Viser opslag med etiketten Papir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Papir. Vis alle opslag

Monsterhop

I sidste måned stod jeg og manglede et materiale til en super sød dreng, der er vild med fjollede og farlige ting. Så jeg tænkte at monstre ville være lige sagen.
Ud af den tanke kom materialet Monsterhop, som er et såkaldt "tomt" materiale.
Det vil sige, at materialet kan bruges til at træne hvad som helst der kræver gentagelser.

 
 

Jeg har samlet over 100 forskellige sjove, søde, farlige og skøre monstre, så der burde være noget for de fleste børn. Monstrene bruges som repræsentanter for fonemer (/lyde), stavelser, non-ord eller hvad du nu har brug for. Monstrene hopper af sted på en af de 4 forskellige sten-stier, jeg også har lavet, som alle ender i en stor blå sø (monstre elsker at svømme!).

I videoen herunder kan du se hvordan man kan bruge materialet til at træne intervokalisk /s/ , men jeg tænker det er nemt at se hvordan materialet kan fungere med andre fokuspunkter...


Du får også et word-dokument med nogle ekstra sten monstrene kan hoppe på. De kan klippes ud og sættes fast med tape rundt omkring på bordet, bordben, gulvet, stolen, væggen eller hvor barnet synes det er sjovt. Ofte kan et lille bitte twist og gerne noget med bestemmelse/kreation give fornyet entusiasme til træningen.

Monsterhop koster 35 kr og du downloader det via min Selz butik - lige her!

Familie- og børnekalendere
til gratis print 2016

http://bit.ly/1Pc0n3ASÅ er ventetiden ovre...

Du kan nu downloade MinKusineMaria's kalendere til print - helt gratis.

Det foregår som altid via min Selz butik - HER.

For at hente kalenderen skal du indtaste din email adresse (ligesom når du hente andre af mine materialer), som du dermed accepterer bliver tilmeldt mit fantastisk dejlige (og meget sporadisk udkommende) nyhedsbrev.

I år har jeg valgt at lave 3 forskellige kalendre.

Den første er den helt klassiske familiekalender.
http://bit.ly/1Pc0z2NDen ligner sig selv, med 1 kolonne til hellig/fødselsdage og 5 kolonner til familiemedlemmer eller andet.
Du finder den lige HER .

Jeg kan se der er rigtig mange der har været glade for børnekalender formatet.
Så den har jeg lavet igen i år.

Du kan se indlæg om børnekalendere HER, hvis du sidder og tænker: "Hvad skal mit barn dog med en papirkalender?".

Og selve børnekalenderen til 2016, henter du HER.

http://bit.ly/1JhVPUO Som noget helt nyt, har jeg også lavet en særlig udgave af familiekalenderen til 2016.

En familiekalender til den store familie. Efter ønske fra en af jer læsere.

Vores egen lille familie er jo også vokset sig forholdsvis stor efterhånden, så jeg kan sagtens forstå behovet for flere kolonner.
Derfor fås familiekalenderen nu også med 1 kolonne til hellig/fødselsdage og 6 kolonner til familiemedlemmer.

Du henter den udvidede familiekalender liger HER.

I år har jeg også fået en del henvendelser fra folk som gerne lige ville være sikre på at der også kom en kalender til 2016.
Det er bare så dejligt at der er så mange der er glade for kalenderene - tak for det!

Så lad mig lige sige med det samme; der kommer også kalendre til 2017!
Og du kan som altid sende mig en mail, hvis du har et særligt ønske til næste års kalender, så skal jeg kigge på det.

Tak for et godt 2015 :-)

TROX kort

Nogle gange når man har gang i lidt for mange ting på een gang, så er der noget der ryger i svinget.
Og jeg har lige opdaget at jeg aldrig har fået lagt link ud til mine TROX kort, som kan købes lige her.

I indlægget "Tal Rundt Om X" har jeg skrevet lidt om baggrunden, for at arbejde med dybden i børns ordforråd, ved at tale rundt om ord og koncepter. TROX kortene bruges til lige netop dette.

TROX står for: Tal Rundt Om X og hvert af de 8 kort repræsenterer en vinkel udfra hvilken man kan tale om et ord eller koncept. Der er: 1. Navn, 2. Udseende, 3. Materiale, 4. Aktion, 5. Dele, 6. Kategori, 7. Placering, 8. Hvad ellers?

Kortene har hver deres farve og en lille illustration som hjælper der gør det nemmere for de børn der endnu ikke er læsere.
 
 
Du bruger kortene som støtte til at komme hele vejen rundt når du Taler Rundt Om X.
X kan være en fysisk ting du sidder med mens du bruger kortene, en illustration eller bare kører legen rent sprogligt.

Du kan tage kortene et af gangen eller hoppe rundt i mellem dem. For nogle børn er det en god ide altid at tage kortene i den samme rækkefølge. Ligesom det kan være en ide for nogle kun at bruge et mindre udsnit af kortene.

Kortene og den samtale de leder til, kan være en fælles samtale, hvor i sammen undre jer, kommer med indput og prøver jer frem. Men de kan også bruges som en mere struktureret leg, hvor den ene part "interviewer" den anden om det udvalgte ord eller koncept, ved hjælp af kortene. De fleste børn synes det er sjovt at skiftes til at have legens roller, men lidt mere usikre børn eller børn med store ekspressive vanskeligheder vil måske i første omgang foretrække at være den der vælger hvad X skal være og "interviewer" den voksne ved hjælpe af kortene.

Hvis du mangler inspiration til hvilke spørgsmål du kan stille for at undersøge X fra de forskellige vinkler, så har jeg lavet et lille inspirationsark, som du kan hente gratis - HER.
Du findes også i en udgave (10 kr), hvor hver spørgsmål er på sit eget farvede kort - HER.

Det er et materiale jeg har været rigtig glad for og bruger flere gange om ugen på den ene eller anden måde. Husk legen ikke kun er en leg med genstande/navneord, man kan sagtens arbejde med ex følelser eller mere avancerede begreber.

Køb TROX kort lige her, via min Selz butik (gratis lige nu).

Og som sagt læse mere om at opbygge ordforråd i indlæggene HER og HER.

Hvis du ikke er tilmeldt nyhedsbrevet kan du blive det lige her ;-)

Customize dine egne
små fine portrætter

Se den fine illustration af vores familie herunder.

Er de ikke fine!? 
Jeg har sammensat dem så de ligner vores familie og downloadet dem (gratis!) hos The Little Umbrella.

Det var super nemt og super sjovt.

Du kan, som jeg vælge at lave din familie, som du evt kan printe ud og hænge op derhjemme, få trykt på en kop eller hvad som helst du har lyst til. Men du kan også lave andre mennesker og bruge det til en fødselsdagsgaver for eksempel.

Illustrationerne er også oplagte, hvis du er underviser. Til at lave personlige portrætter, som kan bruges til at vise hvem der skal sidde hvor, hvis mappe det er eller til at tale om hvordan vi ser ud, ligheder og forskelle.

Det er meget simpelt at lave portrætterne på The Little Umbrella's side.

Du vælger en style/frisure og så vælger du hvilken farve, hud, hår, øjne, tøj og tekst skal være.
Hvad der skal stå i teksten vælger du også selv.
Herover har jeg skrevet vores navn og vores kælenavne.
Vær dog opmærksom på at den skrifttype som anvendes til navnet ikke kan skrive Æ, Ø og Å (som du kan se ved Bjørn) lige nu (jeg har Susie og spurgt om det evt kan ændres i deres opsætning). Håndskriften under navnet kan godt skrive disse danske bogstaver.
UPDATE: nu har Susie ændret skrifttypen, så vi kan skrive navne med Æ, Ø og Å

    
    
Der er 11 forskellige piger at vælge imellem. Se dem herover.
Det er hårets form du skal gå efter, alle farverne på tegningerne kan du selv vælge/ændre - du laver dem HER.

Du kan vælge imellem 7 forskellige drenge "styles" - lige HER.
Se drengene herunder.

    


Som du kunne se øverst, manglede jeg lidt en skaldet/baby jeg kunne bruge til Franka, der virkelig ikke har særlig meget hår. Så hun er blevet lidt firkantet :-D (og det har jeg også skrevet til Susie og ønsket)

The Little Umbrella's side er der flere forskellige gratis printables, som alle kan customizes så du får lige det look du ønsker uden at skulle kunne tegne eller finde på grafikken selv - lige her.
Se for eksempel dette søde vægt/længde kort til en nyfødt, eller smukke navnekort med meget eller lidt farve.

Brug illustrationerne sprogligt

Som sagt kan man bruge de færdige portrætter til at tale om hvordan man ser forskellig og ens ud.
Du kan også lave nogle personer (virkelige eller opfundne) med forskellige kontrasterede kendetegn og lave dit eget vendespil eller lignende.
Spillet kan fokusere på eksempelvis personlige pronominer han og hun med sætninger som: "Han har krøllet hår" og "Hun har rottehaler" eller øve sætninger med jeg "jeg har rød bluse, storebror har gul bluse, jeg har grøn bluse, storebror har lilla bluse". Selve farvernes navne kan selvfølgelig også være fokus "Han har rød bluse på, Han har lyserød bluse på og Hun har mørkerød bluse på".

Det er også oplagt at sætte sig sammen med barnet og være fælles om at lave selve portrættet på computeren og på den måde få sat en masse ord på jeres overvejelser når I; prøver at finde ud af hvordan et portræt af fætter Ole mon skulle se ud for at ligne ham bedst og vælger forskellige kombinationer.

Skriv gerne en kommentar med jeres portrætter, hvis I laver nogle!

Gratis materialer til lille læser

MV Nordic (det tidligere MikroVærkstedet)'s app Lille Læser (Gratis/IAP), som er tiltænkt stimulering af de 1-4 åriges skriftsproglige udvikling, består af flere forskellige ord- og bogstavlege.

Appen er gratis at hente, men hvis man vil have adgang til andet end et par smagsprøver, skal man købe abonnement til 19 kr pr mrd. Den findes både til iOs og Android.

Jeg har endnu ikke prøvet de lege der kræver IAP, men den af de gratis lege som jeg synes er sjovest og lettest at bruge er; "Byg ord" i kategorien "Mere". Her leger man med at sammensætte dyrenavne ud af 2 dele, visualiseret ved at dyrene også er delt op i 2 dele (hoved og krop). Se fx den fine ze-gøje, som er halvt zebra halvt papegøje, jeg har lavet herunder.

Legen er god til at introducere børn til at ord/begreber har en lydlig side, som består af mindre dele man kan manipulere betydningsadskillende med, rullet ind i en sjov leg. Der er ikke noget som børn synes er sjovere end når noget er "helt forkert".


Denne lille leg har de også lavet en analog/fysisk version, som du kan downloade materialet gratis, printe ud lige til at lege med - HER.

Materialet består af 8 papir terninger som du klipper ud og limer sammen.
4 af terningerne har 4 forskellige hoveder afbillede, mens de andre 4 terninger har 4 forskellige kroppe på. Så man fysisk selv kan sammensætte sjove blandingsdyr.

På siden her kan du også læse mere om appen.
Og husk du kan se alle mine anbefalede apps lige her.

Minecraft påskepynt

Bjørn er, som rigtig mange andre børn, mentalt i Minecraft-land det meste af tiden.
Måske er der nogen derude som kender det?

De sidste par uger har mig og Bjørn haft et lille Minecraft-projekt samme, som jeg nok skriver lidt mere om senere, men mens vi sad og lavede det fik jeg, i anledningen af påsken, en lille ide...
Nu skal du se...

Sammen er vi gået igennem alle de 26 forskellige spawnæg og sat dem sammen til en pdf der er lige til at printe ud og lave sin egen Minecraft inspirerede påskepynt.

Hvis du ikke ved hvad et Minecraft spawnæg er, så spørg en tilfældig 7-12 årig ;-)

Du kan altså både få mutantgris spawnæg, creeper spawnæg og også det helt almindelige Minecraft æg til at pynte op med.

Æggene er faktisk rigtig fine, så det er påskepynt der både gør mor og barn glad.
Og en super måde at få gang i det finmotoriske klipperi hos enhver Minecraft spiller - også dem der normalt ikke gider det med papir og saks!

På billederne her kan du se nogle af dem, som vi har klippet ud og hængt op hos farmor og farfar.


Nogle af æggene er printet ud på begge sider af papiret, så er det bare at klippe ud og med en synål sætte en sytråd i - sålænge printeren printer rimelig synkront på begge sider.
Andre af æggene har vi kun printet ud på den ene side af papiret og så limet æggene sammen rund om en sytråd.

Du kan sætte 1 æg pr tråd eller flere æg på samme stykke sytråd, så de danner en lille ranke som herunder.

Afhængig af finmotorikken den der klipper har, kan man vælge at følge det kantede Minecraft-look eller klippe rundt om æggene. Vi gjorde lidt af hvert.



Du kan hente påske-spawn-æggene gratis lige her i min Selz butik.

God fornøjelse!
Og god påske!

Toiletsedler

A hvaffor noget?

Hvis der er noget man skal huske, vil mindes om eller lære kan det være en god ide at hænge en seddel op et synligt sted.

Traditionelt hænger mange sedler op på deres køleskabe, men det er min erfaring at man ofte har for travlt, med at lave mad eller andet, til overhoved at se disse køleskabs-sedler. Samtidig kan der på køleskabe og opslagstavler ofte hænge så mange ting, at man ikke se "skoven for bare træer" - og så virker de jo ikke rigtig efter hensigten.

Et langt bedre sted at hænge sedler op til sig selv (eller andre) er toilettet! Og det er fordi:
  • Her kommer alle, én til flere gange om dagen.
  • Her har man ofte ikke så travlt og der sker ikke så meget andet der kan tage ens opmærksomhed.
  • Her er der ikke så megen visuel støj, så sedlen træder tydeligt frem.
  • Her er man ikke vant til at der hænger noget og lægger derfor særligt mærke til det.
  • Her har man tiden til at tænke over det man ser og dermed lagre det bedre i hukommelsen.  

Toiletsedler er noget jeg har brugt, siden dengang jeg læste og der, især op til eksamener, var mange modeller, lister og anatomiske struktur, der skulle læres mere eller mindre uden ad.
Gentagelser hjælper på hukommelsen.
Og ved at hænge tegninger, lister og huske-remser på min toiletdør, som var lige ud for toilettet. Er jeg sikker på at jeg forholdsvis smertefrit, har fået det antal gentagelser der skulle til, for at indarbejdet en masse faktuel information i min samlede viden.

Som sagt kan du bruge toiletseddel-tricket til hvad som helst du har brug for gentagelser af.
Både hvis du har behov for at lagre ny viden, hvis du vil mindes om at ringe til oldefar, hvis du vil minde et andet menneske om at trække ud i toilettet og/eller at du elsker dem og hvis du har et særligt citat eller mantra du har brug for at få gentaget (se mine yndlings citater i indlægget her).

Du skal hænge dine toiletsedler der, hvor du ikke kan undgå at se dem.
Herunder kan du se vores toilet og hvor jeg placerer vores toiletsedler.


Personligt er jeg meget til tegninger, visuelle modeller og infographics, fordi min hukommelse er mest effektiv når den arbejder visuelt.
Men toiletsedlen kan være lige det som fungerer bedst for dig.

Se indlægget her, hvordan jeg printer mine egne post-its.

Hvis der er noget man ved, at man vil gentage for sig selv for evigt... Så er det jo meget moderne at få en tatovering.
Måske er du ikke helt sikker på det skal være for evigt, men i al fald mere end et par måneder... Det kan være en mere generel eller måske poetisk betragtning. Så kan man også vælge at få lavet en wallsicker med beskeden, det er da en lidt sjov ide (se indlægget her, hvordan familievejleder Lola Jensen har sin egen serie med citater som wallstickers).

Julepynten 2014


Sidste år var det julestjernen, som du finder i indlægget lige her, der var årets hit-julepynt 2013 herhjemme.

Jeg synes simpelthen den er så fin.
Den er så let at lave, at alle kan være med.
Den kræver ikke noget særligt materiale mæssigt: papir, saks, hæftemaskine og noget snor. Ja jeg synes faktisk næsten den er flottest, hvis den laves af helt normalt hvidt A4 papir.

Men men men, det er begrænset hvor mange ens julestjerne man kan have hængende og vil jo også gerne finde på noget nyt. Så hvad skulle vi dog gøre denne jul...
 
Her er svaret:


Via Pinterest har jeg fundet hit-julepynten 2014.
De små fine sne-blomster-kugler lever op til mine kriterier:
Den er let at lave.
Kræver kun papir, saks, tape og snor.
Og igen, bliver faktisk flottest når den er lavet af helt normalt hvidt papir synes jeg.

Du kan downloade Jessica Jones' skabeloner fra "how about orange" bloggen i størrelse:
Lille (stor julekugle størrelse)
Medium (midt i mellem)
Stor (blir meget stor, som en basket ball)

Du kan enten printe direkte ud på papir/karton eller lave én skabelon og klip efter denne.
Vi har ikke nogen printer, så jeg åbnede bare pdf filen på min iPad, lagde papir ovenpå og tegnede skabelonen af.

De bliver pænest hvis der er farve på begge sider af papiret, men gerne forskellige farver/mønstre. Men helt normalt hvidt printer papir, kan som sagt også bruges, med super fint resultat (som herover).

Jeg synes de er lettest at flette sammen, hvis man laver dem af normalt karton, men det kan godt lade sig gøre med tyndt/normalt papir. Hvis du vil have kuglerne stående i stedet for hængende, kan du evt lave det af stivere pap.

Sådan gør du

Klip 12 ens blomster med små slidser.
 
 
Start med at sæt et stykke snor fast på én af blomsterne med tape, hvis du vil ha den til at hænge. Du kan putte snoren igennem et hul midt i, som på billede, så snoren kommer ud midt på blomsten. Men du kan også bare tape den fast på den ene side af blomsten, så snoren ender med at stikke ud mellem to af blomsterne.

Herefter fletter du blomsterne sammen, ved at glide slidserne på bladene ind i hinanden.
 
 
Du fletter lettest ved først at lave en "bund" som får 5 sider på, der også flettes sammen med hinanden, og danner en halvkugle.

Lav én til magen til og flet så de to halvkugler sammen.