Viser opslag med etiketten Ens/Forskellig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ens/Forskellig. Vis alle opslag

Klistermærkesæt fra Melissa & Doug

Webshoppen CIHA har sendt mig de fedeste klistermærkesæt fra Melissa & Doug.
Prøv lige at se hvor fine de er...
 

Da jeg var lille havde jeg også et sæt med denne her slags genbrugelige klistermærker, den gang hed de 'uniset', men det har åbentbart skiftet navn. Men selvom det nu hedder en klistermærkebog er klistermærkene altså stadig genbrugelige. Det vil sige at man kan sætte dem på, tage dem af og sætte dem et andet sted i en uendelighed - så længe de ikke blir for krøllede eller får for meget snask/krummer/støv på sig.

Vi har leget med derhjemme og jeg har haft med med på arbejde og de kan bestemt bruges begge steder.

Her er en video fra da vi allerførst fik dem, pakkede ud og legede lidt 'gæt hvilket klistermærke jeg tænker på':


Jeg har lavet et par forskellige videoer, hvor du kan se hvordan jeg har brugt klistermærkerne til forskellige sproglige aktiviteter.


Se et eksempel på en sorteringsleg, hvor vi til sidst i videoen også laver lidt ens&forskellig (compare&contrast). Begge dele kan bruges til som aktivitet omkring det semantiske netværk. Her:



Her bruger vi klistermærkebogen som barriere for at skabe en kommunikativ kontekst, hvor forskellige ord, begreber, bøjninger og konstruktioner kan opstå og gentages.



Du kan også se en super smart måde jeg har brugt klistermærkerne som reinforcers, når jeg skal teste:



Udover de 3 variationer vi har fået (Levesteder, Dress-Up, Hjemmet) findes der: Forhistoriske (=dinosaur), Make-a-meal, Opdagelse og eventyr, Feer.

Du kan se alle varianterne af CIHA's klistermærke- og malebøger HER.

Billedlotteri med en 2 årig

Børn bliver bare sjovere og sjovere jo ældre de blir (er min erfaring her hvor jeg er nået til max 9 år ;-)).De forstår mere og mere, de kan være med til mere og mere og man lærer dem bedre og bedre at kende.
"They learn how to walk, and they learn how to talk and you want to be with them. And they turn out to be the most delightful people you will ever meet in your life"
- Bob i Lost in translation
Endelig er vi begyndt at kunne se (tegne-) film sammen med børnene, som os voksne rent faktisk også synes er underholdende. Og noget jeg er helt vild med er at spille spil og der er ikke noget bedre end at spille dem med the most delightful people I will ever met.

Hvornår begynder det?
Det begynder tidligt, før man tror det og nogle gange uden man opdager det.

Herunder er en lille video hvor mig og Franka sidder og spiller billedlotteri. Og måske har jeg en meget lav tærskel for sjov, men jeg synes det er rigtig sjovt spil.


Et lille mor-billedlotteri-tip (HER er nogle flere) er at samle lægge hver plade og de brikker der hører til pladen i en pose. Så er det meget nemmere at starte spillet op uden en masse ekstra brikker, som man ikke har nogen ejer og bare forvirrer.

Det var faktisk for at gøre dette at jeg to spillet frem den dag du ser herover, men så synes Franka at vi skulle lege med det, med det samme.

I mange af vores spil ligger nogle af brikkerne, kortene eller andre spil-elementer pakket i forskellige poser (gerne dem med zip-lock, thank you IKEA), så det er lettere at customize spillet. Fx:
  • De 5 bedste vendespils-stik, så jeg hurtigt kan lave et overskueligt spil med Franka. 
  • De lydrette kort i Hr. Skæg spillet, så spillet giver mening for Cleo der ikke er med på betingede udtaler og andre spidsfindigheder endnu. 
  • De monsterland monstre, som nogen synes er lidt for uhyggelige.
  • Sænkeslagskibbrikkerne i hver sin farve, så man hurtigt kan komme i gang med det sjove.


Under hashtagget #brætspiltilmorgenmad kan du på MinKusineMaria's Instagram se hvilke spil vi spiller mens vi spiser morgenmad på fridage.

Hvad er dit yndlingsspil til de små?

Hvilket dyr er jeg?

I laaaang tid har vi til aftensmad leget 'Skibet er ladet med et ord'. En leg hvor vi har skiftes til at tænke på en ting man kan se i stuen, sagt begyndelsesbogstavet og så har de andre skulle gætte hvad det er der blev tænkt på.

Først her for nylig er det gået op for mig at legen jeg beskriver herover, jo slet ikke er 'Skibet er ladet med...'. :-D I 'Skibet er ladet med...' gælder det jo om at sige så mange forskellige ord i en eller anden kategori, med det samme begyndelsesbogstav.

For tiden leger vi 'Tænk på et dyr', hvor man ja,... tænker på et dyr som de andre så kan stille spørgsmål til og tilsidst gætte.

Gættelege er rigtig gode for ordforrådet og så er de sjove.
Et af de allerbedste brætspil, efter min mening er gættelegen 'Hvem er hvem'. Jeg har spillet det siden jeg gik på fritidshjem og nu har vi både et herhjemme og et jeg bruger til undervisning.

For nylig faldt jeg over en app, hvor man kan spille en gættelegen.
Hvilket dyr er jeg? (8 kr) og gratis udgaven, hvor man skal gætte dyr.
Hvem er jeg? (8 kr)  og gratis udgaven hvor man skal gætte personer.
I gratis udgaverne kan man spille mod komputeren. I betalingsversionerne kan man også spille 2 player.

Spillet er oversat til (forholdsvis google-translated) dansk (eller er det bare norsk?), men børn der ikke kan læse kan også godt spille det med lidt hjælp i starten. De skal bare lige lære hvad de forskellige illustrationer betyder (ex har den vinger? er den mønstret?). Det kan også være lidt svært i starten at holde styr på om det er din tur eller modstanderens tur. Man vender sig til det, men nogle børn vil skulle have hjælp til dette længere. I det hele taget er designet ret rodet, men appen er også gratis/tæt på gratis.

Se andre ugens apps - lige her.

400x40000bb.png 400x40000bb.png 

http://www.minkusinemaria.dk/search/label/Ugens%20app

Jeg har puttet Hvilket dyr er jeg? og Hvem er jeg? på listen over anbefalede spil apps til børn - lige her..

Multiple Oppositioner Matrix

 http://selz.co/1PrMAXn
For et stykke tid siden lagde jeg min Minimale Par Matrix ud (se indlægget HER) og nu er turen kommet til mine Multiple Oppositioner Matrix.

Denne matrix har været lidt sværere at finde på en god opsætning til.
Den kræver også lidt mere forklaring inden du kan bruge den.

Tilgengæld er den bare SÅ god at have synes jeg, da de multiple oppositioner bare er endnu sværere at finde på end minimal parrene.

Ligesom med de minimale par er Lynn Williams bog "Interventions for Speech Sound Disorders" et godt sted til information omkring interventions metoden. Men denne lille guide synes jeg også er udmærket opsummering.

Ligesom med de minimale par har jeg lagt en kopi af mit excel ark i Google Docs.
Så du kan sende mig en kommentar, spørgsmål eller anden feedback direkte i arket.

Du får adgang til arket i GoogleDocs via et link. Linket får du når du henter DENNE fil via min Selz butik, hvorved du automatisk bliver skrevet op til mit nyhedsbrev (du kan til enhver tid afmelde dig igen med 2 klik).

Se videoen herunder hvordan du finder frem til et ord-sæt du kan bruge til lige netop de mål-lyde du har brug for.



Og hvis du har en rettelse, eller endnu bedre nogle ideer til multiple oppositioner jeg kan tilføje til min matrix (vil helst have at der er minimum 4 ord i ordsættet), så modtages de med kyshånd!
Du sender mig bare en besked for eksempel via GoogleDocs kommentar funktion, som du kan se hvordan du finder i videoen her.

Husk, hvis der er et enkelt fonem der mangler et ord med for at fuldende dit ord-sæt, så kan du bruge et non-ord og opfinde en figur, som så hedder det non-ord der dækker dit fonem-hul i ord-sættet.
Samt at det altid er en mulighed at bruge 100% non-ord i stedet for rigtige ord (med de forskellige fordele og ulemper non-ord har).

Minimale Par Matrix

I dag vil jeg gerne dele et af mine egne arbejdsredskaber med jer.

I håb om at nogle andre kan få noget ud af det og redskabet samtidig det på den måde kan blive endnu bedre for os alle.

Til nogle børn med udtalevanskeligheder bruger jeg i interventionen minimale par både ved lytteøvelser og/eller i forbindelse med produktionsøvelser.

Hvis du vil læse mere om intervention med minimale par (eller andre interventions metoder ved udtalevanskeligheder) så er Lynn Williams "Interventions for Speech Sound Disorders" altså bare en super god bog (for logopæder), jeg har købt min over Amazon.co.uk til 6-700 kr ca.

http://www.amazon.co.uk/gp/product/1598570188/ref=as_li_tl?ie=UTF8&camp=1634&creative=6738&creativeASIN=1598570188&linkCode=as2&tag=minkusinmaria-21&linkId=ICWNUHSNFO7SM2FNMan kan vælge at bruge non-ord, men ønsker man at bruge rigtige ord som sine minimal par, synes jeg det til tider kan være svært at finde på nogle eller finde på nok par. Især hvis det skal være ord, der er chance for børn kender betydningen af i forvejen - hvis de ikke kender dem kan man ligeså godt bruge non-ord.

Når det skal gå hurtigt kan selv en lille tidsbesparelse være afgørende - mange bække små gør... osv.
Samtidig kan jeg nemt falde i fælden ved at have have gang i lidt for mange ting på én gang eller liiige skulle nå at sætte noget sammen inden jeg skal ud af døren og så kan både koncentrationen og/eller opfindsomheden ryge.

Derfor har jeg langsomt lavet et excel ark med en matrix af ord, der kun har en enkelt konsonant eller konsonantklynge til forskel mellem hinanden.
Det er ikke alle ordene som er oplagte "børn-genkendelige-ord", men med nogle fonemer kan man jo af og til blive desperat ;-)
Hver gang jeg støder på et minimalt par har jeg skrevet det ind i matrixen, så efterhånden har jeg samlet RIGTIG mange.

Jeg har lavet en kopi af mit originale excel ark, som jeg har lagt ud i et Google Docs dokument så alle kan få adgang til det. Du kan få linket til det ved at hente dokumentet HER i min butik.

I videoen herunder kan du se hvordan du bruger dokumentet og finder frem til de minimal par du har brug for:


Som sagt er det et levende arbejdsdokument, så jeg har ikke læst korrektur osv (også fordi der er så mange ord), så hvis du møder en stavefejl, en rigtig fejl eller har en ide til et minimal par jeg kan tilføje, så må du meget gerne skrive til mig via kommentar muligheden i GoogleDocs.

Herunder kan du se hvordan du bruger kommentar funktionen:


God fornøjelse med matrixen, håber den kan gøre livet bare en smule lettere for dig!

Jeg har også en matrix jeg bruger til at finde på/huske/holde styr på mine Multiple Oppositioner.
Jeg er lige ved at finde ud af den bedste måde at sætte det op - hvor det ikke kun er mig selv der kan forstå systemet. Og så skal jeg nok også lægge dette ud (update: den er nu klar se indlægget her).

Men hvis du har nogle gode multiple oppositioner, som du bruger skal du allerede nu være mere end velkommen til at sende dem til mig, så kan jeg putte dem ind i matrixen, hvis jeg ikke allerede har dem.

Jeg har 3 forskellige matrix

Customize dine egne
små fine portrætter

Se den fine illustration af vores familie herunder.

Er de ikke fine!? 
Jeg har sammensat dem så de ligner vores familie og downloadet dem (gratis!) hos The Little Umbrella.

Det var super nemt og super sjovt.

Du kan, som jeg vælge at lave din familie, som du evt kan printe ud og hænge op derhjemme, få trykt på en kop eller hvad som helst du har lyst til. Men du kan også lave andre mennesker og bruge det til en fødselsdagsgaver for eksempel.

Illustrationerne er også oplagte, hvis du er underviser. Til at lave personlige portrætter, som kan bruges til at vise hvem der skal sidde hvor, hvis mappe det er eller til at tale om hvordan vi ser ud, ligheder og forskelle.

Det er meget simpelt at lave portrætterne på The Little Umbrella's side.

Du vælger en style/frisure og så vælger du hvilken farve, hud, hår, øjne, tøj og tekst skal være.
Hvad der skal stå i teksten vælger du også selv.
Herover har jeg skrevet vores navn og vores kælenavne.
Vær dog opmærksom på at den skrifttype som anvendes til navnet ikke kan skrive Æ, Ø og Å (som du kan se ved Bjørn) lige nu (jeg har Susie og spurgt om det evt kan ændres i deres opsætning). Håndskriften under navnet kan godt skrive disse danske bogstaver.
UPDATE: nu har Susie ændret skrifttypen, så vi kan skrive navne med Æ, Ø og Å

    
    
Der er 11 forskellige piger at vælge imellem. Se dem herover.
Det er hårets form du skal gå efter, alle farverne på tegningerne kan du selv vælge/ændre - du laver dem HER.

Du kan vælge imellem 7 forskellige drenge "styles" - lige HER.
Se drengene herunder.

    


Som du kunne se øverst, manglede jeg lidt en skaldet/baby jeg kunne bruge til Franka, der virkelig ikke har særlig meget hår. Så hun er blevet lidt firkantet :-D (og det har jeg også skrevet til Susie og ønsket)

The Little Umbrella's side er der flere forskellige gratis printables, som alle kan customizes så du får lige det look du ønsker uden at skulle kunne tegne eller finde på grafikken selv - lige her.
Se for eksempel dette søde vægt/længde kort til en nyfødt, eller smukke navnekort med meget eller lidt farve.

Brug illustrationerne sprogligt

Som sagt kan man bruge de færdige portrætter til at tale om hvordan man ser forskellig og ens ud.
Du kan også lave nogle personer (virkelige eller opfundne) med forskellige kontrasterede kendetegn og lave dit eget vendespil eller lignende.
Spillet kan fokusere på eksempelvis personlige pronominer han og hun med sætninger som: "Han har krøllet hår" og "Hun har rottehaler" eller øve sætninger med jeg "jeg har rød bluse, storebror har gul bluse, jeg har grøn bluse, storebror har lilla bluse". Selve farvernes navne kan selvfølgelig også være fokus "Han har rød bluse på, Han har lyserød bluse på og Hun har mørkerød bluse på".

Det er også oplagt at sætte sig sammen med barnet og være fælles om at lave selve portrættet på computeren og på den måde få sat en masse ord på jeres overvejelser når I; prøver at finde ud af hvordan et portræt af fætter Ole mon skulle se ud for at ligne ham bedst og vælger forskellige kombinationer.

Skriv gerne en kommentar med jeres portrætter, hvis I laver nogle!

Beskriv og Sammenlign
med retropiger fra hele verden


Jeg har sammensat en ny kopiside med de fineste piger med forskellige nationaliteter i retro-look.

Pigerne har jeg fået fra The Graphics Fairy, sammensat i en pdf og tilføjet nogle spørgsmål man kan bruge til at få gang i samtalen omkring deres tøj, udseende og nationalitet.


På den måde kan pigerne bruges som udgangspunkt for "beskriv & sammenlign" aktiviteter, hvor man i samtale med barnet arbejder med ordforrådet ved at sætte ord det man ser og udpege de definerende egenskaber ved at sammenligne med andre lignende, men andre, ting.

Tegningerne er fuld af farver, super fine og med masser af detaljer man kan tale om, sammenligne og tolke ud fra.

Orderne må gerne være mange, præcise og gentagne.
Altså ikke noget med bare at sige hun har en kjole på.
Mens I taler så peg gerne på den del af tegningen i taler om, så der ikke er tvivl om hvad der er fokus på.

Print de 4 sider ud og brug dem som plancher du tager frem eller plakater du hænger op. Klip dem ud brug dem løse som et spil kort (især godt hvis du vil begrænse antallet af elementer der kan trække på barnets opmærksomhed), print dobbelt og spil div spil med dem eller hæft dem sammen som en bog.

Kopisiderne henter du GRATIS lige HER, via min Selz butik
(der kræver dog at du accepterer at blive tilmeldt mit nyhedsbrev, som du dog altid kan melde dig fra igen).

God fornøjelse!

Phonetic Birds - Ugens App

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzDUgens app, der hedder Phonetic Birds, fås både til iOs (19 kr) og Android (8 kr) og kan bruges til at lege med og træne auditiv opmærksomhed og hukommelse.

De små fløjtende fugle er super søde og æstetikken er generelt meget glad og indbydende.

Det er sjældent jeg finder en app, som både jeg og Cleo (på 2,5 år) begge to reelt synes er sjov og udfordrende. Men Cleo er vild med de små fugle, selvom hun har meget svært ved at få noget som helst rigtigt. Og jeg blir vildt irriteret på de små forbandede søde fugle, når de driller mig og jeg liiige må prøve igen.

Det kan godt være at spillet er nemt, hvis man er mere musikalsk end mig eller har bedre auditiv arbejds-/korttidshukommelse, men jeg bliver i al fald gang på gang overrasket hvor svære jeg synes flere af opgaverne er - især i forhold til hvor indlysende svaret virker når man har fundet det.

Derfor bliver man simpelthen nød til at være fuldt opmærksom, være stille og roligt spidse ører, hvilket i sig selv kan være krævende for nogle børn.

Sådan spiller du...

Spillet går ud på at sammenligne lyde og sortere dem efter forskellige parmetre. Lydene man arbejder med er fuglenes forskellige fløjt.

I Quick Play mode, vælger man først hvilken af de 3 måder man vil spille på:
    https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
  1. Matche enslydende fløjtemønstre
    Ved at sætte enslydende fugle parvis på samme gren.
  2. Placere fuglene i rækkefølge
    Så den højeste pitch eller volumen sidder øverst på stigen.
     
  3. Genskabe en længere fløjtesekvens
    Ved at sammensætte den sekvens som fuglen i buret fløjter, ud af de små fløjtemønstre fuglene på ledningen fløjter.
Derefter vælger man om man vil arbejde med: Tone (-mønstre), Pitch eller Volumen.
Tilsidst vælges sværhedsgrad.

Quick play er en god, hvis man er ude på at træne for eksempel volumen specifikt. Eller hvis opgaverne er meget svære for barnet, og man der derfor er brug for mange gentagelser eller fuld kontrol over opgaven.


https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Matche enslydende fløjtemønstre
https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD
Genskabe et længere fløjtesekvens


Regnbuespillet
Vælger man i stedet Adventure mode sammensættes de tre ovenstående spil samt et fjerde regnbuespil, med stigende sværhedsgrad, til ialt 72 levels.

Regnbuespillet trækker i højere grad på den visuelle hukommelse, da man skal huske og genskabe den rækkefølge fuglene viser sig fra kasserne, indtil hele regnbuen er dannet.

Alt i alt et rigtig sjovt og udfordrende auditivt spil, som egner sig både til små, større og de helt store. Både de som har auditive vanskeligheder og dem som bare vil spille for sjov.

https://itunes.apple.com/dk/app/phonetic-birds/id659286471?mt=8&uo=4&at=10lPzD&ct=PhoneticBirds

Se flere auditive apps under "Auditive Apps" her.

Se flere apps til Android under "Android Apps" her.

Simpelt "EN eller ET vendespil"

Inden sommerferien, lavede jeg et lille hurtigt spil til at øve sig i de ubestemt artikel/kendeord en og et.
Det vil jeg gerne dele med jer :-)

Spillet kan hentes gratis i min Selz butik lige her.
Læs mere om butikken i indlægget her.

Spillet

Spillet består af 14 forskellige ord-brikker på 5x5 cm der kan printes sort/hvid og bruges til forskellige spil.
Oplagte til et simpelt vendespil.

Start med at spille med de 7 øverste ord - som alle sammen er fælleskøn = En som kendeord.

Når barnet har styr på disse kort og husker at sige "En" hver gang, så læg disse ord tilside og spil i en periode med de nederste ord - som alle sammen er intetkøn = Et som kendeord.
Ved at spille med kortene på skift bliver barnet først opmærksom på, at nogle ord hører sammen med en, herefter at nogle (andre) ord hører sammen med et - at der er forskel på ord og reglerne for disse.

Intetkøn ordene, er som regel dem børn har vanskeligheder med, hvis de har vanskeligheder med ubestemte kendeord. Da intetkøn forekommer langt sjældnere (ca 25% af danske navneord er intetkøn) end fælleskøn. Derfor vil barnet sandsynligvis oftere komme til at lave fejl som: "En hus".

Hver gang barnet siger kendeordet forkert (eller udelader det) gentager den voksne korrekt, ex: "Ja et hus", måske endda tilføje: "du vendte et hus, så skal vi se om du kan finde et hus mere".
På den måde hører barnet sin egen forkerte produktion af kendeordet 1 gang, men den voksnes korrekte 3 produktion gange.

Når barnet begynder at have styr på kendeordene til disse intetkøns ordene også, så bland en og et ordene sammen og spil med dem alle ord-brikkerne.

Ved at blande ordene sammen, øver barnet sig i at tage stilling til om hun/han vil bruge en eller et, opbygger viden om kønnet på de specifikke ord som findes i spillet og får input til dannelse af den delvise systematik, som et ords køn er relateret til (noget de fleste voksne heller ikke er bevidst om, men som kan støtte bestemmelsen af kønnet - Se Sproget.dk's svar her og Artiklen "Et hamster" her, hvis du vil læse mere om dette).

Sådan spiller du spillet

Spillet fungerer ligesom med alle mulige andre vendespil.
  1. Brikkerne lægges med bagsiden op af.
    Se indlægget her, hvor jeg blandet andet skriver lidt om hvordan man kan fordele brikkerne og hvordan det virker.
  2. Den yngste spiller/barnet starter.
  3. Barnet vender 1 brik - og siger hvad der er på billede ex: "En ko".
  4. Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  5. Barnet vender endnu en brik - og siger hvad billede forestiller 
  6. Igen; Hvis barnet siger den ubestemte artikel forkert (ex: "Et ko") eller udelader den (ex: "Ko"), gentager den voksne med korrekt: "En ko".
  7. Barnet, evt i samtale med den voksne, afgører om de 2 brikker passer sammen.
    I denne forbindelse vil det være oplagt at den voksne gentager det korrekte endnu nogle gange ex: "En ko og en saks... er de ens? hmm... en ko... en saks.... nej en ko er et dyr og en saks er noget man klipper med de er ikke ens"
    eller: "En ko og en ko... er de ens? ja en ko og en ko det gir to køer, så har du et stik".
  8. Når den voksne har tur vendes på samme måde 1 brik > siges "En bold" > vendes endnu en brik > siges "En bold" > afgørelse af om de passer sammen eller ej.
  9. Hvis man får et stik, får man endnu en tur.
    Hvis man ikke finder et stik så går turen videre, med uret rundt.
  10. Når alle brikker er væk er spillet slut.
  11. Hver spiller lægger sine stik op på en rækker og man tæller hver spillers stik i fællesskab.
    Der tales om hvem der har så har flest og udpeges en vinder.

Obs

Husk at der meget gerne må sættes ord på alle dine handlinger og overvejelser undervejs.

Hvis du spiller med et barn som virkelig ikke er glad for at tabe - og dem er har vi jo nogle af. Så kan det være en ide at sørgefor at spille flere runder vendespil og føre et øl-regnskab, hvor i sætter streger på et stykke papir efterhånden som i hverisær vinder.
På den måde kan man aflede det værste af taber-fornemmelsen, samtidig med at barnet stadig får lov til at prøve at tabe og arbejde videre med dette. Og ja, jeg skriver får lov, fordi vis man lever de første 6 år af ens liv uden nogenside at have tabt noget, så mangler man disse oplevelser i trygge rammer og med støtte til at komme videre på en konstruktiv måde, som træning til resten af livet.

Hvis du printer ud på normalt papir vil man fra bagsiden kunne ane, hvad der er på brikken.
De hurtige og/eller vinder orienterede børn, vil hurtigt opdage dette og bruge dette til deres fordel, så de bliver ved med at få stik, indtil alle brikkerne er væk og den voksne slet ikke fik tur.
Hvis der er tale om et yngre barn og man spiller for at få en chance for at give barnet feedback (ex træne udtale eller valg af kendeord). Så kan det være en ide bare at spille med på dette "snyd".
Ikke lade som om man ikke kan se hvad de gør (da det er urealistisk at den voksne ikke kan regne den ud når barnet kan og dermed lægger et lag i mellem dig og spillet/barnet hvilket er unødigt og fjerner dig en smule fra situationen), men acceptere det og måske endda rose barnet for den smarte strategi.
På den måde får barnet nemlig sagt alle ordene ikke kun halvdelen og i 'åben' tilstand fordi morer sig imens, med at snyde den voksne og kan forudse sejeren.
Når dette holder op med af være sjovt for en af partene eller hvis i spiller af andre grund (underholdningen ved at spille mod hinanden, vinde og tabe), så klister en pap bagside på brikkerne så man ikke kan kigge igennem eller print direkte på karton i stedet, så holder de også længere.

God fornøjelse :-)

Vind Pili Pop - engelsk for børn

Vi har fået en ny app (ja igen ;-)

Den hedder Pili Pop (45kr) og den er lavet til at hjælpe børn med at lære engelsk.

Da jeg var barn så jeg tegnefilm på både dansk, svensk, engelsk og hollandsk. På den måde tror jeg faktisk at jeg lærte meget engelsk.

De tegnefilm mine børn ser, er næsten alle på dansk, så det er faktisk mest i app verden de møder det engelske sprog. Og så selvfølgelig i Dora, som er en tegnefilm der lægger små ord og sætninger på engelsk ind i handlingen (når Dora sendes i engelsktalende lande er det spansk hun sniger ind), som gentages igen og igen, og som børnene ofte opfordres til gentage højt ud i rummet.

Børnene suger disse engelske ord til sig på samme måde som alle de danske.
Men vi blev alligevel lidt overraskede da Bjørn som 3 årig pludselig sad og talte til 12 på engelsk, en dag vi kørte en tur med hans klapvogn. Da vi spurgte hvor han dog havde lært det henne, svarede han med den største selvfølgelighed "af Dora"!
Nickolodeon har også lavet et tegnefilms univers der lærer børn kinesisk (fremtidens sprog også for danske børn?). Her hedder den søde 2-sprogede pige Kai-Lan.

Hvordan fungerer Pili Pop?

Pili Pop har 4 forskellige levels (lande), som hver består af 6 forskellige opgaver.
Inden hver opgave går i gang er der en instruktion på engelsk som illustreres imens, men det er stadig en god ide at have en voksen med på sidelinien indtil barnet er inde i appens rytme og faste muligheder (=2-4 opgaver).

I 3 af opgaverne skal barnet skal lytte til et engelsk ord og derefter udføre et eller andet, der beviser at ordet er forstået.

Hvis barnet ikke kan svaret indenfor rimelig (hurtig) tid går Pili Pop ud fra at barnet har brug for hjælp og åbner Pili book'en i toppen af skærmen. Pili book'en giver en ledetråd til svaret/giver svaret, så barnet kan komme videre  med opgaven og forhåbentlig få en ide om ordets betydning og give et bedre svar næste gang samme ord dukker op.
Det er også muligt at åbne Pili book'en når man har lyst. Fx inden man går i gang med en ny opgave, kan det være en gode ide at smutte forbi Pili book'en først og lige høre de ord der bruges. Man åbner den ved at tappe på "pause" og så "Pili bogen".

På hvert level er der også 3 opgaver, hvor barnet selv skal sige ord på engelsk. Vi starter blødt med tal, som mange børn faktisk allerede kan (fra fx Dora) men opgaverne bliver hurtigt sværere.

Når man lærer nye ord og sprog, er det et vigtigt element at forsøge udtale det selv og, på den ene eller anden måde, få feedback på dette. Da denne process kræver et præcist fonologiske mønster og dermed danner viden om dette mønster. Pili Pop appen har en super smart og overraskende velfungerende funktion der gør dette muligt.

I opgaverne med udtale findes en "record knap", som barnet tapper på og derefter siger ordet. Hurtigt analyseres ordet og barnet får besked om det var korrekt eller om de skal prøve igen.
En sjælden gang fanges lyde fra omgivelser op og det sker også at analysen er forkert, meget venlig eller meget stram, men det er virkelig meget få gange vi har oplevet det. Analysen fungerer bare (lidt til min overraskelse, selv om jeg jo har mødt Siri osv?!).

Også i disse opgaver får barnet automatisk hjælpe fra Pili book, hvis der går for lang tid. Men barnet kan også selv gå ind i bogen og øve sin udtale for opgavens ord, hvor der gives feedback på en fin visuel måde.

Det er muligt at have flere forskellige brugere i samme app og følge hvor mange rigtige hver brugeren har i de forskellige opgaver og levels.
Tegningerne er søde og tydelige. Rundturen i forskellige lande er oplagte til yderligere samtale.

Børn der ikke taler engelsk kan lære fra appen, fra ca 5 år og opefter. Jeg tænker appen er oplagt til de børn der måske allerede efter sommerferien 2014 skal til at lære engelsk fra 1.kl. Men appen kan bruges allerede fra 2-3 år af børn med engelsk som modersmål.

Alt i alt en sjov og super velfungerende app til formålet.

I videoen herunder kan du se Pili Pop's trailer.



Få din egen Pili Pop

Pili Pop findes også i en gratis jule-version, hvor du kan prøve grundlæggende funktionerne, men med færre opgaver. Brug den til at se om det er noget for dit barn (og begynd at glæde dig til jul).

MEN du har også mulighed for at vinde den fulde version af Pili Pop helt gratis, i giveaway'en herunder.
Jeg har nemlig fået hele 3 promotion koder, som jeg trækker lod om!

Deltag senest d.18/2 via Rafflecopteren herunder (hvis du ikke ved hvordan man tilmelder sig en Rafflecopter så se indlægget her)

a Rafflecopter giveaway

Familien Op&Ned

Fornylig hørte jeg om en helt ny rimbog, som lød rigtig spændende: Rim med Famililen Op&Ned.
Nu har vi været så heldige at få et eksemplar af Ulla fra Sprog&Leg.dk, der udgiver bogen og også sælger en masse andre sprogstimulerende bøger, spil og materialer.


Der findes rigtig mange rimbøger, med forskelligt fokus eller teamaer. Mange gennemgår fx hele alfabetet i rim-form. Denne her bog er anderledes.

Læringsappen du SKAL have

Hvis du følger lidt med i mine app anbefalinger ved du måske allerede, at når det kommer til direkte lærings apps, er jeg rigtig glad for dem der kommer fra udvikleren Grasshopper Apps/Alligator Apps.

Deres apps er let forståelige, visuelt forholdsvis minimalistiske, fungerer generelt godt, har utrolig mange muligheder for at customize (hvilket er godt for os der skal bruge lærings apps med danske ord og audio) og så er utrolig mange af deres apps gratis (husk at det er god stil at skrive en anmeldelse af de apps du henter, især dem du får gratis).

Heldigvis er der ingen begrænsning på, men hvis jeg nu kun måtte have 1 enkelt lærings app på min iPad, så ville jeg vælge Grasshopper Apps' Bitsboard. Denne app er nemlig langsomt ved at gøre andre fremragnede apps unødvendige, fordi Bitsboard rummer et væld af muligheder og fungerer som mange apps i én app!



Bitsboard (Gratis) er seriøst en app der kan bruges til at arbejde med eller træne hvad som helst.

Appen åbner med et overbliks billede af dine boards.
 
 

Hvad er et board?

Et board en en samling af billede-kort med tilhørende tekst og lyd.
Første gang du åbner Bitsboard vil der automatisk være et par boards i appen. Den første fantastiske ting ved appen er, at du selv kan lave dine egne boards med dine egne billeder, din egen tekst og din egen lyd. Med lige præcis det emne eller fokus som dit barn har brug for.

Det er super let at laver dit eget board navngive det, tilføje billeder, tekst og lyd. Og det er ligeså let at customize eksisterende boards. Se videoen herunder:

 filmet en smule skævt (mit kamera er så tungt sorry)


Når du har lavet dit eget board har du det lokalt på din egen iPad, hvor du er den eneste der kan se det og bruge det. Men du kan også uploade det til Bitsboards katalog og på den måde dele det med alle Bitsboard brugere, ved at vælge boardet og trykke "Share". De boards du deler i kataloget kan du altid se ved at tappe på "Catalog" og derefter "My Boards" (en smule forvirrende at overskriften hedder My Boards, både der hvor du kan se alle de boards du har på din iPad og dem du har uploadet til det offentlige katalog).
En del brugere har efterhånden uploadet deres boards og disse boards kan du downloade til din iPad og bruge (også rimelig fantastisk system). Du finder dem under "Catalog", hvor de er listet efter emne og popularitet. Du kan dog også bruge søgefunktionen øverst til højre, hvis der er et bestemt emne du leder efter.

Prøv for eksempel at søge på MinKusineMaria, så finder du de boards jeg har lavet og uploadet.
Der er ikke så mange endnu, men jeg har lavet et par prøve boards med forholdsord i forskellige sværhedgrader. Jeg vil løbende selv uploade flere boards, men skriv gerne en kommentar til dette indlæg med board navnet og en kort beskrivelse, hvis du selv laver et rigtig godt board, så andre lettere kan finde det.

Du kan altid fjerne boards fra kataloget som du ikke har lyst til at dele mere, ved at tappe på "Catalog", "My Boards", holde fingeren ind på et board til det ryster og så tappe på X'et.
Du kan også sagtens slette boards lokalt på din iPad, men beholde dem "My Boards" i kataloget og downloade dem igen hvis du har lyst.

Husk at du også kan customize du boards du har downloadet fra andre og på den måde meget nemt lave dine egne boards. Du kan også fravælge nogle af kortene i et board uden at slette dem fra boardet, ved at gå ind i "Edit" board og vælge det lille flueben.

Hvad skal jeg så bruge de der boards til?

Ja det er jo så det næste fantastiske skridt... Du kan nemlig vælge at spille mange forskellige spil de/det samme board.
Hvis du står på forsiden og tapper på et board, åbner der et vindue med spille muligheder. Pt er kan du vælge imellem:
  • Flashcards
    Barnet ser et kort af gangen med eller uden lyd og tekst. Barnet kan optage og afspille sin egen udtale så den kan sammenlignes med den der hører til kortet.
  • Photo Touch
    Barnet ser et antal billeder eller ord og skal udpege hvilket der hører til den afspillede lyd
  • Ture or False
    Barnet ser et billede og et ord med eller uden lyd og skal afgøre om ordet/lyden passer til billede
  • Match Up
    I venstre side af skærmen ser barnet nogle billeder i højre nogle ord, barnet skal sætte billeder og ord korrekt sammen
  • Pop Quiz
    Barnet præsenteres for et billede med/uden lyd og skal udpege hvor ordet der passer til står
  • Reader
    Barnet præsenteres for et ord med/uden lyd og skal udpege hvilket billede der passer til
  • Word Builder
    Barnet præsenters for et billede med lyd og tilhørende tekst opdelt i bogstaver (hvis der er flere ord i den tekst du har skrevet til et billede deles teksten op i ord istedet for bogstaver). Barnet skal hive bogstaverne ned i rigtig rækkefølge og dermed stave ordet (eller danne sætningen)
  • Spelling BeeBarnet præsenteres for et billede med lyd og skal på tastaturet selv skrive den tilhørende tekst uden anden hjælp en lyden
 
 

Om kortene skal bestå af billeder med lyd og tekst, uden lyd, som tekst eller billede alene kan du selv bestemme og customize i indstillingerne fra spil til spil. På samme måde vælger du hvor mange valgmuligheder, hvor svært spillet skal være, bogstaverne størrelse, hvilke hjælpemidler og hvor lange spillene skal være kan.
Du gør det ved at tappe på det lille tandhjul og derefter de forskellige spil.

 
 


Hvis du undervejs i et spil opdager at du hellere vil spille et andet spil med med sammen board. Så tapper du bare på det lille joystick/stempel ved siden af tandhjulet øverst til højre.


Efter nogle af spillene får du vist hvormange rigtige/forkerte svar der var.


Hvis du logger ind med Facebook er det lettere at synkronisere dine boards mellem forskellige iOS apparater og du får dit Facebook billede tilknyttet, men det er ikke nødvendigt hvis du er typer der er nervøs for at samkøre informationer.

Hvis du vil have mere hjælp til at komme igang med at bruge appen, så prøv at kig under "getting started" lige her.

Men der kommer mere

Det mest fantastiske ved Bitsboard er dog muligvis at Grasshopper Apps tilsyneladende bliver ved med at udvikle appen. Den første version af Bitsboard kom ud i oktober 2012, vi er nu på version 6.0 og fra blot at være en god ide har appen nu vokset sig ind i sit potentiale.
Og det ser ikke ud til at stoppe endnu, lige nu arbejdes der på at tilføje yderligere spil. Heriblandt Memory, Bingo og Sekvens spil der er oplagte til sprog træning af børn der ikke kan læse endnu.

Jeg kan næsten ikke vente :-)

Se alle mine anbefalede apps lige her