Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag

Mennesker og familier der lige er startet

Her er nogle billeder, som jeg synes er rigtig vilde!

De første 2 er fra Christian Berthelots billedserie 'CESAR' med børn som er født ved kejsersnit og alle er under 20 sekunder gamle. De er vilde og uhyggelige og smukke, og jeg synes næsten det er som om man ser dem sådan som de ser ud inde i maven. Læs kort om tilblivelsen HER.




Helt nye mennesker er altså helt særlige.

Den internationale forening for fødselsfotografer IAPBP (der findes så mange ting i verden man ikke kender til), har en årlig konkurrence om det bedste billede.

Se en smagsprøve herunder og se flere på siden her med de sidste års konkurrence fotos HER.

Kroppen og verden er vild!
(og hvis du står for at skulle føde, så få måske en fotograf med, det vil jeg helt sikkert overveje efter at ha set dem her)



 
 
 

 

Børn der venter i verden

Jeg kan som i efterhånden ved, meget bedre lide at se billeder end at læse om ting.

I dag var der mange der delte politikens samling af photoshoppede billeder, hvor man først ser et barn på en sort baggrund, men hvis man klikker på billede kan man se børnenes hverdag/verden/virkelighed.

Se alle 16 billeder HER


 
 
Alle billederne er taget i forskellige flygtning lejre og grænser der alle ligger en kort flyvetur fra vores sofa.
 
 

 Se flere indlæg med (mere opløftende) fotoserier HER.

Læsere

Hvis nogen spørger mig om jeg har læst.... Så stopper jeg dem som regel bare der. For uanset hvad der kommer herefter, så har jeg nok ikke læst det.

Jeg har aldrig været vild med at læse. Jeg er vild med at få den information man kan få af at læse, men hvis jeg har valget vil jeg meget hellere høre eller opleve den samme information.

På trods af det og på grund af det, synes jeg rigtig godt om billederne fra Steve McCurry's bog "On Reading", som jeg så omtale af her.



En masse folk der finder plads til sig selv.
Lukker verden ude og finder rum i deres eget hoved.




Uanset hvad der sker rundt om dem.
Hvad end det er kaos eller ro.


Så er det lige meget når man er i sin egen verden.
Både på den ene siden og den anden side af jorden.


God læselyst.
Hvad du end læser for tiden. Hvad du skal til at læse. Hvad du føler du burde læse.
Og om du kan li det eller ej.

Se nogle andre billedserier som jeg også stadig er vild med i indlægget HER.

5 på Instagram,
der får mig til at smile

Uuuh jeg er blevet glad for Instagram (se blandt andet indlægget her).

Både for at se venner og bekendtes billeder, blive fagligt og kreativt inspireret, men altså også underholdning.

Her er 5 instagram kontoer og hashtags der får mig til at smile, måske endda grine:

@MyKidCantEatThis

Denne konto får mig til at smile hver gang den dukker op i mit feed, er klart min yndlings for tiden. Den rammer så fint de situationer man (læs: jeg) engangimellem (læs: næsten hver dag) finder mig selv i når der skal mad i især Bjørn.
Kontoen er crowd sourced og fungerer ved at folk uploader billeder på deres egne profiler af mad deres børn nægter af spise med en eller anden mere eller mindre bizar begrundelse. Billede hashtagger de med #MyKidCantEatThis og så samler @MyKidCantEatThis billede op og reposter det på deres konto.

Efter jeg har fundet kontoen glæder jeg mig næsten til næste gang Bjørn kommer med en af de virkelig gode begrundelser (og jeg husker at tage et billede). En god måde at få lidt grin ind i en ellers ret trættende situation.




@AssholeParents

Fungerer på samme måde som MyKidCantEatThis, men med folk der har taget billeder af deres stakkels vrede børn og en lille forklaring på hvorfor barnet synes forældrene var en asshole parent.

 
 



@WomenIRL

En til konto med crowdsourced billeder fra virkelige kvinders virkelige hverdag.
Her er ikke noget poleret farverkoordineret korrekt dameblads look, men masser af rod, stilforvirring, uheld og forældre fails.

 

@AverageParentProblems

Her er alle billederne fra Ilana der har kontoen, nogle er hendes egne nogle er vist fundet på nettet, men de viser alle typiske forældreproblemer.

 
 

@DILFsOfDisneyland

Lidt en anden genre, men også ganske underholdende. Måske har du hørt om en MILF, men hvis du ikke kender en DILF må du nok hellere selv google eller tjekke the Urban Dictionary.
Kontoen må være noget af det bedste gratis reklame Disneyland nogensinde har fået...

 


#BabyEyebrows

Er hashtagget til billeder af søde baby med festlige øjenbryn - fnis.

 


Glædelig fars dag 2015

I dag er det fars dag.

I den anledning har jeg lavet et lille interview med Bjørn (7,5 år) og Cleo (3,5 år) hvor jeg hører lidt om deres far.

Nogle af deres svar er ret præcise efter min mening, andre overraskende og nogle direkte løgn - men alle underholdende.

Næste år skal jeg klart få Adam til at interview dem ved mors dag også.

Og tag så ellers lige at nyd disse billeder af vores dejligste far i verden :-)

Interview

Hvad siger din far altid til dig?
CLEO: Cleo, du skal holde op med at slå Bjørn.
BJØRN: Kaaan... kan du lige et eller andet.

Hvad gør din far glad?
CLEO: Kysser.
BJØRN: at få et kram.

Hvad gør din far ked af det?
CLEO: At man ik får kys.
BJØRN: At der er noget han rigtig gerne vil, men så siger jeg nej. fordi det er mit valg.

Hvordan var din far som barn?
CLEO: Lille
BJØRN: Det ved jeg ik.

Hvor gammel er din far?
CLEO: Det ved jeg ikke.
BJØRN: 41 tror jeg.

Hvor høj er din far?
CLEO: ?
BJØRN: Måske, 55 cm - det er bare et gæt.

Hvad kan din far allerbedst lide at lave?
CLEO: Lave aftensmad.
BJØRN: Være sammen med os børn.

Hvad er din far verdensmester i?
CLEO: Lave aftensmad.
BJØRN: Ikke noget.

Hvad er din far rigtig god til?
CLEO: Det ved jeg slet ikke.
BJØRN: til at holde foredrag, nej at passe på os børn

Hvad kan du rigtig godt lide når din far gør?
CLEO: Smile til ham (?)
BJØRN: Fjoller, leger med mig, inde i sengen og hopper med mig.

Hvad laver din far på hans arbejde? 
CLEO: Han gør udstillinger.
BJØRN: Han øøøhm... skriver på computer.

Hvad er din fars yndlingsmad?
CLEO: Det ved ik.
BJØRN: ?

Hvor er din fars yndlingssted?
CLEO: På arbejde.
BJØRN: Derhjemme.

Hvem fra TV er din far lidt ligesom? 
CLEO: Delektiv (ramajang mysteriet)
BJØRN: Ham fra reklamen for ost (ham selv).

Hvad laver du og din far sammen?
CLEO: Vi går ned i gården, kører på løbehjul og cykler.
BJØRN: Leger.

På hvilken måde er dig og din far ens?
CLEO: Ved ik.
BJØRN: ?

På hvilken måde er dig og din far forskellige?
CLEO: ?
BJØRN: Han bruger briller.
 
 


Fars dag
 
fdfgg




fgfg

Vant til forhindringer

Ja, der er tit gang i mange ting herhjemme.
På en måde vænner man sig til det. På en måde vænner man sig aldrig til det.

Det er som sagt sjældent, at jeg kun laver en ting af gangen, men her for et stykke tid siden opdagede jeg pludselig at jeg i 25 min, havde siddet ved computeren, med noget af Frankas legetøj hængende lige ned foran mit ansigt og computerskærmen.

Så vant til distraherende elementer, at jeg uden at tænker over det bare kiggede uden om.

For at illustrere har jeg lavet gif'en herunder (som Adam synes er herre uhyggelig :-D).

Kuk-Kuk-Hvor er du?

Noget af det som Bjørn glæder sig allermest til er at lege borte-borte-tit-tit med Franka. Han har forsøgt ca 1 gang om ugen siden hun blev født og nu hvor hun er blevet 4 mrd begynder der at være hul igennem. Jeg tror det er fordi han kan huske hvor sjovt Cleo synes det var når han gjorde det :-)

Gemmeleg i alle dens former er et stort hit hos børn, store som små. Og personligt synes jeg også det er en af de oprigtigt sjove lege man som voksen kan lege. Både med 1-2 børn med også med større børnegrupper.

Noget af det allersjovest jeg kan huske fra da jeg var lille, var en sjælden sommeraften, hvor alle gårdens voksne også lige pludselig gad at være med, og der var kæmpe-dåseskjul i gården.

Som nævnt tidligere, er det som regel sjovere for alle parter at lege eller spille spil, hvor alle deltagerne har lige chance for at vinde.

En undtagelse for dette er gemmeleg med små børn.
I 2-3 års alderen synes børn typisk at gemmeleg er sååååå sjovt, men samtidig er de så notorisk dårlige til at gemme sig at det i sig selv gør det sjovt at lege med dem.

Det giver også et godt indblik i hvordan deres hjerner fungerer. Når Cleo fx bliver ved med at gemme sig det samme sted igen og igen, eller konsekvent gemmer sig det sted jeg lige har gemt mig. Kan jeg se hun har omtanke nok til at se nogle gemmesteder er bedre end andre, men ikke nok til at regne ud hvilke/hvorfor. Hun er smart nok til at kigge efter den mere succesfulde deltager og benytte dennes strategi, men ikke smart nok til at se hvorfor det ikke er smart at kopiere strategien 100%.

Billede herover var ikke del af en gemmeleg, men engang vi var i IKEA. Mig og Adam stod og diskuterede for og imod den ene og anden sofa. Pludselig så vi det-lille-blå-Cleo-spøgelse gående rundt i afdelingen i en blanding af undren og forundring. Vi var flade af grin :-D

Hos HowToBeADad bloggen har jeg fundet disse super sjove billeder af børn der gemmer sig. I indlægget her har han endnu flere... Nogle virkelig gode gemmesteder - nogle virkelig dårlige. Jeg kom i al fald til at grine af dem...