Viser opslag med etiketten Mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mor. Vis alle opslag

Bedste Mors / Fars dag

Tilbage i 2015 fik jeg en herre god ide.
I anledningen af fars dag lavede jeg et lille interview med en dengang 7,5årig Bjørn og 3,5årig Cleo om deres far. Hvilket blev til blogindlægget HER.

Året efter lavede jeg det så omvendt på mors dag, hvor Adam interviewede børnene omkring mig. Hvad de sagde den gang kan du læse HER.

 

Planen var at gøre det løbende med et par års mellemrum. For at se hvad der ændrede sig hvad der ikke gjorde og for at kunne få indblik i hvad børnene gik og tænkte om os.
For eksempel er det noget af en opdagelse at finde ud af hvad børnene tror vi går op i og hvor meget det betyder at man leger sammen (se også HER)

Men så i 2020 opgraderede jeg lidt og optog det hele på video. Jeg gemte bare videoen, så jeg har faktisk ikke set hvad børnene svarede den gang, før nu her hvor jeg skulle klippe den nye video.
Sidste år satte jeg nemlig Adam til at stille alle spørgsmålene igen for rullende kamera på mors dag, til en nu 15,5årig Bjørn, 12,5årig Cleo og 9,5årig Franka. For at jeg på mors dag i år kunne klippe en video sammen med svarene med 4 års mellemrum.

Det er super sjovt og interessant at se, så jeg kan virkelig anbefale det til alle der mangler en mors eller fars dags gave.

Du kan se videoen HER

Og du kan downloadede spørgsmålene lige HER i min butik, hvis du vil lave en rigtig god mors / fars dags gave!


 

Her er dit tøj mor

Sidste sommer lavede jeg en video om et lille projekt som mig og Cleo lavede sommeren før, den gang hun var 6 år. Men jeg havde glemt alt om videoen indtil vi forleden skulle have vores iPad til reparation og jeg derfor skulle slette noget af alt det vi havde liggende.

Projektet gik ud på at Cleo fik helt frit lov til at vælge alt mit tøj i en hel uge.
(Du kan gå direkte til videoen nederst i indlægget eller HER)

Vi fandt på det fordi Cleo (og nu også Franka), som så mange andre børn, synes det er super sjovt at kigge på og lege med mit tøj. Og det skete ret tit at Cleo så noget tøj og sagde: "DET skal du tage på i dag mor!". Men ofte var det noget som jeg ikke synes jeg kunne tage på lige den dag eller på det tidspunkt eller i det vejr. Og det skuffede hende faktisk overraskende meget (hun havde jo lige fået sådan en god ide). Så vi aftalte at hun gerne måtte vælge tøjet en anden dag, men efterhånden var jeg oppe på at "skylde" mange dage så vi gik over til en aftale om at Cleo måtte vælge alt jeg skulle have på i 1 hel uge og at jeg måtte sige nej.

For at jeg kunne overholde aftalen og ikke komme til at sige nej til noget, lavede jeg en overordnet regel om at hun fik nogle ting at tage udgangspunkt i (information om vejr og hvad jeg skulle lave den dag). Klare regler viser også at jeg tager det seriøst, hvilket hun så også gjorde.

I forvejen er Cleo ret vild med at planlægge og pynte og ordne og klargøre, men hold nu op hvor hun gik op i tøj-projektet med liv og sjæl. Hun fik brugt trænet lidt ræsonering, vejet for og imod, virkelig brugt hendes kreative energi og nød at være den som havde det sidste ord (hvilket børn jo faktisk sjældent er helt ægte). 

Nogle børn går ikke særlig meget op i deres tøj. Cleos storebror er en af dem, så længe det føles blødt så er han fløjtende ligeglad med pasform, type eller udseende og har altid været det. Cleo derimod har altid gået meget op i både det æstetiske og det taktile i det hun har på.
Da hun var 1½ stoppede hun med at gå i bukser, hun ville kun have kjoler på, dengang tror jeg faktisk det var noget taktilt, men langsomt blev det også til et æstetisk valg. Der er mange strømper og underbukser med syninger der er 100% no go for hende. Hun har ret kraftige reaktioner på tøj oven på hinanden, det må hverken være for løst eller stramt, og hun har aldrig brudt sig om noget der slutter på maven (så hun har altid sat strømpebukser og bukser helt ned på hoftebenene eller op under armene). I slutningen af 0.klasse begyndte hun at se de praktiske fordele ved gamacher og er nu efterhånden også glad for bukser (hvis de er stramme som gamacher/strømpebukser). Oven i dette kommer så hendes visuelle smag, hun er helt klart til mønstre og glimmer (,men hvem er ikke det hvis de nu skal være HELT ærlige :-D) og hun føler SLET ikke at hun kan have noget tøj på som hun synes er grimt (jeg kender også voksne der har det på den måde, men jeg har det bare slet ik sån). Så det er meget heldigt at vi har arvet så meget tøj fra venner.

Nogle voksne vælger deres børns tøj hver dag i andre hjem er der mere frit lejde, men jeg har ikke oplevet familier hvor der er helt frit valg. Ofte for børn har lidt svært ved at tænke frem ad, hvilket kan resultere i meget svedende / frysende børn eller ødelagt tøj. Fordi vi har så meget arvet og genbrugt tøj (mit bud er 90%) er jeg ikke så bekymret for det med ødelagt tøj, vi har kun tøj der må bruges alle dage og som må vaskes på 30 grader og tørretumbles. Men jeg kan godt være rigtig slem til at synes noget er for koldt (sjældent for varmt) til vejret. For det meste har jeg ret, men jeg forsøger altid at huske på at det ikke er altid jeg har ret (mit bud er jeg har ret 85% af tiden) og at hvis de kommer til at fryse er det jo ikke verdens ende, det er måske bare det der gør at de bliver mere præcise i deres vurderinger, men ofte orker jeg bare ikke den øgede risiko for forkølelse - men det er et arbejdspunkt :-)

Det og også i forlængelse af dette at jeg synes man virkelig lærte noget af at få valgt sit tøj hver dag i en uge af et barn. Se mere sidst i videoen.

Og hvis i prøver tøj udfordringen så del gerne et billedeaf det og #HerErDitTøjMor så jeg kan se hvad dit barn fandt på. Jeg bør nok også snart gøre det igen, da Franka også rigtig gerne vil prøve at være stylisten i famlien.

Hvis du gerne vil have lidt flere godt 'mor-ideer' så prøv at se indlæggene: "Tips fra en flerbørnsmor" HER og "Flere tips fra en flerbørnsmor" HER

Her er dit tøj mor


Flere tips fra en flerbørnsmor

Jeg synes det er ved at være tid til en opdatering på min række af HELT nede på jorden hverdagstips til forældre. Små ting, der bare gør hverdagen med børn nemmere - aaaahhhh.

Du kan se det første indlæg HER
Og mit pinterest board med ideerne HER

Nu kan du bare læne dig tilbage og se om der er noget du kan bruge...



Gulv-barn af tøj

Vi har 1 barn der går meget op i hvilket tøj hun har på, og har klare holdninger om hvilket tøj er noget for hende, hvornår det skal på og hvad det skal sammen med. Og så har vi 2 børn som er forholdsvis komplet ligeglade. Heldigvis. For det kan altså godt få bølgerne til at gå højt og morgentiden til at rinde ud rimelig hurtigt, hvis en 4 årig først går i tøjkrisemode eller der er uenighed om hvad det er relevant tøj til en given dag. Cleo stoppede med at gå i bukser ca da hun blev 2 år, af princip. Nægter alt med striber. Og insisterer på at alle strømpebukser og leggings skal sidde 10 cm under navlen. OG derudover kommer der så en masse preferencer som svinger uforudsigeligt på daglig basis.
Faktisk er vi nok rimelig loose med hvilket tøj vores børn har på, så længe de kan holde varmen og det ikke stopper dem i fysiske aktiviteter. Og vi har fundet én måde der foregriber uenighed omkring tøj, så det ikke bliver et problem for nogen.
Den måde vi kommer bedst uden om tøjeksplosioner er ved aftenen før at lave en "gulv-Cleo", hvor hun selv vælger tøj og lægger det frem til dagen efter. Tøjet lægger vi som en påklædningsdukke, så det ligner hun har det på. Vi har prøvet bare at lægge det i en bunke, men det er altså bare ikke ligeså sjovt.

Sorter dit tøj uden at tænke over det



Jeg er ikke super god til at smide tøj ud, eller... Jeg er måske faktisk rigtig god til ikke at smide tøj ud. Jeg går som regel med tøj indtil der er så brugt at der er flere huller i og kan altid lige finde på en anledning i mit hoved, hvor et stykke tøj vil være helt perfekt - som gør at jeg hellere må lade vær med at smide det ud. Og altså når jeg siger "smide ud" mener jeg give videre til genbrug.
Det mest af mit tøj hænger på bøjler og for nogle år siden begyndte jeg altid at hænge det rene tøj ind fra venstre side. På den måde får jeg langsomt og automatisk sorteret mit tøj efter hvor meget det bliver brugt. Jo længere til højre det hænger, jo længere tid siden er det at jeg har gået med det. Så når jeg skal finde ting til loppemarked skal jeg altså finde nogle vældig gode argumenter frem, for at beholde tøjet som er allerlængst til højre, for helt objektivt set er bruger jeg det jo ikke rigtigt. Prøv det.

Læg dig ned og luk øjnene



Dette tip er muligvis en lille smule ondt, men det virker :-D
Kender du det når man går rundt med et barn der tydeligvis er helt træt og skal sove, men ikke vil lægge sig ned eller lukke øjnene? Et simpelt trick der virker overraskende godt er at vende vognen så barnet får sol lige i hoved. Så lukker de øjnene helt automatisk og hvis de er trætte falder de i søvn forholdsvis hurtigt (og så kan man jo vende vognen eller sætte skygge op for barnet).

Sorter og organiser brætspilselementer i plastikposer



Det er bare så meget hurtigere at komme i gang med at spille, når man ikke først skal finde ud af hvilke brikker der hører til hvad, hvilke vi skal bruge og hvilke vi ikke skal bruge. Og det er bare så meget sjovere når spillet rigtig kommer i gang. For nogen kan forberedelsesfasen faktisk være helt uoverskuelig og opbruge hele det koncentrationsvindue hn har til rådighed. Jeg kan virkelig anbefale at sortere fx jeres Vildkat spil, så i kan lede efter ord i bestemte kategorier. Men se hvor fint det fungerer for en klassiker som billedlotteri i indlægget HER.

Klip en klud



Vi bruger skumkludene fra REMA 1000 til bleskift, da jeg klart synes de er blødest til prisen. Men... jeg forstår simpelthen ikke hvorfor skumklude er så store. Det er jo ikke bruge hele kluden uden at det man lige har tørret rammer barnet et andet sted. Hvis du bruger de store klude, så prøv at kig på kluden lige inden du smider den ud, og se hvor lille en procent del faktisk er brugt.
Derfor begyndte jeg at klippe dem over på midten og opdagede, at jeg stadig brugte det samme antal som da de var dobbelt så store. Det gjorde jeg i lang tid, indtil jeg kom til at tænke på, at hvis jeg kunne bruge en klud der var halvt så stor som jeg troede var muligt, så kunne jeg måske også bruge en der var endnu mindre. Så jeg begyndte at klippe dem over til kvarte og resultatet var det samme; jeg brugte det samme antal klude til et bleskift som jeg gjorde da de var 4 gange så store. I længden blir det altså noget af en prisforskel.

(Dette er faktisk lidt det samme med toilet papir. Vi bruger Änglemarks toiletpapir, der altså suger i en helt anden grad end andet jeg har prøvet. Derfor har man altså kun brug for 1 ark-papir. Men det opdager man altså kun hvis man prøver det bevidst. I flere år tog jeg minimum 2-3 ark når jeg skulle tørre mig, fordi det bare var den bevægelse min krop havde automatiseret.)

Edderkoppekrise afværget



Se indlægget HER om hvordan vi håndtere det når vi har edderkoppekrise = nogen har fundet en edderkop og nu skal vi ha den ud af huset uden jeg dør :-)

Mindre opvask



Tilbage i 2015 prøvede jeg at gøre noget ved antallet af kopper, jeg synes jeg konstant vaskede op.
Vi er 5 mennesker der alle bruger kopper en masse gange om dagen, hvis vi alle tager en ny hver gang bliver det til rigtig mange kopper! Derfor lavede jeg en geometrisk form med washitape midt på vores spisebord der skulle hold styr på kopperne for os. Og det har vist sig at fungere super godt.

Hver person har 1 tilknyttet farve, hvor personen altid stiller sin kop (Cleo = neonpink, Bjørn = neongrøn, Adam = mørkegrøn, migselv = orange og Franka har pladsen i centrum. Så kan man altid lige tage sig en tår vand. Efter et måltid sætter vi ikke kopperne til opvask men tilbage på deres plads midt på bordet og så kan vi bruge dem igen. Man skifter kop når man synes den er blevet fedtet eller har drukket noget som ikke er vand.

Systemet hjælper mig til er at drikke nok vand. Hvis der står et glas på min plads ved jeg at jeg skal drikke det.


Tapen bliver skiftet når den er nasset (men kan godt holde flere mrd herhjemme) og vi har også eksperimenteret med forskellige former. Den herover med krydset er nok den simpleste og når man er vant til at bruge systemet er det helt fint.

Når børnene har venner på besøg står vennens kop i forlængelse af det barn hn besøger, så der også er styr på dem. Som på billede længst til højre.

Sådan sætter du et lille barn på en bænk



Ja det lyder simpelt nok, men forældre til små børn har nok alle prøvet at sætte et lille barn på en standard bænk, hvilket går fint i starten indtil barnet pludselig ryger ned mellem sædet og bordet. Bænke er jo lavet i den korrekte størrelse til voksne, så der er for langt ind til bordet, hvilket gør barnet falder ned når det efter et stykke tid læner sig ind til bordet uden at tænker over sin numse.
Mit tip til at undgå det er at sætte barnet henne ved bordbenet, med et ben på hver side, så kan barnet nemlig ikke falde ned. På billede herover spiser vi is på en bænk ved OvnHus marked i sommerferien.

Den hemmelige rygsæk


Det er som om jeg altid har brug for flere hænder, lommer eller tasker end jeg har. Et trick til at få hænderne fri på nul komma fem, er at bruge sin hætte som rygsæk/lomme. Både når børnene giver mig den bamse de lige før insisterede på at have med og nu ikke gider at bære alligevel, men stadig gerne vil holde i hånden. Men også ofte når jeg er i Kvickly og kommer til at købe lidt for meget yoghurt eller vaskemiddel på tilbud. Nogle gange lægger jeg noget i hætten og så glemmer jeg det fuldstændig, så blir man glædeligt overrasket af en pakke rosiner eller et sæt hue og vanter :-D

Har du et rigtig godt "mor-tip", så skriv en kommentar herunder!

Sådan fungerer veer - og tungen

Den er gået rimelig viralt de seneste par dage, men hvis du ikke allerede har set videoen, hvor Liz Chalmers bruger en ballon og en bordtennisbold til at vise hvordan livmoderens sammentrækkende bevægelser i toppen presser barnet ud i bunden af livmoderen, så vil jeg klart anbefaler at du gør det.

Liz er medejer og arbejder på kontoret hos Puget sound Birth Center i USA og lavede videoen til sin niece efter hun havde været på en workshop hos Passion for birth.

Hendes Facebook-video har lige nu 2,6 millioner afspilninger, og hun skriver at der er mange der har bedt om at få en Youtube version så det har hun nu lavet, se videoen herunder:


Det er jo ikke fordi det er ny viden eller nogen man ikke ville kunne forestille sig, hvis man fik det forklaret.
Men video er altså bare et super medie til at videregive viden.
Man lever sig helt ind i det, får på den måde en bedre forståelse og blir altså helt imponeret af menneskekroppen af videoen synes jeg.

Kroppen er altså helt vild fantastisk, kompleks, åndssvag og smart.
Og jeg synes man blir glad af at se hvordan den fungerer uden at vi egentlig ved det.
Det er lidt ligesom når jeg forklarer fx artikulationssteder og artikulationsmåder til forældre. Meget ofte udbryder de noget i stil med: Hvor er det vildt kompliceret, det har jeg aldrig tænkt over! og det gør vi hele tiden uden at vide det.

Tidligere på året delte jeg en video på MinKusineMaria's facebookside, hvor man skal se et lille barn der er faldet i søvn under amning, men i søvne "ammer videre" så man kan se hvor imponerende bevægelser babyens tunge går når hn ammer. Det er bestemt ikke bare at lukke og suge eller klemme og malke, som man måske forestiller sig, hvis man ikke rigtig har tænkt over det.
Se videoen herunder.



Hvis du gerne vil vide mere om amning eller tror du ved alt (for det kan jeg love at du ikke gør) kan jeg forresten virkelig anbefale ammenet.dk. I deres wiki HER (= leksikon om ammning og relateret viden) er der samlet utrolig meget viden!

Der kan stilles spørgsmål, søges støtte og råd via deres facebookgruppe HER, man kan tale med andre kvinder der ammer (0-2 år) HER og (+2 år) HER, hvor der også er ordstyrere fra ammenet, som guider, hvis samtalen glider af sporet eller der videregives ukorrekte oplysninger omkring ammerelaterede emner.

Hvis du gerne vil have mere fantastisk viden om kroppe, så SKAL du altså tage forbi min mands udstilling 'Mind the Gut' på Medicinsk Museion i Bredgade i Kbh. Udstillingen handler om kroppens anden hjerne; vores tarme. Og jeg garanterer du vil få en oplevelse.

Hvis du bare, som mig, er lidt vild med babyer og fødsler og lignende, så kan du se de vilde billeder i indlægget 'Mennesker og familier der lige er startet' HER.

Og hvis du snart selv skal føde, har jeg samlet de apps jeg brugte da jeg fødte i 2014, i indlægget HER og HER - måske er der noget for dig.

Neglelak der holder

Lidt et andet emne end jeg plejer at skrive om, men har lige fundet noget der virker så godt at jeg bliver nød til lige at fortælle om det.

Da jeg fornylig var i New York købte jeg nogle af Essie's nye gel lignende neglelakker - gel couture.
I US er den slags ting noget billigere, så det er lidt mere oplagt at prøve noget nyt. Og det var helt klart satset værd.



Jeg går ikke super meget med neglelak. Det tager for langt tid at tage på (hvor man næsten ikke kan lave noget andet samtidig, og er der noget jeg hader mere...?) og så holder det sig for det meste kun rigtig pænt 1-2 dage, fordi jeg bruger mine hænder så meget. Jeg har prøvet at få lagt gel neglelak og der er også flere forskellige systemer man kan købe til hjemmebrug ret billigt. Det holder rigtig godt, men det er nærmest umuligt at tage ordentligt af selv uden at beskadige neglene og det med at gå et sted hen og få det fjernet kommer ikke til at ske for mig (både pga tid og pris).

Essie's nye serie består af en farvet lak og så en særlig top coat man tager på bagefter. Man skal ikke bruge UV lys til at hærde og derfor er det jo heller ikke rigtig gel lak. Men det har altså imponerende godt OG den kan tages af helt normalt, med normal neglelakfjerner.

Den jeg har på her er 'Spiked with style'.
På billede her kan du se hvordan lakken ser ud i dag.

Det er over en uge siden at jeg har taget den på og det er kun spidserne der er begyndt at blive lidt tilbagetrukne. Men det er ingenting i forhold til hvordan det ville være med normal neglelak. Og at jeg i ugens løb har haft hænderne begravet i LEGO klodser til den store guldmedalje (i Lego World), været i bad, pakket ting ud og ind, samlet 2 reoler og bare generelt levet uden hensyntagen til neglene.

Når jeg har haft disse lakker på er der også en flere der har bemærket, hvor skindende min neglelak var og spurgt til hvilken lak det var.
Hvilket billede her faktisk ikke gengiver super godt.

Jeg kan se man de har et lille bitte udvalg i Magasin, mange hos Matas og det fulde udvalg hos Nicehair (til ca halv pris).
Så jeg tror jeg skal have nogle flere når jeg begynder at blive træt af de 2 farver jeg har købt.

Før har min foretrukne neglelak nok været Sally Hansens Insta-dri, fordi den virkelig er hurtigere at tage på og tørre overraskende hurtigt, sådan helt ikke bare overfladen.

Indenunder farvet lak bruger jeg altid et lag af et eller andet så neglen ikke tager farve af lakken og i perioder Heromes negle hærdner 110 kr. I samme mærke har jeg overvejet at prøve deres Nail growth explosion 130 kr både til mig selv og til Cleo som piller og bider rigtig meget i sine negle.

https://www.sallyhansen.com/nails/nail-color/color/insta-dri
http://www.herome.dk/product/h18/
http://www.herome.dk/product/h96/


Andre af mine neglefavoritter er derudover:
Glas-neglefile (jeg skriver det i flertal, fordi jeg konstant smadre dem og derfor blir nød til at have flere klar). Dr. Hauskas negleolie der kommer i en smart pen-udgave (med en lidt højere liter pris), som er super til at skubbe og pleje neglebånd i ét hug.
De små bøtter med neglelakfjerner fra Sephora, hvor man bare stikker fingeren ned, venter ½-1 minut og tager den op igen. De virker altså bare super godt. Og ja, der er forskel på den normale og glitter udgaven. Og ja, du har brug for begge hvis du bruger glitter neglelak :-)

https://www1.matas.dk/matas-farvet-glasneglefil
https://www.dr.hauschka.com/dk_DK/produkter/neem-nail-and-cuticle-pen/

Nå, hvordan synes I det fungerede med et ikke logopædi, børne eller familielivs indlæg?
Læg en kommentar.