2. januar 2020

Hvad jeg skal lære online og offline i 2020

Jeg har fået et 2 måneders gratis abonnement på SkillShare. Og når man opretter sig som bruger kan man give 2 måneder gratis videre til andre. Derfor tænkte jeg at jeg lige ville fortælle jer om det, da der måske kunne være noget for nogle af jer.

Det er (for en gang skyld) ikke noget (direkte) logopædisk.

Det eneste man skal gøre er at registrere sig HER.og så huske at melde sig fra igen inden der er gået de 2 gratis måneder (Det jeg plejer at gøre er at lave en aftale i min kalender 2 dage før jeg senest skal gøre det, hvor jeg så både får en notifikation på min telefon og min mail. Så jeg ikke glemmer det.)
Image result for skill share

Jeg har i perioder haft abonnement på forskellige online portaler med video kurser i logopædiske emner. Og det har fungeret rigtig godt, med lidt forskellige inspirationskilder. Jeg kan godt lide at have noget forskelligt i forskellige i perioder. Det er som om det hjælper mig til at få set mere og måske noget andet, at det kun er i en begrænset periode, at jeg har mulighed for det. I stedet for at have det hele tilgængeligt hele tiden, hvor jeg så ender med ikke at bruge det overhoved. Og så er det selvfølgelig også billigere.
Jeg kører samme metode til at skifte i mellem Netflix, HBO, Cmore, Viaplay, TV2 play osv. Kun et abonnement af gangen (til resten af min families nogle gange store frustration :-D)

Lige omlidt er det tid til SLP Summit (læs mere HER i indlægget fra 2018). Derudover har jeg i 2020 kun planer om bruge de, af mine logopædiske online resurser jeg har haft fast de seneste år:
  • The Informed SLP abonnement, både deres 'Birth-3' og 'Preschool & School-age' pakker, som er super godt. Og som jeg signede op til helt tilbage da de startede og derfor har en så god pris at det ikke kan betale sig at melde det fra i perioder. Der har review pakker 1 gang pr mrd, men nu også nogle kurser, som jeg dog ikke har prøvet endnu
  • Hanen medlemskab, hvilket giver adgang til e-kurser og diverse nyhedsbrev. Jeg køber aldrig e-kurserne til fuld pris, da de i løbet af året typisk har roterende tilbud (15-50%) på forskellige kategorier.
Du kan også få nogle flere ideer til online inspirationskurser og oplæg i indlægget HER .


Grunden til, at jeg ikke vil prøve noget nyt logopædisk online i år er at der kommer til at være en del logopædiske offline kurser jeg tænker jeg vil deltage på i år, nemlig:
  • ALF's Nyborg Strand (marts) - har I set programmet i år!! 
  • Hanen's Target Word (maj) - i København, jeg har i forvejen 'It takes two to talk' (se mere HER) og jeg tænker det vil være et godt supplement
  • Edythe Strand's Advanced DTTC workshop (juni) - jeg har jo været ret vild med både indhold og selve Edythe, de andre gang jeg har set hende (se HER og HER) så jeg regner bestemt også med at forsøge mig med denne workshop
Jeg har også en ide om at jeg selv skal holde nogle kurser igen i 2020 (efter pause i 2019), men kan ikke helt finde ud af om de skal være online eller offline og hvad de skal være om... Input er velkomne!

Men da jeg ikke prøver noget nyt logopædisk online i år, så tænkte jeg at der kunne være plads til lidt ikke logopædisk onlinelæring. Derfor har jeg som sagt registret mig på SkillShare og det kan I så også gratis i 2 mrd via mit link HER.

SkillShare er der videokurser med alle mulige forskellige ting og sager. Man kan finde meget der ligner på YouTube fx, men indtil videre er min erfaring at det på SkillShare lige en niveauet over kvalitetsmæssigt. Hvilket jo også giver mening da dem som laver kurserne mere direkte kan tjene penge på at lave indhold her til (i forhold til fx YouTube).


Jeg har nemlig købt mig en ny iPad. En iPad Pro, som nærmest lægger op til at man tegner på dem med sin Applepencil (som jeg også havde til min gamle iPad og som jeg er meget glad for at tage noter med fx). Derfor har jeg set en masse videoer om hvordan man lærer at tegne digitalt, især med den app som hedder Procreate (89 kr), som er super god. Den kan alt muligt, næsten for meget, i al fald så meget at man har brug for en video guide til at komme i gang. Men så er mulighederne også næsten uendelige.

 
 
 
 

 
 
 
 

Herover er nogle af mine allerførste forsøg på at bruge forskellige teknikker og brushes i appen.
Jeg har meldt mig til en 'drawing challenge', hvor man skal tegne noget hver eneste dag i hele 2020. Til hver dag får man en 'tegne prompt' som man kan fortolke som man har lyst. Hvis det evt kunne være noget for dig, så læs om 'Making art everyday' - HER.

Det er især indenfor det kreative (fotografi, maleri, animation, film/TV, grafisk design, skrivning, webdesign, musik) at SkillShare har mange kurser, men også set lidt bredt ud i design, processer, produktivitet og lignende. Så vil påstå at der vil været et eller andet interessant for de fleste.

PS: jeg har tilføjet Procreate til min liste over kreative apps HER

Velkommen til 2020!