Viser opslag med etiketten App. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten App. Vis alle opslag

Gratis MKM-probeord via Bitsboard appen

Update: der er noget med brugerne der drille lige nu, jeg har kontaktet Bitsboard og afventer….

Hvis du har den betalte/ikke gratis version/PRO versionen eller abonnement på appen, så ser det ud til at virker, men med den gratis app og ikke er en bruger som en superbruger har oprettet (som er det jeg gør med mine elever) er der desværre noget i vejen lige nu :-( 


Der er en app som jeg efterhånden har brugt logopædisk i over et årti (vildt alligevel?) og STADIG er rigtig glad for. Det er jeg fordi den opfylder et behov, som jeg sagtens kunne få dækket på en anden måde, men bare ikke ligeså godt. 

Appen er Bitsboard og behovet er for probeord til fonologi-indsats.
Hvis du ikke kender til hverken Bitsboard eller probeord, så forklarer jeg det lidt længere nede i dette blogindlæg. Men nu vil jeg lige starte med det nye jeg har lavet til Bitsboard.

Jeg har nemlig endelig fået lavet en lille video instruktion i hvordan du får adgang til alle de boards med fonologiske probeord jeg allerede har lavet i Bitsboard.

Den kan du se lige HER

Og når du nu alligevel er inde på min YouTube kanal, så huske lige at subscribe.

Probeord

Er de (typisk 10 stk) ord, som jeg får de børn jeg kender med udtalevanskeligheder til at producere, både før, under og efter et interventionsforløb og efter undervisningspauser.
Jeg gør det for at holde styr hvordan det går med at producere et bestemt fonem i en bestemt position. Og dermed bedre kunne tage beslutninger omkring den videre intervention.

Man kan tage sine prober på mange måder, alt efter hvor smal (narrow) eller bred (broad) generalisering man ønsker at monitorere.
Jeg anvender som regel utrænede imiterede prober på ordniveau med diverse fonemer i hhv ordinitial, stavelsesinitial, stavelsesfinal og ordfinal position. Både fordi, at det er det jeg synes fungerer mest effektivt og fordi det er ved denne elicitation at jeg efterhånden har en rigtig god fornemmelse af hvornår træningen skal bevæge sig videre og forudse hvordan det vil gå med den videre (bredere) generalisering ind i sætninger og spontantale mm. 

Det foregår ved at jeg i min Bitsboard app finde det board med ord/billeder der har det fonem i den position jeg ønsker at se eksempler på. Jeg "spiller" dette board i Flashcard mode. Og hvis jeg ønsker at proberne skal være spontant benævnte, så slukker jeg bare for lyden. Barnet kan selv bladre igennem billederne og producere ordene.
Imens noterer jeg hvordan barnets produktion af det målrettede fonem var på mit fonemtjek ark (som du kan hente HER). I de 2 kasser øverst til venstre skriver jeg fonemet og positionen det er vurderet i. I de andre store kasser skriver jeg dags dato.

Fordi jeg bruger prober så meget, kan der godt gå nogle år imellem at jeg fx laver en LogoFoVa med et barn. Skriv til mig, hvis du har nogle spørgsmål om at bruge udtale-prober.

Bitsboard

Jeg har skrevet om Bitsboard flere gange før fx HER (2013) og da der kom en rigtig god opdatering HER . I disse indlæg kan du læse mere om hvad appen kan og hvordan den fungerer.

Tilbage i 2016 forsøgte jeg at samle alle de logopædiske materialer som jeg forestillede mig at alle mulige logopæder da MÅTTE gå igang med at lave (HER), men det kom der ikke vildt meget ud af (tjek selv HER). 

Men Bitsboard kører stadig og jeg bruger stadig appen dagligt til mine prober.
Der er stadig både en gratis version og en betalings/PRO version (og den er steget noget i pris, lige nu ca 306 kr).
Hvis du bare skal lave boards til dig selv som du skal bruge på din egen iPad så er gratis versionen nok.
Ligesom hvis du er en familie/barn som bare skal træne de spil med de boards som din logopæd har lavet til dig, så kan du også sagtens nøjes med gratis versionen.
Men hvis du gerne vil kunne op
Du kan se deres egen sammenligningsliste mellem de 2 versioner HER.

Bitsboards hjemmeside er HER, og de har også flere instruktioner i diverse spil og andet i appen.
Men vær obs på at de altså ikke har den bedste kundeservice - tror de er et meget lille team. 

 Til videoen HER, så skriver du bare :-)

Minimale par - Ugens app

Ugens app er på banen igen!

En gammel gratis kending har nemlig ved logopædisk trylleri fået sig en opdatering, der gør den meget brede brugbar indenfor det logopædiske område.

Appen er Minimale par i tivoli (Gratis), som er udgivet af Matcen eller Materialecenteret, som er et specialpædagogisk forlag der er specialiseret indenfor områderne høretab og døvblindhed. Mange børnelogopæder kender forlaget, blandt andet fordi de har en vederlagsfri ordning, hvori gennem man kan modtage gratis material hvis man 'skal undervise eller yde en specialpædagogisk indsats i et undervisningsrettet tilbud for personer med høretab, døvblindhed eller tegn til tale-brugere'. 

De har i mange år haft Minimale par i tivoli gratis i app store, som er tiltænkt børn med høretab der har behov for at træne skelnen på ordniveau mellem 2 fonemer i 1 ord par af gangen. 

Mange børnelogopæder bruger en interventionsform der hedder minimale par (engelsk minimal pairs) når de arbejder med børn med udtalevanskeligheder der strækker sig over et par fonologiske processer. På engelsk findes der masser af apps man kan bruge til at træne minimale par, men det gør der slet ikke i samme grad på dansk, derfor er der mange logopæder der har kigget langt med drømmende øjne efter den gratis app fra Matcen. Og appen har da også kunne bruges til nogle dele af udtaletræningen af enkelte minimale par, men bare ikke nok til det rigtig har kunne betale sig at have den i repertoiret i hverdagen.

MEN NU er der kommet en opdatering, så man kan lægge sine egne minimale par ind. Altså selv vælge hvilken fonem-kontrast, hvilke ordpar, hvilke billeder og hvilke lydeksempler/udtale.

Jeg har lavet en video hvor jeg viser hvordan man bruger den nye funktion. Hvordan man kan bruge denne skelne app til produktionsøvelser og også hvordan man kan få semantisk konfusion ind i træningen (en efter min mening absolut essentiel del af minimale par intervention). Jeg viser også hvordan man spiller de 4 spil som hele tiden har været i appen og som også er dem man bruger til at træne de ordpar man selv har lagt ind.
Se videoen HER

Grunden til at opdateringen er lavet, er at en PPR logopæd har kontaktet forlaget og overtalt dem til at lave denne super forbedring. Hvilket jeg synes i sig selv er super fedt og en god reminder på at man skal huske at reagere på sine gode ideer. Dansk børnelogopædi flyder hverken med materialer eller penge, så alle de små steder vi kan rykke, udvikle og dele med hinanden er bare fantastisk.

HER kan du se flere ugens apps


 

Family Style - Ugens App

Denne uges app er faktisk hele COVID-19 periodens app herhjemme.
Vi har nemlig spillet Family Style co-op kitchen (Gratis) den rigtig meget fordi vi har været hjemme sammen. Til denne her app SKAL man nemlig være flere fordi det handler om samarbejde.



Appen hedder Family style co-op kitchen og handler om at samarbejde om at lave mad som om man arbejder i et køkken og har forskellige opgaver.
Der er også et kommunikationsaspekt, fordi man skal sige til andre hvad man har og hvad man har brug for fra dem, men dette skal ske i balance med at man også lytter til hvad de andre har og har brug for. Hvis man er for stille eller for overdøvende få man ikke lavet ligeså meget mad som hvis man følger hinanden. På samme måde kommer man længest hvis man sørger for at hjælpe andre til at komme videre med deres mad og ikke kun tænker på hvad man selv har brug for.

En skøn gratis app HER
Se hvordan den fungerer i videoen herunder:


I denne COVID-19 periode har vi ikke kunne være sammen med vores mormor, men vi har spillet family-style med hende et par gange. så vi har lavet en cirkel og haft mormor i telefonen som deltager i cirklen og spillet. Det har fungeret overraskende godt og været så sjovt!

Se andre ugens apps HER
Og ideer til apps hvor man skal være flere spillere HER

HUN / HAN opgaver i TinyTap

I et stykke tid har jeg haft nogle spil liggende på min iPad, som jeg ikke rigtig har haft delt med jer, fordi de lå som et spil inde i TinyTap appen, som i en længere periode har haft nogle problemer med adgangen og nogle bugs.

Men der er kommet nogle ændringer og fix'es i de seneste par opdateringer som har gjort at jeg godt synes jeg kan anbefale at bruge den igen.

HER er de, helt gratis.
https://selz.co/Gk6TDy3

Jeg har brugt TinyTap meget (se indlæg HER) forholdsvis uafbrudt, men jeg er også rigtig godt inde i appen, så det er forholdsvis nemt for mig at finde rundt, finde på work-arounds og se hvornår det er appen der driller og ikke mig der trykker forkert. Læs lidt mere om gratis brug af TinyTap under videoen...

Materialet er en række af HUN / HAN aktiviteter der gør at børn først bliver præsenteret for pronomen for en af hankøn og en af hunkøn (det plejer at være den sidste de mangler at bruge, jeg giver patriarkatet skylden), så skal bruge pronomen til at skelne mellem hvilken af de 2 børn der er tale om og så til sidst sammen med en voksen øver sig i at sige de samme sætninger selv, hvor pronomen indgår.

Du finder materialet HER. Jeg har valgt at lægge det ud som et gratis/pay-what-you-want produkt, men når du alligevel er inde min selz butik er du meget velkommen til at se om der er noget andet derinde du kan bruge.



Jeg ved, at der er en del af jer som har oplevet at få pop-ups omkring TinyTap abonnements, der gør at de har troet at det koster penge at bruge TinyTap. Det gør det ikke i udgangspunktet, det kommer an på hvilke spil man vil spille. Hvis man er dansker og vil spille mine spil eller lave sine egne spil, så behøver man ikke noget abonnement. Man skal oprette en konto (hvor du ikke behøver give dit kort nr) og logge ind, men altså kun købe abonnement, hvis man ønsker at spille premium spillene.

Hvis du som premium-bruger (det er jeg og du kan også blive det, hvis man skriver til dem at man er underviser kan de lave din konto om til premium, men det er heller ikke nødvendigt for at bruge TinyTap) deler et link til en aktivitet med andre vil de kunne spille det gratis, selvom det er premium spil.

Så hvis du får en pop-up der nudger dig til at købe et abonnement, så lukker du bare pop-uppen på krydset i hjørnet, det er hvidt så det kan være lidt svært at se, men det er der (undtagen på iPhone der var en periode et problem med at krydset manglede, så man skulle tykke på det allernederste grå tekst, men jeg har ikke tjekket fornylig og denne bug (fejl) er væk).

Vælger man at bruge TinyTap skal man dog måske også være beredt på at der løbende kan komme bugs eller ændringer i betalingsmodeller eller lignende igen. TinyTap er rigtig gode og hurtige til at finde på nye ideer og hele tiden udvikle videre på deres app, bagsiden er at nogle gange kommer de nye smart opdateringer ikke helt lige så hurtigt som de fix'es der skal ordne de bugs disse smarte nye ting skaber. De afprøver også forskellige muligheder for at dele, anvende og betale for deres app, hvilket har gjort at man lige pludselig ikke har kunne det man kunne før, men hver gang jeg har oplevet dette har det vist sig der var en anden måde man kunne gøre det sammen, det har bare krævet lidt tid (enten for mig at opdage eller for dem at fix'e) hver gang.
Jeg synes klart appen er det værd og deres komination af muligheder, design, stabilitet og flow gør at det på trods stadig er en af mine yndlings apps til logopædiske materiale. 

Hvad jeg skal lære online og offline i 2020

Jeg har fået et 2 måneders gratis abonnement på SkillShare. Og når man opretter sig som bruger kan man give 2 måneder gratis videre til andre. Derfor tænkte jeg at jeg lige ville fortælle jer om det, da der måske kunne være noget for nogle af jer.

Det er (for en gang skyld) ikke noget (direkte) logopædisk.

Det eneste man skal gøre er at registrere sig HER.og så huske at melde sig fra igen inden der er gået de 2 gratis måneder (Det jeg plejer at gøre er at lave en aftale i min kalender 2 dage før jeg senest skal gøre det, hvor jeg så både får en notifikation på min telefon og min mail. Så jeg ikke glemmer det.)
Image result for skill share

Jeg har i perioder haft abonnement på forskellige online portaler med video kurser i logopædiske emner. Og det har fungeret rigtig godt, med lidt forskellige inspirationskilder. Jeg kan godt lide at have noget forskelligt i forskellige i perioder. Det er som om det hjælper mig til at få set mere og måske noget andet, at det kun er i en begrænset periode, at jeg har mulighed for det. I stedet for at have det hele tilgængeligt hele tiden, hvor jeg så ender med ikke at bruge det overhoved. Og så er det selvfølgelig også billigere.
Jeg kører samme metode til at skifte i mellem Netflix, HBO, Cmore, Viaplay, TV2 play osv. Kun et abonnement af gangen (til resten af min families nogle gange store frustration :-D)

Lige omlidt er det tid til SLP Summit (læs mere HER i indlægget fra 2018). Derudover har jeg i 2020 kun planer om bruge de, af mine logopædiske online resurser jeg har haft fast de seneste år:
  • The Informed SLP abonnement, både deres 'Birth-3' og 'Preschool & School-age' pakker, som er super godt. Og som jeg signede op til helt tilbage da de startede og derfor har en så god pris at det ikke kan betale sig at melde det fra i perioder. Der har review pakker 1 gang pr mrd, men nu også nogle kurser, som jeg dog ikke har prøvet endnu
  • Hanen medlemskab, hvilket giver adgang til e-kurser og diverse nyhedsbrev. Jeg køber aldrig e-kurserne til fuld pris, da de i løbet af året typisk har roterende tilbud (15-50%) på forskellige kategorier.
Du kan også få nogle flere ideer til online inspirationskurser og oplæg i indlægget HER .


Grunden til, at jeg ikke vil prøve noget nyt logopædisk online i år er at der kommer til at være en del logopædiske offline kurser jeg tænker jeg vil deltage på i år, nemlig:
  • ALF's Nyborg Strand (marts) - har I set programmet i år!! 
  • Hanen's Target Word (maj) - i København, jeg har i forvejen 'It takes two to talk' (se mere HER) og jeg tænker det vil være et godt supplement
  • Edythe Strand's Advanced DTTC workshop (juni) - jeg har jo været ret vild med både indhold og selve Edythe, de andre gang jeg har set hende (se HER og HER) så jeg regner bestemt også med at forsøge mig med denne workshop
Jeg har også en ide om at jeg selv skal holde nogle kurser igen i 2020 (efter pause i 2019), men kan ikke helt finde ud af om de skal være online eller offline og hvad de skal være om... Input er velkomne!

Men da jeg ikke prøver noget nyt logopædisk online i år, så tænkte jeg at der kunne være plads til lidt ikke logopædisk onlinelæring. Derfor har jeg som sagt registret mig på SkillShare og det kan I så også gratis i 2 mrd via mit link HER.

SkillShare er der videokurser med alle mulige forskellige ting og sager. Man kan finde meget der ligner på YouTube fx, men indtil videre er min erfaring at det på SkillShare lige en niveauet over kvalitetsmæssigt. Hvilket jo også giver mening da dem som laver kurserne mere direkte kan tjene penge på at lave indhold her til (i forhold til fx YouTube).


Jeg har nemlig købt mig en ny iPad. En iPad Pro, som nærmest lægger op til at man tegner på dem med sin Applepencil (som jeg også havde til min gamle iPad og som jeg er meget glad for at tage noter med fx). Derfor har jeg set en masse videoer om hvordan man lærer at tegne digitalt, især med den app som hedder Procreate (89 kr), som er super god. Den kan alt muligt, næsten for meget, i al fald så meget at man har brug for en video guide til at komme i gang. Men så er mulighederne også næsten uendelige.

 
 
 
 

 
 
 
 

Herover er nogle af mine allerførste forsøg på at bruge forskellige teknikker og brushes i appen.
Jeg har meldt mig til en 'drawing challenge', hvor man skal tegne noget hver eneste dag i hele 2020. Til hver dag får man en 'tegne prompt' som man kan fortolke som man har lyst. Hvis det evt kunne være noget for dig, så læs om 'Making art everyday' - HER.

Det er især indenfor det kreative (fotografi, maleri, animation, film/TV, grafisk design, skrivning, webdesign, musik) at SkillShare har mange kurser, men også set lidt bredt ud i design, processer, produktivitet og lignende. Så vil påstå at der vil været et eller andet interessant for de fleste.

PS: jeg har tilføjet Procreate til min liste over kreative apps HER

Velkommen til 2020!