Viser opslag med etiketten talehørelærer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten talehørelærer. Vis alle opslag

Til de nye (og gamle) børnelogopæder

Nu starter børnelogopæd-året, (PPR året går både fra august til december OG fra januar til juni) så det er nu hvis du skal udnytte lidt fresh start effekt (som du kan høre mere om i fx denne podcast).

Her godt i gang med mit andet årti som børnelogopæd, synes jeg efterhånden jeg er ved at have styr på det grundlæggende. Først nu? Ærlig talt...Ja. 
Men jeg tænker at det måske er en god anledning til et blogindlæg til dem af jer som er helt nye børnelogopæder. Så her er lidt opmuntring, anbefalinger og realisme. For det kan være noget af en mundfuld at være starte sit arbejdsliv.

Føler du stadig du er ny? og har du et spørgsmål eller en kommentar, så skriv gerne :)  

Er du ved at være "gammel i gårde"? så tænker jeg at der måske kan være lidt i dette indlæg for dig alligevel, er du enig? 

 

Efter jeg havde været ansat som PPR logogopæd i 6mrd, følte jeg nok, at jeg havde styr på det mest basale. Efter nogle år tænkte jeg, at nu havde jeg ligesom set årene rulle nok til at have en fornemmelse af hvordan højvande og lavvande så ud. Og kunne minde mig selv om, at når man følte man havde svært ved at svømme frem af, kunne være det bare var fordi der lige nu var mange bølger og ikke fordi jeg havde helt glemt hvordan man svømmede. 

Omkring 8-10 år inde begyndte det at blive tydeligt, at alt lidt kører i sæsoner og perioder, med en nærmest pendulsvingene kvalitet i sig. Børn, kollegaer, ideer, trends, ord og koncepter kommer og går - og kommer igen i nye forklædninger. Og på en eller anden måde føles den indsigt nærmest i sig selv, som definitionen af at blive gammel :-D

Når man blir gammel får man på den positive side erfaring og et overblik, der gør man automatisk er lidt mere tilbagelænet og der skal mere til at "ryste båden". På den negative (eller måske mere bare den besværlige), side skal man måske lidt mere aktivt tvinge sig selv til at "ryste posen" og være obs på ikke at tilbagelænetheden ikke bliver til uengagerethed. 
Men hvis jeg skulle vælge ville jeg klart vælge der, hvor jeg er nu end der hvor jeg følte mig da jeg startede som ny. 
Det var opmuntringen til jer nye; Hvis du synes det er svært. Så bare bliv ved stille og roligt derud af. Det bliver klart lettere med tiden. 

Dog tror jeg aldrig nogensinde det bliver decideret let at være børnelogopæd. 
For selvom man kan føle man har set det meste. Betyder det ikke at der hvert eneste år ikke dukker børn op hvor jeg tænker "det her har jeg ikke prøvet før, hvordan i al verden skal jeg hjælpe her?". Det kan være noget så simpelt som et fonologisk mønster jeg aldrig har set før. Nye typer eller underkategorier vanskeligheder, graden af vanskeligheder og især velkendte vanskeligheder som bare forekommer i en kombination (af andre vanskeligheder, personlighed eller situation) jeg ikke har set før, og som derfor kræver noget andet.

Og det er nok her anbefalingerne starter...

Indsaml data > dan en hypotese > sæt et mål/læg en plan > vælg en metode/strategi og nogle delmål > sæt i gang > bliv ved > start forfra. Det er nærmest sådan alt kører. Hvis du som børnelogopæd (eller menneske) bliver i tvivl, så find ud af hvad du er nået til og hop på sporet der. Forny så jeg denne her infographic, det også lidt siger det samme.


Snak med dine kollegaer! Både i de uformelle rum, men også om de opgaver du og de står med (eller i). 
Snak med dem når du er ved at drukne, men gerne også lidt før.
Det gælder både i forhold til de mere rene logopædiske, men i høj grad også det som ligger rundt om din kerneopgave. Hvilket leder os over i noget om realisme... For en del af det man laver som logopæd er desværre ikke altid det vi selv ser som vores kerneopgave. Og selv inden for dine kerneopgaver kan det nogle gange være svært at finde rundt i hvad man "burde" gøre. Min vej i dette har været at gøre 2 ting: 

  1. Acceptere at noget, som måske ikke burde være min opgave, bare alligevel ender på mit bord (som når jeg agerer flyttemand, IT-service eller rådgiver forældre om blestop) fordi det simpelthen bare er et ægte og ærligt behov, der bare ikke har andre steder det kan lande - og så få det overstået hurtigst om nemmest muligt. Se det som en lille pause/overspringshandling og sørg for at fortælle mennesker du står overfor, hvornår du forlader din faglighed. Jeg gør det ved at indlede med sætninger som "Det ligger uden for det logopædiske fagområde... Det er min helt private erfaring at... Det er i udgangspunktet ikke det jeg er ansat til...". Og hvis det er tilbagevendende, så tal med din leder om det er den rigtige brug af din resurse. 
  2. Afslå at lave opgaver, som ikke giver mening, både af logopædisk og ikke logopædisk art. Selvfølgelig skal du lige afklare, om noget umiddelbart meningsløst måske alligevel giver mening, hvis man ser det på en anden måde (det er her snak med kollegaer kommer ind igen). Men hvis det ikke er tilfældet kan du indlede med sætninger som: "Det ligger uden for mit logopædiske fagområde... Det er desværre ikke noget jeg har mulighed for... Min arbejdsopgave er..."

Som logopæder er vi lige nu heldige at have lav arbejdsløshed. Det er vigtigt at vi ikke glemmer at brug dette faktum til noget positivt.

Hvis du kan komme til at se kollegaer arbejde, så gør det! Man får ALTID noget ud af det. Man ser ting som man slet ikke ville have fantasi til at spørge om og som de ikke ville tænke på at nævne.
Uanset hvor lang tid man har været børnelogopæd.

Husk at kigge tilbage. Det er især når man kigger tilbage, at man kan se hvor langt man er kommer.
De børn jeg lærte at kende som de første da jeg startede som børnelogopæd, er efterhånden blevet voksne. Og jeg har haft kollegaer der har undervist børn, hvis forældre de også har undervist (DLD har det jo med at løbe i familier) det er ret vildt. Der er ikke noget bedre end at løbe ind i et barn, forælder, lærer eller pædagog som kan fortælle, hvordan livet er landet for et barn man har kendt. Hvad er gået som forventet, hvad er ikke, hvordan spillede ting sig ud og hvorfor. Jeg elsker det fordi det både fordi det giver lidt samme fornemmelse som når der er kommet et nyt afsnit af en tvserie man elsker. Men også fordi det langsigtede perspektiv er en vigtig rettesnor, for de opvejninger, prioriteringer og beslutninger man tager som børnelogopæd. Hvad var spild af tid at bekymre sig om og hvad skulle man ha fokueret meget mere på.

Vær realistisk når du sætter tid af i din kalender til dine opgaver. Undersøg hvilke ting du er tidsoptimist omkring og hvornår du faktisk kun er 10min om noget når du først kommer i gang.

Lav oversigter, brug farvekoder og hvad end sortering der gør du kan få ting ud af hovedet, så du får plads til at tænke og slappe af.

Det er ikke alt vi som logopæder kan fikse. Nogle gange er logopædrollen en helterolle, som kan hjælpe med at få vanskeligheder til at gå væk eller blive uproblematiske. Men nogle gange er logopæden mere den person man er sammen med, mens det er svært. Som hjælper ved at finde ud af hvad man skal være opmærksom på og hvad der kan hjælpe når situationen er som den er. Vanskeligheder som ser ud til at forsvinde kan dukke op i nye forklædninger. Derfor er det måske bare ikke så vigtigt at lære at sige ord der starter med /s/, som det fx er at lære, at; Man kan få hjælpe af andre mennesker, hvis man synes noget er svært. Man kan øve sig og blive bedre til ting.

Nøjes med at sætte dig ind i de metoder og tilgange du har brug for til de sager du har lige nu. Både så du ikke spilder tid på noget du måske aldrig får brug for (fordi du ikke møder lige den type børn eller metoden blir forældet inden) og så du har nogle virkelig mennesker at afprøve det nye på, så er det nemlig meget nemmere at huske.

Efterhånden som du blir mere erfaren, kan du måske have mere selvvalgte fokusområder. Hvert nytår (ja både i januar og august) vælger jeg et eller andet område, emne, koncept, situation eller metode som jeg vil udbygge i år. Min skønne mere erfarne (men ikke ældre) kollega Stine (som har Sprog og Samspil HER) fortalte mig nemlig engang om, hvordan hun kunne læse sine gamle logopædiske vurderinger og tænke; "Nå, den var den periode hvor jeg gik herre meget op i pragmatik. Og denne her var da jeg lige havde opdagede det her ord".

Hold dig rimelig stramt til metoder de første gange du prøver dem. Nogle gange er det de elementer som man ikke helt ser meningen i man ender med at blive gladest for. Og når du ægte kender en metode kan du bedre bruge din kliniske dømmekraft til at vurdere, hvornår det evt er hensigts mæssigt at ændre på en dosis eller præsentation form eller andet. Og hvis du starter med en nedskaleret version (hvilket man godt kan være fristet til i en travl hverdag), lærer du aldrig en metode at kende.

Samtidig skal du ikke være bange for at skære genveje eller hoppe over hvor gærdet er lavest. Alt andet ville da være fjollet, hvis man virkelig kommer det sted hen og det er det man ønsker. Men det kan være svært da næsten alle audiologopæder er ekstremt søde og ordentlige mennesker, der heller dobbelttjekker, bider det sig, undværer og udglatter. Hvis du også er en af dem så læg især mærke til den sidste anbefaling...
Samtidig med det... må du acceptere at ting tager længere tid når man er ny. Det er ok. Og hvis andre ikke er ok med det, så skal du hellere bruge din tid på at forklare dem, hvorfor det er sådan det er end at forsøge at være hurtigere end du kan. 

Sidste anbefaling

Gør hvad du skal, for at finde ud af hvad du er for en person. 
Hvad er nemt for dig, hvad er svært for dig? Hvor er det en fordel, hvor er det en bagdel? Og hvad vil du gøre for at hhv udnytte og veje op for dette faktum? 
Hvad kommer du hele tiden til at gøre? Hvad er din grundtendens? Og hvordan skal det påvirke din forståelse og dine handlinger? Hvornår skal du gå med og hvornår skal du øve at gå imod?

Det var grænsende til noget meget generelt, filosofisk og næsten uforståeligt, så jeg tror det er her dette blogindlæg stopper - men jeg håber det alligevel gav lidt inspiration og retning.

Skriv hvis du har nogle spørgsmål - ung som gammel, nyuddannet og pensioneret :-) 

Nyt år og nye ALF kurser

Sommerferien er vist slut for de fleste nu. Om vi vil det eller ej... Og det plejer jo at være meget godt, når man først lige er kommet igen (og hvis det ikke er, så find et andet arbejde).


På Instagram har jeg brugt hashtagget #HvadLogopæderLaver, hvor jeg forsøger at lægge nogle små videoer af noget af det jeg laver som logopæd. Det som andre logopæder sjældent får set, fordi man som logopæd for det meste er den eneste logopæd i rummet. Hvad der sker der helt præcist i den helt normale praksis.
Det er bare ikke det samme hvis man fortæller en kollega hvad man gjorde, for det første kan det svært at beskrive, for det andet ved man sjældent præcis hvad man selv gør (hvis du tror du ved det, så prøv lige at tage en uge hvor du filmer dig selv) og for det tredje ved man sjældent hvilken lille detalje det var som ens kollega havde brug for til forståelse eller inspiration. Hvordan man vægter ord, hvor meget tid man giver, hvilken stemning foregår det i og præcis hvilke formuleringer bruger du. Men også helt praktiske ting som giver spørgsmål som "vender du den sådan?", "sidder du sådan?", "hvorfor har du den der med?".
Prøv det og du er meget velkommen til at hashtagge #HvadLogopæderLaver, sende mig et spørgsmål til noget af det du ser på mine videoer eller skrive hvis der er noget særligt du gerne vil se..

Hvis du synes det er lidt tungt at komme i gang igen, er det godt at have noget at glæde sig til.
Du kan jo altid glæde dig til er at se alle dine kollegaer og høre om hvad de har oplevet. Og så er der alle de børn som kommer til at give dig et kram så snart du ser dem, bare fordi det er så længe siden.
Der er faktisk også kun 8 uger mere, så er det efterårsferie :-D

Noget andet du kan glæde dig til er også at ALF lige har lagt en masse teasers på kurser de afholder i dette skole år. Du kan se dem HER
Jeg synes det lyder som en god start på året. Og tænker jeg da helt klart skal til den gratis (!!) dag med Viktoria Joffe og også overvejer Hanen's Target Word (godt nok først til foråret 2020).



Det er jo også en mulighed at tage et af Hanens internationale kurser. Det kan jeg klart anbefale. Tog "it takes two to talk" i New York for nogle år siden. Og det giver altså lige lidt mere tid og mentalt plads til reflektion når man ikke er derhjemme, hos vasketøjet og madlavningen. Se alle Hanen kurserne i hele verden HER.

Husk også at det gode ved at vi både har "et nyt år" der starter nu og første januar er at vi har 2 chancer for at udnytte the fresh start effect. Som kan hjælpe også til at stoppe og vende dårlige vaner osv til gode. Du kan høre lidt mere om det i DETTE afsnit af podcasten Freakonomics. Hvor der også er noget om en af mine yndlings strategier; temptation bundling.

Velkommen til det nye skoleår!

Få styr på dine klistermærkesæt

Så du indlægget med forskellige aktiviteter man kan lave med klistermærkesæt, ligesom dem fra Melissa & Doug som vi har fået fra CIHA.dk - lige her.


Jeg har været rigtig glad for sættene, både som logopæd og som mor.
Men rimelig hurtigt, blev klistermærkebøgerne rimelig rodede, med klistermærker og sider ud over der hele.


Når der er rod i legetøj, kan det godt blive lidt uoverskueligt at lege med det.
Og for mange børn bliver det derfor mindre sjovt og kortere tid så de ikke opnår samme fordybelse når de leger med det.

Derfor har vi prøvet et par ting for at få styr på klistermærkebøgerne. Det som har fungeret bedst har været en løsning der bare kræver en saks, nogle plastiklommer og noget tape. Og du kan se i videoen herunder hvordan du gør.


CIHA har mange forskellige klistermærkebøger, som du kan se lige HER.

Og du kan se indlægget om klistermærkebøgerne HER og nogle forskellige ideer til hvordan man kan lege med HER.


I also made an english version, den er lige HER.

Core Vocabulary oplæg rammer midten af Danmark til efteråret

De 2 oplæg om Core Vocabulary Therapy intervention for inkonsistente fonologiske vanskeligheder, som jeg holder her i Juni måned er helt fyldt op. Men du kan stadig når at høre oplægget!
Jeg har nemlig fået mulighed for at sætte et oplæg op til efteråret. 

Du kan tilmelde dig lige HER.

Det kommer til at foregå lige midt i Danmark - hvilket jeg håber vil passer jer som har skrevet til mig at der var laaaangt til både København og Viborg. Nemlig i Middelfart.


Præsentationen vil være ca den samme, som min del på Nyborg strand, men med meget bedre tid til at gå i detaljer, stille spørgsmål og diskutere.
Så du kan være med både hvis du hørte oplægget hos ALF og har flere spørgsmål eller bare gerne vil have noget gentaget og hvis det er helt nyt for dig.
Jeg gennemgår interventionsformen ud fra 2 single case eksempler, som jeg har brugt den i PPR praksis.

Vi kører 2 timer inkl lidt pause og programmet kommer til at se sådan ud:
  • diagnostisering
  • formål med interventionen
  • udvælgelse af målord
  • procedure
  • materialer og træningseksempler
  • effekt og effektmonitorering generelt

Da jeg holde mig til den praktiske del ved Core Vocabulary Therapy og altså ikke går ind i den teoretiske baggrund for vanskelighederne og interventionen. Vil det være en fordel, hvis deltagere i forvejen kender til Stackhouse and Wells taleprocesseringsmodel og Dodd's klassifikationsmodel, for at kunne se det større billede hvori interventionsformen placerer sig.

Onsdag d. 27/9 kl.13:00 til 15:00 - UDSOLGT! send mig en mail hvis du er interesseret i at komme med næste gang jeg holder dette oplæg
Mødelokale MC1 - Hindsgavl, Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart. 
Hos Middelfart kommunes PPR. 
Pris 495 kr plus moms.

Udfyld formularen HER, hvis du vil med. Tilmeldingen er bindende og betalingen vil blive opkrævet senest ugen før. Så du kan bare læner dig tilbage og glæder dig.

(og billede af Middelfart by-skilt fandt jeg på listen den engelske liste HER over sjove skilte)

iPad oplæg i Kbh i Juni

Da jeg jo allerede har booket et lokalte til at holde Core Vobulary Therapy oplægget i København mandag d.19 juni 2017, tænker jeg at det vil være oplagt at lægge endnu et oplæg denne dag.

Efter at have spurgt på Min Kusine Maria's Facebook har jeg valgt at det i denne omgang bliver App inspiration til sprogstimulering og logopædisk intervention for børnelogopæder.
Meld dig til HER.

 

Sidst jeg holdt nogle af mine iPad oplæg var det i Jylland og der er nogle stykker der har ønsket at jeg holdt alle 3 i København, men i første omgang bliver det så dette ene.

Oplægget foregår:
Mandag d.19/6 kl.12:00 til 15:00
Lokale 1.2 Tove, på første sal i Vesterbro bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 Kbh V.
Lige ved Enghave plads HER i gåafstand. Tæt ved bus nr 10, 14 og 3A og i gåafstand fra Carlsberg station. 

Tilmeldingen er bindende og via formularen HER, senest 1 uge inden oplægget opkrævet deltagergebyret.
Pris 675 kr plus moms.

Du vil blive præsenteret for rigtig mange konkrete apps i løbet af de 3 timer. Som du kan anvende din praksis indenfor en bred vifte af områder. Vi kigger nærmere på anvendelsesmulighederne for 1-2 apps i hver af følgende kategorier:
  • Acessories apps
  • Sig noget
  • Spontantale
  • Semantik
  • Fonologi
  • Customizable apps
  • Lav selv bøger
  • Auditivt
  • Social/Emotionel
  • Hukommelse/Kognition
  • Forhold
  • Sekvens
  • Syntax
  • Former + Farver
  • Grafem/Fonem + Læs/Stav
  • Multiplayer
  • Lokkemad
  • Pauseklovn
Og som deltager får du adgang til mine lister over anbefalede apps indenfor alle de ovenstående kategorier og ikke kun de kategorier som ligger åbent tilgængeligt for alle (HER).

Vi bliver et lille hold og det plejer at være rigtig hyggeligt, så jeg håber du kommer!

Se alle de oplæg jeg tilbyder på nuværende tidspunkt lige HER.

Sådan former jeg et /ŋ/

Jeg har haft en mindre stime af børn, der har svært ved at finde frem til hvordan de skulle gøre med munden for at sige lyden /ŋ/ (= den sidste lyd i "ring"). De har været alt mellem 3 og 15 år og jeg har prøvet lidt af hvert, men den instruktion eller sound shaping jeg har fundet frem til oftest virker bedst (der er ingen grantier) tænkte jeg at jeg lige ville dele med jer.

Derfor har jeg lavet videoen herunder.

Metoden kræver at du har et barn, som af den ene eller anden årsag, er villig til at 'gå med dig'. Villig til at svinge med armene og blive ved med nærmest at synge nogle mærkelige lyde igen og igen.
Det er ikke alle jeg kan få med på den slags, men alle dem jeg har kunne overbevise er det faktisk lykkedes at få til at frembringe /ŋ/ lyden på denne måde - til min egen overraskelse.

Barnet skal gøre det samme som mig og det første mange gange samtidig med mig. Når den ene lyd virker ok nem går vi videre til den næste. Først siger vi hver lyd nogle gange samtidig, så som imitation, så forsinket imitation og tilsidst alene uden model.
Når det går galt går vi nogle skridt tilbage og arbejder os op af igen.


Som jeg siger i videoen så skal man lave armen også. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forestiller mig at armen både hjælper os til at se hvilken af de forskellige lyde vi går efter (for de ER ret svære at høre forskel på for mange) og på en eller anden måde ser det ud til at bevægelsen med armen fungerer som en parallel til den bevægelse der skal lave inde i munden, i al fald med de børn jeg har prøvet med.

Metoden har som sagt virket til gøre denne lyd stimulerbar. Alt efter behov har jeg så herfra typisk fortsat med minimalpar eller recptive øvelser.

Der hvor denne lydformning har resulteret i mest ændring i sig selv, er i de tilfælde hvor barnet selv godt er klar over at /ŋ/ er "en lyd de ikke kan sige" og så pludselig hører sig selv sige den forbistrede lyd - det umulige bliver pludseligt muligvis muligt.

God fornøjelse!

Slip for at blive lokket af dine ulæste emails

Kender du det...

Hvis man først ser at der er en ulæst email, så kan man ikke lade vær med liiiige at se hvad det handler om.
Og hvis man først har set hvad der står, kan man ikke lade vær med liiiige at tænke lidt over hvad man vil svare eller gøre.
Og når man alligevel tænker på det, så kan man jo ligeså godt gå i gang med at svare eller ordne det.
Og pludselig laver man noget helt andet end man havde tænkt sig.

Hva, kende du det?
Måske er det bare mig, men for at undgå det har jeg slukket for notifikationer/meddelelse på min iPad.

Tilbage var problemet med Outlook på min PC.
Hver morgen jeg åbnede min Outlook for at gå i gang med dagens gerninger. Var det første jeg så de ulæste emails, som det var umuligt at holde sig fra, hvilket ofte resulterede i at jeg gik igang med at svare på disse, i stedet for at arbejde på det jeg ellers havde planlagt for dette tidsrum.

Men det sidste års tid har jeg også fundet en nem måde at dæmme lidt op for denne tendens.
Jeg har nemlig ændret mine Outlook indstillinger, så det første jeg ser når jeg åbner Outlook er min kalender og ikke min email inbox.
På denne måde forsøger jeg at tjekke og svare på mails når jeg har sat tid af til dette i min kalender og ikke når jeg egentlig havde tænkt mig at arbejde på andre opgaver.
Alt tager jo tid, også det man tror ingen tid tager.

Det er meget nemt.

  1. Åben din outlook (jeg har Outlook 2007)
  2. Klik på fanen 'funktioner'
  3. Vælg punktet 'indstillinger...'

  4. Et nyt vindue åbner sig
  5. Vælg fanen 'andet'
  6. Klik på 'avancerede indstillinger' under Email

  7. Klik på 'Gennemse'
  8. Vælg kalender i rækken af mulige mapper


     
  9. Tryk 'ok', 'ok' og 'ok
 Så skulle den være der :-)
Håber dette simple trick vil hjælpe dig som det har hjulpet mig.

iPad kurser for børnelogopæder
- i Jylland

Hvorfor

Forrige år (med denne her lille pakke i maven helt klar til at poppe) holdt jeg via Audiologopædisk foreningen nogle åbne foredrag med en version af mine oplæg omkring iPad for børnelogopæder.

Generelt var det en stor succes, men der var én ting der var flere der var kede af...
At der kun var planlagt kurser på Sjælland :-(
Det forsøger jeg at rode bod på nu :-)

Kommunale PPR kontorer eller andre sammenslutninger logopæder kan selvfølgelig altid booke mine kurser (se mere her), men jeg har jeg længe tænkt om det ikke kunne lade sig gøre at arrangere nogle åbne kurser i Jylland også. Og nu er det endelig gået op i en højere enhed.


Derfor er det med glæde at jeg nu kan indbyde jer til hele 3 oplæg i det jydske.

Hvad


Fredag d.4 november kl.11.30 - 14:30, 675 kr.

Den børnelogopædiske iPad

Indhold: Efterhånden har mange logopæder adgang til en iPad, men næsten ligeså mange udnytter blot en lille del af dens muligheder. Få åbnet op for iPaddens fulde potentiale som en integreret enhed i din praksis. I oplægget vil du blive introduceret til nogle af iPaddens mange funktioner, der kan gøre arbejdsdagen lettere, sjovere og mere effektiv. Vi gennemgår følgende håndgribelige hovedpunkter:
  • Hvorfor bruge en iPad, som børnelogopæd
  • Hvad kan en børnelogopæd bruge en iPad til
  • iPad basics
  • Kontorhold
  • Udredning
  • Intervention
  • Apps og andet
Med andre ord, hvordan bliver iPadden et alsidigt børnelogopædisk arbejdsredskab, i stedet for blot en avanceret spillemaskine der ligger i tasken.



Fredag d.4 november kl.15 - 18, 675 kr.

App inspiration til sprogstimulering og logopædisk intervention


Indhold: Her vil du blive præsenteret for rigtig mange konkrete apps. Du får altså masser af ideer til hvilke apps, der kan anvende i din praksis indenfor en bred vifte af områder. Deltagere får adgang til eksklusive lister med anbefalede apps og vi kigger nærmere på anvendelsesmulighederne for 1-2 apps i hver af følgende kategorier:
  • Acessories apps
  • Sig noget
  • Spontantale
  • Semantik
  • Fonologi
  • Customizable apps
  • Lav selv bøger
  • Auditivt
  • Social/Emotionel
  • Hukommelse/Kognition
  • Forhold
  • Sekvens
  • Syntax
  • Former + Farver
  • Grafem/Fonem + Læs/Stav
  • Multiplayer
  • Lokkemad
  • Pauseklovn




Onsdag d.9 november kl.10 - 14.30, 975 kr.

Customizable apps - inkl både TinyTap og Bitsboard - IKKE FLERE PLADSER

Indhold: Vi fokuserer på de customizable apps, som enhver børnelogopæd kan bruge i sin praksis, i morgen og til næsten alle former for intervention.
Hvad er customizing, hvorfor er disse apps de vigtigste for danske logopæder, hvordan illustrationer skaffes samt eksempler på interventionsmateriale lavet som apps.
Vi går i dybden med både BitsBoard og TinyTap.


Hvor / Hvordan

Alle 3 oplæg vil ligge på Sverigesvej 11 i Skanderborg = indenfor kørselsrækkevidde for rigtig mange af jer i det jydske.

Prisen er eksl. moms og inkl. pdf præsentation.

Hvis du har spørgsmål. Så send mig en mail: minkusinemaria@gmail.com

Og hvis du bare vil sikre dig én af (de begrænsede) pladser på ét eller flere af kurserne.
udfyld tilmeldingsformularen lige HER

OBS tilmelding er først endeligt gældende ved betaling.

Jeg glæder mig til vi ses!

(og husk det er først til mølle)

MinKusineMaria's sommerforløb med holdundervisning for forældre og børn

Så er det sidste chance, hvis du, eller nogen du kender, skal nå at være med på et af mine sommerhold med min helt særlig kombination sproglige aktiviteter og fysisk bevægelse for forældre og børn.

Undervisningen løber over 5 uger fra søndag d.31/7 til søndag d.28/8 2016 og foregår i Dansekapellet lige ved Bispebjerg Torv.

Undervisningen er målrettet til børn lige omkring skolestarts alderen med og uden sproglige vanskeligheder.

http://www.minkusinemaria.dk/p/blog-page_17.html

Holdene kombinerer diverse sprogstimulerende aktiviteter med fysisk bevægelse.
Ikke fordi fysisk bevægelse har en mystisk magisk effekt på det specifikke sproglige, men fordi det er sjovt og rart at bruge kroppen og fordi dette kan bruges til at fastholde børn der normalt ikke er så meget for sproglige aktiviteter (som stillesiddende spil, højtlæsnings, rolle og samtale aktiviteter).


Lige nu er der 2 hold at vælge imellem:

Sprogymnastik

Hvor det sproglige indhold især vil fokusere på ordforråd/semantisk netværk, generel sproglig opmærksomhed og en lille smule fonologisk opmærksomhed.


Fonologymnastik/Bogstav bevægelse

Hvor det sproglige indhold kredser om fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab.


Du kan læse mere om begge holdene HER.

Men skynd dig hvis I vil være med! Vi starter d.31/7.


Tilmelding hurtigt og lige HER.

Sikke I får TinyTappet!

Når man har lavet spil i TinyTap appen, som man deler med andre, får man løbende lidt forskellig information om hvordan det går med spillene pr email.

I dag fik jeg for eksempel besked om at min POPT receptive øvelse for fronting/backing af /k g t d/ på fonemniveau nu er blevet spillet over 1000 gange. Så der er nogen derude der får øvet en masse - hvor er det bare skønt!


Dette spil gratis og alle kan hente det i TinyTap. Du søger bare på navnet eller finder det under min bruger HER.

Spillet er dog samtidig en lille del af den fulde receptive pakke for fronting/backing af /k g t d/ jeg har lavet, som du kan læse mere om LIGE HER og købe LIGE HER i min Selz butik. Pakken koster kun 55 kr og indeholder både materiale til fronting OG backing (ja, jeg har bestemt mig for at inkludere materialerne til backing permanent, da der jo er et stort overlap i materialerne). Lige nu findes der 4 forskellige pakker - du kan se dem alle nederst i dette indlæg.

Hvis du vil se endnu flere detaljer omkring de spil du har lavet i din TinyTap app. Så åben en browser, gå ind på TinyTaps hjemmeside og log ind i det øverste højre hjørne.
Når du er logget ind scroller du helt ned i bunden af siden og klikker på "Creator's Center" - se billede herunder.


Her kan du se hvor mange der har hentet dine spil, hvor mange gange spillene hver især er blevet spillet på hhv iOs og Android platforme og hvor mange like's de har fået af brugerne.

Det kan være meget sjovt at se. Det er nemlig ikke altid lige det man tror som er populært.
Jeg kan for eksempel se at der er overraskende mange der har hentet Cleo's sangbog.

Et billede slået op af @minkusinemaria.dk den

Se alle materialerne HER.

Køb stort ind i min Selz butik

Update: indkøbskurven fungerede super godt, men Selz har desværre fjernet muligheden for at købe det til, når man ikke har de dyre abonnementer - Øv - håber det kommer igen. Indtil da, må i købe materialerne en af gangen.

Som et lille forsøg er det nu muligt at købe flere materialer af gangen i min Selz butik.

Tidligere skulle man betale for materialerne et af gangen. Men nu har jeg har fået en indkøbsvogns funktion, så nu kan du samle dine indkøb og kun taste din information ind én gang.

Husk at dette også gælder alle de gratis materialer.

Du kan se alle de gratis materialer samlet HER.


De andre produkter er også efterhånden grupperet efter type
Håber du finder noget du kan bruge!

Og hold dig ikke tilbage, hvis der er noget du går rundt og mangle et materiale til... send mig en mail!

Flere receptive pakker til fonologisk intervention

Sidste uge fik jeg endeligt lagt det første af mine receptive fonologi materiale ud, nemlig det som er målrettet børn der fronter /k/ og /g/ -læs om det lige her og køb det lige her.

 

Det har været skønt at se hvor mange der har købt materialet og er glade for det allerede. Tak!

Nu har jeg fået samlet sammen til at lægge lidt materiale ud til lidt flere processer.

Det er blevet til h-sering af /r/, som jeg af en eller anden grund bare har haft vild mange børn med det sidste stykke tid - ser det lige her.

http://bit.ly/1omNI4E
Deaspiration af /p/ > /b/ og /k/ > /g/, som jeg har lagt sammen med deaffrikation af /t/ > /d/ - du finder materialet her.
http://bit.ly/1qwBSqp

Derudover har jeg også lavet et materiale til noget, som ikke er en rigtig process, men noget som jeg oplever rigtig tit og som den receptive tilgang virker rigtig godt til. Nemlig børn som roder rund i fonemerne /l/, /n/ og /j/. Nogle gange er én eller flere af fonemerne ikke i deres inventar, men ofte har de faktisk op til alle 3 i inventaret, men bytter rundt på dem mere eller mindre konsistent. Jeg har kaldt det "Forviring af /l n j/" og materialet er her.

http://bit.ly/1qa04OI
Ligesom med det første materiale får du en samlet pakke med både lydsymbolkort, klar til at printe og bruge, ordliste med en- og flerstavelses non-ord samt rigtige ord. Adgang til iPad spil med forøvelser og skelneøvelser til træning på flere niveauer (fonem, stavelse, enstavelses non-ord, flerstavelses non-ord og rigtige ord).

Og hvis du nu sidder derude og tænker, hvorfor lavet hun ikke lige noget materiale til det her?
Så send mig en mail, så kan det være vi kan finde ud af det.

http://bit.ly/1pZojQ8

Instagram 500

Ovre på Instagram er der sket 2 ting:

1. Jeg har simpelthen rundet 500 følgere
2. Jeg er blevet ret vild med mediet

Så hvis du ikke allerede er på Instagram, kan jeg kun anbefale at du kommer det. Et billede siger mere end 1000 ord, som man siger og derfor fungerer Instagram altså bare rigtig godt og hurtigt til at dele hverdagen.

Og hvis du er på Instagram i forvejen, så kan jeg kun anbefale at du følger mig på: MinKusineMaria.dk.

De billeder jeg deler er blevet en blanding af især billeder fra dagligdagen som børnelogopæd.
Så der er masser af billeder af materialer, sjove og for andre logopæder genkendelige situationer, men jeg har også mange billeder af sprogstimulerende aktiviteter vi laver derhjemme eller gode ideer jeg falder over, samt genkendelige situationer for alle der omgås børn til daglig.

Generelt minder indholdet på Instagram meget om det jeg har her på bloggen, men der er mange ting jeg kun poster på Instagram, simpelthen bare fordi jeg ofte ikke lige kan finde tiden til at skrive et blogindlæg - men jo altid lige kan nå at tage et billede og poste det på Instagram.
 
Samtidig synes jeg det er et super sted at få ny inspiration både via hashtags eller via dem jeg følger.

Lige da jeg begyndte at bruge Instagram, skrev jeg indlægget "MinKusineMaria på Instagram" og rækken af hashtags, som jeg især bruger og gerne ville have endnu flere med på er blevet lidt længere: #logopædi #børnesprog #logopædliv #børnelogopædi #børnelogopæd #talepædagog #sprogstimulering #intervention #ordforråd #fonologi

Privat bruger jeg også Instagram en del og i indlægget "5 på Instagram der får mig til at smile" kan se se nogle af de underholdende kontoer jeg kan anbefale af følge.

Herunder er nogle eksempler på indhold fra Instagram - der er både billeder og video...






En video slået op af @minkusinemaria.dk den



Et billede slået op af @minkusinemaria.dk den