Viser opslag med etiketten Print. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Print. Vis alle opslag

2018 kalendere

SÅ er der sørme både børnekalendere og familiekalendere til jer alle sammen. Glædelig 2018!

http://selz.co/Vyq4jZ$7V

I et forsøg på at være forudseende og effektiv, har jeg faktisk allerede lavet 2019 og 2020 klar, så der er ikke er nogen der skal julestresse over det. De sidste par år er der nemlig sket det at der i løbet af november og december kommer flere og flere, mere og mere desperate mails fra folk der spørger om hvornår næste års kalender kommer.

Det er rigtig dejligt at høre hvor mange der er glade for kalenderen og bruger den hver dag og derfor selvfølgelig gerne vil have den hurtigst muligt og komme i gang med at planlægge det kommende år.

Jeg har også hørt fra nogle lærere der bruger kalenderne til at planlægge deres skoleår, at de godt kunne tænke sig at kunne se hele skoleåret (som jo går på tværs af kalenderåret) med det samme.
Og det kan de så nu :-)

Jeg har lavet:
  • Familiekalender med 5 kolonner - HER
  • Familiekalender med 6 kolonner - HER
  • Børnekalender hele året - HER
  • Børnekalender for sommerferien juni+juli+aug - HER

http://selz.co/Nymd5W$XV          http://selz.co/NyzS5ZbmE

Du kan hente og printe lige så mange du vil helt gratis, via min Selz-butik
Når du henter en kalender accepterer du automatisk at modtage mit nyhedsbrev
Nyhedsbrevet kommer et par gange om året og du kan når som helst melde dig fra igen.

https://youtu.be/ufGEUZ2weEs          https://youtu.be/kE55r3ejOvM

Og hvis du vil være i rigtig god tid er her links til kalenderene for 2019 og 2020:
  • 2019 Familiekalender med 5 kolonner - HER
  • 2019 Familiekalender med 6 kolonner - HER
  • 2019 Børnekalender hele året - HER
  • 2019 Børnekalender for sommerferien juni+juli+aug - HER
http://selz.co/4JIYKbbQ4          http://selz.co/EycZ5W$XE

  • 2020 Familiekalender med 5 kolonner - HER
  • 2020 Familiekalender med 6 kolonner - HER
  • 2020 Børnekalender hele året - HER
  • 2020 Børnekalender for sommerferien juni+juli+aug - HER

http://selz.co/E1RpwbbQ4          http://selz.co/EkVMtZb74

Glædeligt nytår!

Monsterhop

I sidste måned stod jeg og manglede et materiale til en super sød dreng, der er vild med fjollede og farlige ting. Så jeg tænkte at monstre ville være lige sagen.
Ud af den tanke kom materialet Monsterhop, som er et såkaldt "tomt" materiale.
Det vil sige, at materialet kan bruges til at træne hvad som helst der kræver gentagelser.

 
 

Jeg har samlet over 100 forskellige sjove, søde, farlige og skøre monstre, så der burde være noget for de fleste børn. Monstrene bruges som repræsentanter for fonemer (/lyde), stavelser, non-ord eller hvad du nu har brug for. Monstrene hopper af sted på en af de 4 forskellige sten-stier, jeg også har lavet, som alle ender i en stor blå sø (monstre elsker at svømme!).

I videoen herunder kan du se hvordan man kan bruge materialet til at træne intervokalisk /s/ , men jeg tænker det er nemt at se hvordan materialet kan fungere med andre fokuspunkter...


Du får også et word-dokument med nogle ekstra sten monstrene kan hoppe på. De kan klippes ud og sættes fast med tape rundt omkring på bordet, bordben, gulvet, stolen, væggen eller hvor barnet synes det er sjovt. Ofte kan et lille bitte twist og gerne noget med bestemmelse/kreation give fornyet entusiasme til træningen.

Monsterhop koster 35 kr og du downloader det via min Selz butik - lige her!

Minecraft påskepynt

Bjørn er, som rigtig mange andre børn, mentalt i Minecraft-land det meste af tiden.
Måske er der nogen derude som kender det?

De sidste par uger har mig og Bjørn haft et lille Minecraft-projekt samme, som jeg nok skriver lidt mere om senere, men mens vi sad og lavede det fik jeg, i anledningen af påsken, en lille ide...
Nu skal du se...

Sammen er vi gået igennem alle de 26 forskellige spawnæg og sat dem sammen til en pdf der er lige til at printe ud og lave sin egen Minecraft inspirerede påskepynt.

Hvis du ikke ved hvad et Minecraft spawnæg er, så spørg en tilfældig 7-12 årig ;-)

Du kan altså både få mutantgris spawnæg, creeper spawnæg og også det helt almindelige Minecraft æg til at pynte op med.

Æggene er faktisk rigtig fine, så det er påskepynt der både gør mor og barn glad.
Og en super måde at få gang i det finmotoriske klipperi hos enhver Minecraft spiller - også dem der normalt ikke gider det med papir og saks!

På billederne her kan du se nogle af dem, som vi har klippet ud og hængt op hos farmor og farfar.


Nogle af æggene er printet ud på begge sider af papiret, så er det bare at klippe ud og med en synål sætte en sytråd i - sålænge printeren printer rimelig synkront på begge sider.
Andre af æggene har vi kun printet ud på den ene side af papiret og så limet æggene sammen rund om en sytråd.

Du kan sætte 1 æg pr tråd eller flere æg på samme stykke sytråd, så de danner en lille ranke som herunder.

Afhængig af finmotorikken den der klipper har, kan man vælge at følge det kantede Minecraft-look eller klippe rundt om æggene. Vi gjorde lidt af hvert.



Du kan hente påske-spawn-æggene gratis lige her i min Selz butik.

God fornøjelse!
Og god påske!

Julepynten 2014


Sidste år var det julestjernen, som du finder i indlægget lige her, der var årets hit-julepynt 2013 herhjemme.

Jeg synes simpelthen den er så fin.
Den er så let at lave, at alle kan være med.
Den kræver ikke noget særligt materiale mæssigt: papir, saks, hæftemaskine og noget snor. Ja jeg synes faktisk næsten den er flottest, hvis den laves af helt normalt hvidt A4 papir.

Men men men, det er begrænset hvor mange ens julestjerne man kan have hængende og vil jo også gerne finde på noget nyt. Så hvad skulle vi dog gøre denne jul...
 
Her er svaret:


Via Pinterest har jeg fundet hit-julepynten 2014.
De små fine sne-blomster-kugler lever op til mine kriterier:
Den er let at lave.
Kræver kun papir, saks, tape og snor.
Og igen, bliver faktisk flottest når den er lavet af helt normalt hvidt papir synes jeg.

Du kan downloade Jessica Jones' skabeloner fra "how about orange" bloggen i størrelse:
Lille (stor julekugle størrelse)
Medium (midt i mellem)
Stor (blir meget stor, som en basket ball)

Du kan enten printe direkte ud på papir/karton eller lave én skabelon og klip efter denne.
Vi har ikke nogen printer, så jeg åbnede bare pdf filen på min iPad, lagde papir ovenpå og tegnede skabelonen af.

De bliver pænest hvis der er farve på begge sider af papiret, men gerne forskellige farver/mønstre. Men helt normalt hvidt printer papir, kan som sagt også bruges, med super fint resultat (som herover).

Jeg synes de er lettest at flette sammen, hvis man laver dem af normalt karton, men det kan godt lade sig gøre med tyndt/normalt papir. Hvis du vil have kuglerne stående i stedet for hængende, kan du evt lave det af stivere pap.

Sådan gør du

Klip 12 ens blomster med små slidser.
 
 
Start med at sæt et stykke snor fast på én af blomsterne med tape, hvis du vil ha den til at hænge. Du kan putte snoren igennem et hul midt i, som på billede, så snoren kommer ud midt på blomsten. Men du kan også bare tape den fast på den ene side af blomsten, så snoren ender med at stikke ud mellem to af blomsterne.

Herefter fletter du blomsterne sammen, ved at glide slidserne på bladene ind i hinanden.
 
 
Du fletter lettest ved først at lave en "bund" som får 5 sider på, der også flettes sammen med hinanden, og danner en halvkugle.

Lav én til magen til og flet så de to halvkugler sammen.

 
 

3 ideer til klasse/gruppeundervisning

Nogle gange støder jeg på ting og sager, som virker super smarte og funktionelle, men som jeg bare ikke rigtig selv har behov for og derfor ikke kan afprøve til fulde.

I dette indlæg har jeg samlet et par af disse ting, som jeg forestiller mig må være rigtig gode til lærere eller andre der underviser børn (eller voksne) i gruppesammenhænge.

Handouts

Den første er appen Handouts (Gratis), hvor en lærer kan:
  1. Registrere en profil
  2. Oprette klasser med elever, som hver tildeles et brugernavn og en adgangskode
  3. Hente dokumenter der indeholder opgaver ind i appen (via Fotos eller Dropbox).
    Det er disse dokumenter/opgaver som kaldes 'Handouts'ne.
  4. Sende udvalgte handouts til udvalgte elever eller hele klasser.
    Samt fastsætte tidsrammer for besvarelserne m m.
  5. Give handout specifik feedback til elever.
Det er en super nem og meget papirbesparende måde at få flere elever til at lave opgaver.


Eleverne kan altså:
  1. Logge ind ved hjælpe af det brugernavn/adgangskode de har fået af deres lærer
  2. Få tilsendt opgaver fra læreren
  3. Løse opgaver ved at tegne eller skrive
  4. Få feedback på sin opgave fra læreren
Jeg forestiller mig at der sikkert findes flere af denne type systemer, men dette system er gratis, fungerer både på iOs og Android, er simpelt og virker til at køre smidigt og intuitivt.

Brugerfladen er klart bedst når opgaverne kræver at man tegner sit svar, da det er lidt for omstændeligt (men bestemt muligt) at skrive tekst specifikke steder.

Med gratis udgaven kan hver lærer oprette 1 klasse med max 25 elever og max 50 forskellige handouts. Ønsker man mere end dette skal man opgradere til HandoutsPro ($100 om året)

Se deres introvideo herunder:


Plickers

Med den gratis app Plickers (både til iOs og Android) og udprintede svarkort med super simple stregkoder, kan en lærer nemt indsamle svar fra alle elever og både få grafer der fortæller hvordan svarene fordeler sig og holde øje med hvordan de enkelte elever svarer - blot ved at scanne lokalet min sin tablet eller smartphone.
 
 
Læreren:
  1. Opretter en profil hos Plickers.
  2. Opretter sine elever, klasser eller gruppe.
  3. Printer tilknyttede svarkort ud (evt laminerer dem) og deler dem ud til eleverne (som herefter kan beholde dem).
  4. Stiller sine egne spørgsmål til gruppen, som er forberedt på forhånd eller fundet på stedet.
  5. Beder eleverne om at afgive deres svar ved at holde deres svarkort op, med enten A, B, C eller D siden op af.
  6. Scanne lokalet, se svarene komme ind og analysere data.
Eleverne kan ikke se hvad hinanden svarer, da stregkoderne ser forskellige ud og bogstaverne er så små at man skal være ganske tæt på for at se dem. Så svarafgivelse kan foregå anonymt.
Via Plickers hjemmesiden kan eleverne evt følge med i svarfordelingen live på smartboard'et.
Se evt denne video gennemgang.

Hvis systemt bruges med yngre børn (børnehave-1.kl), kan det være en ide at gøre lidt mere ud af indpakningen, så børnene har endnu nemmere ved at bruge systemet.
Se for eksempel, hvordan det gøres i videoen her.

Som sagt har jeg ikke haft mulighed for at prøve dette system selv, men hvis det bare kører halvt så hurtigt og nemt som i videoerne herunder, er jeg vild med konceptet!





Boganmeldelser fra barn til barn via QR-koder

Den sidste ting er brug af QR koder til udbredning af boganbefalinger mellem børn.

Hvis du nu tænker, hvad i al verden er QR koder?
Så kan jeg fortælle at det de der kvadratiske stregkoder som man kan skanne med sin tablet/smartphone via en Barcode scanner app, ligesom den du ser her til højre.

Se hvordan de kan bruges til at give børnenes boganmeldelser mere mening og samle information der kan hjælpe når der skal vælges frilæsningsbog på skolebiblioteket - i videoen herunder:


I indlægger her - kan du læse om hvordan du kan lave skattejagter blandt andet med QR koder.

Disse apps er tilføjet listen med anbefalede apps til voksne"Kedelige (ikke spil) apss - til voksne".
Du finder alle de anbefalede app lister her.

Og skriv gerne en kommentar herunder, jeg vil nemlig vildt gerne høre om I tænker det er noget I kan bruge til jeres klasser/grupper!?

Børnekalender for 2015

OBS: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.

Jeg har efterhånden haft en del indlæg om vores børnekalendre - du kan læse mere om det grundlæggende konceptet og hvordan man bruger dem til mindre bør HER.
I indlægget "Flere eksempler på børnekalendre" (her) og "Børnekalenderen siger: Så er det sommerferie" (her) kan du også se nogle flere eksempler.

Efterhånden som Bjørn er blevet større har børnekalendrenes design langsomt bevæget sig mere og mere over i mod at ligne normale voksne kalendere.
Se indlægget her om børnekalendre til større børn.

Da Bjørns kalender for sommerferien 2014 var ved at løbe ud.
Spurgte han selv om vi ikke kunne lave en ny, der startede lige når den anden sluttede.
Jeg har taget dette som et udtryk for at han efterhånden er så stor, at han har så mange ting han laver, ser frem til og gerne vil have overblik over i hans liv, at han måske bare har behov for en fast fortløbende kalender - ligesom mig og hans far jo også har.

Han læser stadig ikke godt nok til bare at kunne bruge den familiekalender, som vi har hængende i køkkenet (og den hænger også for højt oppe). De seneste år har jeg nemlig lavet en kalender, som ligger til gratis download og print, som vi bruger til alle familiens aftaler - se indlægget her.

Derfor har jeg for 2015 lavet en "børneudgave" af min gratis kalender.

http://selz.co/1vPXcWx

Du kan downloade den via min Selz butik - lige her.
Når du downloader noget fra min Selz butik tilmelder du dig også automatisk mit nyhedsbrev, hvilket gør at du automatisk får besked når næste års kalender udkommer og når der er andet nyt på bloggen. 

Børnekalender udgaven, af min Familiekalender, har ikke kolonner til hvert familiemedlem.
I stedet består den af små firkantede felter med ugedag, dato og info (helligdage m m), hvori barnet alene eller sammen med forældrene, kan tegne det som barnet har brug for, for at huske hvad barnet skal den pågældende dag.

Felterne følger læseretningen og skifter linje efter det sidste felt yderst til højre.


http://selz.co/1vPXcWx

Jeg glæder mig til at se hvordan kalenderen kommer til at hjælpe Bjørn i 2015.
Og send mig også meget gerne billeder af jeres børnekalendre med tegninger på eller en mail, hvis du har ideer eller kommentarer til kalenderen til 2016.

Husk - Hvis du ikke er til papir kalendre, så findes der også flere apps du kan bruge til at visualisere dit barns hverdag.
Appen Kids' schedule & Kids' to-do-list (7 kr) synes jeg for eksempel er ganske tydelig visuelt og nem at finde rundt i. Og 4KidsCal / 4KidCal share (8 kr) er på min app ønskeseddel.

Familiekalenderen for 2015

OBS: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.

På et tidspunkt holder vi nok op med at have en papirkalender hængende, med alle familiens aftaler, i køkkenet - men det blir altså ikke i 2015!

I 2013 lavede jeg for første gang en familiekalender, som jeg lagde ud til gratis download og print (se indlægget her).
Det var fordi jeg simpelthen bare ikke kunne finde en familiekalender, som jeg synes om både visuelt og design, hverken i butikkerne eller på nettet (se indlægget her).

Den kalender jeg lavede fungerede super godt for os, så derfor lavede jeg også en i 2014 (se den i indlægget her). Denne kalender er i midlertid blevet super populær og downloadet over 700 gange.
Hvilket jo bekræfter mig i at jeg ikke er den eneste som ikke er helt tilfreds med udvalget og nok bør blive ved med at lave den nogle år endnu indtil alle er skiftet til fladskærme på væggen eller køleskabet ;-P

Datoen hedder nu 1. November, så jeg tænker det er ved at være den tid, hvor man lige så stille begynder at få behov for næste års kalender.

Familiekalenderen hentes gratis via min Selz butik (KLIK HER).

Når du downloader noget fra min Selz butik tilmelder du dig også automatisk mit nyhedsbrev, hvilket gør at du automatisk får besked når næste års kalender udkommer og når der er andet nyt på bloggen.
Jeg har både lagt familiekalenderens 12 måneder ud som seperate pdf-filer og hele året samlet i én pdf-fil, så du nemt kan printe lige netop det du har brug for.


Som noget nyt, har jeg i år lavet 2 udgaver af kalenderen.

Den første er en traditionel familiekalender, som ses herover, hvor der er kolonner til ugedag, dato, særlig info og 5 forskellige familiemedlemmer (eller én kolonne til fritidsaktiviteter, madplan, fødselsdage eller andet) - ligesom jeg plejer.

Den anden er en kalender med én lille firkantet boks til hver dag, ses herunder.
Denne udgave var egentlig tiltænkt at skulle fungere som en skabelon til at lave sin egen børnekalender til større børn. Men jeg tænker at det er måske nogle voksne som, af en eller anden grund, vil foretrække dette format.
Denne kalender kan også hentes via Selz butikken (KLIK HER), under navnet "Børnekalender 2015".

http://selz.co/1vPXcWx

Håber alle får det bedst mulige år 2015!

Og husk at I altid kan skrive, hvis I har nogle ideer eller ting I gerne vil have med på 2016 kalenderen.

Lydsymbolkort - print let

Du har allerede mulighed for at hente mine lydsymboler gratis som billedfiler. Billedfilerne kan du frit sætte ind i de materialer du laver så længe du følger mine retningslinier - se mere her.

Hele lydsymbol alfabetet findes allerede samlet og gratis i (5,5 x 5,5 cm) lydsymbolkort formatet. Hent det via indlægget her.

Når man bruger lydsymbolkort i praksis er det dog ofte kun 2-6 forskellige bestemte lyde/fonemer man bruger af gangen. Tilgengæld har man ofte brug for mange af hver lydsymbolkort.

Derfor tilføjer jeg nu 18 seperate pdf sider med hver 15 stk lydsymbolkort (5,5 x 5,5 cm) af det samme lydsymbol.
Til jer som bare gerne vil have det skal gå hurtigt når i printer, ikke ved hvordan i selv sætte noget lignende op selv med mine billedfilerne eller som ikke kan overskue at få det gjort ;-)

http://selz.co/1ljyuWK
Du kan hente alle 18 pdf sider samlet i 1 zip-komprimeret mappe via min Selz butik - lige her.
Men til forskel fra de andre lydsymbol materialer har jeg valgt at denne pakke koster penge, som går til mit fortsatte arbejde med bloggen.

Prisen er lavet som en såkaldt "Pay what you want" der er dog en mindstepris på 2 euro (= ca 15 kr). Du skriver selv i feltet "I'll pay" hvad du har lyst til at give for materialet og mit generelle arbejde med bloggen.

I min Selz butik kan du betale med VISA og MasterCArd via sikker adgang.
Når jeg begynder at have en indtægt via salget, vil jeg også åbne op for betaling med PayPal.


 TAK til alle som bidrager!

MinKusineMaria's lydsymboler
- nu som separate billedfiler

Som jeg fortalte lidt mere om i indlægget her, er jeg endelig blevet færdig med at tegne tegninger til mine egne Lydsymboler/Fonemillustrationer.

Du har allerede i et stykke tid kunne få alle 18 symboler samlet i én pdf, men nu lægger jeg også grund filerne ud til gratis download, i fuld opløsning og både i jpg & png format.

Tilgengæld beder jeg om at du:
  1. Tilmelder dig mit nyhedsbrev og evt 'like/synes godt om' bloggen via Facebook og/eller Instagram
  2. Ikke benytter lydsymbolerne kommercielt.
  3. Giver folk et link her til bloggen, i stedet for fx at downloade og sende lydsymbolerne til dem pr email eller lægge dem til download fra din egen side.
  4. Fortæller folk du taler med om MinKusineMaria.
 http://selz.co/1nq8V72

http://selz.co/1nq9dLg
Der er flere forskelle mellem jpg og png, hvis du ikke selv ved hvad du har brug for så hold til jpg ;-)

Jeg bruger blandet lydsymbolerne til skelneopgaver og de er oplagt til dem af jer som arbejder efter POPT.

Når jeg laver den type materialer er det disse billede-filer jeg bruger.
Jeg sætter dem ind i enten Word eller GIMP, som er de programmer jeg hovedsageligt bruger til at lave materialer, men du kan bruge dem i lige det program som passer dig.
Det er også disse jer bruger til at sætte direkte ind i nogle af de mange apps som er customizable og hvor jeg laver mine egne digitale materialer, som ex TinyTap og BitsBoard.

Du downloader lydsymbolerne via min Selz butik. Payhip butik
JPG filerne er her og PNG filerne er her.

Simpelt "EN eller ET vendespil"

Inden sommerferien, lavede jeg et lille hurtigt spil til at øve sig i de ubestemt artikel/kendeord en og et.
Det vil jeg gerne dele med jer :-)

Spillet kan hentes gratis i min Selz butik lige her.
Læs mere om butikken i indlægget her.

Spillet

Spillet består af 14 forskellige ord-brikker på 5x5 cm der kan printes sort/hvid og bruges til forskellige spil.
Oplagte til et simpelt vendespil.

Start med at spille med de 7 øverste ord - som alle sammen er fælleskøn = En som kendeord.

Når barnet har styr på disse kort og husker at sige "En" hver gang, så læg disse ord tilside og spil i en periode med de nederste ord - som alle sammen er intetkøn = Et som kendeord.
Ved at spille med kortene på skift bliver barnet først opmærksom på, at nogle ord hører sammen med en, herefter at nogle (andre) ord hører sammen med et - at der er forskel på ord og reglerne for disse.

Intetkøn ordene, er som regel dem børn har vanskeligheder med, hvis de har vanskeligheder med ubestemte kendeord. Da intetkøn forekommer langt sjældnere (ca 25% af danske navneord er intetkøn) end fælleskøn. Derfor vil barnet sandsynligvis oftere komme til at lave fejl som: "En hus".

Hver gang barnet siger kendeordet forkert (eller udelader det) gentager den voksne korrekt, ex: "Ja et hus", måske endda tilføje: "du vendte et hus, så skal vi se om du kan finde et hus mere".
På den måde hører barnet sin egen forkerte produktion af kendeordet 1 gang, men den voksnes korrekte 3 produktion gange.

Når barnet begynder at have styr på kendeordene til disse intetkøns ordene også, så bland en og et ordene sammen og spil med dem alle ord-brikkerne.

Ved at blande ordene sammen, øver barnet sig i at tage stilling til om hun/han vil bruge en eller et, opbygger viden om kønnet på de specifikke ord som findes i spillet og får input til dannelse af den delvise systematik, som et ords køn er relateret til (noget de fleste voksne heller ikke er bevidst om, men som kan støtte bestemmelsen af kønnet - Se Sproget.dk's svar her og Artiklen "Et hamster" her, hvis du vil læse mere om dette).

Sådan spiller du spillet

Spillet fungerer ligesom med alle mulige andre vendespil.
  1. Brikkerne lægges med bagsiden op af.
    Se indlægget her, hvor jeg blandet andet skriver lidt om hvordan man kan fordele brikkerne og hvordan det virker.
  2. Den yngste spiller/barnet starter.
  3. Barnet vender 1 brik - og siger hvad der er på billede ex: "En ko".
  4. Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  5. Barnet vender endnu en brik - og siger hvad billede forestiller 
  6. Igen; Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  7. Barnet, evt i samtale med den voksne, afgører om de 2 brikker passer sammen.
    I denne forbindelse vil det være oplagt at den voksne gentager det korrekte endnu nogle gange ex: "En ko og en saks... er de ens? hmm... en ko... en saks.... nej en ko er et dyr og en saks er noget man klipper med de er ikke ens"
    eller: "En ko og en ko... er de ens? ja en ko og en ko det gir to køer, så har du et stik".
  8. Når den voksne har tur vendes på samme måde 1 brik > siges "En bold" > vendes endnu en brik > siges "En bold" > afgørelse af om de passer sammen eller ej.
  9. Hvis man får et stik, får man endnu en tur.
    Hvis man ikke finder et stik så går turen videre, med uret rundt.
  10. Når alle brikker er væk er spillet slut.
  11. Hver spiller lægger sine stik op på en rækker og man tæller hver spillers stik i fællesskab.
    Der tales om hvem der har så har flest og udpeges en vinder.

Obs

Husk at der meget gerne må sættes ord på alle dine handlinger og overvejelser undervejs.

Hvis du spiller med et barn som virkelig ikke er glad for at tabe - og dem er har vi jo nogle af. Så kan det være en ide at sørgefor at spille flere runder vendespil og føre et øl-regnskab, hvor i sætter streger på et stykke papir efterhånden som i hverisær vinder.
På den måde kan man aflede det værste af taber-fornemmelsen, samtidig med at barnet stadig får lov til at prøve at tabe og arbejde videre med dette. Og ja, jeg skriver får lov, fordi vis man lever de første 6 år af ens liv uden nogenside at have tabt noget, så mangler man disse oplevelser i trygge rammer og med støtte til at komme videre på en konstruktiv måde, som træning til resten af livet.

Hvis du printer ud på normalt papir vil man fra bagsiden kunne ane, hvad der er på brikken.
De hurtige og/eller vinder orienterede børn, vil hurtigt opdage dette og bruge dette til deres fordel, så de bliver ved med at få stik, indtil alle brikkerne er væk og den voksne slet ikke fik tur.
Hvis der er tale om et yngre barn og man spiller for at få en chance for at give barnet feedback (ex træne udtale eller valg af kendeord). Så kan det være en ide bare at spille med på dette "snyd".
Ikke lade som om man ikke kan se hvad de gør (da det er urealistisk at den voksne ikke kan regne den ud når barnet kan og dermed lægger et lag i mellem dig og spillet/barnet hvilket er unødigt og fjerner dig en smule fra situationen), men acceptere det og måske endda rose barnet for den smarte strategi.
På den måde får barnet nemlig sagt alle ordene ikke kun halvdelen og i 'åben' tilstand fordi morer sig imens, med at snyde den voksne og kan forudse sejeren.
Når dette holder op med af være sjovt for en af partene eller hvis i spiller af andre grund (underholdningen ved at spille mod hinanden, vinde og tabe), så klister en pap bagside på brikkerne så man ikke kan kigge igennem eller print direkte på karton i stedet, så holder de også længere.

God fornøjelse :-)

MinKusineMaria's Familiekalender 2014

OBS: er du på udkig efter kalendre til 2016 - så gå til indlægget HER.
 
Update dec 2014: Nu er 2015 udgaven klar se den HER
Og også den nye børneudgave HER

Så er den her!

Der er efterhånden en del der har spurgt til om der ville komme en Min Kusine Maria's familiekalender for 2014 og nu er den her.

Jeg lavede en familiekalender til udprint sidste år (se indlægget her), fordi jeg ikke rigtig synes jeg kunne finde en vægkalender der var neutral nok til at hænge fremme, som den gør hos os. Vi bruger nemlig vores kalendere rigtig meget (se mere i indlægget her).

På sigt går vi nok over til kun af have digitale kalendre og en eller anden form for skærm/tablet der er fast placeret på en ligeså central placering som vores familiekalender er lige nu - nemlig på overskabet i køkkenet lige over komfuret, så man ikke kan undgå den. Men det bliver altså ikke i år 2014...

Du finder kalenderen på siden "Egne Materialer" under Analoge materialer.
Hvor den kan downloades som pdf. Herefter kan du printe den i A4 eller A3 - jeg har selv valgt A3.
Det er helt gratis, jeg håber bare du og din familie bliver glad for den og fortæller andre om at I har fået den fra MinKusineMaria :-)

Masker

Denne maske har Bjørn malet i børnehaven
Når man har en maske på kan man lege at man er en anden anden.

Bjørn havde en lang periode hvor han lavede og samlede på masker.
Rimelig simple... Vi tegnede dem på karton og så klippede vi dem ud og satte tynd ellastik i.
De lavede dem også rigtig meget i børnehaven og en gang imellem blev der også tegnet og klistret ting på dem.

Men hvis jeg havde kendt til denne her samling af gratis masker til print, havde vi helt sikkert lavet dem! Der er fantastisk sjove masker som dem herunder: