Viser opslag med etiketten TinyTap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TinyTap. Vis alle opslag

HUN / HAN opgaver i TinyTap

I et stykke tid har jeg haft nogle spil liggende på min iPad, som jeg ikke rigtig har haft delt med jer, fordi de lå som et spil inde i TinyTap appen, som i en længere periode har haft nogle problemer med adgangen og nogle bugs.

Men der er kommet nogle ændringer og fix'es i de seneste par opdateringer som har gjort at jeg godt synes jeg kan anbefale at bruge den igen.

HER er de, helt gratis.
https://selz.co/Gk6TDy3

Jeg har brugt TinyTap meget (se indlæg HER) forholdsvis uafbrudt, men jeg er også rigtig godt inde i appen, så det er forholdsvis nemt for mig at finde rundt, finde på work-arounds og se hvornår det er appen der driller og ikke mig der trykker forkert. Læs lidt mere om gratis brug af TinyTap under videoen...

Materialet er en række af HUN / HAN aktiviteter der gør at børn først bliver præsenteret for pronomen for en af hankøn og en af hunkøn (det plejer at være den sidste de mangler at bruge, jeg giver patriarkatet skylden), så skal bruge pronomen til at skelne mellem hvilken af de 2 børn der er tale om og så til sidst sammen med en voksen øver sig i at sige de samme sætninger selv, hvor pronomen indgår.

Du finder materialet HER. Jeg har valgt at lægge det ud som et gratis/pay-what-you-want produkt, men når du alligevel er inde min selz butik er du meget velkommen til at se om der er noget andet derinde du kan bruge.



Jeg ved, at der er en del af jer som har oplevet at få pop-ups omkring TinyTap abonnements, der gør at de har troet at det koster penge at bruge TinyTap. Det gør det ikke i udgangspunktet, det kommer an på hvilke spil man vil spille. Hvis man er dansker og vil spille mine spil eller lave sine egne spil, så behøver man ikke noget abonnement. Man skal oprette en konto (hvor du ikke behøver give dit kort nr) og logge ind, men altså kun købe abonnement, hvis man ønsker at spille premium spillene.

Hvis du som premium-bruger (det er jeg og du kan også blive det, hvis man skriver til dem at man er underviser kan de lave din konto om til premium, men det er heller ikke nødvendigt for at bruge TinyTap) deler et link til en aktivitet med andre vil de kunne spille det gratis, selvom det er premium spil.

Så hvis du får en pop-up der nudger dig til at købe et abonnement, så lukker du bare pop-uppen på krydset i hjørnet, det er hvidt så det kan være lidt svært at se, men det er der (undtagen på iPhone der var en periode et problem med at krydset manglede, så man skulle tykke på det allernederste grå tekst, men jeg har ikke tjekket fornylig og denne bug (fejl) er væk).

Vælger man at bruge TinyTap skal man dog måske også være beredt på at der løbende kan komme bugs eller ændringer i betalingsmodeller eller lignende igen. TinyTap er rigtig gode og hurtige til at finde på nye ideer og hele tiden udvikle videre på deres app, bagsiden er at nogle gange kommer de nye smart opdateringer ikke helt lige så hurtigt som de fix'es der skal ordne de bugs disse smarte nye ting skaber. De afprøver også forskellige muligheder for at dele, anvende og betale for deres app, hvilket har gjort at man lige pludselig ikke har kunne det man kunne før, men hver gang jeg har oplevet dette har det vist sig der var en anden måde man kunne gøre det sammen, det har bare krævet lidt tid (enten for mig at opdage eller for dem at fix'e) hver gang.
Jeg synes klart appen er det værd og deres komination af muligheder, design, stabilitet og flow gør at det på trods stadig er en af mine yndlings apps til logopædiske materiale. 

Flere reinforcers

Jeg har det seneste stykke tid være fokuseret på materialer, som fungerer mere som reinforcers end aktiviteter. Altså små ting som man kan bruge til at lokke børn til at gøre eller sige det som man ønsker, det antal gange man ønsker det. Belønning. I modsætning til en aktivitet, hvor det som får barnet til at udfører det man ønsker, i stedet er at barnet ønsker at gøre det for at får fremdrift i aktiviteten, hvilket ofte er mere funktionel (men funktionalitet kan være et svært krav at møde med nogle typer mål).

 

Grænsen mellem reinforcer og aktivitet er flydende, men hvis du tænker det igennem vil du nok opdage at mange af de aktiviteter du typisk laver, måske i virkeligheden er mere reinforcers. Som for eksempel et brætspil til træning af /l/ på stavelsesniveau, hvor man siger den stavelse man står på X antal gange inden man slår med terningen. På overfladen en aktivitet, men hvis man tænker over; hvad er barnets motivation til at sige stavelserne? Barnet siger stavelserne for at blive belønnet med retten til at slå med terningen og rykke tætter på mål.
Hvis man derimod vil lave noget som er mere en spil-aktivitet, så skal spillepladen fx tilrettelægges, så barnet fx ikke bruger en terning til at rykke frem, men i stedet komme tættere på mål ved at blive rykket hen til det felt på spillebrættet hvis stavelse barnet siger. Eller noget hvor barnet skal finde frem til en kode der består af stavelserne for at låse fængselsdøren op og redde prinsessen.

Fordelen ved at bruge materialer, som er nede reinforcers enden af skalaen er:
1. Det er mere ærligt overfor interaktionen og barnet
2. Det kan gøres hurtigere så man kan opnå en højere dosis (antal gang hvor barnet gør det man ønsker)
3. Det kræver ikke så meget forberedelse og individualisering i forhold det enkelte barns vanskeligheder eller mål, men stadig i forhold til det enkelte barns motivation.
Der er andre fordele ved at bruge aktiviteter. Og nogle mål, metoder eller vanskeligheder er nemmere end andre at træne ved hjælp af hhv reinforcers og aktiviteter.

https://minkusinemaria.selz.com/categories/reinforcers

Jeg har forsøgt at samle mine klare reinforcer materialer i kategorien 'Reinforcers' i min Selz butik.
Gå direkte til dem nederst i dette blogindlæg.

Sidste sommer lavede jeg nogle reinforcer spil i TinyTap, dem kan du læse om HER.
De virker til alle mulige former for mål - Det som nogle gange, og lidt misvisende, kaldes "open ended". Hver gang man er nået op på en dosis af (typisk) 10, så får man en belønning i form af et billede, en sjov gif eller video.


TinyTap har haft nogle problemer i en periode, men efter de seneste 2 opdateringer ser den ud til at appen fungerer ok igen. Du kan læse om den generelt i indlægget HER.

Derfor har jeg lavet et par nye reinforcers blandt andet med Ninjago og Gurli Gris (det kan jo motivere de fleste :-D).
Hvis man køber mine TinyTap reinforcer pakke, får man både adgang til de reinforcers som jeg allerede har lavet OG dem som jeg laver i fremtiden (et såkaldt growing bundle). Og jeg tager meget gerne imod ønsker, hvis du har et tema du gerne vil have lavet en reinforcer med, så skriver du bare til mig.

Digitale reinforcers er ideelle, hvis man har brug for en reinforcer til telepraksis.
TinyTap spil kan både spilles på iPad eller via browser på PC eller Mac.
Men de kan også bruges i normal undervisning enten på PC eller iPad.

De nyeste reinforcers jeg har lavet er lavet i PowerPoint. Så de er mest oplagte at spille på PC/Mac, men de kan også spilles på iPad via PowerPoint Appen. Det smart ved PowerPoint er at så behøver man ikke at bruge internettet.

Du kan se materialet HER.
Jeg har lavet en lille video af hvordan det fungerer herunder.
Men det er ret simpelt, hver gang man gør det som man skal det antal gange man skal, så får man lov til at trykker på billede og farve en ny del af billed.
Det er 5 forskellige tegninger og hver tegning kan farves af 10 klik.
Det er både en version hvor barnet klikker på en sort cirkel og så kommer bliver en del af tegningen farvet, en version hvor barnet kan se på cirklens farve hvilken farve der kommer når der klikkes og en version hvor der bliver farvet en del hver gang der bliver klikket på det grønne hak (, men ikke hvis der bliver klikket på krydset).



Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker omkring reinforcers, så sig endelig til.
Jeg oplever det er meget nemmere for mig at lave materialer når ideerne kommer ud af behov.

Her kan du gå direkte til alle materialerne i Reinforcer kategorien:

Reinforcers i TinyTap

Der er ikke noget bedre end et godt spørgsmål der sætter tankerne i gang, helt af sig selv.

Det er sådan at dette materiale, til at få børn til at lave en masse gentagelser af noget kedeligt er blevet skabt...

Forleden dag spurgte Dorte mig på Facebook om jeg ikke havde en god ide til at øve lyde få børn, specifikt på fonem og stavelsesniveau.


Selvom det jo ikke helt det hun spurgte om, fik spørgsmålet mig til at tænke over hvilke reinforcers jeg egentlig synes er bedst til at få børn til at træne noget med en masse gentagelser (udover at forklare dem hvorfor vi træner og de mange gentagelser er det der gør man lærer det).

Det fik mig også til at tænke på TinyTap, fordi jeg ved Dorte er en af de logopæder jeg har set bruge appen TinyTap (vi er jo ikke så mange danskere derinde, så man lægger mærke til hinanden :-)). Du kan læse mere om fx i indlægget HER.

Hvis man skulle lave et TinyTap spil, som var en reinforcer, hvordan skulle det så fungere... Næste tanke er så naturligvis: DET må jeg lige lave.


Så nu har jeg lavet 8 forskellige reinforcer "spil" i TinyTap.

Man øve sin lyd/fonem/ord én gang pr prik. Man trykker på prikkerne efterhånden som man øver og når man kommer til den sidste prik eller stjernen så kommer der en reinforcer = en lille sjov video eller billede, som gør at man både for et afbræk og forhåbentlig lyst til at fortsætte træningen, så man kan se hvad der kommer næste gang.

De første udgaver er lavet med hvad de børn jeg arbejder med lige nu eller jeg selv ville finde motiverende:
  • Søde kaniner
  • Paw Patrol
  • Glade piger
  • Skøre thumbs up 
  • Pokemon mash up (når man blander 2 eksisterende pokemons sammen til 1 ikke eksisterende pokemon, tro mig det er sjovt hvis man kan lide pokemon)
  • En lille sød ordløs video-historie
  • Fortnite danse

Men skriv endelig til mig, hvad de børn du arbejder med godt kan lide for tiden.
Så kan jeg lave en udgave med netop dette!


Se her en lille video af hvordan reinforcerne ca ser ud og hvordan de fungerer (de er lidt forskellige) :


Alle de forskellige reinforcer spil jeg laver til TinyTap vil jeg samle links til i et Google sheet i min google drev.

Du kan købe adgang til dette sheet via min butik lige HER.

Det koster lige nu 40 kr at få denne adgang. Hvilket altså er et engangsbeløb, der også dækker de reinforcer TinyTap spil jeg laver i fremtiden (men kan ikke love et præcist antal).

Jeg glæder mig til at høre hvad der fungerer som reinforcer for jeres børn!

https://selz.co/E12YrQ2oU

Herunder er en video, hvor du kan se hvordan du bruger linklisten i Google sheetet til downloade spillene til din iPad:

Så er det NU hvis du gerne vil høre om customizable apps

Da jeg lavede indlægget om efteråret 2017's iPad-oplæg i juli måned, var jeg i rigtig god tid.
Måske lidt for god tid :-)

Nu er der ikke længe til det lange af kurserne; Customizable apps løber af stablen.

Her taler jeg i 5 (overraskende hurtige) time om de 2 apps jeg nok bruger allermest logopædisk; nemlig BitsBoard og TinyTap.

Disse 2 apps er begge den slags apps hvori du kan lave dit eget materiale og spil, som du så efterfølgende kan printe ud, bruge direkte på iPaden til spil og dele nemt med kollegaer, samarbejdspartnere, forældre og børn.

Ved kurset tager vi også hul på at lave vores egne materialer, så husk at tage din iPad med.
Det foregår kl.11:00 - 16:00, i Vesterbro bibliotek og kulturhus's lokaler i Lyrskovsgade 4. Og koster 995 kr plus moms at deltage.

Hvis det kunne være lige kurset til dig, så er det NU du skal melde dig til. lige HER
Sidste chance for tilmelding til kurset er på tirsdag d.31/10.
 
De sidste kurser, i December har jeg ændret en smule.
Så du har også mulighed for at være med på:
  • Den børnelogopædiske iPad
    Vesterbro bibliotek og kulturhus, Lyskovsgade 4
    Mandag d.11/12 kl.9:30 - 12:30, 675 kr
  • App inspiration til sprogstimulering og logopædisk intervention
    Vesterbro bibliotek og kulturhus, Lyskovsgade 4
    Mandag d.11/12 kl.13:00 - 16:00, 675 kr
Disse 2 kurser kan du også melde dig til via tilmeldningslinket HER

Læs den fulde indholdsbeskrivelse af alle 3 kurser på siden HER
Det er nemlig det samme indhold som hvis man bestiller et helt kursus. 

Er det der et 'b' eller et 'd'?

 Jeg har haft den skønneste elev til noget undervisning, undervejs lagde jeg mærke til at hun stadig havde svært ved at kende forskel på det lille 'b' og det lille 'd'. Selvom hun ellers er forbi det punkt i sin læseudvikling, hvor jeg normalt ville forvente dette.


Denne pige er fantastisk god til at bruge strategier der hjælper hende til det hun synes er svært, så jeg tænkte at jeg lige ville samle et par strategier til at kende forskel på disse to bogstaver.

Derfor har jeg sammensat et lille spil TinyTap til hende, som jeg også lige ville dele her på bloggen. Hvis nu der sidder andre som kender børn for spillet vil kunne hjælpe.

Hvis du ikke allerede kender TinyTap, så kan du læse om appen i indlægget HER.

Men kort kan jeg sige at TinyTap er en gratis app, der findes både i iOs og til Android, i appen kan man hente forskellige spil ned på sin iPad eller lave sine egne. De spil man selv laver, kan man lægge op i TinyTap kartoteket og så andre kan hente det ned og spille dem på deres tables eller i browser.

Det er det jeg har gjort med "b eller d spillet". Som du kan komme direkte til via linket HER.

I spillet viser jeg 3 forskellige strategier til at kende forskel på de 2 bogstaver. 3 forskellige indre billeder man tænke på, for at blive mindet om hvilket bogstav er 'b' og hvilket er 'd'.




Tilsidst er der en masser forskellige opgaver hvor man skal finde 'b'er og 'd'er, matche dem og tælle dem.

Jeg håber spillet måske kan ramme nogle andres behov også. God fornøjelse.

Sikke I får TinyTappet!

Når man har lavet spil i TinyTap appen, som man deler med andre, får man løbende lidt forskellig information om hvordan det går med spillene pr email.

I dag fik jeg for eksempel besked om at min POPT receptive øvelse for fronting/backing af /k g t d/ på fonemniveau nu er blevet spillet over 1000 gange. Så der er nogen derude der får øvet en masse - hvor er det bare skønt!


Dette spil gratis og alle kan hente det i TinyTap. Du søger bare på navnet eller finder det under min bruger HER.

Spillet er dog samtidig en lille del af den fulde receptive pakke for fronting/backing af /k g t d/ jeg har lavet, som du kan læse mere om LIGE HER og købe LIGE HER i min Selz butik. Pakken koster kun 55 kr og indeholder både materiale til fronting OG backing (ja, jeg har bestemt mig for at inkludere materialerne til backing permanent, da der jo er et stort overlap i materialerne). Lige nu findes der 4 forskellige pakker - du kan se dem alle nederst i dette indlæg.

Hvis du vil se endnu flere detaljer omkring de spil du har lavet i din TinyTap app. Så åben en browser, gå ind på TinyTaps hjemmeside og log ind i det øverste højre hjørne.
Når du er logget ind scroller du helt ned i bunden af siden og klikker på "Creator's Center" - se billede herunder.


Her kan du se hvor mange der har hentet dine spil, hvor mange gange spillene hver især er blevet spillet på hhv iOs og Android platforme og hvor mange like's de har fået af brugerne.

Det kan være meget sjovt at se. Det er nemlig ikke altid lige det man tror som er populært.
Jeg kan for eksempel se at der er overraskende mange der har hentet Cleo's sangbog.

Et billede slået op af @minkusinemaria.dk den

Se alle materialerne HER.

Flere receptive pakker til fonologisk intervention

Sidste uge fik jeg endeligt lagt det første af mine receptive fonologi materiale ud, nemlig det som er målrettet børn der fronter /k/ og /g/ -læs om det lige her og køb det lige her.

 

Det har været skønt at se hvor mange der har købt materialet og er glade for det allerede. Tak!

Nu har jeg fået samlet sammen til at lægge lidt materiale ud til lidt flere processer.

Det er blevet til h-sering af /r/, som jeg af en eller anden grund bare har haft vild mange børn med det sidste stykke tid - ser det lige her.

http://bit.ly/1omNI4E
Deaspiration af /p/ > /b/ og /k/ > /g/, som jeg har lagt sammen med deaffrikation af /t/ > /d/ - du finder materialet her.
http://bit.ly/1qwBSqp

Derudover har jeg også lavet et materiale til noget, som ikke er en rigtig process, men noget som jeg oplever rigtig tit og som den receptive tilgang virker rigtig godt til. Nemlig børn som roder rund i fonemerne /l/, /n/ og /j/. Nogle gange er én eller flere af fonemerne ikke i deres inventar, men ofte har de faktisk op til alle 3 i inventaret, men bytter rundt på dem mere eller mindre konsistent. Jeg har kaldt det "Forviring af /l n j/" og materialet er her.

http://bit.ly/1qa04OI
Ligesom med det første materiale får du en samlet pakke med både lydsymbolkort, klar til at printe og bruge, ordliste med en- og flerstavelses non-ord samt rigtige ord. Adgang til iPad spil med forøvelser og skelneøvelser til træning på flere niveauer (fonem, stavelse, enstavelses non-ord, flerstavelses non-ord og rigtige ord).

Og hvis du nu sidder derude og tænker, hvorfor lavet hun ikke lige noget materiale til det her?
Så send mig en mail, så kan det være vi kan finde ud af det.

http://bit.ly/1pZojQ8

TinyTap - årets app

Denne app er altså ikke bare ugens app, den er årets app, fordi det både er én af de apps jeg har haft det sjovest med og samtidig den apps jeg har lavet de sprogstimulerings-materialer jeg har brugt mest i 2013.

TinyTap (Gratis) er, utrolig nok, en gratis app du kan bruge til at lave små multimedie "bøger" eller spil. Bøgerne kan du dele  med andre, enten privat via link eller offentligt via TinyTap's market. I market kan du ogå downloade andre folks bøger/spil gratis eller via IAP. TinyTap kan også hjælpe dig med at få det du laver, lagt ud til direkte download via AppStore, som en selvstændig app. Læs mere om denne mulighed her.


Lige her kan du se de bøger og spil, som jeg har lagt ud til gratis deling.

Der findes mange apps, som du kan bruge til at lave dine egne bog-apps og e-bøger, men TinyTap tager det lige skridtet videre til multimedie området, midt mellem bøger og spil.
Når du skal lave en ny bog eller spil, starter du med at sammensætte billede/tekst til din side. Der er mange muligheder for at indsætte billeder, illustrationer, tegning og/eller tekst.
Herefter vælge du hvilken af 4 interaktive muligheder din side skal have.
 
 




Du bestemmer selv antallet af sider og hvilken interaktive funktion hver side skal have, men hver side kan kun have én af funktioinerne:
  • Say Something: tilføjer din egen indtalte audio. Du kan altså bruge den til at lave bøger med oplæsning
  • Sound Board: her udvælger du dele af din side og indtaler audio specifikt til det udvalgte område. Når der tappes på denne del af siden høres den indtalte audio. Du kan godt udvælge flere områder på samme side, som så får forskellig audio.
  • Shape Puzzle: som med Sound Board udvælger du dele af siden, du har igen mulighed for at indtale audio, men du kan også flytte rundt på de udvalgte "udklip" af siden. Du har altså dit eget puslespil med lyd.
  • Ask a Question: denne funktion er min yndlings. Du bruger den til at lave din egen quiz. Optager spørgsmål til siden og udvælger hvor der skal tappes for at svaret er korrekt. Du kan optage mange spørgsmål til samme side samt optage reaktioner når der rammes rigtigt og forket.
Der er simpelthen ikke grænser for hvad denne appe ikke kan bruges til! Både til store, små og dem midt imellem

Herunder er en lille hurtig how-to TinyTap (ked af rystelserne filmer min ene iPad med min anden iPad mens jeg sidder i sofaen og det er Adam der pusler rundt i baggrunden :-)


Det du har lavet på TinyTap kan bådes spilles i appen TinyTap og i en browser via TinyTap's hjemmeside, så folk uden iPad's kan også være med!!
Der kan deles både public, så andre mennesker kan finde og downloade det du har lavet og privat, så det kune r dem der har specifikt link til materialet der kan downloade og spille.

Der skal nok flere indlæg udfra denne app, men nogle af de materialer og lege jeg har lavet med den. Men nu har I lidt at starte på.

Se videoen her, og se alsidigheden af de quizzer der laves med TinyTap
Se også indlægget her (kommer snart) om hvordan mig og Bjørn har lavet en quiz sammen.