19. juni 2018

Practice-based evidence

I går opdagede jeg, via twitter, en helt ny artikel, som lige nu kan ses gratis HER (obs: jeg ved ikke om der er tidsbegrænsning på artiklen, men d d virkede det). Artiklen er et stort review der handler om fonologisk intervention og inderholder 2 studier.
  1. Det første studie er en gennemgang af interventions intensitet og service delivery i litteraturen (199 artikler) omkring fonologiske interventions metoder.
    Altså hvor meget, hvordan og af hvem intervention gives i forsknings artiklerne på tværs af interventionsmetoderne. 
  2. Det andet studie er en spørgeskema undersøgelse blandt logopæder (SLT's) i Australien omkring sammen emne. 
Til sidst diskuteres der lidt ud fra de 2 studier.
Artiklen er forholdsvis let læselige (masser af procenter og en del eksempler på det der diskuteres) og så er den som sagt gratis lige nu.

Den hedder: Service delivery and intervention intensity for phonology-based speech sound disorders
Er skrevet af: Eleanor Sugden, Elise Baker, Natalie Munro, Lynn Williams og Carol Trivette - som alle kan følges på Twitter (hvilket jeg klart vil anbefale man gør, og følg da også lige MinKusineMaria nu du er igang)

Herunder har jeg samlet et par udklip, med nogle af de ting jeg stoppede op ved og tænker kunne være relevant for danske logopæder. Men læs da hele artiklen for at få den fulde kontekst, især nu hvor den kan læses gratis.


Nogle rimelig lige til generelle guidelines for interventions intensitet i følge litteraturen.


Altså er det ikke manglende viden om de generelle guidelines for interventions intensitet ved fonologiske vanskeligheder fra litteraturen, som de Australske logopæder mangler. Hvad er det mon så der stopper dem i at bruge denne viden i praksis?

Fra diskussionen kommer der også flere ideer.
Samt et super godt ord, som jeg i al fald ikke er støt på før...



Practice-based evidence. Er det ikke et fedt et koncept! Har du hørt om det før?

Har du forresten lagt mærke til hvordan ordet evidens baseret praksis, i højere grad det seneste år er blevet brugt mere og mere i alle mulige (og umulige) sammenhænge og felter. Hvilket gør det vigtigt at hold tungen lige i munden og holde fast i den egentlige betydning og deraf konsekvenser for praksis.

Jeg har lavet en fin ny EBP trekant illustration synes jeg selv :-D
I artiklen er også nogle ideer til, hvordan forskningen kan komme tættere på praksis og omvendt.


Altså at vi i praksis kunne begynder mere struktureret, at indsamle detaljeret data og information omkring interventioner og effekter. For eksempel til at lave single case studier eller .


Eller at forskere kunne vælge at undersøge nogle af de interventions intensiteter og service delivery kombinationer, som folk rent faktisk bruger i praksis.

Jeg ville da fx virkelig gerne se en undersøgelse af hvor effektiv intervention for milde fonologiske vanskeligheder med minimale par er; alt efter om det er forældre der vejledes 1 gang om ugen af logopæd og herefter træner med barnet 5 gange om ugen i 30 minutter med en dosis på 100 eller om logopoæden træner 3 gange om ugen med barnet i 20 minutter med en dosis på 100. Eller en eller anden anden kombination... måske holde den 'cummulative interventions intensitet' konstant og så bare variere hvor mange gange om ugen forældrene trænede hjemme eller variere hvor ofte forældrene kom til vejledning hos logopæden. SÅ mange muligheder... Så mange børn. Så mange logopæder. Så lidt tid.

Artiklens Appendix A (HER) er altså også lidt af en guldgrube. Der findes nemlig en 46 sider lang tabel over alle de 199 artikler som de har brugt til deres study. Sat op så man nemt kan se:
  • Research design
    (hvor er vi i evidens hierakiet)
  • Interventions approach
    (metode)
  • Antal deltagere og aldersgruppe
    (vigtigt at vide hvis man leder efter evidens for brug af en metode til et specifikt barn)
  • Service delivery
    (hvordan er interventionen foregået)
  • Interventions intensity
    (hvor meget intervention, over hvor længe osv...)
  • Reporting of intervention
    (En score fra 1-7, der viser hvor stor detaljerings graden i deres beskrivelse af intervention intensity er. Og jo højere tal, jo nemmere er det for os i praksis at udføre interventionen som beskrevet i artiklen.)

Hvilket jo giver et udmærket opslagsværk, hvis man leder efter forskning omkring den ene eller anden metode til fonologisk intervention og måske har en service delivery eller aldersgruppe i mente eller er i tvivl om hvordan man skal sætte interventions intensiteten.

Sådan der tabellen ud, så skal du bare forstille dig at der er 45 sider mere


Og hvis du er audiologopædi-studerende der leder efter et opgave emne, så kunne det måske være en ide at kigge på deres Appendix B (HER), lave en oversættelse af skeamet og prøve det i DK, og se hvordan det ser ud her.

PS: og her et par tricks til at få logopæder til at svare på de spørgeskemaer studerende sender rundt: Skriv meget kort når du skal forklare hvad og hvorfor. Kortere end du tror.
Sørg for at dit spørgeskema er lavet ordentligt. Let forståeligt sprog og præcisering af begreber, hvor nødvendigt. Hvis jeg indenfor de første par spørgsmål ser metodiske problemer, som spørgsmål med indbygget bias, underspørgsmål som man ikke burde få ud fra de svar man allerede har afgivet eller mangler i svarkategorierne, så virker det som spild af tid og spørgeskemaet blir lukket igen med det samme.
Giv logopæderne noget igen, for at bruge deres fritid på at svare. Det er en oplagt chance for at begge parter kan få noget ud af det. Lav en mailingliste eller giv (i disse GDPR-tider) et link til et sted online, så man (efter en bestemt dato) kan se et resume af hvad du fandt ud eller ikke fandt ud af med dit speciale. Hvis du ikke kan sende chokolade, er ny viden det som logopæder allerhelst vil have ;-)

Herunder er abstractet fra artiklen


God læselyst!

3. juni 2018

Tyggegummi i børnehår

Det er skønt at være lidt væk fra hver dagen.
Men det er også rart at komme hjem igen.

Det er skønt at være på ferie med børnene.
Men det er altså også rart at være på ferie uden børnene.

Forrige måned var mig og Adam nogle dage i New York.
Bare os 2. Uden nogle børn. Det var altså ret skønt!
Det er anden gang nogensinde at vi har været på ferie sammen alene. Første gang var for 11 år siden. Så vi synes egentlig også at det var helt velfortjent.

Forældre på ferie
Børnene var fordelt lidt ud hos bedsteforældre og anden familie. Overordnet gik det super fint for alle parter. Da vi kom hjem lå der dog en seddel fra farmor om at vi lige skulle være opmærksomme på at Franka havde fået noget i håret, som hun ikke havde kunne få ud...

Jeg vil nok sige at det ikke var muligt, ikke at lægge mærke til det, da vi hentede hende fra børnehaven. Det hun havde fået i håret var nemlig en kæmpe stor klump tyggegummi!


Og hvordan får man så en kæmpe klump tyggegummi (jeg tænker det må ha været 2 eller 3 af de der vandmelon tyggegummier) ud af en 3 årig's hår, hvor det har siddet en hel nat og en hel dag?

Det skal jeg fortælle dig... for det tog noget tid og tåldmodighed, men det lykkedes.
Se videoen herunder: