29. august 2012

Perleplader med bogstaver - er stadig sjove

I et af de allerførste indlæg på denne blog, skrev jeg om nogle perleplader med bogstaver som vi var rigtig glade for - se indlægget her.

Over 1 år efter, er vi stadig rigtig glade for dem og leger med dem med jævne mellemrum.
I får lige nogle nye billeder af Bjørn der "perler" bogstaverne først i hans eget navn og så i Cleo's.

I øjeblikket taler vi meget om former på forskellige ting og hvordan man skal gribe det an, hvis man skal tegne dem. Dette er hovedsageligt fordi Bjørns tegnefærdigheder fornylig har rykket sig lidt og han nu har mod på at prøve at tegne flere ting fra hans fantasi, hvilket kræver at han først opdeler helheden (fx ild-katapult) i mindre dele (en pind, noget affyringsmekanisme, en kugle og noget ild der er takket) og gør sig bevidst om alle delenes forskellige former.

Vi taler derfor selvfølgelig også om bogstavernes former og i videoen herunder forsøger jeg at få ham il at gennemspille de bevægelser han skal lave for at skrive et Ø i hånden, inde i hoved...


BTW har vi også en perleplade med tal ;)

28. august 2012

Giveaway - Skolestil

Denne uges app giveaway er Skolestil.


Med den svenske app Skolestil kan børn øve sig i at skrive ord og sætninger, og få støtte via automatisk oplæsning af de ord han/hun skriver.

Hvis man bruge appen, mens man er tilsluttet internettet så vil Skolestil's talesyntese læse det ord op der lige blev skrevet, hver gang barnet tapper mellemrum. Når barnet sætter et punktum, læser Skolestil's talesyntese automatisk alt hvad der er blevet skrevet siden forrige punktum op.

Hvis man yderligere tænder for iPads indbyggede talesyntese (se Skolestil's instruktion her) kan man få læst ord op selvom man ikke er tilsluttet internettet, ved at dobbelt tappe på dem og vælge "læs op" eller større teks stykker ved at markere dem og vælge "læs op". Ligesom man faktisk kan med al tekst når man har tændt for "Læs det valgte op" i "Tilgængelighed" menuen i "Indstillinger" - se mere om disse muligheder her.

Der er en stavekontrol i Skolestil, som man kan slå til og fra, men man kan ikke høre ordet inden man vælger det så det er begrænset, hvor stor en hjælp stavekontrollen er.
Jeg har kun kunne tænde for "Bogstavslyd" funktionen, som jeg ellers rigtig gerne ville prøve, da barnet så langsomt kan lytte sig frem til hvordan ordet staves (se video her) når jeg har iPadden indstillet til dansk. Men jeg skal høre Karin hvornår denne funktion er klar på dansk og så opdaterer jeg lige :-)

Talesyntesen lyder som talesyntese nu engang gør, men børn kan sagtens få en masse ud af appen både når de skriver enkelt bogstaver og når de begynder at skrive hele ord og sætninger.



Husk at sætte din iPads generelle sprog indstilling til Dansk (se hvordan her), ellers vil både Skolestil og iPaddens talesyntese tale engelsk (eller det sprog du nu har sat sprog indstillingen til).
Men på denne måde kan appen også bruges til børn der er ved at lære Engelsk, Fransk, Tysk eller Svensk.


Appen koster normalt 18kr,
men herunder finder du 4 koder, som det bare gælder om at være hurtig og snuppe:
Edit: alle koder er taget :-)

Hvis du skulle være så heldig at få en kode, må du meget gerne lige skrive en kommentar til dette indlæg eller på Facebook posten her, samt meget gerne skrive en anmeldes af Skolestil i AppStore når du har prøvet den.

God fornøjelse!

Se alle de apps jeg anbefaler på siden her.

24. august 2012

Downloads til Skæg med ord

Som skrevet i indlægget "Skæg med ord!" er der startet en ny sæson med Hr.Skæg, hvor han lærer børn om ord (yay!).

De forskellige ord opgaver Hr.Skæg kommer ud for i løbet af afsnittene, er oplagte at lave ude i virkeligheden med børnene. For at gøre det lidt lettere har jeg lavet et par materialer i kan downloade gratis og bruge derhjemme - God fornøjelse!

Indkøbsliste til købmandsbutik
Du kan se hvordan det foregår når Hr.Skæg kommer ned i købmandsbutikken for at købe det ord der står på hans indkøbsliste i videoen her (fra 17:10). Det han i virkeligheden gør er, at han træner fonologisk opmærksomhed. Der mangler nemlig nogle af bogstaverne på indkøbslisten, så Jas og Hr.Skæg må gætte på forskellige ord der starter med det bogstav man kan se. I denne process får barnet sagt og gentaget den initiale lyd/fonem i isolation en masse gange, samtidig med at man bladre sit mentale leksikon igennem efter ord der starter med denne lyd.
Når de har fundet frem til det rigtige ord skal Jas give besked til lageret, som har svært ved at høre hvad Jas siger. Derfor må Jas og Hr.Skæg tale tydeligt, hvilket i denne sammenhæng betyder at sige ordet laaaaangsomt og dermed isolere samt trække alle lydene ud. Det smarte ved denne del af opgaven er at barnet, fokuserer på alle enkelt lydene/fonemerne i ordet, øver syntesen af lydene og oplever at mystiske lyde sat sammen = rigtig ord der betyder noget.
Hvis du viser dit barn ser hvordan Hr.Skæg og Jas gør, behøver du sikkert ikke engang forklare opgaven for barnet. Se hvad der sker og husk at både barn og voksen skal prøve at være købmand/indkøber, ligesom 2 strørre børn selvfølgelig også kan lege legen sammen.

Jeg har valgt blanding af hovedsageligt lydrette realistiske købmandsord og fjolleord (Mælk, Kanel, Sne, Knæ, Mis, Panda, Giraf, Gris, Rosin, Tomat, Æg, Mel, Kaffe, Banan, Salt/Slik, Os), så må vi se hvad Hr.Skæg finder på i løbet af sæsonen (og så skal jeg nok opdatere materialerne).
Og hvis du nu sidder og tænker: "lydrette ord, hvad er det?" så se den lille video her jeg faldt over.

Her er links til de 4 ark med indkøbslister.


Ord til sammensætning - Ligesom i pariserhjulet
Du kan se i videoen her (fra 12:22) hvordan det foregår, når børnene i pariserhjulet sætter ord sammen til sammesatte ord.
Når børnene taler om ords betydning og sætter dem sammen den ene vej og den anden vej er det ordforrådet/semantikken der trænes. Klip ordene ud og find jeres bedste forklaringer frem

Det er ikke alle ordene der kan sættes meningsfuldt sammen med alle ordene, men det kan man jo også få noget sjovt ud af... Hvis det fandtes hvad ville det så være?

Til børn der ikke endnu har nok i den rene tekst vil jeg foreslå at i printer dokumentet ud på begge sider af papiret (billederne burde komme ca det rigtige sted, men jeg har desværre ikke lige nogen printer hvor jeg kan dobbelttjekke det) og bruger de små tegninger jeg har lavet til bagsiderne som støtte. Det er ikke alle ordene der har tegninger. Skriv til mig hvis i finder på en god måde at tegne en "mager" - og ja, pixels er det nye sort.
Så snart det er muligt for barnet kan man nøjes med tekst, så kan du nøjes med at printe side 1 og 3, hvor ordene er skrevet ud. På denne måde træner i også genkendelsen af ordbilleder. Hvis man bruger få ord (= 2) af gangen, kan de fleste børn rimelig tidligt huske hvad der står på hvilken seddel længe nok til at kunne fortælle om betydningen og lege med sammensætningen.

Her er linket til dokumentet: ord til sammensætning

Husk at alle mine egne materialer er samlet her

Sådan får du billige og gratis apps

I dag stillede Cæcilie et rigtig godt spørgsmål på MinKusineMaria's Facebook side:


Der er tit tilbud på apps rundet omkring. Det som er det svære er, at finde ud af om appen, uanset pris er pengene værd - det forsøger jeg at hjælp jer med at finde ud af via mine anbefalingslister. Det som er det besværlige er, at finde ud af hvilke apps der er på tilbud hvornår - via især Facebook siden forsøger jeg at gøre opmærksom på når der er gode tilbud på apps jeg ved er gode. Grunden til at jeg typisk gør det via Facebook og ikke så tit er her på bloggen er, at det tit er et meget begrænset tidsrum de er på tilbud i (mellem én time og et par dage). Så husk at 'like' Facebook siden, hvis du især er interesseret i info om apps - se hvordan i indlægget her.

Nogle gange sender app udviklere mig en mail, når deres apps er på tilbud så jeg kan dele det med jer. Det jeg ellers gør for at finde "de her gode gratis apps" er:

Brug AppShopper
Hos AppShopper tilføjer jeg løbende alle de apps jeg er interesseret i at prøve til min Wish List. Det kan være apps jeg bare ikke lige har tid til at prøve nu her eller apps jeg simpelthen synes er for dyre. Samtidig sætter jeg mine AppShopper kontoindstillinger til at give mig besked når der er opdateringer eller prisændringer. På den måde får jeg en mail eller en push besked når der er prisnedsættelser (og prisforøgelser). En anden smart ting med AppShopper er at man kan se de forskellige apps historik. På den måde kan du se udviklerens prissætningsmønster; Er dette en app der er 2 år gammel og aldrig har været sat ned - så bliver den det nok heller ikke og så kan du jo forholde dig til om du vil betale prisen. Er det en app der kommer på tilbud flere gange om året eller i forbindelse med opdateringer (lige før eller efter) - så kan det være du bare skal vente lidt med at købe den og så få den. Du kan også kigge på udviklerens andre apps, nogle udviklere laver fx deres gamle apps gratis når der kommer andre nye.

Følg app blogs
Løbende holder jeg øje med tilbud via diverse (hovedsageligt amerikanske og australske) generelle app blogs som fx AppsForIPad og CrazyMikesApps. Samt de børnerelaterede app blogs som fx: theimum, momswithapps, appymall, iheartthisapp, morsapps og pappasappar.
Jeg holder øje ved simpelt hen at gå ind på bloggen en gang imellem, gennem min Google Reader eller via deres Facebook sider. Se hvordan du kan følge MinKusineMaria i indlægget her.
Hver fredag er der ekstra mange tilbud på apps, så fra kl.10 hver fredag holder jeg især øje med: AppFriday og AppFredag.

Vind apps
På de ovenstående blogs (+ mange mange yderligere) og deres Facebook sider, er der ligesom her på MinKusineMaria, giveaways hvor man kan vinde promotion koder til apps. Du er typisk med i en lodtrækning fx gennem Rafflecopter og kan finde hvis du er heldig. Eller du kan være heldig lige at være på bloggen eller facebook på det rigtige tidspunkt, når nye koder bliver lagt frit ud og nå at snuppe dem inden andre gør. Typisk er koderne væk indenfor et minut eller to, så man skal være hurtig! 

Håber det gav nogle ideer til Cæcilie og andre! men også at i bliver ved med at se hvad der kommer af tilbud og konkurrencer med apps her på MinKusineMaria. Jo flere der deltager i fx rafflecopter lodtrækninger, jo lettere for mig er det at skaffe flere gode tilbud til jer :-)



23. august 2012

Skæg med ord!

I dag fik jeg endelig set et afsnit i den nye Hr.Skæg serie: Skæg med ord TV-program på DR med Bjørn!

Jeg har glædet mig til at programmerne skulle komme, siden jeg hørte de var på vej for et par måneder siden.... Og jeg må sige, at jeg er endnu mer vild med Skæg med ord end jeg troede jeg ville være.

Bjørn har, ligesom mange andre børn i Danmark, set meget både Skæg med Tal og Skæg med Bogstaver, hvor den knus-elskelige Hr.Skæg undersøger og synger om forskellige tal og bogstaver. Hr.Skæg programmerne er klart de bedste danske børneprogram der er lavet de sidste par år efter min mening (på en andenplads vil jeg placere Lille Nørd).

I den nye serie Skæg med ord følger Hr. Skæg, på en super underholdende og rigtig fin måde, børnene et skridt længere frem mod begynder læsningen end han gjorde i Skæg med bogstaver (som finpudsede stilen, figuren og konceptet fra Skæg med tal serien, uden på nogen måde at miste charmen).
Det er nu bogstavernes lyde, lydsyntese og dannelsen af ord og sætninger der leges med. Og jeg mener leges - For selvom det er virkelig gode og lærerige opgaver for begynder-læsere og snart-læsere, forbliver det super sjovt! Samtidig med, at man bliver holdt i hånden hele vejen igennem, finder Hr.Skæg på noget overraskende og sjovt, hver gang man tror, at man ved hvad han vil sige eller hvad det næste rim er.


Ligesom i Skæg med bogstaver, er der nogle tilbagevendende elementer, der appellerer til børnenes trang til genkendelighed, der så har skiftende indhold i hvert afsnit. Det ser ud til at de tilbagevendende elementer i serien bliver:
  • Ordklaveret - hvor Hr.Skæg spiller et ord på sit klaver der siger bogstavernes lyde, først langsom og så hurtigt så lydene bliver til ord.
  • Jagt på et skovturssted - hvor Hr.Skæg bliver inviteret på skovtur af et barn. Hr. Skæg finder ud af hvorhenne langsomt, mens han prøver forskellige ord af med de lyde som barnet fortæller.
  • Sætnings-historie - hvor der fortælles en kort historie, mens der på skærmen med store hvide bogstaver bliver skrevet forskellige korte sætninger, som genbruger mange af de samme lydrette ord. Fortællingen tvinger Hr.Skæg ud i nogle skøre situationer. 
  • Pariserhjulet - hvor 2 børn forklarer om 1 ords betydning hver, bagefter sætter de ordene sammen først den ene vej og så den anden vej, mens de forklarer betydningen af de sammensatte ord.
  • En tur i købmandsbutikken - hvor Hr.Skæg skal købe noget der starter et bestemt bogstav.
  • Og så en sang - hvor Hr.Skæg synger en sang, der ligesom hans andre sange er overraskende finurlige og lige til at få på hjernen (Har ikke tal på hvormange gang jeg har gået for mig selv og sunget fx Alfabetsangen eller Lille Vilde Viking).
Se de ark jeg har lavet til gratis download og print i indlægget her, hvis i vil lege pariserhjulet eller Købmandsbutik derhjemme.


Du har rig mulighed for at møde Hr.Skæg...
Skæg med ord bliver sendt på DR Ramasjang, onsdage kl. og genudsendes på DR1 onsdagen efter kl. men du har også mulighed for at se afsnittene på DR's hjemmeside.

Update: Der er også kommet et nyt Skæg med ord spil på Oline.

Det er sket at Hr.Skæg holder live koncerter, men man skal skynde sig, hvis man vil have billetter.
Du kan også høre sangene fra serien (og tidligere serier) ved at købe cd, download eller streame fra fx Spotify eller Gogoyoko. Sangen Første skoledag kan også downloades gratis her.
Der er selvfølgelig også blevet lavet Skæg med bogstaver-spil og bøgerne: Hr. Skægs ABC, Skæg med bogstaver og Skæg med Hr.Skæg opgavebog. Og så kan du jo også blive ven med Hr.Skæg på Facebook.

Vi glæder os allerede til næste onsdag!


19. august 2012

Flere billeder af bogstaver og lyde - download gratis

For et lille stykke tid siden, i indlægget: "Fantastisk ny gratis app til fonologisk træning", lovede jeg at jeg ville lave nogle flere illustrationer af bogstaver og fonemer som man kunne bruge som kategori billeder til Phonics Studio. Nu er de klar :)

Illustrationerne kan du selvfølgelig også bruge til andet end denne app. Det er bare at komme igang.


Jeg har lavet 7 forskellige sæt af illustrationer.  Se eksempler fra sættene herunder.
Der både er store og små, multifarver og traditionelle farver samt bogstaver (grafemer) og lydskrift symboler (IPA). Så du burde være dækket ind, uanset hvad du vil lave. Hvis der er noget du mangler eller opdager fejl, så skriv til mig (det er nemlig det der tit sker når man lave ting ved computeren om natten :-)

Store bogstaver - multifarvede

 
 

Små bogstaver - multifarvede 
 
 


Store bogstaver - rød/blå
 
 


Små bogstaver - rød/blå
 
 


IPA, danske lyde - ensfarvede
 
 


IPA, konsonanter & halvvokaler - multifarvede
 
 


IPA, vokaler - multifarvede
 
 

Alle filerne kan downloades her, fra siden "Egne Materialer". Dette er en ny side, hvor jeg vil begynde at lægge diverse materialer ud. Muligheder og retningslinier kan ses på samme side.

Illustrationerne er gemt som .png billede filer.
Du downloader illustrationerne til din computer, ved at åbne dem du vil have én af gangen i din browser og enten "højre-klikke" og vælge "gem billede som..." eller klikke "filer" øverst oppe og "download".
Du kan også downloade illustrationerne direkte til din iPad, ved at åbne dem du vil have én af gangen i browseren på din iPad, lave et langt tap på billede og vælg "Save image"

God fornøjelse!

15. august 2012

Hjemmelavet is

Jeg er en af de der mødre der siger ting som:"Vi kan da lave vores egne pomfritter når vi kommer hjem" eller "Nej, den der må du ikke få, men vil du ha et blåbær?".

 



















Vi har haft en del hjemmelavede skub-opper-is i fryseren. Lavet af (juice, saftevand, smoothie og sågar syltetøj sødet med æblejuice blendet med vand - fnis). Desværre er poserne udgået af produktion i 2003, og nu kan jeg ikke finde dem mere på trendsales heller :-(.
Vi har tidligere haft sådan nogle normale isforme til hjemmelavet sodavandsis, men de blev sgu altid så fedtede. "Sodavandsis" er lette at lave, smager fint og er kolde... Lidt for kolde, hvis man spørger Bjørn. Og så er de faktisk også lidt for store til Bjørn, det er aldrig lykkedes ham at spise en hel.

Derfor besluttede vi at forsøge os med at lave hjemmelavet flødeis i stedet for, da jeg snublede over en super let opskrift på Slyngebarn.

Opskrift:

  • 4 past. æggeblommer
  • 60 gram. sukker (vi brugte tilfældigvis flormelis, og det kunne vi sagtens ha brugt lidt mindre af)
  • 1/2 liter piskefløde.
  • evt fyld
Fremgangsmåde:
  • Rør sukker og æg hvidt
  • Pisk fløden stiv
  • Vend flødeskummen i æggemassen
  • Op i form
  • Ind i fryser
  • Spis
Hvis man bruger en ismaskine bliver isen selvfølgelig endnu lækrere. Vi brugte ikke ismaskine, og alligevel smagte isen fortræffelig.


Jeg har fornylig købt en masse små bøtter, som jeg ville bruge til at fryse mos til Cleo i. Nogle af dem jeg har fået købt er lige store nok til mos, så dem har vi ikke rigtig kunne bruge til noget  -  før nu.


Vi delte isen op i 7 små bøtter og putte forskellig smag i dem alle sammen: bananmos+krymmel, vaniljestang+grøn frugtfarve, syltetøj+hakkede nødder, kanel+hakkede nødder, cacaopulver, kokosmel+vanilje og en med kogte hindbær. En anden dag lavede jeg en udgave med revet ingefær+juice fra ½ lime, den var super lækker (på den voksne måde).

Bjørn synes det var vældig sjovt, ikke nok med at det handlede om is, så var der rigtig mange ting han kunne hjælpe med, en masse der skulle blandes og en masse små beholdere der skulle findes og åbnes og tales om. 

Opskriften kommer helt sikkert til at hænge på indersiden af vores køkkenskabslåger, til når vi lige har noget fløde eller æggeblommer i overskud...


Se flere indlæg om mad her.

14. august 2012

Vind pakke med 2 apps - oplagt til talepædagogen

Nu skal det hele jo ikke gå op i Apps og Briller.
Men her får i lige én til lille giveaway, hvor i kan vinde 2 super brugbare apps.


Igen deltager man via Rafflecopter boksen nederst i dette indlæg.
Igen kan man se instruktionen her, hvis man ikke ved hvordan man tilmelder sig en Rafflecopter lodtrækning.

Lodtrækningen slutter på Søndag d.25 august.
Premien er en lille pakke, jeg har sat sammen med apps fra indlægget "Apps - der får børn til at sige noget". Hvis du vinder lodtrækningen får du både ImageSpinner + den fulde version (= ingen reklamer og så manger terninger du vil lave) af appen MakeDice.

Disse 2 app's funktioner, er at vælge noget for barnet. Enten ved hjælp af billeder (ImageSpinner) eller tekst (MakeDice). Du kan selv lægge de billeder eller den tekst/bogstaver du ønsker ind i appsne, da de er fuldt customizable. Du kan også selv bestemme hvor mange billeder der skal være i ImageSpinneren eller hvor mange terninger du vil rulle på én gang i MakeDice.

Du kan nærmest bruge disse 2 apps til hvad som helst, men et oplagt eksempel er fonologisk træning:
Barnet sætter image-spinneren i gang eller ruller med terningerne, og siger herefter det ord eller den lyd spinneren eller terningerne lander på.
I kan også bruge terningerne til at øve læse-ord, danne sætninger eller endnu længere historier.
Spinneren kan, på grund af dens brug af billeder, også bruges til fx at instruere mindre børn i fysiske opgaver, måske spinne flere gange i træk så børnene både får motioneret kroppen og hukommelsen.


Denne gang er der ingen obligatoriske opgaver, så du snupper bare de lodder du har lyst til.
Held og lykke!

a Rafflecopter giveaway




 

12. august 2012

Vi får frugt & grønt leveret til døren

Vi får grøntsager leveret til døren....
Øh, ok og hva' så?!?

Jov, nu skal du bare høre... for ligesom alt andet, kan leveringerne bruges sprogstimulerende.

Når grøntsagerne kommer, synes Bjørn, at det er super sjovt at pakke frugten og grøntsagerne ud. Hvis de bliver leveret inden han er taget i børnehave, så skal jeg altid love ham inden han går, ikke at pakke dem ud uden ham!


Typisk tager han madvarerne op én af gangen, mens vi tale rundt om frugten eller grøntsagen.
Inden han så lægger den på plads det rigtige sted.

I vores samtaler kan komme ind på ting som:
  • Hvad hedder den?
  • Hvordan staver man til det?
  • Er det en frugt eller grøntsag?
  • Hvilke farver har den?
  • Hvilken form har den?
  • Hvordan lugter den?
  • Hvordan føles overfladen?
  • Er den hård eller blød?
  • Har den andre særlige kendetegn?
  • Har den skal eller skræl?
  • Kan skrællen spises? 
  • Har den kerner eller sten?
  • Er den stor eller lille?
  • Hvad kan man lave af den?
  • Har vi smagt den før?
  • Hvor kender vi den fra?
  • Hvem kan lide den og hvem kan ikke lide den?
  • Hvordan skal den opbevares?
  • Hvor længe kan holde sig?
  • Vokser den i jorden, op af jorden eller ned fra et træ?
  • Hvilket land kommer den fra?
  • Findes der nogen som er allergiske overfor den?

Vi tale ikke om frugterne og grøntsagerne fra alle vinklerne/indgangene på én gang, men hopper lidt rundt alt efter, hvad der er særlig interessant ved den grøntsag eller den dag.

Nogle gange snakker vi bare og andre gange laver vi det som gætteleg. En gang imellem leger vi at Bjørn skal forklare om grøntsagen til Cleo eller en bamse som ikke ved noget (måske endda kommer fra en anden planet).

På denne måde udvides Bjørns ordforråd med ord og koncepter, på en sjov, hverdagsnær og indragende måde. Og så bliver vores frugter og grøntsager lagt på plads ikke mindst :)

 I videoen herunder pakker Bjørn et par af dagens grøntsager ud, mens mig og Cleo kigger på.


Vores frugt og grønt
Vi bor på 4.sal og køber en masse økologiske grøntsager, hver uge (+ så meget mælk, havregryn, piskefløde og smør at man tror det er lyv), derfor er vi rigtig glade for at man kan få gode grøntsager leveret helt op til vores hoveddør, så jeg ikke skal slæbe alt det + Cleo m m.

Vi har tidligere fået kasser leveret fra Aarstidernes (skiftevis Dogmekassen og Mixkasse), som mange nok kender og er glade for.

Lige i øjeblikket får vi leveret frugt & grønt fra ROD, som er en lokal butik lige nede Jægersborggade. Hos ROD giver man alle frugter og grøntsager en karakter, alt efter hvor godt man kan li dem, og så blander de en pose efter ens smag til den pris man har fastsat, som de leverer til døren på en (næsten) valgfri dag. Nede i butikken kan man også lave bland selv juicer, hvilket Bjørn elsker, men de er også at finde på Facebook. Når man får leveret fra ROD står ens navn skrevet i hånden på posernes hanke, det er SÅ hyggeligt synes jeg.

Når Bjørn bliver lidt større, så man kan have ham med og han kan hjælpe til på en vagt, skal vi helt klart prøve at blive medlem af Københavns Fødevarefællesskab. Foreningen har afdelinger, flere steder i København efterhånden, hvor man for 100 kr i medlemsskab + et par timers aktiv deltagelse i foreningen hver måned. Kan købe en pose med 4-8kg (gode) grøntsager for kun 100kr hver uge (posen skal man dog selv skal ned og hente).

Få lidt mere ud af alt
Efter Bjørn havde pakket alle grøntsagerne ud, brugte han et stykke tid på at lege med de små papirsposer nogle af tingene havde været i.
Bagefter klippede jeg den ene af de store poser op og brugte hele molevitten til at pakke en gave ind til den dåb vi skulle til senere samme dag. Selv til/fra kortet på hanken blev genbrugt så de kunne se, hvem gaven var fra.



Hvor køber i ind og hvordan gør i det sjovt?
Skriv en kommentar!

9. august 2012

MinKusineMaria's første giveaway


Jeg elsker selv at vinde ting i giveaways på blogs rundt omkring, så nu skal MinKusineMaria altså også have nogle giveaways.

Og bare rolig alle jer uden iPads - det hele går ikke op i app og briller, der kommer også snart en giveaway (og nogle indlæg) der ikke er app-relaterede ;-)

Denne første giveaway er i forlængelse af uddelingen af promotion koder i går, så der er stadig en chance for at få Sound Touch, Music Color eller Video Touch - Animals fra SoundTouchInteractive gratis!
 
De 2 første apps kan du læse mere om i hhv "Semantisk Apps - Benævnelse" og "Semantiske Apps - Kategorisering". Den sidste app Video Touch - Animals er en helt ny app, der fungerer på samme måde som Sound Touch, men med små videoer i stedet for billeder. Video Touch serien kommer også snart i flere udgaver udover  med dyr.

Lodtrækningen finder sted på søndag. Så få dine lodder inden da.
Der er i alt 15 promo koder og man kan godt være heldig at vinde mere end 1, men man kan ikke vinde flere end 3.

For at vinde en promo kode til en af apps'ne (skriv til mig hvilken du helst vil have, så vil jeg se om det kan gå op) skal du deltage i lodtrækningen via Rafflecopter boksen herunder.
Hvis du ikke ved hvordan du bruger Rafflecpter, så har jeg lavet en lille guide der kan hjælpe dig - klik her.

a Rafflecopter giveaway

Hvis du nu går hen og vinder og du ikke ved hvordan du indløser din promo kode, så har jeg laven en anden lille guide der kan hjælpe dig - klik her.

8. august 2012

Promotion koder til semantiske apps

Så er der koder til 3 rigtig fine apps!

Disse første promo koder uddeles efter først til mølle princippet - så afsted med jer!

Hvis du ikke ved hvad du skal gøre med en promotion kode så se min lille guide - klik her

De 2 første apps er anbefalinger fra linket om "Semantisk Apps - Benævnelse" og "Semantiske Apps - Kategorisering".
Koderne giver dig den betalte udgave gratis som ellers koster hhv 30 kr og 24 kr.

Sound Touch: 
1. http://redeem-now.com/e90203c450e7
2. http://redeem-now.com/f68f474e13c8
3. http://redeem-now.com/dba66df67cfd
4. http://redeem-now.com/0ccd9f381945
5. http://redeem-now.com/2f884a339321

Music Color:
1. http://redeem-now.com/d67052f44d07
2. http://redeem-now.com/f604f411725c
3. http://redeem-now.com/1c8b3e4f348a
4. http://redeem-now.com/8ae33a381e4c
5. http://redeem-now.com/151c14f77660

Den sidste app i her får koder til er en helt ny app fra den samme udvikler.
Video Touch fungerer på samme måde som Sound Touch, så det er også ordforrådet der arbejdes med, det er små videoer i stedet for billeder.
Video Touch - Animals:
1. http://redeem-now.com/6c6ce7f1de29
2. http://redeem-now.com/6cd7684c583f
3. http://redeem-now.com/7643ad931361
4. http://redeem-now.com/b89f5f4c1e7b
5. http://redeem-now.com/0eb75e74cb5d

Hvis du ikke når at få en promotion kode før de er brugt (hvis du klikker på koden kan du se om koden allerede er taget af en anden) så vend tilbage til bloggen i aften eller imorgen, så kan det være du får en ny chance...