Viser opslag med etiketten iOs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten iOs. Vis alle opslag

Minimale par - Ugens app

Ugens app er på banen igen!

En gammel gratis kending har nemlig ved logopædisk trylleri fået sig en opdatering, der gør den meget brede brugbar indenfor det logopædiske område.

Appen er Minimale par i tivoli (Gratis), som er udgivet af Matcen eller Materialecenteret, som er et specialpædagogisk forlag der er specialiseret indenfor områderne høretab og døvblindhed. Mange børnelogopæder kender forlaget, blandt andet fordi de har en vederlagsfri ordning, hvori gennem man kan modtage gratis material hvis man 'skal undervise eller yde en specialpædagogisk indsats i et undervisningsrettet tilbud for personer med høretab, døvblindhed eller tegn til tale-brugere'. 

De har i mange år haft Minimale par i tivoli gratis i app store, som er tiltænkt børn med høretab der har behov for at træne skelnen på ordniveau mellem 2 fonemer i 1 ord par af gangen. 

Mange børnelogopæder bruger en interventionsform der hedder minimale par (engelsk minimal pairs) når de arbejder med børn med udtalevanskeligheder der strækker sig over et par fonologiske processer. På engelsk findes der masser af apps man kan bruge til at træne minimale par, men det gør der slet ikke i samme grad på dansk, derfor er der mange logopæder der har kigget langt med drømmende øjne efter den gratis app fra Matcen. Og appen har da også kunne bruges til nogle dele af udtaletræningen af enkelte minimale par, men bare ikke nok til det rigtig har kunne betale sig at have den i repertoiret i hverdagen.

MEN NU er der kommet en opdatering, så man kan lægge sine egne minimale par ind. Altså selv vælge hvilken fonem-kontrast, hvilke ordpar, hvilke billeder og hvilke lydeksempler/udtale.

Jeg har lavet en video hvor jeg viser hvordan man bruger den nye funktion. Hvordan man kan bruge denne skelne app til produktionsøvelser og også hvordan man kan få semantisk konfusion ind i træningen (en efter min mening absolut essentiel del af minimale par intervention). Jeg viser også hvordan man spiller de 4 spil som hele tiden har været i appen og som også er dem man bruger til at træne de ordpar man selv har lagt ind.
Se videoen HER

Grunden til at opdateringen er lavet, er at en PPR logopæd har kontaktet forlaget og overtalt dem til at lave denne super forbedring. Hvilket jeg synes i sig selv er super fedt og en god reminder på at man skal huske at reagere på sine gode ideer. Dansk børnelogopædi flyder hverken med materialer eller penge, så alle de små steder vi kan rykke, udvikle og dele med hinanden er bare fantastisk.

HER kan du se flere ugens apps


 

Family Style - Ugens App

Denne uges app er faktisk hele COVID-19 periodens app herhjemme.
Vi har nemlig spillet Family Style co-op kitchen (Gratis) den rigtig meget fordi vi har været hjemme sammen. Til denne her app SKAL man nemlig være flere fordi det handler om samarbejde.



Appen hedder Family style co-op kitchen og handler om at samarbejde om at lave mad som om man arbejder i et køkken og har forskellige opgaver.
Der er også et kommunikationsaspekt, fordi man skal sige til andre hvad man har og hvad man har brug for fra dem, men dette skal ske i balance med at man også lytter til hvad de andre har og har brug for. Hvis man er for stille eller for overdøvende få man ikke lavet ligeså meget mad som hvis man følger hinanden. På samme måde kommer man længest hvis man sørger for at hjælpe andre til at komme videre med deres mad og ikke kun tænker på hvad man selv har brug for.

En skøn gratis app HER
Se hvordan den fungerer i videoen herunder:


I denne COVID-19 periode har vi ikke kunne være sammen med vores mormor, men vi har spillet family-style med hende et par gange. så vi har lavet en cirkel og haft mormor i telefonen som deltager i cirklen og spillet. Det har fungeret overraskende godt og været så sjovt!

Se andre ugens apps HER
Og ideer til apps hvor man skal være flere spillere HER

Keezy - Ugens App

Denne uges app er i virkeligheden en musik app, men jeg tænker at den også kan være god at bruge til sproglige eller lydlige aktiviteter.

Keezy er gratis og forholdsvis simpel, men jeg har alligevel lavet en lille video gennemgang af appen som du kan se her:


Selvom jeg anbefaler den her i forhold til at lege med sprog og lyde, så vil jeg dog også lige sige at det også er ret sjovt at bruge den som tiltænkt. De indlagte musik, rytme og sangbidder gør det nemt at få det til at lyde forholdsvis godt, hvilket hurtigt gør det sjovt og så kan man jo bare fortsætte der fra.
400x400bb 

Jeg har tilføjet Keezy både til min liste med anbefalede audtivive apps (HER) og apps til customization (HER).


Reinforcers i TinyTap

Der er ikke noget bedre end et godt spørgsmål der sætter tankerne i gang, helt af sig selv.

Det er sådan at dette materiale, til at få børn til at lave en masse gentagelser af noget kedeligt er blevet skabt...

Forleden dag spurgte Dorte mig på Facebook om jeg ikke havde en god ide til at øve lyde få børn, specifikt på fonem og stavelsesniveau.


Selvom det jo ikke helt det hun spurgte om, fik spørgsmålet mig til at tænke over hvilke reinforcers jeg egentlig synes er bedst til at få børn til at træne noget med en masse gentagelser (udover at forklare dem hvorfor vi træner og de mange gentagelser er det der gør man lærer det).

Det fik mig også til at tænke på TinyTap, fordi jeg ved Dorte er en af de logopæder jeg har set bruge appen TinyTap (vi er jo ikke så mange danskere derinde, så man lægger mærke til hinanden :-)). Du kan læse mere om fx i indlægget HER.

Hvis man skulle lave et TinyTap spil, som var en reinforcer, hvordan skulle det så fungere... Næste tanke er så naturligvis: DET må jeg lige lave.


Så nu har jeg lavet 8 forskellige reinforcer "spil" i TinyTap.

Man øve sin lyd/fonem/ord én gang pr prik. Man trykker på prikkerne efterhånden som man øver og når man kommer til den sidste prik eller stjernen så kommer der en reinforcer = en lille sjov video eller billede, som gør at man både for et afbræk og forhåbentlig lyst til at fortsætte træningen, så man kan se hvad der kommer næste gang.

De første udgaver er lavet med hvad de børn jeg arbejder med lige nu eller jeg selv ville finde motiverende:
  • Søde kaniner
  • Paw Patrol
  • Glade piger
  • Skøre thumbs up 
  • Pokemon mash up (når man blander 2 eksisterende pokemons sammen til 1 ikke eksisterende pokemon, tro mig det er sjovt hvis man kan lide pokemon)
  • En lille sød ordløs video-historie
  • Fortnite danse

Men skriv endelig til mig, hvad de børn du arbejder med godt kan lide for tiden.
Så kan jeg lave en udgave med netop dette!


Se her en lille video af hvordan reinforcerne ca ser ud og hvordan de fungerer (de er lidt forskellige) :


Alle de forskellige reinforcer spil jeg laver til TinyTap vil jeg samle links til i et Google sheet i min google drev.

Du kan købe adgang til dette sheet via min butik lige HER.

Det koster lige nu 40 kr at få denne adgang. Hvilket altså er et engangsbeløb, der også dækker de reinforcer TinyTap spil jeg laver i fremtiden (men kan ikke love et præcist antal).

Jeg glæder mig til at høre hvad der fungerer som reinforcer for jeres børn!

https://selz.co/E12YrQ2oU

Herunder er en video, hvor du kan se hvordan du bruger linklisten i Google sheetet til downloade spillene til din iPad:

Word Superhero - Ugens App

Denne ugens app er helt splinter ny.
Den kan bruges til aktiviteter for ordforrådet og semantisk netværk.
Den hedder Word Superhero (45 kr) og du kan hente den lige HER.


Alt hvad du ellers vil vide kan du se i videoen her under...


Jeg kan rigtig godt lide ideen med at de billeder/ord man skal sortere først bliver præsenteret og man på den måde kan styre hvor mange billeder der skal sorteres. Det gør både at man lige kan tale lidt rundt om ordene inden de skal kategoriseres og at barnet føler lidt medbestemmelse.

Det er også rigtig godt at der arbejdes både hierarkisk og varierende med ordene. Så man både møder over- og underkategorier. Samtidig med at man kan kategorisere de samme ord ud forskellige karakteristika.

Og det er muligt at bruge appen selvom den er på engelsk, da man stadig kan forstå hvad man skal gøre uden lyde og den engelske tekst.


Tilgengæld er jeg ikke vild med at der foregår virkelig meget visuelt. Det ville være skønt hvis man kunne nøjes med at få funktionen og billederne uden alt baggrunds halløjet.

Og mit største ønske til fremtid er, som næsten altid, mulighed for at customize lyde (som minimum, men også gerne) og billeder.



Du henter Word Superhero HER og hvis du vil se andre anbefalede apps til noget omkring ordforråd så se min liste HER.

Pink Trombone - spil på talekanal

I dag på nettet faldt jeg lige over en rigtig smart lille gratis web-app som er lavet af tjekkisk matematiker Neil Thapen (som vist også kan lide at programmere) og som vi logopæder måske kan bruge i undervisning af børn/voksne omkring fonemer.

Hvis du er forælder, pædagog eller lærer kan det være du vil se mine videoer her, hvor jeg forklarer lidt om artikulation. Artikulationssted (HER) og artikulationsmåde (HER), som er 2 af de parametre logopæder bruger til at kategorisere og beskrive hvordan konsonant lyde produceres.

Tilbage til web-appen... Den hedder Pink Trombone (gratis) og er et forsøg på at lave en fungerende talekanal/anatomisk mund, som man kan manipulere med og dermed lave forskellige lyde. Eller som Niel selv kalder den en "interactive articulatory speech synthesizer", se interview HER.

Du kan se hvordan web-appen fungerer herunder og du kan komme til Pink Trombone ved at klikke HER.


Hvad er en web-app?
Det er et lille program ligesom du kender det fra dine tablet eller telefon apps. Forskellen er at programmet ligger online i stedet for lokalt på din tablet/telefon og derfor kan man bruge den uanset om man er på PC, telefon eller tablet og uanset hvilket styresystem du bruger.
Selvom det er en web-app og ikke en iPad/iOs app, så har jeg tilføjet den til listen over anbefalede apps, specifikt til logpæder HER.

Hvis du gerne vil have adgang til Pink Tromebone ligesom nemt som de andre apps på din iPad (altså uden at åbne en browser (fx safri eller chrome) først. Så kan du lægge en genvej til web-appen på hjemmeskærmen af din iPad. Det viser jeg dig også hvordan du gør i videoen herover.

Jeg har hørt at appen "Se bogstavlyde", som der vist var mange der ellers var glade for er forsvundet fra App Store. Måske kan Pink Trombone dække noget af dette hul..

Tick tock - Ugens App

Denne uges app er en lidt fjollet, men samtidig super simpel og sjov app.

I Ticky Tock (Gratis/IAP) gælder det om at reagere hurtigt. Altså den slags spil hvor børn nogle gange bare er bedre end voksne, fordi vores reflekser bare er lidt sløvere. Du kan se hvordan det fungerer i videoen herunder:


Jeg bruger Ticky Tock er når der er lige er noget som skal være hurtigt, sjovt og lidt svært.
Det er et spil som får energien op fordi det går hurtigt og er lidt irriterende når man dør. Så man får lyst til at prøve igen. Men på den måde kan det altså også kan fungere som et afbræk fra en anden aktivitet.

Hvis man vil, kan man også gøre det til en sprogtrænings aktivitet.
Fx kan man drill'e (komme med mange simple gentagelser af et ord/lyd/handling i træk på kort tid) en lyd ved at sige den hver gang man trykker, det er altså RET svært. Eller man kan lege med ordforrådet i en presset situation og sige forskellige ting man kan spise, hver gang man trykker på iPadden.

Ticky Tock kan du finde på listen over anbefalede diverse apps til større børn og voksne lige HER

MouseTimer - Ugens App

Ugens app er en timer app.
Jeg har tidligere skrevet om Outlouds Timer 2 (9 kr) HER og et helt blog indlæg om brug af online time timers HER. Og denne uges app er sørme også en timer nemlig Mouse Timer (Gratis/IAP kr).

Det visuelle udtryk er en tegneserie mus der spiser æbler indtil den når hen til en ost (?!), hvis man sætter timeren på lang tid er der mange æbler og kort tid få æbler.
Det er ret simpelt. En smule forvirrende at kigge på i forhold til andre timere (se HER), men tilgengæld sødt og gratis.

Se min gennemgang her:


Hent MouseTimer HER og se andre apps i accessories kategorien HER.

Orchard - Ugens App

Denne uges app er en digital udgave et brætspil jeg har spillet rigtig meget. Og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste logopæd der har det sådan.


Orchard (35kr) fra HABA er nemlig 'Frugthave' spillet, som jeg altid har kendt under det tyske navn: Obstgarten. Jeg mener jeg spillede spillet første gang på mit fritidshjem en gang 90erne og for et par år siden købte jeg et lille miniudgave af spillet i en metal æske som er super nem at have med rundt.


Det rigtig smarte med spillet er at man kan være flere spillere, men at spillerne spiller sammen om at slå kragen i stedet for at slå hinanden. Nogle børn motiveres positivt af konkurrenceelementer og nogle er rigtig gode vindere/tabere. Men det er ikke alle børn der har det sådan og her kan samarbejdsspil som Orchard være lige sagen.

Se min anmeldelse herunder:


Hent Orchard HER
Og se flere gode børneapps HER på min liste over anbefalede spil apps til børn




Hvordan man annullerer et abonnement på en app

Der er efterhånden flere og flere apps der går over til at bruge en abonnements betalingsmodel for deres indhold (så man betaler et beløb 1 gang pr mrd, i stedet for at man bare betaler 1 gang for appen og så har den forevigt). I det hele taget har abonnementer helt klart været det nye store, inden for alt muligt, de seneste 1-2 år.


Man kan godt forstå hvorfor, selv hvis appen ikke engang skal have nogle ændringer står udviklerne overfor en nogle gange ret omfattende opgave at opdatere deres app, hver gang iOs styresystemet skal opdateres. Opdateringer koster programmør-timer hver gang, hvilket jo kræver en løbende indtægt for at kunne følge med. Og så er der jo nok også nogen der kalkulerer med at folk opretter et abonnement på en app, glemmer alt om det og ender med at betale hver måned i mange måneder.

Jeg har personligt ikke været særligt glad for abonnementsbetaling af apps, fordi jeg 9 ud af 10 gange glemmer netop alt om både betaling og selve appen. Selv en forholdsvis lille månedspris på fx 39 kr hurtigt bliver meget dyrt, for en app man har glemt alt om at bruge (39 kr x 12 mrd = 468 kr).
Derfor har jeg ofte gået uden om apps man kun kan få adgang til med abonnement. I al fald indtil jeg fik helt styr på hvordan man stopper et app abonnement i App Store og hvor nemt det faktisk er. Efter jeg nu har prøvet det en del gange og det altid er gået smooth tænkte jeg at jeg lige ville lave en instruktions video, så du også kan stoppe abonnementer nemt.

Ofte gør jeg det, at ligeså snart jeg har oprettet og betalt et abonnement så går jeg ind i App Store og annullerer abonnementet igen. Selvom man annullerer et abonnement, så virker appen stadig den periode man har betalt for (typisk 1 mrd eller år).
På den måde ender jeg ikke med at have et abonnement længere end jeg har brug for fordi jeg glemmer det. Og hvis det nu viser sig at det er en app jeg er glad for og fortsat vil have et abonnement på, så kan jeg jo bare gå ind og oprette det igen (og annullere det igen med det samme).
En smart ting er, at hvis man har en gratis prøveperiode (hvilket en del apps har) så kan man også godt gå ind og annullere med det samme og stadige bruge appen i prøveperioden ud.


Hvilke apps har du abonnement på?

Azzl - Ugens App

Ja, ugens app er tilbage!
Og denne uges app er både sjov og sød og pæn og nem og svær.


Azzl (25 kr) er faktisk en puslespilsapp, men det billede som man skal forsøge at samle, bevæger sig mens man forsøger at samle det - hvilket gør det både sværere og sjovere at lave puslespil.
Der er ikke vildt mange brikker i hvert puslespil, men det kan stadig godt være svært at finde den rigtige plads til en brik, når man ikke er helt sikker på hvad det er man samle endnu.
Hvis man slår Kids Mode ON, så ved man hvornår man han placeret en brik korrekt, hvilket gør at børn helt ned til 3 år kan spille appen. Men samtidig er der også baner som jeg (og jeg er altså et visuelt tænkende voksen) har måtte opgive at løse (med Kids Mode OFF).

Herunder er videoen med min fulde anmeldelse:


Der er også en gratis version, som hedder Azzl Saga Edition (gratis), her bliver banerne låst op lidt af gangen og der skulle være alle de samme baner (jeg har ikke spillet det hele i gennem for at tjekke :-)), men jeg tænker at jeg gerne vil støtte udviklerne af denne sjove og anderledes app, med de 25 kr den normale Azzl koster. Men den gratis er jo et godt alternativ og god hvis man lige vil prøve om det overhoved er noget for ens barn først.

Jeg har tilføjet Azzl på min liste over anbefalede apps under "Diverse spil til børn", se den HER

https://itunes.apple.com/dk/app/azzl/id640484311?mt=8&at=10lPzD&ct=Azzl

Facebook spørgsmål om Time Timer

I sidste måned var der en der stillede et rigtig godt spørgsmål inde i Facebook gruppe "Apps til børn og voksne med specielle behov"


Som du kan se manglede hun en måde at have en timer kørende synligt på iPad, samtidig med at et barn var aktiv i en anden app. Jeg synes det var:
  1. et rigtig godt spørgsmål, da jeg sagtens kan se for mig at det ville være rart at kunne
  2. noget som jeg ikke vidste hvordan man kunne gøre
  3. noget som jeg var overbevist om at der måtte være en måde man kunne få til at fungere
Så jeg holdt lidt øje med tråden, men der kom ikke rigtig nogen god løsning.
Derfor gik jeg i gang med at se om jeg kunne finde ud af det.
Og jeg synes jeg endte med en nogle super gode muligheder for at løse problemet, som jeg tænker selv at bruge fra nu af og som spørgeren også blev glad for.

Samtidig lærte jeg også en masse om P-i-P og blev endnu engang imponeret af hvad der finde spå YouTube (se min YouTube kanal HER).

Du kan se mine svar herunder.
Men her kommer links til de apps og videoer jeg nævner:

https://geo.itunes.apple.com/dk/app/time-timer-ipad-edition/id434081367?mt=8&at=10lPzD&ct=TimeTimer
 Time Timer (45 kr) - HER

Pipifier (gratis) - HER

Min playliste med timers på YouTube playlister - HER
Videoerne og playlisten lavede efter jeg lavede mit svar på facebook, hvor jeg på nettet fandt mange videoer med timers, blandt andet disse.

Mit svar:


Jeg har samlet alle de Accessory apps jeg anbefaler til logopæder på listen HER
Se om der er nogle du ikke kender og ikke kan leve uden...

PictureBuild - Ugens App

Ugens apps PictureBuild Full Version (17 kr), bruger jeg som reinforcer ved forskellig slags undervisning, men den er også et udmærket lege-app til helt små børn.

Du bruger sikkert allerede reinforces i din logopædiske intervention allerede, måske uden at have tænkt over at det er det du gør.

 https://itunes.apple.com/dk/app/picturebuild-full-version/id887584887?mt=8&at=10lPzD&ct=PictureBuildFull

Her får du lige en ordbogsdefinition:
: a stimulus (such as a reward or the removal of an electric shock) that increases the probability of a desired response in operant conditioning by being applied or effected following the desired response
Du kan se en 'reinforcer' i undervisning som en belønning, som noget positivt man giver for at forstærke positiv præstation eller opførsel.

Et eksempel alle kender er når man træner en hund, så giver man noget hunden gerne vil have fx en hundekiks, når hunden har gjort det man gerne vil have den gør fx venter med at gå til ejeren siger værssågo. Det lyder måske lidt stift og ikke som en metode der fungerer til mennesker. Men hvis du tænker over det brugers reinforcers faktisk ofte når man lærer mennesker noget.

En reinforcer kan nemlig være meget andet end hundekiks. Reinforcers kan bruges i meget strukturerede situationer og fx være guldstjerne, point, krydser, perler eller ja noget spiseligt, der gives som "præmie" når barnet har sagt eller gjort noget bestemt på en bestemt måde, et bestemt antal gange. Men reinforceren der gives kan også være verbal eller non-verbal ros, et lille privilegie (som at få lov til at rulle en bold, røre ved noget sjovt eller tage en tur i et spil) eller stort privillegie (som at få måtte vælge en legoæske i når man har trænet hver dag i 4 uger).

Nu kan du måske bedre se hvor du bruger reinforcers i din logopædiske praksis og hvordan du måske kunne gøre det endnu mere.

Reinforcers er gode når der er behov for lidt ekstern motivation til at udføre en opgave. Kan man finde en intern motivation hos et barn til at øve sig/træne/arbejde med noget er det klart min opfattelse at man rykker mest effektivt mod målet, men kan denne ikke findes må støtte sig til eller skifte til en form for ekstern motivation.

Noget af det iPadden er allerbedst til at skabe hos børn er motivation.
Det er ikke fordi der sker det store vilde i PictureBuild appen, men det behøver der heller ikke altid.
Se i videoen herunder hvordan den fungerer og hvordan du evt kan bruge den i undervisning.



Appen findes i 2 versioner PictureBuild (gratis) giver dig banerne: 'ansigt' og 'ballon' og så skal du lave In-App-Purchace på 17 kr for at få resten af banerne. Så hvis du ved du gerne vil have alle 20 billeder så kan du bare tage PictureBuild Full Version (17 kr) med det samme.
God fornøjelse


 https://itunes.apple.com/dk/app/picturebuild-full-version/id887584887?mt=8&at=10lPzD&ct=PictureBuildFull
 

Fordi appen også kan bruges som lege-app til de helt små børn, der bare kan tappe eller slå til skærmen, har jeg puttet den på listen over Aanbefalede apps til de helt små børn 4 - 18 måneder (HER).

Flere af de andre meget simple apps vil du kunne bruge på samme måde som reinforcer til større børn.


Outloud - Ugens app udvikler

Denne uges 'Ugens app', er faktisk flere apps fra samme udvikler.
Nemlig OutloudApps, som er grundlagt af Ulla som logopæd i Finland.

Jeg faldt for et stykke tid siden over hendes app Fasteroid, hvor man bruger sin stemme til at styre et lille rumskib op eller ned ved at producere lyse eller dybe toner.

Når jeg finder en ny app jeg synes er rigtig god, så tjekker jeg altid hvad udvikleren ellers har på lager i AppStore og her blev det tydeligt at der var tale om en logopæd, da alle apps virkede relevante for mig som logopæd (nogle af dem er så desværre bare på finsk).

Derfor hentede jeg nogle flere apps og kontaktede Ulla som var flink at give mig promotionkoder til nogle af hendes apps, som du kan vinde denne uge (se hvordan nederst i dette indlæg)!

Jeg har lavet en gennemgang af 3 af hendes apps som videoer, og du kan se dem herunder.
Det er ikke fordi der er brug for de store kringlede forklaringer, appsne giver mere eller mindre sig selv. Og det er heller ikke svært at forestille sig, hvordan man vil kunne bruge dem i logopædisk praksis. Det er sådan det går, når logopæder laver noget til logopæder :-D

Ulla har især haft børn med hørevanskeligheder i mente i hendes appudvikling. Hvilket er en gruppe børn jeg ikke arbejder så meget med lige nu, men jeg kan bestemt e hvordan disse apps kan være brugbare til denne gruppe også.

3 apps

Indtil nu har de timer apps jeg har brugt mest været: TimeTimer (39 kr), FunTimer (gratis) og Bomb Timer (gratis), men Outlouds Timer 2 forudseer jeg vil blive min go-to app, hvis tiden skal holdes på en lidt mere festlig eller interessant måde (end TimeTimer).

Outloud's Timer 2 koster kun 9 kr, inderholder 2 scener og den lille "medbestemmelse" barnet får i en opgave ved at tegne pingvinens rute (selvom logopæden bestemmer opgaven og tidsrammen), tror jeg vil kunne gøre overraskende stor forskel for barnet.

Der findes 2 udgaver; Timer 1 med skatteø designet (9 kr) og Timer 2, hvor du får både skatteøen og græs designet. Se videoen her:


Den næste app er Fasteroid (25 kr), som jeg synes er rigtig sjov ide og find udførelse.
Appen vil kunne bruges til at fremlokke spontantale, træne produktion/gentagelser (man skal selvfølgelig lige være obs på at ikke alle fonemer eller kontekster vil egne sig) og selvfølgelig til at arbejde med tonehøjde andet stemmerelateret. Du henter Fasteroid HER og hvis du lige vil prøve et par baner først så tag Fasteroid LITE (gratis) HER. Se videoen her:


Outloud har endnu en app hvor man styrer med stemmen, det er Leaping Leo (gratis/IAP kr)

Sidste app jeg har lavet en video med er Citymals (9 kr) her bruger du din stemme til at få forskellige sjove ting til at ske i løbet af en dag i en lille finsk by (?!). Se her:


Der findes også en juleudgave af Citymals, med et juletræ. Den hedder Christmas Scene (9 kr) og kan hentes HER. En fordel ved juleudgaven er at animationerne som aktiveres er kortere end i citymals, hvilket betyder at man hurtigere kan komme til at sige en ny lyd.

                                                                                
Disse apps kan du finde sammen med en masse andre på mine lister over anbefalede apps i kategorierne: Spontantale listen HER og Accessory apps til logopæden HER

Vind

Jeg har fået 2 promotion koder til hhv Timer 2, Fasteroid, Citymals og Christmas Scene.
Koderne udløber på mandag d.26/2, så på lørdag d.24/2-18 trækker jeg 1 vinder til hver af appsne på Facebook og 1 vinder til hver af appsne på Instagram.

Du deltager i lodtrækningen enten på Facebook eller Instagram (eller begge dele), ved at gå ind på billede på Facebook (HER) eller Instagram (HER) og kommentere hvilken en af de 4 apps du allerhelst vil vinde - for jeg ved godt du gerne vil have dem alle sammen, men jeg tænker det er bedre at sprede glæden lidt ud ;-)

God fornøjelse

Sådan indløser du promotionkoder (anno 2018/iOs 11)

Der er sket lidt siden 2011 hvor jeg skrev DETTE indlæg om at indløse promotionkoder.

Det er jo ikke fordi det er svært, men derfor kan det nu være meget rart med en guide, så man ikke farer vild undervejs.

Derfor har jeg lavet en ny lille video, hvor du kan se hvordan man indløser promotionkolder i den nye ios11, som jo ser noget anderledes ud i AppStore-delen end de tidligere versioner.

Og ja, det kunne godt betyder at der var nogle app giveaways på vej :-D

(og ja, jeg er måske gået lidt amok med titler og illustrationer :-D, men det er fordi jeg er leger med Vimo (gratis/IAP) for tiden)

Metoden herover er den du skal bruge hvis du har en 'ren' promotionkode, som består af nogle store bogstaver og tal (ex: "MWHH9RE7JKK6"). Hvis den kode du får er i URL format (ex: "http://redeem-now.com/MWHH9RE7JKK6"), er det fordi koden deles via en anden service, som for eksempel kan gøre det nemmer at holde styr på koderne, hvis man jonglerer med mange forskellige promotionkoder.

Color Dots - Ugens App

Denne uge er ugens app til de helt små børn. Dem som kan følge noget med øjnene, styre deres arm/hånd og forsøge sig med noget hånd-øje-koordination.

Appen hedder Color Dots (25 kr) og går simpelthen bare ud på at man skal trykker på de prikker man ser. Appen har en masse forskellige indstillinger, så man kan variere sværhedsgraden på mange forskellige måder.

Med den nye screen record funktion på iPad, har jeg optaget en gennemgang af appen, som du kan se nederst i indlægget her.



Jeg kan godt lide apps der er flotte og kan alle mulige ting, taler sammen med andre apparater osv, men jeg må indrømme at denne her slags apps der er super simple og alligevel sjove er lidt særlige.

Color Dots har også en "storebror", hvor man ikke bare skal trykke på prikkerne, men tage fat i dem og putte dem ned i et hul. Hvilket jo kræver mere hånd-øje-koordination og finmotorisk kontrol. Så Dot Collector (25 kr) er til børn der lige en en smule større og minder meget om Busy Shapes (25 kr).



Jeg har føjet Color Dots og Dot Collector til listen med Anbefalede Apps som børn kan begynde at bruge når de er 1,5 til 2,5 år. Den finder du lige HER.

Draw your game

Det har ikke været så stabilt, at jeg har givet jer en Ugens App anbefaling.

Det er der flere årsager til... Bjørn er gået mere over til at spille PC, hvor han tidligere spillede iPad. Pigerne vil ofte hellere se noget fra Ramasjang sammen og når de spiller så genbruger de meget de spil som Bjørn også spillede, hvorfor jeg ikke møder så mange nye apps tilfældigt og ikke har så nemt ved at teste dem med børn som tidligere.


Men hvis du vil se nogle af de tidligere MinKusineMaria's Ugens App, så klik HER.

Ugens App er både sjov og kreativ og kræver logisk tænkning. Den hedder Draw your Game 2 (ved ikke om der har været en 1'er også en gang, men det er der i al fald ikke mere) og er gratis at hente ned (HER).

Det er meget nemmere at vise hvordan appen fungerer end forklare den. Så forleden aften lavede jeg en lille video til jer :-)

.


Jeg har lavet tegningerne jeg bruger i spillet på min iPad i tegne apps'ne:
Scribbaloo (gratis) og Taysui Sketches Pro (45 kr).

400x400bb.png

Det var egentlig mest fordi jeg lige sad i sofaen og ikke havde papir og tusser. Du kan sagtens tegne dit spil på et helt normalt stykke papir, tage et billede af dette med din iPad og få din tegning ind i appen via dine fotos på den måde.

I Draw your game's kataloget har jeg også set folk der har lavet "tegningerne" til deres spil ud af legoklodser i de rigtige farver eller andre ting og sager, hvilket kan give endnu en dimension til spillet.

Mange af spillene i deres kataloget virker ikke 100%, men der er en knap hvor man kan gøre dem opmærksomme på dette, så de kan få ryddet lidt ud i spillene. Så husk at gøre det, og like dem du godt kan li.

Men det er altså også nogle gange svært at forudse hvordan det man har tegnet vil opføre sig når det bliver til et spil. Ved alle dem jeg tegnede var der noget hvor jeg tænkte; "A hvad, hvorfor gør den det..... nååårh" eller hvor der var for lidt eller for meget plads et sted til at spillet fungerede godt. Men man lærte hurtigt af sine egne fejl - og det er sjovt.

 400x400bb

Som nævnt er spillet gratis, men for at låse op for flere af featuresne (fx flere levels, plads til flere af dine egne spil og farve muligheder), skal du spare point op som du kan købe muligheder med. Du tjener pointene ved at bruge spillet og komme videre i adventure fx. Men der er også reklamer nogle gange som du skal igennem for at komme videre eller få point. Jeg har ikke spillet i mange dagen men umiddelbart synes jeg det var på et tåleligt niveau.


Se flere kreative apps i mine anbefalinger HER og flere spil til større børn og voksne HER 

Grinebider

For tiden sender Ramasjang tegnefilmserien Grinebider. Måske har de sendt den før? Men det har jeg så bare ikke lige opdaget.

Cleo (5år) og Franka (3år) kan godt lide at se det og derfor har Grinebiderens Face Race app fået en opblomstring her hjemme.
Cleo som udspekuleret Lotte Langøre
Børn kan godt lide at figurer og universer blander sig over forskellige situationer og platforme. Fordi de kan tage sine oplevelser, erfaringer, mulige handlingsforløb og personligheder med sig på tværs og på den måde nemt få gentaget elementer som barnet er interesseret i eller hurtigt komme i gang med leg/forståelse. Du kender det godt barnet ser Paw Patrol i TV/iPad, har kasketten og ønsker sig legetøjet til jul.

Jeg skrev om Gigglebug's Face Race appen sidste år i indlægget HER.

Far slår sig løs
I tv-serien er der en rigtig fin fortæller-stemme, som er god til at sætte ord på hvad der sker i handlingen, så der ikke er så meget underforstået og man undervejs får sat ord på hvad figurerne gør og tænker. Og fortælleren er også god til at bruge nogle lidt overraskende og detaljerede ord i en forklarende kontekst synes jeg.

Gigglebug konceptet er fra Finland og går også efter at hjælpe børn til at tage et positivt perspektiv i interaktion.

400x400bb
Grinebideren
Grinebideren har 2 yderligere apps i appstore (HER), men da de ser lidt dyre ud i forhold til mængden af indhold, har vi ikke prøvet dem.

(igen)