ind), som gentages igen og igen, og som børnene ofte opfordres til gentage højt ud i rummet.

Børnene suger disse engelske ord til sig på samme måde som alle de danske.
Men vi blev alligevel lidt overraskede da Bjørn som 3 årig pludselig sad og talte til 12 på engelsk, en dag vi kørte en tur med hans klapvogn. Da vi spurgte hvor han dog havde lært det henne, svarede han med den største selvfølgelighed "af Dora"!
Nickolodeon har også lavet et tegnefilms univers der lærer børn kinesisk (fremtidens sprog også for danske børn?). Her hedder den søde 2-sprogede pige Kai-Lan.

Hvordan fungerer Pili Pop?

Pili Pop har 4 forskellige levels (lande), som hver består af 6 forskellige opgaver.
Inden hver opgave går i gang er der en instruktion på engelsk som illustreres imens, men det er stadig en god ide at have en voksen med på sidelinien indtil barnet er inde i appens rytme og faste muligheder (=2-4 opgaver).

I 3 af opgaverne skal barnet skal lytte til et engelsk ord og derefter udføre et eller andet, der beviser at ordet er forstået.

Hvis barnet ikke kan svaret indenfor rimelig (hurtig) tid går Pili Pop ud fra at barnet har brug for hjælp og åbner Pili book'en i toppen af skærmen. Pili book'en giver en ledetråd til svaret/giver svaret, så barnet kan komme videre  med opgaven og forhåbentlig få en ide om ordets betydning og give et bedre svar næste gang samme ord dukker op.
Det er også muligt at åbne Pili book'en når man har lyst. Fx inden man går i gang med en ny opgave, kan det være en gode ide at smutte forbi Pili book'en først og lige høre de ord der bruges. Man åbner den ved at tappe på "pause" og så "Pili bogen".

På hvert level er der også 3 opgaver, hvor barnet selv skal sige ord på engelsk. Vi starter blødt med tal, som mange børn faktisk allerede kan (fra fx Dora) men opgaverne bliver hurtigt sværere.

Når man lærer nye ord og sprog, er det et vigtigt element at forsøge udtale det selv og, på den ene eller anden måde, få feedback på dette. Da denne process kræver et præcist fonologiske mønster og dermed danner viden om dette mønster. Pili Pop appen har en super smart og overraskende velfungerende funktion der gør dette muligt.

I opgaverne med udtale findes en "record knap", som barnet tapper på og derefter siger ordet. Hurtigt analyseres ordet og barnet får besked om det var korrekt eller om de skal prøve igen.
En sjælden gang fanges lyde fra omgivelser op og det sker også at analysen er forkert, meget venlig eller meget stram, men det er virkelig meget få gange vi har oplevet det. Analysen fungerer bare (lidt til min overraskelse, selv om jeg jo har mødt Siri osv?!).

Også i disse opgaver får barnet automatisk hjælpe fra Pili book, hvis der går for lang tid. Men barnet kan også selv gå ind i bogen og øve sin udtale for opgavens ord, hvor der gives feedback på en fin visuel måde.

Det er muligt at have flere forskellige brugere i samme app og følge hvor mange rigtige hver brugeren har i de forskellige opgaver og levels.
Tegningerne er søde og tydelige. Rundturen i forskellige lande er oplagte til yderligere samtale.

Børn der ikke taler engelsk kan lære fra appen, fra ca 5 år og opefter. Jeg tænker appen er oplagt til de børn der måske allerede efter sommerferien 2014 skal til at lære engelsk fra 1.kl. Men appen kan bruges allerede fra 2-3 år af børn med engelsk som modersmål.

Alt i alt en sjov og super velfungerende app til formålet.

I videoen herunder kan du se Pili Pop's trailer.

Få din egen Pili Pop

Pili Pop findes også i en gratis jule-version, hvor du kan prøve grundlæggende funktionerne, men med færre opgaver. Brug den til at se om det er noget for dit barn (og begynd at glæde dig til jul).

MEN du har også mulighed for at vinde den fulde version af Pili Pop helt gratis, i giveaway'en herunder.
Jeg har nemlig fået hele 3 promotion koder, som jeg trækker lod om!

Deltag senest d.18/2 via Rafflecopteren herunder (hvis du ikke ved hvordan man tilmelder sig en Rafflecopter så se indlægget her)

a Rafflecopter giveaway

Arktisk Oktober

Vores Oktober måned har haft arktisk tema.

Sidste weekend var vi i danshallerne og se MYKA's danseforstilling Polar Bear .
Og i dag, har vi været på Lousiana og se blandt andet Arktis udstillingen

Polar Bear

Det var en super fin forestilling med koncept og scenografi fuld af overraskelser for de vante en-tur-i-teateret-børn og forældre, vi ofte finders os blandt når vi er til koncerter, dans eller teater.
Forestillingen startede med at børn og voksne på strømpefødder kravlede igennem en lang istunnel, som ledte ind til scenerummet og isbjørne-universet - en super fin og eventyrlig start.
Som man til dels kan se på billederne herover sad publikum rundt i kanten af lukket hvid stof kupel, hvor de 2 isbjørne dansede i midten.

Overraskende magisk plastik sne og lyssætning fungerede rigtig fint på turen igennem isbjørnenes daglige følelses karrusel, når de undersøger, leger, jagter, spiser, slås og sover. At alle børn og voksne var tæt på bjørnene blev udnyttet rigtig fint så alle følte sig del af isbjørnenes verden. Højde forskellen mellem publikum på gulvet og de store høje isbjørn var også godt udnyttet flere gange.

Uden spoiler alert kan jeg nok godt afsløre at isbjørnenes hjem, ligesom i virkeligheden, begynder at smelte og hvad gør isbjørnene så?

Til forestillingen var lavet et lille undervisningsmateriale (download det her) omkring isbjørne og global opvarmning for 6-årige. En rigtig god ide, der giver masser af samtale og hjælpe dybte forståelse af det man ser, både før og efter forestillingen. Noget flere arrangementer burde tænke ind, også dem der handler om knap så alvorlige ting som klimaforandringerne.

Smagsprøve i videoen herunder:

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke kunne finde flere datoer for forestillingen, men mon ikke den kommer igen - det har gode børneforestillinger det med at gøre heldigvis!

Se fx Uppercut Danseteaters (meget mere skøre og fjollede, men stadig rigtig gode) forestilling Twins, som vi var inde i foråret, når den kommer igen i februar 2014.

Arktis

Der er lidt langt, men det er somregel turen værd. Især hvis man bliver til aftensmads buffen - mums!

Vi så udstillingen om Arktis. Udover videoen med kæmpeisbryderen der sniger sig efter en gående mand på isen var det lydværkerne vi synedes bedst om. De voksne kunne især lide lyd installationen, hvor det lød som om man stod i et isbjerg. Og Bjørn synedes egentlig bedst om alle de forskellige hovedtelefoner man kunne prøve med lyd rundt omkring.

I børnehuset var der nogle børn der lavede de fineste snefnug med små pinde og limpistol, men Bjørn var alt for hyper til at samle sig om sådan noget desværre.

Vi var også forbi vores Tante T's udvalgte værker i den store- og søjlesalen. Her så vi blandt andet 3 imponerende store rekonstruerede træer og naturtro papnatur, i den afdeling der kredsede om emnerne; natur, konstruktion og død. I rummet med; køn, krop og identitet. Var der et collage-lignende billede, der mindede flere af os om Bjørns skatte/skralde samling og med masser af små detaljer man kunne kigge på og tale om.

Gleaming lights of the soul

Det allerfineste var så var nok en af de faste installationer (heldigvis - for så kan I alle sammen nå at ud og se det!), som vi bare aldrig har fået set før, fordi der altid har været for lang kø til man har orket med 1-2 utålmodige børn.

Men i dag var køen ikke så lang - det er jeg glad for, der var nemlig så fint i Yayoi Kusama's Gleaming lights of the soul! En masse små led lyskugler der skifter farve, i sorte snorer omringet af spejlvægge, loft og gulv, meget smukt

Fortæl mig om reglerne

Der står SPIL, hvis nogen ikke læser børnsk

Børn gør jo det de ser blive gjort. Og Bjørn ved derfor godt at man kan lave et sjovt og lærerigt spil ud af ingenting, samt at det er sjovt at lave opgaver og spil som andre kan prøve - gad vide hvor han har det fra.

Vi skiftes ofte til at finde på regler til spil og forklare dem til hinanden. Det er noget der er masser af sproglige udfordringer i både når man er den der modtager og den der afsender reglerne. 

Det kræver en masse af sprogforståelsen, forestillingsevnen og arbejdshukommelsen at forstå regler til spil.
Dette bliver kun sværere når man er den der udtænker reglerne, holder overblikket over mål og sekvenser samtidig med man dele op i mindre dele, forklarer reglerne så andre kan forstå dem, opdage når der er misforståelser og forsøge at rette op på dem.

Når Bjørn farer vild i sine ofte omfangsrige forklaringer, er det som regel i strukturen.
I disse situationer hjælper jeg ham ved at gentage det han siger i små portioner, så han ved hvad jeg har hørt, kan høre hvad jeg har opfatte og tjekke om det er korrekt, få ro til at gå videre til næste punkt samt en struktur model/et eksempel på hvordan man evt kunne strukturere det han siger.
Den struktur jeg modellerer for ham, kan han samtidig trække på næste gang han skal forklare noget lignende.

Alle dele er rekvisitter til forskellige spil

Herunder er en video fra sidste sommer, hvor Bjørn efter et godt stykke tid at have puslet med et eller andet, henter mig fordi jeg skal prøve nogle spil han har lavet klar til mig.

Den sidste leg udviklede sig og blev dagen efter til legen i indlægget "Ninjago-kort i lange baner".

At samtale med en baby

Videoen i dette indlæg havde jeg egentlig optaget til brug i indlægget: "Gratis / Billigt legetøj" (kommer snart).

Videoen skulle bruges som illustration af,
hvor glad Cleo blir første gang hun så noget nyt gammelt legetøj, vi havde taget ned fra loftet til hende.

Hun blev glad, men det er ikke så tydeligt på videoen :-)
Så jeg puttede ikke videoen i indlægget.

Men da jeg senere så videoen, kom jeg til at tænke på at jeg i et stykke tid har ville afprøve nogle af de muligheder man har for at tilføje elementer til sine youtube video og at denne video måske ville være god til det.

På den måde er videoen i stedet kommet til at handle om:

Hvordan man kan have en sprogstimulernde samtale med en baby.
Eller et andet menneske, som ikke holder samtalen kørende som forventet eller har brug for støtte af ordforråd, fonologi eller syntax.

Kodeordne er: Lyt + Tal + Gentag + Udvid.

• Lyt til lydene, men lyt også til deres initiativer i samtalen både dem de viser med deres sprog og deres krop.
• Tal en masse, men uden at du stjæler hele samtalen. Benvævn ting og sager og sæt ord på tanker, følelser og handlinger. Både dine og barnets.
• Gentag de ord og sætninger barnet siger. Men udtal orderne korrekt og brug korrekt sætningsopbygning.
• Udvid de ord og sætninger barnet siger. Der skal kommer lidt mere på, så barnet kan høre hvad man ellers kan sige i situationen og lærer mere om de ord barnet i forvejen kender's indbyrdes forhold til andre ord.

Havde jeg vidst, at selve min interaktion med Cleo i kommunikationen ville være det der var i fokus, havde jeg nok strammet mig mere an. Været mere pædagogisk, deltaget mere (var ret træt), lyttet mere, kørt hendes initiativer til leg mindre over, sat endnu flere ord på og blevet ved med de enkelte del-leg i længere tid. Men måske er det egentlig meget fint at videoen ikke er top tunet :-)

Cleo 18mrd

Når du ser videoen så husk venligst lige på, at dette er første gang jeg prøver at sætte de der talebobler ind. Så det går altså lige lidt for hurtigt en gang imellem - men sådan er kommunikation - man skal være vaks.
Det bliver allerede bedre i anden halvdel af videon.
Du kan jo også springe lidt frem og tilbage. Læse boblerne først, spole lidt tilbage, husk hvad du skal lægge mærke til og se det ske igen. Videoen er også lidt lang og der er lidt stavefejl, men igen, du kan jo spole i det :-)

Jeg synes selv interaktionerne der starter ca 4:45 og 6:55 er rigtig gode.

Hvad vil du se?

Er der et eller andet du godt kunne tænke dig at se en video af? Hvad siger du når I bygger tårn sammen? Hvordan kan man lege med biler og samtidig lære om farver? Eller andet... så skriv en kommentar eller send mig en mail, så skal jeg kigge på det :-)

PS:

Sylvanian huset, de små dyr og møbler er fra da jeg selv var barn. Dengang hed de dog ikke Sylvanian families, men Skovens dyr. Jeg var SÅ glad for dem og det har Cleo også været.
For et par måneder siden fandt et par små dyr inde på Bjørns værelse som hun var meget glad for at lege med. For nogle uger siden vandt jeg så, helt perfekt, 3 pakke med små figurer i en give away på en anden blog.

OG med tanke på det indlæg videoen originalt var tiltænkt, blir jeg altså også lige nød til at udpege at:
De strømpebukser Cleo har på har vi købt fra nye. Hendes bluse har vi arvet af en ven. Trøjen har vi arvet af en stor pige der bor i vores gård.
Min kjole har jeg arvet af svigermor og bæltet har jeg købt på et loppemarked for små 10 år siden.
Gulvtæppet har vi købt fra nyt i IKEA. Babysengen og reolen til højre, har vi købt gennem den blå avis. Sengeranden har vi arvet. Sengetøjet har vi fået som gratis indmeldesgave i Børn i Byen klub. Det behøver ikke være dyrt at have børn.

Emner på bloggen

MinKusineMaria bloggen er sat op så du øverst kan man vælge mellem forskellige sider, i højre side finder du mine indlæg og ude i venstre side er den såkaldte sidebar.

I sidebaren finder du alle de praktiske genveje og elementer som du løbende kan få brug for.
Du kan bla abbonere/følge bloggen, se de nyeste eller mest populære indlæg, se hvilke giveaway konkurrencer jeg har på bloggen og som jeg selv deltager i på andre blogs i øjeblikket og meget mere.

En af de ting du også finder i sidebaren, hvis du scroller lidt ned af siden under overskriften Emner, er de etiketter - også kaldet tags - jeg har tildelt forskellige indlæg.
Disse tags bruger jeg til at vise, hvad emnet for hvert indlæg er, en slags overskrift eller kategori som indlægget passer. Indlæg har somregel flere tags, da de for det meste passer ind under flere forskellige kategorier.

Du kan bruge disse tags til at finde lige præcis den type indlæg du leder efter.
Ud for hvert tag står der et tal i parentes, dette tal fortæller hvor mange indlæg jeg har skrevet og tildelt dette tag. Jo flere indlæg med et bestemt tal, jo større er skriften dette tal står med.

Sådan finder du "Emner"

Jeg har fornylig ryddet lidt op i mine tags - tilføjet nogle, slettet andre og slået enkelte sammen.

En af større ændring er, at jeg har forsøgt at lave lidt bredere aldersinddeling af indlæggene (tak for ideen til MinKusineMaria-læser Eva ;-). Så der nu er følgende 5 kategorier:

• Baby nyfødt - 2 år
• Småbørn vuggestue - børnehave / 2 - 5 år
• Indskoling 0. - 3. klasse / 5 - 9 år
• Mellemtrin 4. - 6. klasse / 9 - 12 år
• Udskoling 7. - 10. klasse / 12 - 16 år

Først forsøgte jeg faktisk at dele indlæggene ind under fx 1år, 2år, 3år, 4år, 5år osv... Men det gik op for mig at rigtig mange af de aktiviteter jeg beskriver passer til børn med stor aldersforskel. Det handler bare om at tilpasse det til der hvor barnet er. Og dette gælder både alder, opmærksomhed, interesse, motivation, kognition og erfaring.

God fornøjelse!
Håber du kan finde det du skal bruge?
Og hvis du ikke kan er du meget velkommen til at skrivet til mig :-)

Ordforråd og Semantik

Inde i hovedet ligger alle vores ord hulter til bulter... NEJ!

I vores hjerner findes et kompliceret spindelvæv af et bibliotek, hvor alle koncepter (ord, navne, ting, begreber og viden) ligger med alle deres forskellige betydninger, tilhørsforhold og sammenhænge med andre ord.

I starten, når man er ved at fylde sit bibliotek op, er alle koncepter lidt usikre og uklare (både udtalen og betydningen).

Ord kan ikke læres enkeltvis
Det vil fx være svært at forstå fuldt ud, hvad ’tør’ betyder, hvis man ikke ved hvad ’våd’ betyder. Vores ordforråd er nærmest en flydende masse, der ændrer sig lidt flere steder, hver gang der bliver tilføjet ny viden – og ikke kun der, hvor det nye tilføjes.

Hver gang et barn hører eller bruger et ord, bliver dette ords koncept tydeligere og bedre defineret i barnets semantiske bibliotek, som vi ofte kalder ordforrådet.

Træning af ordforrådet er derfor ikke blot at øve sig i navnene på forskellige genstande. Det er også at arbejde med de forskellige kategorier, der findes; Hvad har forskellige ting til fælles? Hvordan er de forskellige? Hvilken præcis samling af detaljer definerer et koncept? Hvordan hænger alle disse ting, koncepter og detaljer sammen?

Vi voksne tænker ofte ikke over hvor svært det egentlig er at vide hvor et ord stopper og et andet begynder. For et barn kan det fx være svært at kende forskel på en sabel, et sværd, en stav, en stok, en pind, en linie, en streg, en snor, en grænse, en slutning og en ny begyndelse.

Børn (og voksne) arbejder hele tiden med at udvide og raffinere deres ordforråd. Hver gang vi får ny viden bliver denne viden tilføjet spindelvævet og gør på den måde det samlede spindelvæv stærkere og bedre.

Du kan læse mere om hvordan du kan udvide dit barns ordforråd i indlægget "Tal Rundt Om X" (HER) og måske vil mit TROX materiale være noget for dig - lige her.


Semantiske Apps
I den kommende uge poster jeg nogle indlæg om iPad apps, der arbejder med dette mentale leksikon. Disse indlæg om Semantiske apps har jeg valgt at dele op i to indlæg. Første kommer et indlæg jeg har valgt at kalde "Benævnelse", da disse apps hovedsageligt handler om at benævne og genkende ting. Næste indlæg kommer til at hedde "Kategorisering" og fokuserer mere på apps, der arbejder med at kategorisere, sortere, sammenligne og matche ord og koncepter.

Glæd jer til mange gode apps :)