Viser opslag med etiketten Multiple oppositioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Multiple oppositioner. Vis alle opslag

Genvej til oppositions-intervention

Min søde kollega Alma (det er ikke for sjov når jeg siger i skal søge job i Roskilde PPR, når der en gang i mellem er ledige stillinger) har lavet det vildeste værktøj, til logopæder der skal lave oppositions-intervention, det er helt gratis og du finder det på www.minimalepar.dk

Oppositions-intervention er det jeg kalder fonologiske interventionsformer som bruger ord eller lyde som står i kontrast/opposition til hinanden til at synliggøre og frembringe detaljer i vores fonologiske system, som barnet ikke har etableret i sit system = fonologiske udtalevanskeligheder.

Det vil sige intervention som:

  • Multiple oppositioner (MOI)
    Hvor der er flere/multiple ord i et kontrastsæt fx "ko, ro, lo, to">"do" til børn der har et kollaps af flere lyde til /d/ i deres spontantale, 2-4 targetlyde og 1 subsitiutionslyd.
  • Minimale par (2OI)
    Hvor der er 2 ord i et kontrastsæt fx "ko"><"to" til børn der fx fronter og erstatter deres /k/ med et /d/ i spontantalen, 1 ord der starter med targetlyden og 1 med substiutionslyden.
  • Maximale par (også 2OI)Hvor der som ved minimale par også kun er 2 ord i et kontrastsæt, men hvor de 2 udvalgte lyde (1 targetlyd og 1 subsitutionslyd) er så forskellige som muligt (flere distinktive træk i mellem dem).
  • Empty set (også 2OI)
    Hvor der som ved minimale og maximale par også kun er 2 ord i et kontrastsæt, men hvor begge de 2 udvalgte lyde er lyde som barnet ikke anvender i sin spontantale (2 x target lyde) fx "ko"><"lo".

Det som Alma har lavet er en super smooth udseende og nem hjemmeside/webapp/billededatabase, hvor du kan taste de target og substitutions lyd/e som du ønsker ind. Og så finder siden selv frem til nogle kontrastsæt OG giver dig nogle smadder fine tegninger til rigtig mange af ordene. De ord som Alma (endnu) ikke har lavet tegninger til har du mulighed for selv at uploade et billede til. Hvilket jeg synes er rigtig smart! Både fordi det gør at siden kan tages i brug nu og samtidig med at der stille og roligt bliver bygget videre på den og fordi jeg personligt foretrækker at bruge fotos til ordkort, hvor det er muligt. Billeder du uploader, bliver del af dit kontrastsæt, men ikke en fast del af databasen, så det er altså ikke noget som andre kan se.

Det betyder ikke at jeg stopper med at opdatere mine minimale par matrix og multiple oppositions matrix, da jeg jo (altid) godt kan lige at have valgmuligheder. Og synes det er rart når jeg bare lige skal have en ordliste. Så i må meget gerne blive ved med at sende ideer til ordpar eller kontrastsæt som jeg burde have med udover dem som er i forvejen!

Det giver altså nærmest sig selv hvordan du bruger siden... jeg overvejede at lave en video, men det er så nemt at jeg ikke tænker det er nødvendigt (skriv til mig hvis jeg tager fejl). Og det er blandt andet det som jeg synes er det fede ved siden!
Personligt kan jeg godt lide at have mere kontrol over mine materialer og kunne customize både til det enkelte barn og efter de detaljer jeg bare selv bedst kan lide (fx er alle mine ordkort 5,5 x 5,5 cm for så passer de alle i de samme beholdere, farver bruges på bestemte måder osv...). Men hvis man er en travl logopæd (og hvem er ikke det) der bare gerne vil have de ord man skal bruge, med nogle genkendelige og nye (ikke Bo-Ege) tegninger og man gerne vil have dem lige nu (tak) så er du hjulpet så godt på vej med siden!

Alligevel har jeg her en lille guide:

Sådan bruger du www.minimalepar.dk

  • Gå ind på www.minimalepar.dk
  • Vælg 'Find kontraster'



  • Vælg 'Minimale par' eller 'Multiple oppositioner'
  • Tilføj dine substitutions og target-lyd/e, ved at klikke på IPA symbolerne eller skrive dem selv 
  • Tryk på søgeknappen
  • Se dine søgeresultater (Hvis der ikke er nogle kontrastsæt med alle de lyde du ønsker vil siden foreslå nogle alternative kontrastsæt, som indeholder nogle af lydene i kontrast - dette er jo lidt problemet med oppositions intervention på dansk i forhold til engelsk)



  • Tryk på '+' ved de kontrastsæt du ønsker at bruge
  • Rul op i toppen og tryk på 'Samling'
  • Finjuster dit kontrastsæt ved at fjerne ord, tilføje et billede af et ord, kopiere et ord.
    Og se også mere information omkring et ord, fx hvilke andre kontrastsæt det også optræder i.



  • Vælg 'PDF-værktøj'
  • Vælg om du bare vil have ordene som ordkort ('Hent ordkort') eller om du vil lave et lille spil klar ('Design et spil')
    • Ordkortene kommer med 9 ordkort pr side, med et udvalg af fine bagsider, hvis man gerne vil ha det lidt fint, eller bare blanke bagsider, hvis man (som de fleste af os) forsøger at spare på printerpatronen



    • Under spil kan du vælge mellem et terningspil eller 2 slags billedlotteri, men Alma har planer om at lave flere små spil at vælge imellem

Er det ikke super smart?
Læg en kommentar.

Husk også at Alma lægger dette ud til gratis brug til logopæder, men at den tid Alma har lagt i at lave siden (og ikke mindst vedligeholde og lave tilføjelser) jo ikke er uden bekostninger for hende (det må jeg sige at kende til selv). Derfor, hvis du har mulighed for at gå forbi den del af siden som hedder 'Støtte' hvor du kan donere økonomisk til hende, så gør endelig også det!

God fornøjelse!

Practice-based evidence

I går opdagede jeg, via twitter, en helt ny artikel, som lige nu kan ses gratis HER (obs: jeg ved ikke om der er tidsbegrænsning på artiklen, men d d virkede det). Artiklen er et stort review der handler om fonologisk intervention og inderholder 2 studier.
  1. Det første studie er en gennemgang af interventions intensitet og service delivery i litteraturen (199 artikler) omkring fonologiske interventions metoder.
    Altså hvor meget, hvordan og af hvem intervention gives i forsknings artiklerne på tværs af interventionsmetoderne. 
  2. Det andet studie er en spørgeskema undersøgelse blandt logopæder (SLT's) i Australien omkring sammen emne. 
Til sidst diskuteres der lidt ud fra de 2 studier.
Artiklen er forholdsvis let læselige (masser af procenter og en del eksempler på det der diskuteres) og så er den som sagt gratis lige nu.

Den hedder: Service delivery and intervention intensity for phonology-based speech sound disorders
Er skrevet af: Eleanor Sugden, Elise Baker, Natalie Munro, Lynn Williams og Carol Trivette - som alle kan følges på Twitter (hvilket jeg klart vil anbefale man gør, og følg da også lige MinKusineMaria nu du er igang)

Herunder har jeg samlet et par udklip, med nogle af de ting jeg stoppede op ved og tænker kunne være relevant for danske logopæder. Men læs da hele artiklen for at få den fulde kontekst, især nu hvor den kan læses gratis.


Nogle rimelig lige til generelle guidelines for interventions intensitet i følge litteraturen.


Altså er det ikke manglende viden om de generelle guidelines for interventions intensitet ved fonologiske vanskeligheder fra litteraturen, som de Australske logopæder mangler. Hvad er det mon så der stopper dem i at bruge denne viden i praksis?

Fra diskussionen kommer der også flere ideer.
Samt et super godt ord, som jeg i al fald ikke er støt på før...



Practice-based evidence. Er det ikke et fedt et koncept! Har du hørt om det før?

Har du forresten lagt mærke til hvordan ordet evidens baseret praksis, i højere grad det seneste år er blevet brugt mere og mere i alle mulige (og umulige) sammenhænge og felter. Hvilket gør det vigtigt at hold tungen lige i munden og holde fast i den egentlige betydning og deraf konsekvenser for praksis.

Jeg har lavet en fin ny EBP trekant illustration synes jeg selv :-D
I artiklen er også nogle ideer til, hvordan forskningen kan komme tættere på praksis og omvendt.


Altså at vi i praksis kunne begynder mere struktureret, at indsamle detaljeret data og information omkring interventioner og effekter. For eksempel til at lave single case studier eller .


Eller at forskere kunne vælge at undersøge nogle af de interventions intensiteter og service delivery kombinationer, som folk rent faktisk bruger i praksis.

Jeg ville da fx virkelig gerne se en undersøgelse af hvor effektiv intervention for milde fonologiske vanskeligheder med minimale par er; alt efter om det er forældre der vejledes 1 gang om ugen af logopæd og herefter træner med barnet 5 gange om ugen i 30 minutter med en dosis på 100 eller om logopoæden træner 3 gange om ugen med barnet i 20 minutter med en dosis på 100. Eller en eller anden anden kombination... måske holde den 'cummulative interventions intensitet' konstant og så bare variere hvor mange gange om ugen forældrene trænede hjemme eller variere hvor ofte forældrene kom til vejledning hos logopæden. SÅ mange muligheder... Så mange børn. Så mange logopæder. Så lidt tid.

Artiklens Appendix A (HER) er altså også lidt af en guldgrube. Der findes nemlig en 46 sider lang tabel over alle de 199 artikler som de har brugt til deres study. Sat op så man nemt kan se:
  • Research design
    (hvor er vi i evidens hierakiet)
  • Interventions approach
    (metode)
  • Antal deltagere og aldersgruppe
    (vigtigt at vide hvis man leder efter evidens for brug af en metode til et specifikt barn)
  • Service delivery
    (hvordan er interventionen foregået)
  • Interventions intensity
    (hvor meget intervention, over hvor længe osv...)
  • Reporting of intervention
    (En score fra 1-7, der viser hvor stor detaljerings graden i deres beskrivelse af intervention intensity er. Og jo højere tal, jo nemmere er det for os i praksis at udføre interventionen som beskrevet i artiklen.)

Hvilket jo giver et udmærket opslagsværk, hvis man leder efter forskning omkring den ene eller anden metode til fonologisk intervention og måske har en service delivery eller aldersgruppe i mente eller er i tvivl om hvordan man skal sætte interventions intensiteten.

Sådan der tabellen ud, så skal du bare forstille dig at der er 45 sider mere


Og hvis du er audiologopædi-studerende der leder efter et opgave emne, så kunne det måske være en ide at kigge på deres Appendix B (HER), lave en oversættelse af skeamet og prøve det i DK, og se hvordan det ser ud her.

PS: og her et par tricks til at få logopæder til at svare på de spørgeskemaer studerende sender rundt: Skriv meget kort når du skal forklare hvad og hvorfor. Kortere end du tror.
Sørg for at dit spørgeskema er lavet ordentligt. Let forståeligt sprog og præcisering af begreber, hvor nødvendigt. Hvis jeg indenfor de første par spørgsmål ser metodiske problemer, som spørgsmål med indbygget bias, underspørgsmål som man ikke burde få ud fra de svar man allerede har afgivet eller mangler i svarkategorierne, så virker det som spild af tid og spørgeskemaet blir lukket igen med det samme.
Giv logopæderne noget igen, for at bruge deres fritid på at svare. Det er en oplagt chance for at begge parter kan få noget ud af det. Lav en mailingliste eller giv (i disse GDPR-tider) et link til et sted online, så man (efter en bestemt dato) kan se et resume af hvad du fandt ud eller ikke fandt ud af med dit speciale. Hvis du ikke kan sende chokolade, er ny viden det som logopæder allerhelst vil have ;-)

Herunder er abstractet fra artiklen


God læselyst!