Gratis artikler om Verbal dyspraksi (+ lidt om PROMPT, DTTC og ReST)

I forlængelse af at Dansk Selskab for Logopædi og Foneatri (DSLF)'s fokus på emnet Verbal Dyspraksi har foreningen valgt at købe et Open Online Access til de to status artikler der fornylig er blevet udgivet i Ugeskrift for læger (de har skrevet om det HER).

Det betyder at man kan se, downloade og printe dem helt gratis - tak DSLF!

1. Den ene artikel er skrevet af Gohar Nikoghosyan-Bossen og Anne Lisbeth Hoffmann og handler overordnet om dyspraksi (der så inkluderer grovmotorisk, finmotorisk, oral og verbal dyspraksi)- se den HER
2. Den anden er skrevet af Trine Printz, Camilla Slot Mehlum og Gohar Nikoghosyan-Bossen og handler specifikt om Verbal og oral dyspraksi hos børn og unge. Den kan du se lige HER.

Lige da de to artikler blev udgivet, kunne man faktisk downloade dem gratis i 14 dage, så dengang downloadede jeg dem. Men har altså desværre ikke nået at få læst dem endnu, så jeg kan ikke fortælle mere om hvad der står i dem eller hvad du skal lægge mærke til.
Jeg har nemlig haft lidt meget på min læseliste det sidste stykke tid, som også har handlet om verbal dyspraksi...

I næste uge skal jeg nemlig på 3 dages Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets (PROMPT) workshop, som logopæd Louise Skov har arrangeret i samarbejde med The PROMPT Institut. Workshoppen med Karin Brinkmann der kommer til Danmark fra Holland er udsolgt, men du kan stadig læse lidt mere om den HER. Jeg glæder mig til at blive officielt 'PROMPT trained' logopæd. Men for at være helt klar til workshoppen er der dog nogle ting jeg gerne lige vil have læst helt op på inden.

I efteråret 2017 var jeg 3 dage i Stockholm til en workshop, som det Svenska Logopedförbundet holdt med Edythe Strand, hvor jeg lærte en metoden Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC). Det var et ret fantastisk kursus synes jeg. Jeg må indrømme at både metoden og Edythe blev jeg ret vild med. Så jeg glæder mig meget til at se hvordan PROMPT kan bruges indenfor en DTTC ramme, som er det jeg forestiller mig at jeg vil gøre fremadrettet i forhold til de børn som har vanskeligheder indenfor motorisk programmering og planlægning.

Jeg planlægger at 2019 skal være året hvor jeg dykker lidt ned i ReST metoden (skriv til mig, hvis du vil dykke ned samme). Og så tænker jeg også, at jeg er ved at være dækket ind som logopæd omkring Verbal dyspraksi, så skal jeg udkig efter nogle børn ;-)

Du kan læse mere om de interventions metoderne ved verbal dyspraksi, i 'bilag nr 3' på side 50-52 i Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse for verbal dyspraksi - HER.

Hvis du også skal med på PROMPT workshoppen, så glæder jeg mig til vi ses.
Hvis du ikke skal med, har du stadig mulighed for at få mere information omkring PROMPT, da FUA og DSFL har arrangeret en basal informationsdag lørdag d.2/6 i forbindelse med at Karin jo alligevel er i landet til workshoppen. Det koster kun 200 kr for medlemmer af DSLF eller FUA og 500 kr for andre. Og her kan man også deltage selvom man ikke har en MA i Audiologopædi - Se mere HER.

Hvis du gerne vil vide mere om verbal dyspraksi, så se mit indlæg og Socialstyrelsens nye forløbsbeskrivelse HER eller deres lidt ældre vidensportal HER.

Forløbsbeskrivelse for Verbal Dyspraksi

Det er nu muligt at se et meget længe ventet dokument på Socialstyrelsens hjemmeside.

Nemlig den forløbsbeskrivelse, som Socialstyrelsen sammen med forskellige eksperter og interesseorganisationer har sammensat, for børn med Verbal Dyspraksi.

Forløbsbeskrivelsen kan hentes lige HER og er en anbefaling til kommuner og andre der har indsats indenfor børn med verbal dyspraksi.

Ligesom den forløbsbeskrivelse der kom i 2015, omkring børn og unge med tidligt konstateret høretab HER.

I følge forløbsbeskrivelsen anslås det mellem 0,1% og 0,2% af børn og unge som har verbal dyspraksi. Jeg synes altid den slags tal er super svære at forholde sig til og hvordan er det lige man er kommet frem til de tal osv... men det gir da en lille ide om omfanget. Og især når procentsatsen så forholdes til en gennemsnitskommune på 43.300 indbyggere bliver det mere håndgribeligt. For så vil der være ca 8-16 børn under 18 år, med har verbal dyspraksi. Det er jo ikke mange, men det her jo helt klart nogen. Og disse børn har så alle sammen brug for en helt specifik indsats, der er både tværfaglig og noget anderledes end resten af den store gruppe af børn med forskellige udtalevanskeligheder som ses i kommunerne.

Sidste år skrev jeg også et indlæg omkring nogle forskellige kilder til information om Verbal Dyspraksi - se indlægget HER.

Forløbsbeskrivelsen, som netop er kommet, indeholder både;

• 10 overordnede anbefalinger til området, kort information omkring målgruppen (børn med verbal dyspraksi
• oversigt over forløb af faglige indsatser inkl case eksempler
• et afsnit om organisering
• et afsnit med økonomiske scenarier, som økonomiafdelingerne kan blive overbevist af, hvis det logopædiske personale ikke kan komme igennem med faglige argumenter for specialiseret, tidlig, omfangsrig indsats
• flere bilag, hvor det blandet andet er forsøgt defineret hvad 'en højt specialiseret logopæd' er for en

En af de ting som sådan en forløbsbeskrivelse er god til er, at konkretisere og sætte en for form 'gold standard' indsats i system. Både til hjælpe for systemet (kommunerne) og individerne (fagpersonerne).

På nuværende tidspunkt har jeg både kurser i Dynamic Temporal and Tactile Cueing (DTTC) og Prompts for Restructuring Oral Muscular Phonetic Targets (PROMPT) i min kalender og jeg kan forestille mig at jeg ikke er den eneste logopæd der ser et øget behov for vedligeholde sin viden om dyspraksi, hvilket forløbsbeskrivelsen kun er med til at bekræfte. Se bare anbefaling nr 1 om Kommunalt vidensberedskab.

Forløbsbeskrivelsen revideres i 2019.

Hvilket område synes du ellers der burde blive lavet forløbsbeskrivelser for? Skriv en kommentar...

Fonologi med filtre

Hvad er det bedste at gøre, hvis man vil lokke børn til at snakke spontant, sige ord eller lyde?

Det bedste man kan gøre er at sørge for det så sjovt at sige noget, at børnene slet ikke kan lade være.

Noget forholdsvis simpelt, som kan fungere som et rigtig godt lokkemiddel er de live-filtre man kan finde i flere kommunikationsapps, som flere af os (og i al fald børnene) har på mobilen.

Et filter er et animerede eller photoshoppet lag man kan lægge oven på ens billeder når man tager selfies eller andre billeder. Så man kommer til at se vildere, mere smooth eller bare får den helt rigtige lyssætning til ens speltboller. Typisk inden man lægger billede op på et socialt medie, hvorfor filtrene ofte er knyttet til den type apps.

I gamle dage (som for 3 år siden) tog man først billede og bagefter lagde man filtre og eventuelle stickers ("klistermærker" med ex en stjerne eller solbriller) oven på. Men med de nyere live-filtre kan man vælge et animeret filter der ændre lys, tilføjer stickers eller fremhævninger allerede når man tager et billede, så man kan se med det samme hvordan det kommer til at se ud og man kan bruge det på videoer også. Hvilket er det som gør at det er sjovt at bruge til at lokke tale frem.
Live-filtrene kan nemlig registrerer dit ansigt og kan følge med når du bevæger dig og taler.



Der er endda flere af live-filtrene som oven i hatten reagerer med animationer når man gør bestemte ting. Som snebolden i videoen herunder der er styret af munden der åbner og lukker og Elsa-dronninge-kronen herover, hvor der kommer synlig ånde ud af ens mund hvis man åbner munden.

I videoen herunder bruger jeg Snapchat filtre til at få Cleo til at sige pa-ta-ka.
Da AMR/SMR vurdering er en af de ting jeg har allersværest ved at få børn til at engagere sig i at sige. Jeg har endnu ikke prøvet dette med et barn, hvor jeg tænkte der var vanskeligheder med diadochokinesis, men jeg synes klart det har potentiale.

Inden videoen har jeg inden fx sagt til hende at "til det filter der kommer nu, skal man sige pa pa pa pa for at dyret blir ved med at være der". Når jeg vender telefonen går hun (for det meste) selv i gang og blevet ved, fordi hun gerne vil blive ved med at se sig selv med filteret på.
(de er optaget for et stykke tid sigen, hvor hun havde hold i skulderen, det er derfor hun er lidt stiv)

Som du kan se er der også nogle af filtrene, hvor man kan være 2 mennesker i animationen. Det er altså også rigtig sjovt

Snapchat var den app der gjorde live-filtrene rigtig populært og nu er de lige kommet til Instagram også.

Med jævne mellemrum skiftes filtrene ud. Så hvis du en dag ser en masse folk lægge billeder med det samme filter er det nok fordi der er kommet et nyt - tit går folk lidt amok der, fordi de liiiige skal prøve de nye filtre.

Derfor er ugens app simpelthen bare Snapchat (gratis) og Instagram (gratis)

Du kan godt installere Instagram og Snapchat på din iPad, selvom begge apps er lavet til iPhone.
Bare vær opmæksom på sætte dine søgeresultater til iPhone, hvis du selv forsøger at finde dem i AppStore.
Jeg har lige lavet en instruktionsvideo HER, hvor jeg lige viser hvordan du laver billede stort når du bruger iPhone apps på en iPad og hvordan du finder hen til livefiltrene i de 2 apps.
Begge apps findes også til Android.


Der findes også apps som kun er livefiltre, men mange af os har alligevel Snapchat eller Instagram, så dem synes jeg ligeså godt man kan bruge.

Du skal oprette en konto for at kunne bruge dem, men det kan jo bare være en tom konto, som du så ikke bruger til andet eller måske kan du blive glædeligt overrasket over hvor sjovt disse sociale medier er (se fx indlægget HER).
Jeg er i al fald selv rigtig glad for Instagram og synes klart flere logopæder skulle komme med ind - se hvorfor og hvordan i indlægget HER og gå ind og følg MinKusineMaria's instagram HER. På Instagram lægger jeg tit billeder og videoer af mange af de små materialer og lege, der aldrig når hele vejen her hen til bloggen.

For et stykke tid siden var den en følge af face-swap apps, hvor 2 mennesker kan bytte ansigt, men beholde krop, hoved og hår. Enten live eller med et billede.
Det har vi også prøvet (og grint af!!), men børnene synes det er lidt for uhyggeligt, og jeg kan godt forstå dem. Se lige Cleo, i videoen herover til højre, få Adams ansigt, det er lige ud af en Aphex Twin video - gys :-D

Cirkusdirektøren siger...

Fornylig havde jeg en super dejlig dreng, der simpelthen ikke får løftet sin tunge op, når han skal sige /l/. Som del af hans træning ville jeg gerne etablere en rutine for at modtage den artikulatoriske instruktion: "løft tungen op". Så jeg i den produktive fase for eksempel ville kunne minde om at "løfte tungen op... og sig llllllll...la....lampe".

For nemt at kunne kigge ind i munden og se hvad der foregik, lave større kontrast mellem "oppe" og "nede" og for at have et artikulationssted der måske var lidt nemmere at forklare drengen, prøvede jeg at bruge Ulla's sugerørstrick fra sprogkiosken (som du kan læse om her og her).

Jeg vidste det ville være for kedeligt og konfrontatorisk for denne dreng, hvis det bare var mig dig ved øvelserne sagde "sæt tungen oppe i toppen af sugerøret, nu" osv... Så jeg tænkte at jeg ville lade en anden "person" have denne rolle. (sikke mange gåseøjne jeg får skrevet i dette indlæg!?)

Og i min jagt på en på én gang autoritativ og hyggelig person, bestemte jeg mig for en cirkusdirektør.
Derfor lavede jeg 'Cirkusdirektøren siger..." materialet, som du kan se herunder og hente HER i min Selz butik.

Materialet er det jeg kalder et tomt materiale, hvilket betyder at det ikke er knyttet til en bestemt lyd eller øvelsestype, men kan bruges til hvad som helst der fungerer ved en aktion efterfulgt af en belønning. Se flere "tomme materialer" i min Selz butik her.

Jeg kan rigtig godt lide tomme materialer, fordi det kan gøre det lidt mere simpelt for mig. De sparer både tid og plads, i forhold til de meget specifikke materialer der fx er bundet op på en bestemt lyd.

På mit kontor har jeg en hylde med alle mine tomme spil, eller indpakning eller accessories, der på 2 sek kan få en bunke med lydsymbolkort eller minimalpar til at blive til en leg eller et spil.

I december måned hvor jeg på instagram havde en julekalender med et rødt billede hver dag, var der et billede af mine hylder med tomme spil. Se herunder...

#RødDecember på mine røde hylder med "tomme materialer" = de #materialer som jeg bruger til alt muligt forskelligt #MinKusineMaria #18dec #børnelogopædi #børnelogopæd #logopædliv #talepædagog #terninger #brætspil #bingo #trylleformular #lydkasser #lidtafhvert

Et billede slået op af @minkusinemaria.dk den 17. Dec 2015 kl. 10:49 PST

Selve materialet viste sig desværre, ikke rigtig at virke med lige netop den dreng det var tiltænkt :-D
Vi fik lidt øvelse ud af det, men slet ikke i den mængde der var brug for. Så til ham finder jeg på noget andet (lige nu er han også rigtig glad for Udtaleappen, som jeg har sat ham til, selvom han egentlig ikke nasalerer, men udelader, så han har masser at arbejde med for nu).

Men nu har jeg materialet og måske kommer der en dag et andet barn, der hører efter hvad cirkusdirektøren siger :-) Og hvis du har et barn du tænker materialet måske vil virke til, kan du hente Cirkusdirektøren siger... helt gratis i min Selz butik lige HER.

Verbal Dyspraksi

Hvis du ikke allerede har set Socialstyrelsens vidensportal om verbal dyspraksi, så synes jeg lige du skal ind tur ind forbi den, hvis du har interesse for området.

Du finder den lige her og der er både information om definition, udbredelse, udbredning, intervention og litteratur. I et forholdsvis kort format og med henvisninger til kilder hvis man ønsker yderligere information.
 

På dyspraksiforeningens hjemmeside er der også en del information, men prioriteret, sorteret og opstillet på en helt anden måde og i højere grad målrettet forældre, da det jo er en forældreforening.

For nylig var der en rigtig spændende dag med oplæg omkring verbal dyspraksi, arrangeret af Dansk Selskab for Logopædi og Foneatri. Og senere på måneden afholder Foreningen for Universitetsuddannede Audiologopæder et medlemsmøde med oplæg om verbal dyspraksi.

Det er også et område, som Speechpathology.com har mange udemærket præsentationer omkring.
Du kan læse om Speechpathology.com i mine indlæg her og her.

• Childhood Apraxia of Speech (CAS): Defining the territory
• Differential Diagnosis of Childhood apraxia of speech and Use of Dynamic Assessment for Treatment Planning
• Therapy for Children Birth-to-3 Who May receive a Diagnosis of CAS
• Intervention for Young Children with Childhood Apraxia of Speech
• Intervention for Preschool Children with CAS
• Treatment for School-Age Children with CAS
• Therapy for School-Age Children with CAS
• Specific Play-based Intervention Activities for Childhood Apraxia of Speech
• Treatment for Speech Sound Disorders along the Continuum of Motor Planning/Programming Deficits
• Childhood Apraaxia of Speech: Playful Practice of Phoneme Production

Jeg synes ovenstående oplæg er et årsabonnement værd i sig selv - lige her.