Viser opslag med etiketten Køn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Køn. Vis alle opslag

LEGO super hero girls

Har I set at LEGO er kommet med en ny serie, der hedder LEGO super hero girls.

I serien er der lige nu 6 seje helte.











Hende Bumblebee, havde jeg altså aldrig hørt om før, så her kan du læse lidt mere om hende hvis du har lyst.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes selv legopakkerne ser særligt spændende ud (klik her), men det er da klart endnu et step op i forhold til at få nogle aktive, agerende, ikke lyserøde kvindelige LEGO figurer og universer på gaden. Fordi hvad er det nu piger vil ha? (find svaret her)

Selvom LEGO's Research institute stadig klart er mit yndlings kønsafbalancerende legopakke (her).
Hvis jeg skulle vælge en af pakkerne ville det nok gå efter en af pakkerne hvor man får en af skurkene med.



Derudover er der også en figur af hankøn i serien. Jeg tænker 1 er bedre end 0. Og hvem ved, måske ender det med at de engang laver en lego serie med lige mange figurer af han og hunkøn!
Figuren hedder Steve. Desværre for Steve har han altså fået sig et permanent ansigtsudtryk, der er forholdsvis meget i den cheesy afdeling. Samt en rolle der ser ud til hovedsageligt at bestå af at servere smoothies. Men bare rolig han skal da nok blive pilot en dag.


I næste uge er der jo LEGO world i Bella Centeret, og jeg håber helt klart at denne nye serie har et område. Vi skal derud om fredagen og der er stadig billetter (her). Men hvis du vil være sikker på ikke at gå forgæves så ville jeg se at få købt.

Jeg har skrevet om LEGO world flere gange (fx her og her), for det er simpelthen sådan et godt sted. Vi kan uden problemer være der fra kl.10 når de åbner til kl.17 når de lukker.
Man skal bare lige foreberede sig på pomfritter til frokost og så skal man som voksen sørge for at sætte sig ned og røre ved noget. Ikke noget med at stå op eller sidder og kigge på børnene. For så snart du rører ved noget kommer du til at bygge eller leg og så snart du leger flyver tiden.
Det er skønt med en hel dag hvor man skiftes til at være i flow alene, lege sammen, undersøge, bygge og glædes over glade børn.

Måske ses vi?

En bedre slags shopping

Forleden skulle vi til fødselsdag og med os havde vi en rigtig god gave synes jeg selv.

This is a mockup image of what the book will look like.Det kan godt være fødselsdagsbarnet kun blev 1 år, men jeg er sikker på denne her bog kommer til at være lige noget for hende og hendes forældre.

Vi købte nemlig "Good night stories for rebel girls".

Bogen forsøger at veje op for alle de kedelig, inaktive, sterostype, eventyr prinsesse pige-bøger.
Med sin samling af 100 små illustrerede godnathistorier om virkelighedens inspirerende kvinder fra historien, skrevet i eventyr stil.

Du kan se noget mere om bogen i videoen herunder og du kan købe den HER lidt endnu.
Bogen er nemlig et såkaldt Kickstarter projekt.

Hvis du ikke kender Kickstarter, så kan du læse mere HER. Men den korte version er at det er en crowdfunding portal for folk der har en god ide til et projekt, men ikke nok penge til at føre det ud i livet.
Via kickstarter kan helt almindelige mennesker fra hele verden gi en skilling og mange bække små bla bla..., pludselig er der samlet en million ind (eller hvad de nu har brug for) og ideen blir til virkelighed.


For de penge du gir vil du typisk få et eller andet. Hvad du får afhænger af hvor meget du betaler og hvad du vælger og er forskelligt fra projekt til projekt. Det er tit rabatpakker hvis man er hurtig, ekstra lir og halløj, mulighed for at komme på en takkeliste eller bare være helt anonym.

Hvis et projekt ikke få ligeså mange penge som der var behov for, aflyses det og du får dine penge tilbage. Hvis projektet får penge nok, går de igang med de faser de nu skal igennem og efter et stykke tid (nogle gange måneder, nogle gange år) modtager du fx 'Good nigth stories for rebel girls'.

Der findes også andre crowfunding platforme der minder mere eller mindre om Kickstarter som dankse Boomerrang eller.

Jeg må indrømme at jeg er vild med cowdfunding. Du får mulighed for at få et produkt som er rigtig fedt og ikke ville eksistere uden crowdfunding. Og ved de gode projekter føles det også som om man virkelig gør nogen der nu kan lave det de drømmer om glade og at man på den måde gør verden til bare et lille smule bedre sted.

På den måde minder det lidt om mikrofinansiering. Hvor du som privatperson kan stille dine penge til rådighed for folk der er har brug for et lån et eller andet sted i verden, men ikke kan få et lån i en bank af en eller anden grund (ude i den store verden er der mange der ikke kan låne i banker).
Image result for kiva
Efterhånden som de penge du har lånt ud bliver betalt tilbage, kan du vælge at hæve dem eller låne dem ud på ny.

Du kan se vores Kiva-profil her. Ved at låne, få retur og låne ud igen har vi efterhånden lånt over 20.000 kr ud til folk i hele verden via Kiva. Der er en risiko for at du ikke får dine penge igen, men du kan se inden du låner hvor risikabelt et lån er (og læse om foreningen der lånes ud igennem, deres renter osv) og det er altså forholdsvis sjældent det sker. Selvom vi har haft en del ret risikable lån ude at hænger (fordi jeg tænker der hvor lånene er mest risikable for mig er måske også der menneskerne har mest brug for lånene), er det i alt kun 350 kr vi har mistet.
Du vælger selv hvem du låner til, du bestemmer selv hvormeget/om du vil donere noget til selve Kiva, ved hvert lån du laver. Og du kan være del af forskellige låne-hold, hvis du synes det gør det sjovere.

Hvis du vil prøve Kiva, så opret dig via linket HER.
Du logger bare ind med facebook, finder et lån og så er du i gang.

Se flere indlæg omkring drenge/pige stereotyper HER.

LEGO til piger

Bjørn var i november i LEGO Store for at bruge nogle penge han havde tjent.

Så snart han så The Research Institute (som jeg skrev om i indlægget her), var der ingen tvivl om hvad han ville købe med sine penge.

Så nu har jeg endelig set det rigtigt og det er altså super fedt sæt, især skelettet.
Men endnu federe synes jeg det er, at Bjørn på intet tidspunkt har bemærket noget som helst omkring det faktum at figurerne, tilforskel fra de fleste andre LEGO sæt, er kvinder.

Forleden dag så jeg så Maritsa Patrinos fra Seasonal Depression lille tegneserie om LEGO til piger. Du kan se HER- og hvor er det bare helt rigtigt set! Kom ind i kampen LEGO :-)
Se interview med Maritsa lige her hos Rebecca Hains der har skrevet "The Princess Problem".

http://seasonaldepressioncomic.com/2014/12/06/lego-friends/Og hvis du, ligesom jeg, elsker at lege med LEGO, så husk også lige at se dette indslag, på Politiken.dk, hvor Politiken har fået lov til at komme ned i det hemmelige LEGO museeum, hvor de har samlet ALLE de LEGO sæt der er blevet lavet nogensinde.
Et sted de helt klart burde åbne op for alle!

Se tidligere LEGO indlæg - lige her

Kvindelige LEGO forskere

Der er kommet et nyt LEGO sæt som vi SKAL have.
Det hedder Research Institute (21110) og indholder en kvindelig astronom, en kvindelig kemiker og en kvindelig palæontolog.
Den endelige udgave af LEGO sættet

Det er jo ikke hver dag man ser legetøj der forsøger at rykke sig bare en smule væk fra det typisk stereotype dreng- og pigelegetøj.
Se indlæggene: "Julegaveønsker til alle børn", "løb som en pige" og "80'er LEGO til alle"

Sættet er blevet lavet via LEGO Ideas projektet, som er en platform, hvor alle (også dig) kan gå ind og fortælle om sin ide til noget som burde være lavet i LEGO. Herefter går folk ind og stemmer på de ideer de godt kan lide. Hvis ideen får over 10.000 støtter bliver den taget op til LEGO review og muligvis sat i produktion.

Der er mange rigtig sjove ting, hvad enten din yndlingstvserie er BBC's Sherlock Holmes, Panter Tanter, eller du bare godt kunne tænke dig et LEGO verdenskort.

Ellen's originale forslag til LEGO

Det er den hollandske forsker Ellen Kooijman, som til daglig er leder af Vegacenteret i Stockholm, der fik ideen til sættet helt tilbage i 2012. Læs et lille interview med hende her.

I hendes originale forslag til LEGO er der kvinder i flere forskellige professionelle situationer, men det er altså kun forskerne der har fundet vej til butikkerne. Det må altså være sjovt at se sit eget LEGO sæt blive til.

Og ja nu skriver jeg butikkerne, men æsken er limited edition og derfor desværre ikke lige til at købe i enhver Toys r Us. Via online LEGO shop skulle det dog være muligt, men mindre der er udsolgt ligesom det lynhurtigt gjorde så snart det var udkommet.

Jeg tror i al fald vi skal have det, både for at støtte initiativet og fordi Bjørn vil synes godt om de små kemiske kolber og dino-skelettet.



Se TheBrickBlogger's anmeldelse af sættet her.
For yderligere perspektiv, se artiklen her.
Og følg @LegoAcademics, for a se hvad de kvindelig LEGO akademikere ellers laver når de ikke sidder fast på deres små plader.

Se eventuelt også Hasbro's forsøg på at udvide NERF skumskyder-linie med produkter målrettet piger.


Det ser ud til at målrettet piger = malet pink og lilla.
Som sagt i indlægget her er det små skridt og måske til tider 1 frem og 2 tilbage, men det er trods alt rart at se en pige i en legetøjsreklame med fysisk overskud og kraft.

80'er LEGO for alle

Lidt i forlængelse af pige-indlægget her så prøv lige at se de her meget simple, og meget brune, 1980'er reklame kampange for LEGO.
Efter signe havde LEGO inviteret børn til at lege med klodserne i 1 time, hvorefter de tog billeder af børnene med det de havde bygget.

Her er ingen instruktions manual (selvom jeg er en af dem der er glad for instruktionsmanualerne, ved at følge disse lærer man én type færdighed, ligsom man de næste mange gange man bygger udfra fantasien lærer noget andet), ingen helteroller til drengene og pynte-hus-service-roller til pigerne og klodser i alle farver :-)

 
 


 
 


 
 

Nogle af børnene kan man ikke engang umiddelbart se om en dreng eller en pige - prøv lige at overvej om det er noget du har set for nylig.

Efter især billede af den rødhårede pige fra 80'er legoreklamerne gik viralt tidligere på året. I forlængelse af de kontroverser omkring den nye "pige"-LEGO serie Friends der var tilbage i 2011.
Fandt en HuffingtonPost blogger frem til pigen, som nu var en 37 årig kvinde og satte nedenstående photosession op...


Lad det først være sagt at vi elsker alt vores lego! men derfor kan man jo godt lige overveje hvad det er vi ikke leger med når vi leger med det LEGO man kan købe i øjeblikket - og hvordan legen, samt den indlæring der følger med, kunne se ud med et andet oplæg.

Se evt Social Images serie:  Historicay perspective on the LEGO gender gap. Del 1, del 2, del 3 og del 4.
Eller fysiker og oceanograf Helen Czerski's Guardian kommentar "LEGO still builds gender streotypes" her.

Løb og leg som en pige

Hvis du ikke har set "Always run like a girl" videoen, så se den med det samme herunder!
Det kan godt være fordi jeg er gravid, men jeg fik altså tåre i øjnene på trods af, at den ikke siger noget man ikke vidste i forvejen og det er en reklame for Always ultra bind !?!

Den minder bare en om alle de små ting der kan være med til at give mennesker (i dette tilfælde piger) en forståelse af dem selv som afskåret fra nogle aktiviteter/drømme/områder, utilstrækkelige, andenrangs eller bare udefineret forkerte.

Det giver mig nogle ønsker og håb for både mine piger og drenge, som åbentbart gør mig til et lille springvand af tårer.

PS: Det er stykket fra 0:00 til 1:30 der er det bedste, den velmenende udpenslende forklaring og feel-good slutning, kunne de godt ha' skippet efter min mening.


Der er ting der ændre sig i den bedre retning i verdens måde at henvende sig uden al for mange forestillinger om hvad man "burde" når man er hhv dreng og pige.
Se fx mit indlæg her med 2013's legetøjs julekataloger :-)

Men det føles nogle gange som om vi tager meget små skridt den rigtige retning, mens tågen blir tykkere, nogen trækker os baglæns og det langsomt går op for os hvor langt væk den endelige destination er...

I dette Huffington Post indlæg, er der nogle eksempler på hvordan looket på reklamer og forskelligt legetøj målrettet til piger, har ændret sig bare siden in barndom i 1980'erne og til nu.
Eksemplerne viser helt klart at der nu er;
Mere: slim-line, lyserød, teenage, flirtende og sexet.
Mindre: multi-farve, halv kluntet og barndom.

My Little Pony

 
 
CareBears

 
Trolls / Trollz

80'er Jordbær Marie                                                                                   Nutids Jordbær Marie

 
 
Polly Pocket

Julegaveønsker til ALLE børn

Det er blevet taget et skridt i den rigtige retning - yay!

Har I set julekatalogerne fra BR og Toys R Us i år?

Der er (chok) piger som skyder på blå baggrund og drenge leger med perler og legemad.
Måske har du kun set nogle af historierne fra fx DR, TV2 eller Elektronista.

 
 

Jeg er helt klart én af dem der opfatter femininitet og maskulinitet på et kontinuum.
Hvor ting, følelser, udtryk, aktiviteter, udseende, holdninger og mennesker kan placere sig mere eller mindre yderligt. Forskellen på et kontinuum og et binært system med 2 enten-eller-kategorier (maskulin vs feminin) er jo, at der ikke findes ét punkt som du kan krydse og sige: "nnnnnu er du ovre på den anden side. NU er du noget andet". Kontinuummet har 2 ekstremer som flyder sammen i hele det kæmpe store midterområde. I dette tilfælde det midterområde, hvor både de fleste mænd og kvinder placerer sig det meste af tiden, som klart er større end det lille stykke i man finder ude i kontinuummets ekstreme feminine og maskuline ende.
Altså: kvinder og mænd, piger og drenge er meget mere ens end de er forskellige.

 

Derfor er det også vigtigt for mig at mine børn (eller jeg selv) ikke udlukkes eller bliver set ned på fordi vi gør, synes, føler eller elsker noget ligger på den "forkerte" halvdel af kontinuummet (fordi igen, der er ikke 2 halvdele - det er et kontinuum).

 



For mig handler det om at åbne verden og muligheder op for børn (og voksne) i stedet for at lukke ned og begrænse.
 
 

Sidste år introducerede kæderne mindre stereotype kataloger i Sverige. Og nu har vi så også fået lov til at have en lidt bredere definition af hvad der kan være interessant for hhv piger og drenge i Danmark.

Nogen vil måske mene at det ikke gør nogen forskel, hvad barnet på billede leger med, så længe barnet i virkeligheden bare leger med det barnet har lyst til. Men her kommer vi så ind i en større diskussion om hvor afhængige/uafhængige vi som individer er fra det samfund vi lever i. Hvor jeg må sige at jeg tror bestemt det gør en forskel!

 


En ting der for eksempel overraskede mig var, hvor let det var at udpege for mig, hvor i katalogerne der var tænkt nyt. Stereotyper ligger dybt i os alle og jeg oplever med mine egne børn, hvor meget jeg selv kommer til at bekræfte og støtte den opdelte verden selvom jeg prøver alt hvad jeg kan ikke at gøre dette.
Dette bekræfter mig i, hvor vigtigt det er at blive ved med at være opmærksom, både på mig selv og mine omgivelser. For jeg ryger selv i gang på gang - så hvordan ville det ikke se ud hvis jeg ikke engang aktivt forholdt mig til og forsøgte at modvirke ensretningen og lukketheden.

Du kan se mere her, hvis din dreng eller pige også kan lide at tegne og lave smykker.
Derfor bliver jeg både glad og ked af det, når Bjørn fortæller mig at han faktisk godt kunne tænke sig noget af det der LEGO friends til sin fødselsdag, "fordi der faktisk er ret mange gode ting i selvom det er lysserødt".
Jeg er lidt ekstra glad når jeg køber LEGO friends julekalenderen til ham, men jeg går også med på hans ide om at aftale vi siger det er hans lillesøsters, hvis der skulle komme nogle drenge på besøg der "måske ville grine af ham".

Ligesom jeg bliver lidt trist både på mit køn og andre køns vegne, når jeg oplever hvor fjollet (selv) jeg synes det ser ud når manden og kvinden bytter deres helt normale tøj ud i Hana Pesut's fotoserie Switcharoo - klik her.

Det er skønt at legetøjskæderne har bevæget sig bare en lille smule siden 2009.
Fra kataloget i 2009
Det er især siderne med udklædningstøj jeg føler befriende. Der er stadig kun piger i kjoler og jeg er med på at vi med prinsesse tøj er på vej ud i det feminine ekstrem. Men bare det at piger og drenge er blandede på den samme side synes jeg lægger op til meget mere frit valg end fx siden herover fra 2009. Der skal altså en modig dreng ellerpige til at krydse den skarpe linie mellem det blå og lysserøde.

Fra kataloget 2013

Se hele BR's julekatalog HER
Se hele ToysRUs's julekatalog HER

Det er ikke fordi de er gået hele vejen, men de er trods alt taget et skidt i den rigtige retning.