Viser opslag med etiketten Alfabet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Alfabet. Vis alle opslag

Min Kusine Maria's Julekalender

Jeg har lavet en julekalender! Min Kusine Maria's Julekalender.

Du finder den lige HER, men du kan ikke se alle afsnittene endnu... Der kommer et hver dag kl. 6:00, så man evt kan se det sammen om morgenen. Man kan også vente med at se den til om eftermiddagen aftenen. eller se den i sin børnehave eller skole måske...



Julekalenderen er tiltænkt skolestartere (de kommende og de nyeste), men den kan godt bredes lidt ud til de 3-8 årige, afhængigt af deres vidensniveau og interesser. De kan godt se afsnittene alene, men som alt andet sprogstimulering vil der være mere effekt ved at se det sammen med voksne, der kan fortsætte samtaler, støtte ideer, svare på spørgsmål/undren, kommentere, kæde sammen og tage indholdet med i ud i virkeligheden efterfølgende. Husk at man kan trykke pause og spole tilbage, hvis der er noget som børnene har kommentarer til eller undring omkring.

Fokus for kalenderen er fonologisk opmærksomhed, sproglig opmærksomhed, ordforråd, bogstavkendskab og lidt introduktion til den kompleksitet der er i det lyd-skriftsystem vi har.
Hver dag snakker jeg lidt løst og fast ud fra et bestemt fonem. Hvis du abonnerer/subscriber (se hvordan HER) på min YouTube kanal, så ved du at jeg er en 'one-take kind of girl' og alle afsnittene er altså også lavet uden nogen form for manuskript. Delvist fordi det ellers ville blive for omfattende et projekt, men også fordi jeg godt kan lide at ingen (inkl mig selv) aldrig helt ved hvad det næste der sker er og at det går lidt galt her og der - ligesom virkeligheden er hver dag. Det er nemlig tit når der sker noget uforudset eller overraskende at det bliver rigtig interessant. Og det er først når det bliver interessant, at der er noget at tale om. Ja, mere samtale er nok det jeg allerhelst vil give flest muligt børn og voksne i julegave i år. Mange børn har også brug for at se voksne som er ærlige omkring deres undren/tvivl/fejl og håndterer denne aktivt/sprogligt. Når noget er mærkeligt eller undtagelser definerer det samtidig det typiske og reglen. Det er vitterligt 'undtagelsen der bekræfter reglen'. Samtidig oplever jeg at mange både børn og voksne trænger til at se noget som er uperfekt. Udfra devisen 'startet er bedre end perfekt'.

Jeg har lavet lidt kopimateriale/opgaver/følgemateriale, som I kan lave når i har set dagens afsnit.
Dem henter du gratis HER i min butik.

Jeg håber I bliver glade for julekalenderen og får en skøn december!

Herunder kan du klikke på de enkelte datoer for at komme til dagens afsnit.

https://youtu.be/r51u7LUmhzM

https://youtu.be/KDXnePvq63o

https://youtu.be/v2spUHF1ecE

https://youtu.be/fD4L1S9WrPk

https://youtu.be/YpDBSsXpjuE

https://youtu.be/vrWeQje4qII

https://youtu.be/fvGvlNUXR30

https://youtu.be/xhehselALoI

Glædelig jul!

29 liv

OBS: konkurrence er forlænget! jeg trækker vinder torsdag d.22/11
(ja jeg glemte lidt alt om det sorry)

I morgen starter Cleo i 0.klasse!
I den anledning er her en lille giveaway konkurrence med en af mine yndlings ABC bøger som præmie.
https://youtu.be/yKlrBaOf3_o

Hun glæder sig så meget, hun kan næsten ikke vente. Det har været skønt at starte i fritidshjem og hun er overbevist om at skole er mindst ligeså godt. Så nu håber vi bare de kan leve op til hendes forventninger

Men hun har aldrig været vild med at vente på noget som helst. Hvad sker der? Det vil jeg prøve!
Se bare videoen HER hvor hun som lille baby, på ca ½ år, er helt tændt og spændt som en flitsbue, med tunge, hænder og fødder der er helt ustyrlige fordi de vil noget mere.


ABC-Bogen du kan vinde er Kristin Roskifte's "29 liv". Du deltager ved at svare på hvor mange gange lille baby Cleo slår en bøvs i videoen (HER). Skriv dit svar enten som en kommentar på til videoen på YouTube HER og få 2 lodder i lodtrækningen eller på FB konkurrence billede HER og få 1 lod i lodtrækningen.

I bogen bliver præsenteret for 29 forskellige personer og får et lille bogstavrimende indblik i deres liv. Alle de sjove personer har det tilfælles at de på en eller anden måde kender Alf eller Beate. Og præcis hvordan kan du se bagerst i bogens Hvem-kender-hvem-og-hvordan-diagram:

 

Der er også et stikordsregister, hvor man kan se hvilke ord og koncepter der er med i bogen opdelt efter første bogstav. Hvilket er rigtig smart hvis man vil bruge bogen til en fonologisk aktivitet.
 

Nogle af de sider vi særlig godt kan li er Cecilie, celeber cellist.
Læg mærke til alle de små C'er der er gemt i illustrationen rundet omkring. Sådan er det på alle siderne med alle bogstaverne, hvilket også er rigtig sjov.


Q er altid et svært bogstave og selv det er der også fundet på noget sjovt med som jeg ikke har set før.


Lars, som er kører lastbil og er lidt af en læsehest, virker også som en skøn fyr.


Cleo synes at Hilda har pænt hår.


Og hvem vil ikke klippes af flinke Frank.


Held & lykke

Er det der et 'b' eller et 'd'?

 Jeg har haft den skønneste elev til noget undervisning, undervejs lagde jeg mærke til at hun stadig havde svært ved at kende forskel på det lille 'b' og det lille 'd'. Selvom hun ellers er forbi det punkt i sin læseudvikling, hvor jeg normalt ville forvente dette.


Denne pige er fantastisk god til at bruge strategier der hjælper hende til det hun synes er svært, så jeg tænkte at jeg lige ville samle et par strategier til at kende forskel på disse to bogstaver.

Derfor har jeg sammensat et lille spil TinyTap til hende, som jeg også lige ville dele her på bloggen. Hvis nu der sidder andre som kender børn for spillet vil kunne hjælpe.

Hvis du ikke allerede kender TinyTap, så kan du læse om appen i indlægget HER.

Men kort kan jeg sige at TinyTap er en gratis app, der findes både i iOs og til Android, i appen kan man hente forskellige spil ned på sin iPad eller lave sine egne. De spil man selv laver, kan man lægge op i TinyTap kartoteket og så andre kan hente det ned og spille dem på deres tables eller i browser.

Det er det jeg har gjort med "b eller d spillet". Som du kan komme direkte til via linket HER.

I spillet viser jeg 3 forskellige strategier til at kende forskel på de 2 bogstaver. 3 forskellige indre billeder man tænke på, for at blive mindet om hvilket bogstav er 'b' og hvilket er 'd'.




Tilsidst er der en masser forskellige opgaver hvor man skal finde 'b'er og 'd'er, matche dem og tælle dem.

Jeg håber spillet måske kan ramme nogle andres behov også. God fornøjelse.

Alfabet-plakat for de seje

For et stykke tid siden faldt jeg over en super fin og gratis alfabet-plakat.
Jeg kan simpelthen ikke huske hvem der fortalte mig om den eller hvor jeg så den, men sjov er den!

En alfabet-plakat kan være god at hænge op derhjemme, hvor barnet kommer til at kigge på den, forholde sig til den i en eller anden grad og måske bruge den i leg eller samtaler.
Jo flere bogstaver små børn støder på jo større chance er der for at de begynder at orienterer sig i dem, deltager i samtale om dem med voksne og generelt bare bliver interesserede i bogstaver.
Men denne her plakat kan klart også bruges i skole eller institutioner.

Alfabetet er lavet af Skolen i spil, som arbejder med gamification og undervisning med spil.
De har lavet deres egen alfabet-plakat, fordi de oplevede at mange børn de mødte stadig havde gavn af at støtte sig til en alfabet-plakat når de arbejdede, men at børnene synedes at de typiske alfabet-plakater var for pattede i deres udtryk. Og det kan jeg da egentlig godt forestille mig er sandt.
Så i Skolen i spil's deres alfabet er der ikke nogen nuttet tegning af små dyr - du ved 'A for abe', 'B for bi' eller 'K for ko'. I stedet er det 'A for Avatar', 'B for bazooka' og 'K for keyboard'.

Et proto-ord er et ord som bruges som det faste eksempel (proto-type) på noget der starter med en bestemt lyd eller bogstav. I dette alfabet kommer alle proto-ordene fra spille, computer, rollespil, fantasy eller sci-fi universer, hvilket altså bare gør det lidt sejere.

Se det herunder:

 

Du kan hente alfabet-plakaten som pdf, på Skolen i spil's download side lige HER.

En anden mulighed for at få en fin og gratis alfabet-plakat kunne selvfølgelig også være mine alfabetkort, printet eller limet sammen til en plakat, men de er helt klart rimelig "pattede" i forhold til dem fra skolenispil, så hvad der vil være bedst afhænger af barnet og situationen - se alfabetkortene jeg har lavet med Mr. Printable i indlægget HER.

Et alternativ kunne også være PIXI-alfabetet som også kommer i en udgave hvor man får et kæmpe stort plastik-ophæng med, med små lommer til alle bøgerne. Se indlægget HER.

Hvis du har brug for en ramme eller støtte til at tale om og øge bogstavkendskabet indenfor. Så se mit gratis materiale 'Bogstavets 5 dimensioner' i indlæget HER. Og brug evt ordene og billederne fra alfabet-plakaten som proto-ord.

A B C D Ekke så meget snak! God fornøjelse :)

PS: du kan evt følge Skolen i spil på deres twitter