Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag

LEGO super hero girls

Har I set at LEGO er kommet med en ny serie, der hedder LEGO super hero girls.

I serien er der lige nu 6 seje helte.











Hende Bumblebee, havde jeg altså aldrig hørt om før, så her kan du læse lidt mere om hende hvis du har lyst.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes selv legopakkerne ser særligt spændende ud (klik her), men det er da klart endnu et step op i forhold til at få nogle aktive, agerende, ikke lyserøde kvindelige LEGO figurer og universer på gaden. Fordi hvad er det nu piger vil ha? (find svaret her)

Selvom LEGO's Research institute stadig klart er mit yndlings kønsafbalancerende legopakke (her).
Hvis jeg skulle vælge en af pakkerne ville det nok gå efter en af pakkerne hvor man får en af skurkene med.



Derudover er der også en figur af hankøn i serien. Jeg tænker 1 er bedre end 0. Og hvem ved, måske ender det med at de engang laver en lego serie med lige mange figurer af han og hunkøn!
Figuren hedder Steve. Desværre for Steve har han altså fået sig et permanent ansigtsudtryk, der er forholdsvis meget i den cheesy afdeling. Samt en rolle der ser ud til hovedsageligt at bestå af at servere smoothies. Men bare rolig han skal da nok blive pilot en dag.


I næste uge er der jo LEGO world i Bella Centeret, og jeg håber helt klart at denne nye serie har et område. Vi skal derud om fredagen og der er stadig billetter (her). Men hvis du vil være sikker på ikke at gå forgæves så ville jeg se at få købt.

Jeg har skrevet om LEGO world flere gange (fx her og her), for det er simpelthen sådan et godt sted. Vi kan uden problemer være der fra kl.10 når de åbner til kl.17 når de lukker.
Man skal bare lige foreberede sig på pomfritter til frokost og så skal man som voksen sørge for at sætte sig ned og røre ved noget. Ikke noget med at stå op eller sidder og kigge på børnene. For så snart du rører ved noget kommer du til at bygge eller leg og så snart du leger flyver tiden.
Det er skønt med en hel dag hvor man skiftes til at være i flow alene, lege sammen, undersøge, bygge og glædes over glade børn.

Måske ses vi?

Få struktur på sommerferien

Jeg ved der er mange der bruger mine børnekalendre til at hjælpe deres børn med at opnå overblik.
Du kan læse mere om mine 2016 kalendre i indlægget her.

Lige nu er det sommertid! Der er mere luft og spontanitet i luften, hvilket jo rigtig skønt på rigtig mange måder for rigtig mange mennesker.  Men det er også en tid hvor hverdagens naturlige struktur og dermed overskuelighed kan mangle lidt, hvilket for nogle børn og familie kan give en del udfordringer.

http://selz.co/E1FLezDUZ

Derfor har jeg lavet en særlig sommerferie udgave af min børnekalender. Kun med månederne juni, juli og august. Du kan se den lige her.

Der er 1 måned pr side og hver dag har en lille kasse hvori du kan skrive eller tegne dagens aftaler eller andet.

Mange børn trives med forudsigelighed og nogle børn har i særlig grad brug for udefra kommende struktur og støtte til overskue situationer/aktiviteter for at trives.

Det er rigtig godt at tegne dagenes illustrationer sammen med barnet, der skal bruge kalenderen, måske endda få barnet til selv at tegne. Og husk det behøver ikke være kønt, det skal bare være tydeligt for barnet hvad det repræsenterer.

Før jeg lavede mine årlige børnekalendre lavede jeg bare det hele i hånden, men det er noget nemmere at gå til, nu hvor selve kalenderen bare skal printes ud og der er god plads til tegninger og styr på datoerne. Se indlægget her med vores sommerferiekalender i 2014.

Vi har skrevet hele vores aktiviteter ind for hele perioden, så børnene visuelt kan få en ide om hvor lang tid der er til vi skal i fx sommerland sjælland (for det skal vi), hvor mange nætter de skal sove hjemme hos mormor og ikke mindst HVOR lang tid der er til skolen starter igen.

Børnene kan pludselig meget bedre forholde sig til det ellers uhåndgribelige abstrakte som om 3 uger". Børnekalenderen laver på den måde en visuel ramme for forståelsen af, hvad der skal ske på længere sigt, hvilket giver ro på kortsigt. Og barnet har altid et sted at vende tilbage til, hvis der er behov for at blive mindet om hvad der skal ske, hvad der allerede er sket og hvor I er lige nu.

I år har Cleo og Bjørn for først gang hver sin kalender, da der er så mange dage hvor de skal noget forskelligt.


Hent sommer børnekalenderen helt gratis lige HER.

Og tag meget gerne et billede af jeres sommeferiekalender og del med mig i en kommentar herunder eller @MinKusineMaria #børnekalender på instgram.

Grå tid

Mange synes det er en lidt trist tid. Ja det er lidt gråt. Ja det er lidt trist udenfor (eller indenfor, hvis man går indenfor og kommer til at se noget politisk i tv), men jeg synes nu alligevel at denne sen-vinter/snart-forårs tid har flere ting der kan gøre mig helt glad og positiv.

Jeg indrømmer at det kan være mit positive udsyn er påvirket af at jeg senere på måneden vil være at finde i den svømmepøl du ser herunder:


Men se lige alle de gode ting jeg ellers ser frem til lige nu...
Måske er der nogle af dem som også kan få din grå tid til at få lidt flere farver?

I dag er der for eksempel fastelavn i vores institutioner og skoler - det er altid festligt synes jeg.

Så i dag har vi sendt hhv en regnbue-fe, en katte-mus og en dreng-der-ikke-er-så-vild-med-at-klæde-sig-ud afsted.

 
 

Om ikke så længe er det tid til LEGO world.

Jeg har skrevet om det før (her og her) for vi har efterhånden været der hvert år, de sidste mange år. Det er bare sådan en sjov dag, der er alle pengene værd efter min mening.
Så jeg kan simpelthen ikke anbefale det nok, hvis du har børn mellem 3 og 99 år.


Så er der også det faktum at Februar er en kort måned. I år er der kun 29 dage i Februar og derfor er det lønningsdag før end du ved det.

Når jeg får løn skal jeg købe nogle flere chokolade/kanel kålchips fra Inspiral. Ja du læste rigtigt... kål med cacao. Jeg købte dem for et stykke tid siden i SuperBrugsen (på Nørrebrogade - jeg tror den har et lidt atypisk sortement), men de kan også købes en masse steder online. De smagte simpelthen så godt, at jeg har drømt om dem lige siden... men .... til næsten 1000 kr pr kg må det altså lige vente til lønningsdag.



I næste måned skal jeg til Danmarks Læringsfestival i Bella Centeret. Jeg har aldrig været der før, men synes det ser ud som om der kommer rigtig mange spændende udstillere og flere præsentationer jeg tænker vil være interessante, både blandt de gratis oplæg og på konferencen - så jeg glæder mig!

Danmarks Læringsfestival 

Så skal mig og Cleo også ind og se en børnedanseforestilling i Dansehallerne d.3/4-16. Det koster kun 50 kr og du kan endda få 4 billetter for 3's pris, hvis du melder dig ind i deres SØNDANS klub (gratis). Vi skal se forestillingen En kort en lang, som du kan læse mere om lige her
Forestillingen er inspireret af Kandinsky, så det bliver 1 time med dans, form, farve, bevægelser, genkendelighed, abstrakt, gentagelse og rytme. Med andre ord lige noget for de mindste.

 

Og så er der jo både vinterferie OG påskeferie på vej. Og så snart det har været påske starter perioden med alle helligdagene og så er sommeren lige om hjørnet. Så op med humøret!

Soundable - Ugens App

Ugens app er til jer derude der var vilde med at spille Wordfeud særligt logopæderne.

Soundable (gratis) er nemlig Wordfeud med IPA lydskrift eller fonemer (man vælger selv) i stedet for bogstaver. Det er nok en af den slags ting som kun logopædinørder synes er sjovt, men tilgengæld synes vi så også det er rigtig sjovt.
Og samtidig en fin måde er det en super måde at få trænet sin lyd- eller fonemskrift.
Appen er (selvfølgelig) lavet på engelsk og man kan kun stave engelske ord så de er nogle lyde vi ikke er så bekendte med og nogle konventioner som er lidt forskellige, men man kan sagtens spille sammen stadig.

Og hvis der nu skulle sidde nogen der heller ikke ved hvad Wordfeud er, så er det Scrabble i en online app udgave, så du kan spille mod dine venner uanset hvor i er og forskudt af tid så man laver bare sit træk når man har tid.

OG HVIS der nu skulle sidde nogen der ikke ved hvad Scrabble er så er det det gamle krydsordsspil med den farverige spilleplade hvor det gælder om at skrive ord som er længere og bruger sjældnere bogstaver end ens modstander, udfra det bogstavudvalg man tilfældigt har.

 
Scrabble
Hvis der er nogen der opretter sig som bruger, så skriv jeres brugernavn herunder i kommentarerne, så kan vi finde hinanden og evt spille mod hinanden... (jeg hedder mariagrundtvig)

Game on!




Arktisk Oktober

Vores Oktober måned har haft arktisk tema.

Sidste weekend var vi i danshallerne og se MYKA's danseforstilling Polar Bear .
Og i dag, har vi været på Lousiana og se blandt andet Arktis udstillingen

Polar Bear

Det var en super fin forestilling med koncept og scenografi fuld af overraskelser for de vante en-tur-i-teateret-børn og forældre, vi ofte finders os blandt når vi er til koncerter, dans eller teater.
 
 
Forestillingen startede med at børn og voksne på strømpefødder kravlede igennem en lang istunnel, som ledte ind til scenerummet og isbjørne-universet - en super fin og eventyrlig start.
Som man til dels kan se på billederne herover sad publikum rundt i kanten af lukket hvid stof kupel, hvor de 2 isbjørne dansede i midten.

Overraskende magisk plastik sne og lyssætning fungerede rigtig fint på turen igennem isbjørnenes daglige følelses karrusel, når de undersøger, leger, jagter, spiser, slås og sover. At alle børn og voksne var tæt på bjørnene blev udnyttet rigtig fint så alle følte sig del af isbjørnenes verden. Højde forskellen mellem publikum på gulvet og de store høje isbjørn var også godt udnyttet flere gange.

Uden spoiler alert kan jeg nok godt afsløre at isbjørnenes hjem, ligesom i virkeligheden, begynder at smelte og hvad gør isbjørnene så?

Til forestillingen var lavet et lille undervisningsmateriale (download det her) omkring isbjørne og global opvarmning for 6-årige. En rigtig god ide, der giver masser af samtale og hjælpe dybte forståelse af det man ser, både før og efter forestillingen. Noget flere arrangementer burde tænke ind, også dem der handler om knap så alvorlige ting som klimaforandringerne.

Smagsprøve i videoen herunder:


Jeg har på nuværende tidspunkt ikke kunne finde flere datoer for forestillingen, men mon ikke den kommer igen - det har gode børneforestillinger det med at gøre heldigvis!

Se fx Uppercut Danseteaters (meget mere skøre og fjollede, men stadig rigtig gode) forestilling Twins, som vi var inde i foråret, når den kommer igen i februar 2014.

Arktis

Der er lidt langt, men det er somregel turen værd. Især hvis man bliver til aftensmads buffen - mums!

Vi så udstillingen om Arktis. Udover videoen med kæmpeisbryderen der sniger sig efter en gående mand på isen var det lydværkerne vi synedes bedst om. De voksne kunne især lide lyd installationen, hvor det lød som om man stod i et isbjerg. Og Bjørn synedes egentlig bedst om alle de forskellige hovedtelefoner man kunne prøve med lyd rundt omkring.

I børnehuset var der nogle børn der lavede de fineste snefnug med små pinde og limpistol, men Bjørn var alt for hyper til at samle sig om sådan noget desværre.

Vi var også forbi vores Tante T's udvalgte værker i den store- og søjlesalen. Her så vi blandt andet 3 imponerende store rekonstruerede træer og naturtro papnatur, i den afdeling der kredsede om emnerne; natur, konstruktion og død. I rummet med; køn, krop og identitet. Var der et collage-lignende billede, der mindede flere af os om Bjørns skatte/skralde samling og med masser af små detaljer man kunne kigge på og tale om.

Gleaming lights of the soul

Det allerfineste var så var nok en af de faste installationer (heldigvis - for så kan I alle sammen nå at ud og se det!), som vi bare aldrig har fået set før, fordi der altid har været for lang kø til man har orket med 1-2 utålmodige børn.

Men i dag var køen ikke så lang - det er jeg glad for, der var nemlig så fint i Yayoi Kusama's Gleaming lights of the soul! En masse små led lyskugler der skifter farve, i sorte snorer omringet af spejlvægge, loft og gulv, meget smukt