26. juni 2019

Sproggymnastik med start i september 2019

Har du et barn eller kender du et barn, som måske kunne tænke sig at gå til sproggymnastik?

Så skynd dig at hoppe over på siden HER, hvor du kan læse om og tilmelde dig de hold jeg udbyder i efteråret.

Jeg har lige lagt de første op som dækker perioden 16/9 til 7/10 2019.


Tilmelding starter nu og jeg glæder mig allerede.


På holdene laver vi en masse forskellige lege og aktiviteter, hvor vi både bruger vores krop og vores sprog sammen.

Der både plads til børn der ikke kan få nok at de traditionelle sprogstimulerende aktiviteter og de børn som hurtigt giver op på de traditionelle (som højtlæsning og brætspil.
Ligesom der måde vil være udfordringer til de børn der kender hele alfabetet forlæns og baglæns, de børn som endnu ikke har fået interesse for bogstaver og de børn som trods indsats har svært ved at "få styr" på bogstaverne og hvad de skal bruges til.


Læse mere om hvor og hvornår og hvordan lige HER og hvis du bare vil gå direkte til tilmeldingen, så er det HER.

Jeg håber vi ses!
Du må meget gerne fortælle dem du kender om mine sproggymnastik hold, så informationen kan komme ud til alle de helt rigtige børn.

16. juni 2019

Alternative godnatsange til børn

Som regel er det mig der synger godnatsange hjemme hos os.


I dette indlæg kan du få nogle gode ideer til alternative godnatsange, hvis du er træt af at synge de samme igen og igen.

Det plejer at være sådan, at Cleo og Franka hver vælge 2 sange og så slutter jeg af enten med vores egne korte versioner af enten: "Jeg er en flyvemaskine", "Sov mit barn sov længe" eller "Storkespringvandet". Jeg ved ikke hvorfor det lige er dem, men de er langsomt blevet det som alle ved betyder nu er det godnat. Jeg kan kun ca 4 linjer af hver og i "Sov mit barn sov længe" er det ikke engang den rigtige tekst.

Cleo og Franka vælger ud fra de sange de kan huske findes og nogle gange vælger de så at jeg skal finde på en ny eller selv digte en ud fra et emne.

De sange jeg synger er ikke klassiske godnat sange og for det mest ikke engang børnesange (se link liste nederst i indlægget)

Baby, Girl, Sleep, Child, Toddler, Portrait, Sweet

For at en sang fungerer som godnatsang har vi 4 krav:
  1. Den skal være rolig.
    Min tommelfingerregel er, at en sangs rytme skal være langsommere end barnets hjerterytme, så vil sangen virke beroligende (og hvis den er hurtigere, vil den give energi). Jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt det, men jeg oplever at det passer.

    Hvis sangen originalt ikke er langsom, så synger jeg den bare i et langsommere tempo. Og hen i mod slutningen af den sidste sang, sætter jeg gerne tempoet yderligere ned. Fordi jeg tror sneglen i "Kaninen der så gerne ville sove" (en bog som jeg derudover ikke er særlig vild med) har ret: Det gælder om at sætte sit tempo mere og mere ned indtil man tilsidst falder i søvn.

    Jeg synger også tit godnatsange forholdsvis dybt, både fordi det er mest behageligt for mig, men også fordi man jo normalt siger, at man bør synge i en forholdsvis lys tone når man synger med børn. Dette skulle gøre det mere oplagt og nemmere for børnene at synge med, men når jeg synger godnatsang vil jeg jo gerne opnå den modsatte effekt (at de tier stille og bare lytter afslappet). Jeg er faktisk ikke klar over om det med at synge lyst med børn, er noget som på nogen måde er videnskabeligt bekræftet, men jeg synes det giver mening teoretisk og virker i praksis.
  2. Den skal være kort
    Jeg gider ikke at putteseancen bliver alt for lang. Jeg springer gerne flere dele af sangen over, hvis en sang er for lang. Så vi kommer ned på 1-2 vers, 2-3 omkvæd og måske et lille C-stykke. På den måde kan jeg også nøjes med de bedste vers og nogle gange smelter jeg det bedste fra hele sangen ned til 1 vers og 1 omkvæd.
  3. Den skal være på dansk
    Engang imellem synger jeg sange på engelsk, men da pigerne gerne vil lytte til teksten og tit også gerne snakke om teksten er det bare bedre med dansk. De engelske sange jeg bedst kan li er: "My favorite things" og "Rainbow connection".
  4. Den skal være lidt dramatisk
    Især Cleo kan godt li at der er noget der er lidt drama, med store følelser, konflikter, tvivl, kærlighed, død, længsel... drama.
  5. Den må meget gerne være soverelateret indhold
    Altså der må gerne indgå ord som: drøm, sove, ligge, hvile og nat.
Panamah - Børn af natten

Her får du et link til listen jeg har lavet - KLIK HER

Der er links til både teksten og en video, så man lige kan blive mindet om teksten, men jeg tænker der er mange du kender i forvejen.

Alle godnatsangene har jeg også samlet på en Spotify playliste. Playlisten er rigtig god når vi kører bil eller bare slappe lidt af sammen, fordi den jo er fyldt med sange som vi allesammen kender teksten til og samtidig er noget vi voksne kan holde ud at høre lidt længere tid end Bølle Bob.

Hvilke sange synger i som godnatsange?
Både de mere klassiske og de alternative... Skriv en kommentar.

3. juni 2019

Er viborg materialets ord dagligsord?

En af de metoder logopæder bruger til at vurdere børns aktive ekspressive ordforråd er standardiserede strukturerede tests. En af de bedst kendte til dette på dansk er Viborg materialet.

Sidste weekend lavede jeg et lille forsøge med ordene fra Viborg materialet.
For at se om det er hvad man helt uvidenskabeligt, i mit kulturelle socioøkonomiske og geografiske segment kan kalde dagligdagsord. Se med...:



Der findes også andre test af ordforråd på Dansk, men der er nok ikke rigtig noget vi på én gang kan sige er både nyt/nutidigt, originalt, dansk, velstandardiseret, veludseende, nemt og tilgængeligt. Derfor er det mit indtryk, at det er lidt forskelligt hvad logopæder foretrækker til hvem og hvorfor.

Det er fordele og ulemper ved alle strukturerede test og alle de valg der er taget i forbindelse med udviklingen og standardiseringen. Fordi man jo skaber en mere eller mindre kunstig situation hvorfra man forsøger at udlede noget omkring nogle komplekse evner i en anden situation er det vigtigt at det er professionelle, der ved hvordan man forholder sig til, vejer op, benytte test (både den specifikke test og standardiserede test generelt) og hvordan denne type test skal suppleres af andre informationer.


Jeg tror mit standardiserede go to er CELF-4 delprøven 'Ligheder' kombineret med Viborg. Enkelte gange laver jeg ROWPVT og EOWPVT, hvis jeg vil sammenligne disse 2 med hinanden sjældent alene. Hvis du er logopæd, så kommenter meget gerne hvad du bruger og hvorfor.