Dette skoleår skal jeg, på mit kommunale talehørekonsulent ansættelse, sidde på 2 forskellige kontorer, som jeg på forskellige måder deler med forskellige mennesker.
Hvilket har gjort at jeg lige har skulle forholde mig til og aftale hvordan indretning og diverse rutiner skulle være.
På det ene kontor blev vi enige om at vi manglede et skilt det kunne signalere om man måtte gå ind på kontoret eller om vi var optagede. Og som var forholdsvis neutralt og forståeligt af både læsere og ikke læsere.
Derfor lavede jeg et skilt, som blev super fint, hvis jeg skal sige det selv. Derfor har jeg lagt det ud i min butik, helt gratis.
Når du henter skiltet, for du både en pdf, som er lige til at printe OG en power point udgave, så du kan ændre teksten eller farven, hvis du har brug for dette.
God fornøjelse og del gerne et billed med mit tag eller send et billede direkte, hvis du bruger skiltet.
Jeg har fornylig fundet på noget der gør det meget nemmere for mig at lave materialer med bogstaver til børn - så regn med lidt flere af disse det næste års tid. Og skriv endelig til mig, hvis der er noget specifikt du mangler!
Jeg starter med nogle simple opgaver jeg kalder fra "STORE til små bogstaver", som kan bruges til børn der er ved at øve sig i at huske hvordan de STORE og små grafemer ser ud til forskellige bogstaver.
Siderne har jeg lavet klar både med sort skrift og med blå (konsonant) / rød (vokal) skrift. Og der er flere forskellige udgaver i begge farver.
Selv bruger jeg faktisk kun udvalgte måneder, hvis jeg skal lave en
visuel oversigt der går over flere måneder til det barn. Det kan være
for at få en større forståelse af hvor lang tid der er til de skal
flytte eller hvilke perioder der skal laves hjemmeopgaver. Og til mine
egne børn kan der være en count down til en ferie eller oversigt over
sommerferien - det laver i altid i børnekalender modellen.
Julen nærmer sig hastigt :) den højtid som jeg personligt synes er sjovest og pænest og hyggeligst. Masser af varme drikke og knasende småkager <3
En fast juletradition for efterhånden en del indskolingsbørn, 0.klasser og børnehaver er at se min - ja min helt egen! - julekalender. Julekalenderen er gratis og handler om fonologisk opmærksomhed med udgangspunkt i ét nyt fonem hver dag (ca. der er lidt overraskelser undervejs).
Igen i år laver jeg en lille julekonkurrence i forbindelse med YouTube Julekalenderen. I år kan vinde et Supergavekort der giver frit valg for 300kr i mere end 150 forskellige butikker. Du kan bruge præmien til at købe den julegave du lige mangler, noget fedt til din klasse eller bare noget forkælelse af dig selv.
For at deltage i konkurrencen skal du tage et billede hvor I ser MinKusineMaria's julekalender, om det er i klassen, i sofaen eller mens i venter på at søskende bliver færdige til fodbold. Billede hashtagger du med: #VindMedMinKusineMaria og dele det enten på Facebook eller Instagram.
Jeg trækker vinderen d.25. December når julefreden har sænket sig.
Du kan deltage med et nyt billede hver dag og på den måde højne dine vinder chancer.
Reklamer
Du kan komme ud for at afsnittene starter med en reklame, dette er desværre ikke noget jeg bestemmer, men noget som YouTube sætter på (og tjener penge på). Det er fordi mine videoer lige præcis har nok seere til at YouTube vurderer det kan betale sig for dem at putte reklamer på, men samtidig ikke har nok seere til at jeg kommer i den kategori hvor jeg selv må styre reklamerne (tjene penge på dem og selv vælge om/hvornår/hvor mange). Det er super irriterende, da jeg personligt gerne ville undgå at der var reklamer på videoer til børn og gerne ville kunne have det som indtægtskilde selv på voksen videoerne.
Du kan hjælpe mig ved at se mine videoer så meget som muligt og abonnere på min kanal, så jeg får nok seere og abonnenter til selv at måtte styre det. Du kan hjælpe dig selv fri for reklamer ved at købe YouTube premium eller installere noget ad-blocker.
Følgemateriale til børn og forældre
Jeg har fået et par beskeder fra folk som ikke har kunne finde mine følgematerialer til julekalenderen efter jeg rykkede min online butik til Payhip. Så I får lige det direkte link HER.
Det originale følgemateriale er 1 stk A4 ark med 2 felter til hver dag. Èt felt hvor man kan skrive og ét felt hvor man kan tegne noget der starter med den lyd, som dagens afsnit handler om. Dette kan man gøre mens man ser dagens afsnit eller efter ham har set det, men man lytter til lidt jule musik.
Hvis du er lærer, så rammer du jo ind i en juleferie inden vi når til juleaften. Derfor vil jeg foreslå at du giver børnene følge arket med hjem og sender linket til hele playlisten til deres forældre, så de kan fortsætte derhjemme. Jeg har lavet en kort URL for at gøre det nemmere at dele (og fordi Aula og lignende nogle gange driller når man sender links, så der kan være brug for at skrive det af i hånden) den er: https://bit.ly/SeJulekalenderHjemme
Nyt følgemateriale
I flere år har jeg også haft et ønske om at lave en ny julekalender, men
det blir altså først 2023 eller 2024, for jeg vil gerne først have en
ide som grundlæggende er ligeså god og så tager det altså også bare
overraskende lang tid at lave. Men nu tror jeg at jeg har fået en vinkel
og Franka vil meget gerne hjælpe mig med at lave den, så nu begynder
planerne at blive lidt mere konkrete. Et af de første skridt er at jeg
venter på at alle juletingene kommer på udsalg til nytår, da der er
nogle praktisk ting jeg skal købe ind..
Tilgengæld har jeg fundet noget tid til at lave lidt nyt følgemateriale, som i kan bruge samtidig med at i ser julekalenderen.
Jeg har lavet en ny version af det gamle følge materiale, som i stedet for et enkelt A4 ark er 4A ark der printes på begge sider > foldes > hæftes > klippes op > og så har man en lille bog, hvor man på hver side skriver dagens lyd og tegner noget der starter med samme lyd.
Du finde det nye materiale HER. Der er både en fin version med farvet for og bagside og en lidt kedeligere men blækbesparende version som er sort/hvid.
Du kan se HER hvordan du folder og klipper bogen, så siderne ender med at komme i den rigtige rækkefølge.
Håber I blir glade for det. Og skriv endelig hvis du har nogle ideer til andre materialer du ville blive glad for at have.
Tilsidst
Lige et andet lille tip, når i ser julekalenderen og den slutter, så prøv at se om I kan "puste lyset ud" lige præcis på det rigtige tidspunkt.
Måske har du slet ikke bemærket det, men der har været nogle af linksne til mine spinnere hos WheelOfNames. Men nu har jeg fået alle linksne opdateret, så det hele gerne skulle virke igen.
Du kan læse mere om både WheelOfNames i indlægget HER og du kan købe adgang til mine forhåndslavede spinners HER (så slipper du for at bruge tid på det, og kan sove 10 min længere om
morgenen eller får sendt den mail du mangler eller hvad du nu har mest
lyst til) .
Jeg har også lige lavet et par nye spinnere: én med 6 Paw Patrol karakterer og én med de 8 TROX symboler (hvis du ikke ved hvad mine TROX symboler er kan du læse mere i indlægget HER). Bare fordi det lige var noget jeg skulle bruge en dag...
Hvis du har købt adgang til mine spinners, får du selvfølgelig også disse 2 nye spinners med, ligesom du får adgang til alle mine fremtidige spinners også. Og hvis der er noget du godt kunne tænke dig en spinner med, så skriver du bare til mig - så kigger jeg på det!
I sidste uge brugte en af mine yndlings youtubers faktisk også Wheel of names til at bestemme hvilken neglelak kombinationer hun skulle vælge (så hvis du kan lige neglelak og glimmer, så se HER).
Det er simpelthen ikke det man ikke kan bruge en spinner til!
Jeg har lige lavet en lille hurtig PowerPoint reinforcer "Find 20 ord", som jeg tænker der måske også er andre der ville kunne bruge i deres normale praksis eller i telepraksis.
Det er et materiale hvor du selv skal lægger de billeder ind du har lyst til - ligesom mit Kryds og bollespil (HER). Fordi jeg tænker dette er en god balance meller at gøre det nemt at gå til og stadig målrettet det enkelte barn.
Der er 2 udgaver - en hvor du pakker gaver op og en hvor du trykker på stjerner.
Det er en meget simpel reinforcer, når du har trykket på gaven/stjernen, kommer et af de ord du har lagt ind i powerpointen til syne og så skal barent udføre den opgave som du nu har bestemt.
Hvis man gerne vil gøre det lidt mere komplekst, har jeg lagt nogle billeder ind som kan fungere som præmier (noget man gerne vil finde) og nogle billeder som (man ikke vil finde og) kan fungere som sorteper. Det kan jo være sjovt i sig selv, men man kan også lægge regler ind om at når man finder noget bestemt, så skal man starte forfra, løbe en omgang, sige 10 mål ord i træk eller bytte roller.
Se hvordan det ser ud i videoen herunder.
Og hente PowerPointen gratis i min selz butik HER
Se også mine tips og tricks til PowerPoint aktiviteter HER.
I et stykke tid har jeg haft nogle spil liggende på min iPad, som jeg ikke rigtig har haft delt med jer, fordi de lå som et spil inde i TinyTap appen, som i en længere periode har haft nogle problemer med adgangen og nogle bugs.
Men der er kommet nogle ændringer og fix'es i de seneste par opdateringer som har gjort at jeg godt synes jeg kan anbefale at bruge den igen.
Jeg har brugt TinyTap meget (se indlæg HER) forholdsvis uafbrudt, men jeg er også rigtig godt inde i appen, så det er forholdsvis nemt for mig at finde rundt, finde på work-arounds og se hvornår det er appen der driller og ikke mig der trykker forkert. Læs lidt mere om gratis brug af TinyTap under videoen...
Materialet er en række af HUN / HAN aktiviteter der gør at børn først bliver præsenteret for pronomen for en af hankøn og en af hunkøn (det plejer at være den sidste de mangler at bruge, jeg giver patriarkatet skylden), så skal bruge pronomen til at skelne mellem hvilken af de 2 børn der er tale om og så til sidst sammen med en voksen øver sig i at sige de samme sætninger selv, hvor pronomen indgår.
Du finder materialet HER. Jeg har valgt at lægge det ud som et gratis/pay-what-you-want produkt, men når du alligevel er inde min selz butik er du meget velkommen til at se om der er noget andet derinde du kan bruge.
Jeg ved, at der er en del af jer som har oplevet at få pop-ups
omkring TinyTap abonnements, der gør at de har troet at det koster penge
at bruge TinyTap. Det gør det ikke i udgangspunktet, det kommer an på
hvilke spil man vil spille. Hvis man er dansker og vil spille mine
spil eller lave sine egne spil, så behøver man ikke noget abonnement. Man
skal oprette en konto (hvor du ikke behøver give dit kort nr) og logge
ind, men altså kun købe abonnement, hvis man ønsker at spille premium
spillene.
Hvis du som premium-bruger (det er jeg og du kan også
blive det, hvis man skriver til dem at man er underviser kan de lave
din konto om til premium, men det er heller ikke nødvendigt for at bruge
TinyTap) deler et link til en aktivitet med andre vil de kunne spille
det gratis, selvom det er premium spil.
Så hvis du får en pop-up der nudger dig til at købe et abonnement, så lukker du bare pop-uppen på krydset i hjørnet, det er hvidt så det kan være lidt svært at se, men det er der (undtagen på iPhone der var en periode et problem med at krydset manglede, så man skulle tykke på det allernederste grå tekst, men jeg har ikke tjekket fornylig og denne bug (fejl) er væk).
Vælger man at bruge TinyTap skal man dog måske også være beredt på at der løbende kan komme bugs eller ændringer i betalingsmodeller eller lignende igen. TinyTap er rigtig gode og hurtige til at finde på nye ideer og hele tiden udvikle videre på deres app, bagsiden er at nogle gange kommer de nye smart opdateringer ikke helt lige så hurtigt som de fix'es der skal ordne de bugs disse smarte nye ting skaber. De afprøver også forskellige muligheder for at dele, anvende og betale for deres app, hvilket har gjort at man lige pludselig ikke har kunne det man kunne før, men hver gang jeg har oplevet dette har det vist sig der var en anden måde man kunne gøre det sammen, det har bare krævet lidt tid (enten for mig at opdage eller for dem at fix'e) hver gang.
Jeg synes klart appen er det værd og deres komination af muligheder, design, stabilitet og flow gør at det på trods stadig er en af mine yndlings apps til logopædiske materiale.
Jeg har lavet et materiale som er super nemt at bruge - du køber det HER.
Det er både nemt at forklare børn - for de kender ofte de store linjer i reglerne på forhånd.
Det er nemt at bruge i undervisningen - fordi det kan både åbnes på PC eller iPad og også når der ikke er net forbindelse (hvis det allerede er downloadet).
Og så er det nemt at tilpasse det som man gerne vil træne - det kræver blot at du har 9 illustrationer af det du vil træne.
Det er nemlig et kryds og bolle spil, lavet i powerpoint, så du nemt kan sætte dine egen billeder ind for at træne det du har lyst til.
Mest oplagt er måske udtale, skal du bare have en masse hurtige gentagelser af ord med ordinitialt /l/ så er det bare ind med dine billeder af lamaer og lamper, og bed barnet om at sige ordet X antal gange før hn må sætte sit kryds eller bolle.
Kryds og bolle har et hurtigt tempo, så du kan nemt komme op på mange gentagelser og reglerne er forholdvis simple, så der er ikke så meget andet der distraherer.
Jeg har lavet lidt forskellige tema spil, hvis man synes man mangler lidt halløj i gaden.
Der er et med dyr, farver, pirater, dinoer, roser, superhelte og julelys alt efter hvad man er til og hvor meget visuel støj man fungerer med.
Disse plader kan også bruges som ekstra belønningsbaner, som "den sidste rundte vi spiller, spiller vi på en overraskelsesplade, så luk øjnene" - det er nemlig en super smart måde lige at få energi til en sidste ekstra sniger-plade. Mange bække små gir en højere dosis intervention.
Den temaplade jeg dog tror jeg kommer til at bruge mest, er den hvor man spille kryds og bolle, med krydser og boller :-D
Det er rimelig lige til at bruge kryds og bolle materialet.
Når du har downloadet filen åbner du den bare i power point på din computer eller tablet (der er en gratis version af PowerPoint appen til iPad).
Og så vælger du slideshow/præsentationsvisning, som om det var en normal præsentation du skulle vise.
På PC kan det evt være en ide at vælge den slideshowtype som hedder "Gennemses af en enkelt bruger (vindue)", for så åbner præsentationen ikke i fuld fuldskærm, men bare i et fuldskærmsvindue. Vinduet kan du så selv ændre størrelsen på, hvis du gerne vil se noget andet på din skærm samtidig (fx hvis du laver telepraksis) eller hvis du lave noget andet på din skærm samtidig (fx tage noter).
Der er også en lille video med ovenstående og ét yderlige PowerPoint trick HER.
Det er ofte meget forskelligt hvilke ord/billeder jeg foretrækker at træne med børn, også selvom de har den sammen fx fonologiske process i samme positioner. Nogle børn skal have simple/komplekse phonotaktiske strukturer, nogle skal have bestemte vokaler kombineret med den konsonant de træner og nogle børn skal have nemme/svære semantisk indhold.
Derfor er det meget tit at jeg laver mit eget materiale om igen og igen fra gang til gang.
Med dette materiale tænkte jeg at I skulle have mulighed for det samme.
Og det skulle gerne være forholdsvis nemt. Så det håber jeg virkelig det er blevet.
Jeg har lavet en video hvor jeg forklarer hvordan man gør HER, sådan synes jeg nemlig det er nemmest at forstå. Men hvis du er til læse det, får du her under en still-billede-beskrivelse af proceduren for at lægge sine egne billeder ind i kryds og bolle spillet.
Kryds og bolle spillet kan du købe spillet for 75 kr lige HERHER i min butik.
åben "Slidemaster" i tab'en "Vis"
Vælg den øverste master slide og klik på "Indsæt" "Billeder"
Find de 9 billeder du vil sætte ind i den mappe du har lagt dem på din computer og vælg "Indsæt"
Lad alle billederne forblive markeret
Gå hen til "Størrelse" i "Formater"
Sæt højde eller bredde på den længeste led af dine billeder til 5 cm
Gå tilbage til "Slidemaster" tab'en og vælge "Luk mastervising"
Så vil dine billeder være at finde på alle de forskellige kryds og bolle spil slides
Skriv til mig, hvis du har nogle problemer.
Og husk du altid er velkommen til at skrive, hvis du har nogle ønsker til andre teamaer eller helt andre materialer!
Jeg har det seneste stykke tid være fokuseret på materialer, som fungerer mere som reinforcers end aktiviteter. Altså små ting som man kan bruge til at lokke børn til at gøre eller sige det som man ønsker, det antal gange man ønsker det. Belønning. I modsætning til en aktivitet, hvor det som får barnet til at udfører det man ønsker, i stedet er at barnet ønsker at gøre det for at får fremdrift i aktiviteten, hvilket ofte er mere funktionel (men funktionalitet kan være et svært krav at møde med nogle typer mål).
Grænsen mellem reinforcer og aktivitet er flydende, men hvis du tænker det igennem vil du nok opdage at mange af de aktiviteter du typisk laver, måske i virkeligheden er mere reinforcers. Som for eksempel et brætspil til træning af /l/ på stavelsesniveau, hvor man siger den stavelse man står på X antal gange inden man slår med terningen. På overfladen en aktivitet, men hvis man tænker over; hvad er barnets motivation til at sige stavelserne? Barnet siger stavelserne for at blive belønnet med retten til at slå med terningen og rykke tætter på mål.
Hvis man derimod vil lave noget som er mere en spil-aktivitet, så skal spillepladen fx tilrettelægges, så barnet fx ikke bruger en terning til at rykke frem, men i stedet komme tættere på mål ved at blive rykket hen til det felt på spillebrættet hvis stavelse barnet siger. Eller noget hvor barnet skal finde frem til en kode der består af stavelserne for at låse fængselsdøren op og redde prinsessen.
Fordelen ved at bruge materialer, som er nede reinforcers enden af skalaen er:
1. Det er mere ærligt overfor interaktionen og barnet
2. Det kan gøres hurtigere så man kan opnå en højere dosis (antal gang hvor barnet gør det man ønsker)
3. Det kræver ikke så meget forberedelse og individualisering i forhold det enkelte barns vanskeligheder eller mål, men stadig i forhold til det enkelte barns motivation.
Der er andre fordele ved at bruge aktiviteter. Og nogle mål, metoder eller vanskeligheder er nemmere end andre at træne ved hjælp af hhv reinforcers og aktiviteter.
Jeg har forsøgt at samle mine klare reinforcer materialer i kategorien 'Reinforcers' i min Selz butik.
Gå direkte til dem nederst i dette blogindlæg.
Sidste sommer lavede jeg nogle reinforcer spil i TinyTap, dem kan du læse om HER.
De virker til alle mulige former for mål - Det som nogle gange, og lidt misvisende, kaldes "open ended". Hver gang man er nået op på en dosis af (typisk) 10, så får man en belønning i form af et billede, en sjov gif eller video.
TinyTap har haft nogle problemer i en periode, men efter de seneste 2 opdateringer ser den ud til at appen fungerer ok igen. Du kan læse om den generelt i indlægget HER.
Derfor har jeg lavet et par nye reinforcers blandt andet med Ninjago og Gurli Gris (det kan jo motivere de fleste :-D).
Hvis man køber mine TinyTap reinforcer pakke, får man både adgang til de reinforcers som jeg allerede har lavet OG dem som jeg laver i fremtiden (et såkaldt growing bundle). Og jeg tager meget gerne imod ønsker, hvis du har et tema du gerne vil have lavet en reinforcer med, så skriver du bare til mig.
Digitale reinforcers er ideelle, hvis man har brug for en reinforcer til telepraksis.
TinyTap spil kan både spilles på iPad eller via browser på PC eller Mac.
Men de kan også bruges i normal undervisning enten på PC eller iPad.
De nyeste reinforcers jeg har lavet er lavet i PowerPoint. Så de er mest oplagte at spille på PC/Mac, men de kan også spilles på iPad via PowerPoint Appen. Det smart ved PowerPoint er at så behøver man ikke at bruge internettet.
Du kan se materialet HER.
Jeg har lavet en lille video af hvordan det fungerer herunder.
Men det er ret simpelt, hver gang man gør det som man skal det antal gange man skal, så får man lov til at trykker på billede og farve en ny del af billed.
Det er 5 forskellige tegninger og hver tegning kan farves af 10 klik.
Det er både en version hvor barnet klikker på en sort cirkel og så kommer bliver en del af tegningen farvet, en version hvor barnet kan se på cirklens farve hvilken farve der kommer når der klikkes og en version hvor der bliver farvet en del hver gang der bliver klikket på det grønne hak (, men ikke hvis der bliver klikket på krydset).
Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker omkring reinforcers, så sig endelig til.
Jeg oplever det er meget nemmere for mig at lave materialer når ideerne kommer ud af behov.
Her kan du gå direkte til alle materialerne i Reinforcer kategorien:
/b/>/p/ aspiration (ikke fordi jeg nogensinde har mødt et barn der gjorde det, har du? men den var jo nem at lave nu hvor jeg alligevel havde gang i minimalepar med /p/></b/) HER
Hvis du bruger materialet til en af de familier du arbejder med så er du velkommen til at vise dem video (som du kan finde HER eller nederst i dette indlæg), hvor jeg spiller indkøbsspillet med Cleo.
Det er meget nemmere at forstår hvad man skal gøre, når man har set andre gøre det.
I genbrugsbutikken købte jeg fornylig en super sjov tombola-trumle
Den samler kuglerne op selv og spytter dem ud automatisk, det kunne jeg ikke lade vær med at falde for. Og hvis jeg synes det er sjovt, så er der sikkert også nogle børn der vil synes det er sjovt.
Logopædisk tænkte jeg at den måtte kunne bruges som reinforcer til at få nogle gentagelser eller noget. Det kan man altid regne ud senere...
Her til aften har jeg lavet nogle ark med, som jeg kan bruge sammen med tombolaen.
Jeg har lagt dem ud i min butik også, så du kan hente dem gratis lige HER.
Jeg har lavet et par forskellige versioner, nu jeg alligevel var igang.
Materialet er lavet med tallene fra 1 til 100 og med tallene fra 1 til 75 i 3 versioner
en hvor tallene står oppe i hjørnet af felterne
en hvor tallene står i midten af felterne
en hvor tallene står oppe i hjørnet af felterne og er små nok til man kan skrive noget i feltet
Du kan se dem herunder.
Versionen med 100 tal finder du lige HER
Versionen med 75 tal finder du lige HER
Den tombola jeg købte havde kugler med tallene fra 1 til 75, men da den jo er købt i genbrugsbutik til 10 kr, var der en risiko for at nogle af kuglerne manglede.
I dag har vi tjekket dem igennem ved at lægge alle kuglerne i nummerisk rækkefølge og der var nogle som manglede...
Derfor lavede jeg også en version, hvor de kugler jeg mangler er fjernede.
Da jeg købte den synes jeg det var ok med risikoen for manglende kugler, for hvis det var tilfældet kunne jeg bare tilføje nogle unummererede kugler og lave en aktivitet, hvor tallene ikke skulle bruges.
Arket minder lidt om materialet jeg har kaldt "Sig 80", som du kan læse om lige HER, der dog er målrettet fonologi.
SÅ er der sørme både børnekalendere og familiekalendere til jer alle sammen. Glædelig 2018!
I et forsøg på at være forudseende og effektiv, har jeg faktisk allerede lavet 2019 og 2020 klar, så der er ikke er nogen der skal julestresse over det. De sidste par år er der nemlig sket det at der i løbet af november og december kommer flere og flere, mere og mere desperate mails fra folk der spørger om hvornår næste års kalender kommer.
Det er rigtig dejligt at høre hvor mange der er glade for kalenderen og bruger den hver dag og derfor selvfølgelig gerne vil have den hurtigst muligt og komme i gang med at planlægge det kommende år.
Jeg har også hørt fra nogle lærere der bruger kalenderne til at planlægge deres skoleår, at de godt kunne tænke sig at kunne se hele skoleåret (som jo går på tværs af kalenderåret) med det samme.
Og det kan de så nu :-)