27. september 2016

Dragehop

Du har måske set mit materiale Monsterhop, hvor man hopper med monstre mens man siger lyde indtil monstrene når hen i vandet. Hvis ikke - så klik lige her!

Jeg har fornylig lavet et materiale der minder lidt om Monsterhop, til nogle piger der havde brug for en aktivitet, hvor de skulle gentage det samme ord flere på hinanden følgende gange. Det hedder Dragehop og du kan hente det gratis lige her.

Det gælder om at kommer i sikkerhed for dragerne henne på slottet. For at kunne hoppe over hver drage, skal man sige dragens trylleord. Et kort eller billede af det som skal trænes lægger man i tylleordsfeltet, ved den store drage.

Materialet er forholdsvis stort, da det er lavet til at bruge forskellige legetøjs figurer (disney prinsesser, bamser, dukker) til at hoppe med. Man klipper over ved den stiplede linie og lægge dem i forlængelse af hinanden og på den måde få en bare der er så lang som man har brug for. Og giver det antal gentagelser som man ønsker.

I videoen herunder kan du se Cleo der lige (tvinges) til at prøve spillet af inden jeg tager det med på arbejde - med en forhåndenværende pokemon.


Du kan hente dragehop lige her helt gratis :-)

24. september 2016

10 strategier til at få dit lille barn til at samarbejde

I dag vil jeg gerne dele et indlæg fra bloggen Planning with kids med jer.

Jeg læste det for efterhånden flere år siden, men jeg synes stadig, at Nicole simpelthen har skrevet en rigtig god liste med strategier du kan bruge til at få dit lille barn til at samarbejde med dig.

Indlægget hedder "10 strategies to gain co-operation from a toddler" og du kan se det lige her.



Lille Cleo

Herunder har jeg oversat overskrifterne for de 10 punkter. Måske bruger du nogle af dem i forvejen, måske ikke, men jeg synes helt sikkert at de er en godt startpunkt.


Hvad siger du til?
  1. Fjern fristelser
  2. Gentag
  3. Distraher 
  4. Visualiser og forklar
  5. Lyt
  6. Rutiner
  7. Vælg dine kampe
  8. Gør det sjovt
  9. Brug tid med barnet
  10. Valgmuligheder
Mange af strategierne er nogle vi bruger dagligt.
 
 

10. september 2016

Pokemon GO's opdelt efter fonemer

Ok, de sidste par indlæg har måske gået en lille bitte smule Pokemon GO crazy.
Men det har vi altså også været herhjemme.

Og jeg tænker vi nok ikke er de eneste børnefamilier der er hooked.

I mange børnefamilier, er der børn der går rundt og har svært ved udtale bestemte lyde.

Det er forskelligt hvilke fonemer og hvilke fonologiske processer de forskellige børn har, men der er nogle lyde der oftere volder vanskeligheder end andre.

Børn kan finde på at gøre de mærkeligste ting, men nogle af de fonemer jeg oftest oplever børn have vanskeligheder med er:
  • /k/ - som frontes så "kop" blir til "top", eller deaspireres så "kop" blir til "gop"
  • /g/ - som frontes så "gul" blir til "dul"
  • /s/ - som udelades eller stoppes så "sol" blir til "dol"
  • /ʁ/ - den måde R lyder når det står i starten af et ord, som udelades eller er erstattes med H, så "rød" blir til "hød"
  • /p/ - som deaspireres så "pige" blir til "bige"
  • /t/ - som deaspireres så "tisse" blir til "disse"
  • /l/ - som forvirres med N og/eller J, så "lys" blir til "nys" eller "jys"
Derfor har jeg samlet og sorteret alle de søde pokemons fra Pokemon GO spillet efter disse lyde.

Og du kan finde dem HER i min butik helt gratis

Nogle af pokemons'ne kræver en lidt "danskificeret udtale" hvilket mange børn nok vil have i forvejen.

God fornøjelse og pokejagt!

http://selz.co/Ny1g$WQcZ

http://selz.co/Ny1g$WQcZhttp://selz.co/Ny1g$WQcZ

2. september 2016

Mahjong - ugens app

Et rigtigt fint spil til tidspilde er det kinesiske spil Mahjong. Mahjong brikkerne er blevet brugt til spilde folks tid i flere hundrede år.

I klassisk Mahjong er der 4 spillere, der spiller mod hinanden, men Mahjong brikkerne kan også bruges til et enmandsspil, lidt ligesom at lægge kabale - Mahjong solitaire.

Spillet er meget simpelt det gælder om at finde 2 brikker der passer sammen / har samme symbol. Det som gør det svært er at symbolerne minder visuelt meget om hinanden, at der er mange brikker og at nogle brikker skjuler sig under hinanden.

Mahjong solitaire findes selvfølgelig også i masser af app udgaver.

Vi har DETTE Mahjong spil (Gratis), som indeholder 1000 levels (ja du læste rigtigt 1000 levels!), så det er ikke fordi man mangler levels. Men hvis man på et tidspunkt skulle løbe tør, har man sikkert glemt det hele og kan starte forfra eller bare hente nogle af Doralogic's andre mahjong apps som denne, denne, denne, denne, denne, denne eller denne.